tirsdag den 31. oktober 2006

A. Fogh: Den foragtelige småstats mentalitet

Den fjerde ’nationale’ katastrofe.
Det er muligt og desværre sandsynligt, som Information skriver (Leder 31/10-06), at Fogh regeringen har bundet vores internationale engagement i en hjemlig værdikamp: ”Den danske krigsdeltagelse i Irak betegner et opgør med det, som statsministeren i Mandag Morgen i efteråret 2006 kaldte "småstatsmentaliteten". ... Sikkerhedspolitik er i den forstand værdipolitik. Det gælder om at forandre danskernes bevidsthed. Set i det perspektiv er den danske deltagelse i Irak ikke bare et opgør med en forsvarspolitisk tradition, men også et opgør med "blødsødenhed" og "slaphed", med den mentalitet, som statsministeren har kaldt "rundkredspædagogisk".
Men uanset motiver er Fogh regeringens Irak politik et vanvittigt eventyr med dansk sikkerheds- og udenrigspolitik, som har sine historiske pendanter i rækken af historiske katastrofer som 1645/1659, 1801/07 og 1848/1864 hvad angår udenrigspolitisk aktivisme og charlatanteri.
Da man gik ind i det 17.årh. var Danmark en mindre europæisk stormagt og ubetinget Nordens største og stærkeste magt. I 1864 var kun små- eller miniaturestaten tilbage, hovedsagligt som resultat af en aktivistisk udenrigspolitik startende med al aktivismes fader Christian IV, der besat af megalomane forestillinger skulle spille med i 30 årskrigens kaos med fatale følger for det danske rige, dvs striben af nederlag til den gryende svenske stormagt.
Samarbejdspolitikken under 2.Verdenskrig og ligeså politikken under Den kolde krig generelt og ikke kun ’Fodnotepolitikken’ var derimod alt andet end aktivistisk, men et resultat af de ’nationale’ katastrofer med et mandat bundet af stillingen som europæisk småstat. Man havde så og sige lært lektien af aktivismens katastrofer på den hårde måde – man stod de facto tilbage med en småstat i hænderne - og derfor førte man den nu så foragtede småstatspolitik, under Den kolde krig afskærmet af NATO, men uden megalomane forestillinger!
Samarbejdspolitikken – dens fejl og mangler ufortalt - var grundlæggende en kynisk og klog statslig realpolitik på basis af en forsvarsløs småstat, der stod helt alene, hvor man klogeligt og heldigt ændrede orientering i takt med, at stormagterne - med den stalinistiske dikaturstat som afgørende faktor - fik stoppet galningene i syd. Stormagterne havde passivt set til (især Vestmagterne) og dannet realpolitisk alliance (Sovjet) med Nazi forbryderen, så kunne de også passende selv rydde op og få gjort op med Nazi- og Fascist systemet.
At den danske småstat skulle gennemføre et katastrofalt selvmorderisk helteepos i den anledning – som Fogh åbenbart mener - kan kun moralistiske og aktivistiske galninge helt gratis ønske med tilbagevirkende kraft. Men i bund og grund skal dette regeringens ’ønske’ ses som et forsvar for en aktivistisk udenrigspolitik skrevet af efter Washington’s reaktionære og uduelige Bush administration.
Fogh regeringens aktivistiske og charlatan agtige udenrigspolitik adskiller sig derfor fra de nævnte historiske katastrofer derved, at aktivismen her sker i læ af verdens eneste supermagt, som en lille køter der står og bjæffer agressivt bag en stor Buldog, og hvor en følgende katastrofe forudsætter Buldog’ens endeligt som sikkerhedsgarant.
Derfor ser man også Fogh i den aktuelle Irak situation følge efter Bush som en dikkende lammehale uden selvstændig bevægelsesfrihed – heldigvis ! Den egentlige katastrofe ville være, hvis Fogh virkelig droppede småstats politikken og kørte ’solo’ for rigtig at fjerne danskernes  "småstatsmentalitet" – dvs de realpolitiske kendsgerninger for en de facto småstat - så ville den fjerde og formodentlig definitive og endegyldige katastrofe være nær!
Enhver der så en rystet Fogh på arabisk TV under Muhammed krisen – efter den sene og vaklende opbakning fra His masters voice i Washington – kunne da også overbevise sig om, at de uafrystelige kendsgerninger for en småstat i hvert fald momentvis var gået op for ham. Kun en totalt uansvarlig udenrigspolitisk idiotisk novice som Pia Kjærsgård så ingenting andet end sin egen antimuslimske mopsede forudrettethed og klandrede Fogh for hans eftergivenhed.

OG det fortsætter med nutidens svar på D.G. Monrad - som denne ser ud i skikkelse og opførsel spillet af Nicolas Bro i serien 1864 (som selvfølgelig blev svinet til af DF ignoranterne) - både i statur og nationalistisk idioti og galopperende megalomani: Altså her direkte citeret, Martin Henriksen DF Politikken 08/1-16:
"DF (ser) gerne, at det (transportøransvar OGSÅ for Deutsche Bahn!) sker øjeblikkeligt, siger udlændingeordfører Martin Henriksen, der ikke giver meget for indvendingerne fra Tyskland.
»Hvis vi indfører transportøransvar, og svaret fra Tyskland er, at det kan de ikke håndtere, så må svaret fra dansk side være, at så er det jeres ansvar at togtrafikken stopper«.
Og hvis tyskerne ikke er med på den, så må det være sådan, og så må togtrafikken stå stille?
»I yderste konsekvens, så ja. Men det er meget typisk dansk, at vi bliver ved at tale med tyskerne, selv når de ikke svarer. På et eller andet tidspunkt kunne vi godt meddele dem, at kære venner, nu gider vi ikke det her mere«, siger Henriksen, der foreslår regeringen at gå »lidt mere til stålet«, så tyskerne kan komme »op i gear«."
Herren, eller hvem man nu tror på, hjælpe os af med sådanne politiske idioter og ignoranter, inden de helt får fjernet dette land fra landkortet!
Men se i al sin bagvendte logik beviser dette netop styrken ved det af DF og flertallet af danskere foragtede EU, thi i forne tider havde det hersens 'bette' land fået sådan en med spaden ved en sådan megaloman attitude og opførsel, men nu kan man på ryggen af EU slippe afsed med sligt - heldigvis!
http://politiken.dk/indland/politik/ECE3005960/tysk-delstat-advarer-danmark-mod-at-indfoere-transportoeransvar/
http://politiken.dk/debat/klummer/bredal/ECE3009218/fluevaegteren-danmark-vil-saa-gerne-bokse-svaervaegt/
Se også: http://www.garps-verden.com/2008/06/dansk-aktivistisk-udenrigspolitik.html

http://www.garps-verden.com/2014/12/bornedal-og-opdateret.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.