onsdag den 9. april 2003

Arbejderzionismen mm.!

Arbejderzionismens fortrængninger.
I et svar til Geoffrey Cain (08/04) erklærer tidligere formand for SF Gert Petersen sin og SF’s støtte fra starten til (venstre)zionismen og Israel som jødisk stat. Men det betyder iflg. GP ikke, ”at vi accepterer, at Israel har ret til at okkupere og undertrykke Vestbredden og Gaza.” Hvorfor nu egentlig ikke det ?
I sin fremragende bog ”Det tabte land” tager Göran Rosenberg bl.a. denne arbejderzionistiske ideologi ved vingebenet og afslører dens dobbeltmoral og ”massive virkelighedsforfalskning”.
”Hvis der ikke”, skriver Rosenberg, efter krigen og okkupationen i 1967 ”blev sondret skarpt mellem jødernes ret i det gamle Israel og jødernes ret i Judæa og Samaria  (Vestbredden), ville arbejderzionismens ideologiske opbygningsarbejde styrte sammen. Hvis de religiøse bosættere, som forsøgte at kolonisere Hebron, fik status af zionistiske pionere, ville zionistiske pionerers status forringes radikalt og kampen for staten Israel blive profaneret (vanhelliget).... I årene efter 1967 ødelagdes den arbejderzionistiske ideologi af sine egne indre modsætninger.”
Ligesom Bush og de neokonservative i dag mener, at krigen mod Iraq vil befri de arabiske folk og medføre demokrati og frihed, mente arbejderzionisterne at den zionistiske kolonisation var gunstig for de arabiske folk, fordi zionismen var en bevægelse for socialisme og retfærdighed.
Det var selvfølgelig en blanding af løgn og selvbedrag, hvilket tilsyneladende ikke har gjort større indtryk på GP og SF, ej heller på dagbladet Politiken eller for den sags skyld på Socialdemokratiet. Denne virkelighedsfortrængning blokerer for et politisk moralsk holdbart bidrag til konfliktens løsning uden yderligere folkefordrivelser. Og mærkeligt nok har historikeren Bent Jensen mig bekendt aldrig skoset socialister og andet godtfolk for denne ”Zionismens fascination”.
Imidlertid ligger det fast og kan åbenbart ikke gentages for tit, at omkring år 1900 udgjorde antallet af jøder procentvis en mindre andel (ca.3%) end procenten af muslimer i dagens Danmark eller ca. 20.000 jøder blandt en arabisk befolkning på 700.000.
Efter jødisk indvandring under det britiske kolonistyre tildeler FN ca. 50 år efter jøderne, der nu udgør 35% af befolkningen eller 650.000, 56% af landet, hvoraf de kun ejer 7%. Palæstinenserne får kun 43% hvoraf de ejer 75% men udgør 65% af befolkningen eller 1,2 mio. mennesker. Af sidstnævnte fordrives og flygter over halvdelen (omkring 700.000) kort efter i forbindelse med krigen 1948 fra deres eget land til en, skal det vise sig, permanent flygtningetilværelse i de omkringliggende arabiske stater.
Og mindre end 70 år efter er hele Palæstina under israelsk kommando og palæstinenserne reduceret til flygtninge, andenrangs borgere i staten Israel eller beboere under en israelsk besættelse, som i dag mere end 35 år efter stadig er en realitet.
Mærkeligt nok har Dansk folkeparti ikke gjort dette historiske eksempel til en bekræftelse på deres paranoide forestillinger om, at (muslimske) indvandrere og flygtninge om føje år vil overtage kommandoen i Danmark. Tværtimod udgør det folkekære parti den Israelske stats mest fanatiske støtter. Men sådan kan det gå, når had til muslimer erstatter jødehad.
Tilbage står, at før der gøres op med alle disse fortrængninger, al dobbeltmoralen og de etnisk, religiøse fordomme, og de brutale historiske kendsgerninger erkendes og indgår i en løsning af konflikten, så bliver der ingen fred hverken i Israel/Palæstina eller i Mellemøsten som sådan. Det er godt at huske på, her hvor alle områdets problemer syntes reduceret til en enkelt tyran og hans regime.
http://www.garps-verden.com/2002/02/palstina.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.