torsdag den 8. marts 2001

Koldkrigsretorik .

Så slår en af koldkrigsideologerne til igen. Denne gang har Sørine Godfredsen haft en samtale med Henrik Gade Jensen i forbindelse med artiklen Mennesket og magten (Aktuelt 03/03-01), og det er der absolut ikke kommet noget godt ud af. Sørine Godfredsen forledes åbenbart til at annamme Henrik Gade Jensens idiotisk overfladiske paralleliteter, når hun skriver:
”Hvad man skal føle mest skræk for, når man ser enten Hitlers ansigt eller Marx’ buskede fuldskæg, er et meget stort spørgsmål, der har domineret det 20.århundrede, og som vil dominere den vestlige verden meget længe endnu.”
Dertil er Sørine Godfredsen forledt, at det ikke længere er Hitlers og Stalins ansigt der sammenlignes og dermed to konkrete historiske samfundssystemer og to konkrete, ansvarlige og forbryderiske statsledere. Men derimod et afgørende politisk ideologisk grundlag for hele arbejderbevægelsen i store dele af verden, der sidestilles med den perverterede og forbryderiske nazi-ideologi og dens resultat i form af Det tredje rige.
Henrik Gade Jensens tranlampe logik, at der går en lige linie fra Marx til Stalin, viser her, som al anden demagogi, sit potentiale og sin forføreriske styrke.
Sørine Godfredsen er formodentlig for ung til selv at have oplevet den nærmest forbrødrede enighed, der under koldkrigen kunne være mellem højrefløjens koldkrigere a la Gade Jensen i de vestlige lande og kommunisterne om, at den eneste sande socialisme var Sovjetsystemets såkaldt virkeliggjorte socialisme. Og at socialister, der mente noget andet blev henholdsvis udskreget som skabskommunister eller som naive småborgerlige elementer. Man havde bare, i begge lejre, enten at være for eller imod – basta ! Og det er denne holdning Gade Jensen og konsorter fortsat fremturer med i trættende gentagelser af koldkrigens skabeloner.
Bortset fra Henrik Gade Jensen og hans åndsfæller, hvis formål ikke er politisk eller videnskabelig debat men et politisk korstog mod alt hvad der bevæger sig til venstre for, hvad man kunne kalde et Reagan/Thatcherske politiske miljø, så er de fleste enige om:
· at Marx foretog en meget grundig og videnskabelig seriøs analyse af kapitalismens substans og funktionsmåde.
· at han havde et omfattende politisk engagement i datidens udemokratiske samfund med opbygningen af den socialistiske arbejderbevægelse.
· at hans udsagn om det ønskede socialistiske samfunds substans og funktionsmåde var meget sparsomme og holdt i tilsvarende generelle og upræcise vendinger, som, skulle man tro, var så lidet operationelle at ingen ville finde på uformidlet at anvende dem i praksis - og da slet ikke i tilbagestående feudalstater !
· at han hverken foranledigede eller selv personligt slog nogen ihjel, men som datiden var noget autoritær og vel nok havde bylder i røven, som medvirkede til at gøre ham mere knarvorn en godt var.
At sidestille denne mand med Hitler eller Stalin for den sags skyld er simpelthen så forskruet, at man tror det er løgn. Og at gøre ham og marxismen som sådan ansvarlig for, at ledere i tilbagestående feudalstater bogstaveligt talt har anvendt ovennævnte summariske anvisninger på et socialistisk samfund i disse feudalsamfund samt for stalinismens, maoismens osv. samlede forbrydelser, svarer til, uden sammenligning i øvrigt, at gøre Jesus og kristendommen som sådan ansvarlig for Inkvisitionen, udryddelsen af indianerne i Amerika samt resten af forbrydelserne begået i hans navn. Idiotien turde være åbenlys. Ikke desto mindre fremturer Jensen og konsorter fortsat og ufortrødent.
Deres analogier fra marxisme over kommunisme til nazisme, via for eks. sidestilling af begreberne klasse og race minder i sin form – men ikke i sit indhold – en skelnen Gade Jensen skulle se at få sig lært, om naziernes berygtede analogi mellem rotternes vandring og udbredelse over Europa og den tilsvarende vandring og udbredelse af jøderne samme sted.
De samme generaliseringer og logiske kortslutninger, hvor alle mellemregningerne forsvinder op i den blå luft, danner hos Gade Jensen grundlaget for en tranlampe logik i en politisk sags tjeneste med et strejf af Morlille er en sten argumentationen hos Holberg, medens de hos nazierne danner grundlaget for den inkarnerede ondskab og følgende folkemord. Så forskellen er til at tage og føle på, men idiotien i generaliseringerne og kortslutningerne er den samme.
Og det er interessant nok den samme type kortslutning – men med et tredje indhold - som Lenin, Stalin og Mao m.fl. foretog fra Marx’ abstrakte udsagn om et efter kapitalismen muligt og ønskeligt socialistisk samfund til den direkte operationalisering af abstrakte begreber som for eks. proletariatets diktatur i tilbagestående feudale samfund.
Tilsvarende sås hos dele af venstrefløjen i 60’- og 70’erne både herhjemme og i det øvrige Europa en anvendelse af abstrakte begreber og udsagn hos Marx som for eks. klassestat, hvor kortslutninger derefter fjernede indsigten i den afgørende forskel mellem det såkaldt borgerlige demokrati (den borgerlige klassestat) og de fascistiske stater med deraf følgende ligestilling af disse to statstyper, førstnævnte var bare en maskeret udgave af sidstnævnte, som det gjaldt om at rive masken af..
For nu at foregribe de Gade Jensenske kortslutninger, nej det førte ikke automatisk eller logisk nødvendigt til terrorvirksomhed a la Baader-Meinhof gruppen og De Røde brigader eller Blekingegade banden – selvfølgelig ikke. Andre og vigtigere forhold gjorde sig gældende her, for eks. Tyskland og Italiens nazistiske og fascistiske fortid med den fortsatte tilstedeværelse af tusindvis af gamle nazier og fascister i samfundets topstillinger. Og i Danmark var Blekingegade banden om noget undtagelsen der bekræftede reglen:
At i de altovervejende tilfælde fik disse kortslutninger et tilsvarende indhold og betydning som hos Gade Jensen, en tranlampe logik i en politisk sags tjeneste.
Og det er den samme utroværdige fremgangsmåde Gade Jensen og konsorter anvender, når de angriber tidligere kommunister fra 70’ og 80’erne uden smålig skelnen mellem Sovjet før og efter for eks.1956. For folk der ellers lægger megen vægt på at bevise ligheden mellem kommunisme og nazisme udfra bl.a. antallet af omkomne i de to samfund, virker det ikke umiddelbart troværdigt uden videre at sidestille stalinismens Sovjet og post stalintidens ditto.
Man får en til vished grænsende fornemmelse af, at det er en målet helliger midlet tankegang, der er årsagen til fraværet af denne ellers åbenlyse skelnen. Det ville så blive klart vanskeligere at nå den politiske heksejagts mål, at få sidestillet koldkrigstidens kommunister med nazister mv.
Samtidig ville en hurtig regnebræts opgørelse af antallet af dræbte og døde forårsaget af post stalintidens Sovjetsystem internt i landet og i Warszawapagten - Ungarn, Tjekkoslovakiet - samt eksternt i Afghanistan mv ved en sammenligning med USA vel klart give Sovejet ”førerpositionen” på det interne plan, men omvendt ville USA alene med millionnedslagtningerne i ”Indokina” klart indtage denne position på det eksterne plan og i en samlet opgørelse. Og det ville jo heller ikke ligefrem gavne de Gade Jensenske politiske mål.
Men ikke desto mindre viser også denne type sammenstillinger og konklusioner udfra antal omkomne, at overfladiske generaliseringer, analogier mv. ikke kan bruges til ret meget seriøst, men derimod er velegnet til at reducere historiske og politiske spørgsmål til demagogi og politisk plat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.