onsdag den 15. januar 2003

Kommunisme og USA

Information 15-01-2003;
Hvem nuancerer din hverdag?
Uddrag af læserbreve om David Trads’ leder og kronikker om kommunisme og USA

*Jørgen Garp, Hillerød:
David Trads’ lange redegørelse hviler på ’lomborgske’ tilpasninger, som, hvis de fjernes, får hele hans argumentatoriske korthus til at styrte sammen. Han skelner ikke mellem mænd og kvinder på den marxistisk-leninistiske venstrefløj (DKP m.fl.) og resten af venstrefløjen, kulturradikale og socialdemokrater. Det bliver på denne måde til »store grupper i samfundet (der) fornægter virkeligheden.«
Han sammenligner usammenlignelige størrelser, idet han bygger sin argumentation op på en sammenligning af Sovjet i hele perioden 1917-91 med USA efter Anden Verdenskrig. USA’s myrderier i Vietnam forsvinder således op i stalintidens »folkedrab på egne borgere«, og »store grupper i samfundet« – ikke kun DKP’ere m.fl. – gøres ansvarlig for manglende afstandtagen til stalintidens Sovjet i stedet for deres egen tids Sovjet efter afstaliniseringen fra 1956.
Han bortretoucherer den røde hærs afgørende betydning for nedkæmpningen af det nazistiske uhyre – det nævnes slet ikke – USA får hele æren!

søndag den 12. januar 2003

Lomborgs standard.

David Trads anvender Lomborgs standard.
I Informations leder Maniske Lomborg 08/01-03 hedder det med henvisning til afgørelsen fra UVVU om Bjørn Lomborg, at ”han udvælger de kilder, der passer til hans egne forudfattede meninger” og det er, som enhver – inklusiv Information - kan se, både uvidenskabeligt og tendentiøst – i hvert fald når det ikke er en selv, det handler om.
I samme dags avis afslutter David Trads efter en leder og to lange kronikker sin hudfletning af ”mænd og kvinder, som deltog aktivt i 60’ernes Vietnam-modstand, 70’ernes ligestillingskamp og 80’ernes atomprotester”. Det gør han ved at følge Lomborgs standard og tilskære virkeligheden og det historiske forløb, så den passer til hans egne forudfattede meninger.
Hele dt’s lange redegørelse hviler på tre sådanne tilpasninger, som hvis de fjernes, får hele hans argumentatoriske korthus til at styrte sammen.
- dt skelner ikke mellem mænd og kvinder på den marxistisk-leninistiske venstrefløj (DKP m.fl.) og resten af venstrefløjen, kulturradikale og socialdemokrater. Det bliver på denne måde til ”store grupper i samfundet (der) fornægter virkeligheden.”
- dt sammenligner usammenlignelige størrelser, idet han bygger sin argumentation op på en sammenligning af Sovjet i hele perioden 1917-91 med USA efter 2.verdenskrig. USA’s myrderier i Vietnam forsvinder således op i stalintidens ”folkedrab på egne borgere”, og ”store grupper i samfundet” – ikke kun DKP’ere m.fl. - gøres ansvarlig for manglende afstandtagen til stalintidens Sovjet i stedet for deres egen tids Sovjet efter afstaliniseringen fra 1956.
- dt bort retouchere Den røde hærs afgørende betydning for nedkæmpningen af det nazistiske uhyre – det nævnes slet ikke – USA får hele æren!
Denne tilskæring af virkeligheden – af det historiske forløb – er helt afgørende for, at dt kan få bekræftet sine ”forudfattede meninger”, dropper han denne tilskæring, falder hele det stort anlagte opgør til jorden med et brag:
- at store grupper ”mænd og kvinder, som deltog aktivt i 60’ernes Vietnam-modstand, 70’ernes ligestillingskamp og 80’ernes atomprotester” fornægtede virkeligheden og sammenlignede usammenlignelige størrelser.
- at ”USA’s krænkelser mod egne borgere – primært dødsstraffen – men også dets intervention i en række asiatiske, latinamerikanske og afrikanske lande, blev direkte ligestillet med Sovjetunionens folkedrab på egne borgere og fulde dominans over dets vasalstater i eksempelvis Østeuropa”.
- at ”Det gode Amerika” stod overfor ”Kommunismens ondskab”.
Jeg går udfra at Information er enig i, at Den kolde krig om ikke andet har lært os, at dobbeltstandarder, dvs at der gælder et sæt regler for dem man er venner med, og et andet sæt for dem man ikke kan lide, er yt. Således skal hæderlig journalistik ligesom videnskabelighed leve op til de samme krav om ikke at tilskære virkeligheden, så den tilpasses ens ”forudfattede meninger”, og dermed skal David Trads stilles overfor samme krav som Bjørn Lomborg og andre.