tirsdag den 19. marts 2002

Forskruet Finanslov 2002!

Indsnævret og forskruet prioritering. 
Det mest skræmmende ved regeringens politik og dette års finanslov er ikke omfanget af besparelser mm, det er set meget værre. Men det kan og vil det formodentlig blive i de kommende år, når skruen for alvor strammes igen og igen med henvisning til det lovede skattestop og deraf følgende krav om prioriteringer.
Det mest skræmmende er derimod det (a)moralske indhold og den ideologi med hævngerrige overtoner, som danner basis for årets finanslov. Det er det vigtigste, fordi det meget vel kan vise sig at slå en alvorlig breche i den accepterede politiske moral og dermed gøde jorden for de kommende års langt alvorligere indgreb. Og dermed for hvilke ideologisk forskruede og langt voldsommere prioriteringer, vi da vil blive præsenteret for.
Et er jo, at regeringen gang på gang argumenterer med at den prioritere indenfor (en mindre del) af de offentlige udgifter, og tror det er et ”Sesam luk dig op” overfor enhver indvending.
Et er at regeringen, selv indenfor den begrænsede ramme, prioriterer mellem på den ene side sygehuse, ældre, erhvervsliv og forsvar og på den anden side ulandshjælp til de fattigste og miljø for vores børn og børnebørn. Det er i sig selv politisk umoralsk i et af verdens rigeste lande.
Et er, at argumentet for at spare på ulands- og miljøområdet er, at pengene ikke anvendes effektivt nok. Jamen, hvis det er tilfældet, så er opgaven at kræve og få gennemført, at pengene omprioriteres indenfor området og anvendes optimalt i stedet for at fjernes fra områder, hvor behovet er enormt.
Et er, at regeringen ikke kan se forskel på produktivitetsforbedringer i det private erhvervslivs produktion af plasticklemmer og så ved omgang med mennesker i ældreomsorg, uddannelse og ved sygdom.
Noget andet er imidlertid, at regeringen helt afviser det centrale spørgsmål, med en monoton henvisning til afgivne valgløfter – og alt for ofte slipper afsted med det: Hvorfor skal der ikke prioriteres mellem privatforbrug og offentligt forbrug, eller med andre ord, hvorfor accepteres skattestoppet som en hellig og ukrænkelig forudsætning, når fakta er uanset skattetryk mv:
1) Privatforbruget er de sidste mindst 10 år steget langt mere end det offentlige forbrug, samtidig med at den offentlige sektor er nødlidende på centrale velfærdsområder.
2) Den private materielle levestandard er vokset gigantisk for op mod halvdelen af befolkningen til et historisk uhørt højt niveau.
3) Iflg. Børsen 31/01-02 vil det offentlige forbrug, hvis regeringens målsætning holdes ligge på en årlig stigning på 0,5%, medens det private forbrug vil ligge på det femdobbelte 2,5% årligt.
Resultatet af dette er, det fuldstændig uacceptable, at ulandshjælp til de fattigste og miljø for vores børn skal prioriteres i forhold til omsorg og hjælp til de gamle og syge og uddannelse til vores børn. En velkendt og ubehagelig sparken nedad ideologi fra de ”fattige” til de endnu ”fattigere”.
I stedet for at blive sammenholdt og prioriteret i forhold til mere end halvdelen af Danmarks befolknings gigantiske private overforbrug af ”slik, rødvin, rejser, hårde hvidevarer, biler osv..”
Det er grotesk og betyder, at regeringen slipper af sted med en morals forskruet politik, og den danske befolkning oplæres og fastholdes i en rolle som en flok forkælede børn uden hold på hverken følelser eller intellekt, der bare kræver ind og lader de svageste i denne verden og vores børn betale regningen.
Dette kan få alvorlige konsekvenser i de kommende år, også fordi regeringen i debatten alt for ofte undgår at blive stillet til regnskab for denne (manglende) prioritering. Det er set før historisk, at det første skridt er det sværeste. Når det er taget, kan skodderne mellem hvad der er, og hvad der ikke er acceptabel politisk moralsk adfærd hurtigere bryde sammen, end man bryder sig om at forestiller sig.
I det lys er socialdemokraternes følgagtighed – ved at stemme for ”hoftetilskuddet” taget fra denne verdens fattigste og miljøet - overfor regeringens amoralske prioritering beskæmmende og med til at nedbryde disse skodder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.