onsdag den 18. august 1993

Bosnien

Sendt til Information som debatindlæg:
Interwievet med tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen(UEJ) (Inf.13/8) illustrerer tydeligere end meget andet dilemmaet for FN og vestmagterne med situationen i Bosnien.
UEJ skal begrunde, hvorfor han (ligesom FN og de europæiske vestmagter) har ændret opfattelse vedr. anvendelse af bomb­ninger af de serbiske stillinger i forhold til tidligere (læs maj må­ned). (Jeg springer den med den helt ændrede situa­tion vedr. risikoen for at ramme en skole eller lign. over. Her går den tidligere udenrigsminister så vidt jeg kan se helt i sort.)
UEJ siger:"Det er rigtigt, at der ikke ligger en politisk løsning til at tage over efter bomberne. Men hvis vi ikke bomber, frygter jeg at situationen eskalerer (til Kosovo mv., min bem.)."
Men så kommer UEJ åbenbart i tanke om, at der rent faktisk ligger en politisk løsning til at tage over efter bomberne, når han siger, at han er "frygtelig betænkelig ved den nu­værende plan om en tredeling af Bosnien."
"Det ligner en belønning af vold som middel til at få flyttet grænser og en belønning af etniske udrensninger. Det er et dårligt signal at sende til konflikter andre steder. Det er jo en tragedie, at Vance-Owen planen, som jo havde en vis op­bakning fra de stridende parter, ikke blev gennemført af Ve­sten."
At UEJ er frygtelig betænkelig ved tredelingen og mener Vesten (han mener forhåbentlig FN) skulle have gennemført Vance-Owen planen er helt forståeligt. Der mangler så "blot" en erken­delse af, at det havde forudsat truslen om og viljen til effektu­ering af militær indsats i for­bindelse med for­handlin­gerne om Vance-Owen planen.
Men tilbage står, at hovedbegrundelsen for accept af bombarde­menter nu og ikke i maj er, renset for betænkeligheder og kogt ned til essensen, frygten for eskalering, herunder opløsning af den nuværende plan for tredeling af Bosnien.
Eller mere brutalt sagt, som Bernard-Henri Levy frem­fører (Inf.14/15-8), har vestens stor­magter valgt "at trække den røde linie ved Kosova ..(og) ikke tage sig af Bosnien." En linie Danmark i det omfang vi er blevet spurgt tilsyneladende har støttet.
Som følge heraf er målet med trus­lerne begræn­set i forhold til i maj, og tilsvarende er karakteren af det militære svar begrænset til nålestiks bom­bardementer i modsætning til maj-truslernes mere omfattende militære tiltag.
Og dermed er muligheden for, at selv de begrænsede trus­ler virker ret stor og omvendt risikoen for en kraftig serbisk modreaktion tilsvarende lille. Serberne har jo med den nu­værende plan stort set fået det, som de ønsker, så hvorfor så risikere noget ved en konflikt med FN her lige før målsnorene? Og samtidig kan FN og de vestlige stormagter, ved at løbe denne relativ lille risiko, få repareret lidt på det rampo­nerede image og den ødelagte troværdighed.
Alt vil således gå op i en højere enhed for de magtfulde og stærke medens de magtesløse og svage endnu engang blot kan se på, medens kæmperne lige foretager den sidste rituelle afpis­ning af territoriet, og lytte til alle de velmente råd om blot at affinde sig med skæbnens ugunst og være glad for, at det ikke gik endnu værre.
Kun en ting syntes at kunne ødelægge "idyllen" : det velfodre­de nationa­listiske uhyre hos serbere ( og tildels kroatere) i form af voksende appetit og (over)­mod i takt med den til­syne­ladende ende­løse succes med hen­synsløs og brutal fremfærd på trods af alle advarsler og appeller. Hvis dette kombineres med den rabiate nationalis­mes historisk velkendte besværlig­heder med at over­leve freden, dvs at leve uden ekspansion og i stedet være leverings­dygtig i en brugbar økonomisk m.m. (ge­nopbyg­nings)poli­tik, så kan tingene stadig udvikle sig uforud­sige­ligt og farligt set i forhold til den forventede risiko. Serbernes stupide anvendelse af den "brændte jords taktik" i forbindelse med tilbagetrækningen fra Igmann bjerget kunne tyde i den retning.
Har man først næret og fodret uhyret, så kan monsteret hurtigt få sit eget liv udenfor kontrol og kan kun uskadeliggøres ved total og omfattende militær indsats.
Så lad os håbe slangen, i hvert fald for en stund, er mæt af sit store måltid, så den kan demonteres, når den dyrt betalte "fred" sænker sig hjulpet på vej af den stok FN langt om længe fandt frem.
Imens kan mit eget parti så prøve at finde ud af, hvad ben det skal stå på. Folketingsgruppen meddeler fra sit sommermøde, at SF stadig, som i maj, er imod anvendelse af bombardementer. Begrundelsen er, at det er for farligt og unødvendigt, hvilket så både kan tolkes som, at uhyret endnu ikke er mæt, eller at det er det. For at øge forvirringen supple­res af­vis­ningen med en noget forsinket anbefaling af indsættelse af flere land­tropper til sikring af Sarajevo o.a. sikkerheds­zoner. Den militærstrategiske "finesse" i dette fortaber sig i tågerne. Forestiller man sig for eks., at landtropper­ne skulle hente serberne ned fra Igman bjerget, hvis ind­sættelsen af disse tropper i sig selv ikke kunne formå dem til rømning eller hvad?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.