søndag den 18. februar 2007

Endnu en konvertit!

Kære Jannick Kofoed
Vi vidste det godt Jannick ! (Politiken 17/02-2007 ”Debat”). Som en af mine studiekammerater, en VS’er sagde i begyndelsen af 70’erne, da DKP virkelig fik vind i sejlene: ”Hvis de skiderikker kommer til magten her i landet, så er jeg skredet !”
De ”skiderikker” Jannick var sådan nogle som dig – og dine mere lukkede og grinende kredse, som du nævner – et udsagn du fuldt ud bekræfter nu som endnu en konvertit, der som Karen Jespersen, Bent Jensen, Ralf Pittelkow, Lars Hedegård osv. ubekymret vandrer fra det ene ekstreme standpunkt til det næste, alt efter hvordan de politiske vinde blæser, og hvor I kan opnå størst personlig profilering.
Også internationalt ser man denne tendens for eks. hos de Neokonservative i USA hvor ophavsmænd/kvinder som Irving Kristol, Joshua Murachik, Jeanett Kirkpatrick startede som trotskister og endte i alliance med højrefløjs fantaster som Donald Rumsfeldt, Richard Perle, Dick Cheney osv. (se Gert Petersens kronik 14/02 i Politiken, 27/9-14 se også http://www.information.dk/48034 af Curt Sørensen).
Hvad der imidlertid er uforandret hos Jer er fantasten og ekstremisten. »Konvertitter er tit dem, der indtager de ekstreme synspunkter, så konvertitter er jeg altid meget skeptisk over for«, som Uffe Ellemann-Jensen præcist karakteriserer problemet med sådanne mennesker.
Det sort/hvide verdensbillede er helt intakt, som det tydeligt ses af dit indlæg, som er et fuldstændigt fotografisk præcist spejlbillede af det verdensbillede, som søges kolporteret af højrefløjs folk som Henrik Gade Jensen, Bent Blüdnikow, Søren Krarup og konsorter nu i samarbejde med konvertitterne fra det ekstreme venstre anført af Bent Jensen. De mener ligesom dig, at der kun fandtes og findes én Marxisme, én socialisme osv. og det er din/DKP’s, og at alt andet er vedhæng til denne, som du så malende beskriver.
Det er et sort/hvidt verdensbillede byggende på forudsætningen: ”At dem der ikke er med os er imod os”, et udsagn som slet ikke er opfundet af Præsident Bush efter 11.september, men lånt fra den mest udprægede optik fra Den kolde krig.
Hos dig Jannick byggede den – og bygger den tilsyneladende fortsat på – den forrykte ide, at I kommunister var arbejderklassens sande fortrop, der som de eneste havde indsigt i klassens sande interesser, fordi I besad den eneste sande objektive Marxistisk korrekte historisk politiske analyse af fortid, nutid og fremtid – og alle vi andre socialister, fredsflæbere, kulturradikale osv. blot var forvirrede småborgerlige stakler, der endnu ikke havde/har set lyset.
Et synspunkt, og deri har du ret, der har ført til uhyrlige historiske forbrydelser mod menneskeheden.
Dertil et synspunkt som ikke overraskende genfindes hos en Søren Krarup, der i første omgang mente Enevælden i DK var et godt forbilled, og efterfølgende lystigt argumenterer på samme måde: Indtil hans såkaldte systemskifte 2001 var befolkningen vildført af den kulturradikale elite – dvs. besad falsk bevidsthed i din optik – men pludselig anført af folkets klerikale fortrop med Søren Krarup i spidsen – nu med fætter - indså folket deres sande folkelige interesser og smed den kulturradikale elite samt indvandrere, perkere og andet udskud på porten.
Jeres fælles reference kære Jannick er, at indtil folket, arbejderklassen indtager samme holdning som Jer, dvs. skaffer Jer magten, er de fremmedgjorte og dermed er de valg de foretager bl.a. af folketing og regering potentielt illegitime. I det sidste ligger også det virkeligt potentielt farlige og antidemokratiske synspunkt – som en Søren Krarup tilsyneladende er helt blind for, og som du og dine tidligere kumpaner i Jeres megalomane forestillingsverden helt bevidst afviste, i hvert fald i de ”mere lukkede og grinende kredse” du nævner, som småborgerlige fortrængninger af virkeligheden.
Nå, men én ting kan man i det mindste prise sig lykkelig for i hele den diskussion om Den kolde krig, der pågår nu og det er, at vi overhovedet er i stand til at føre den. Var det ikke lykkedes de mere forstandige, at holde denne type fantaster fra fadet under Den kolde krig, så var den ultimative forudsætning for vores interessante snak – at vi er i live – formodentlig slet ikke til stede.
Det var efter alt at dømme tæt på, at fantasterne – sandsynligvis på begge sider af Jerntæppet – flere gange fik overtaget, for eks. under Korea-krigen og senere Cuba-krisen. Var General Mcarthur i førstnævnte og General Le May banden i sidstnævnte på USA siden ikke blevet holdt i skak – af Eisenhower og Kennedy i USA ( og tilsvarende af Khrusjtjów i Sovjet) - var et atomart ragnarok efter alt at dømme blevet resultatet, især i sidste tilfælde, hvor også Sovjet besad det ultimative våben.
Senere mente Le May at Vietnam og konsorter skulle ”bombes tilbage til stenalderen” og at A-våben burde overvejes som middel. Ligeledes var Reagans forhandlinger med Gorbatjov i 80’erne om A-nedrustning for nogle Neokonservative udtryk for, at Reagan havde udviklet sig til en ny Neville Chamberalin !! (jf. GP’s kronik). I Sovjet har der garanteret været betydende folk af tilsvarende opfattelse af Gorbatjov blot med modsat udgangspunkt.
Det er den type folk, der kom til magten med George W. Bush tiltræden som USA’s præsident – Gud ske tak og lov først efter Den kolde krig, må selv en overbevist ateist sige – og som den danske regering godt støttet af højrefløjens fantaster har solgt dansk sikkerheds- og udenrigspolitik til som krigsførende nation i det Irakiske morads skabt af netop den slags fantaster, som heldigvis stort set blev holdt uden for afgørende indflydelse under Den kolde krig.
Det var denne verden med overhængende risiko for et atomart ragnarok, vi andre levede i Jannick – og ikke en fantasi verden af selvovervurdering af egen indsigt og evner – og med den ubehagelige viden dokumenteret løbende i Vesten ( i Øst hold diktaturet dette bag lukkede døre for det meste), at fantaster med et forskruet verdensbillede sad parat på begge sider.
Et fuldstændig løbskt atomart kapløb, en Vestlig afkolonisering og ny imperialisme, hvor gældende politik fra de to dominerende banditter lød, ”At dem der ikke er med os er imod os” med en uendelig række af stedfortræder krige med millioner af ofre som resultat, der mere eller mindre fuldstændigt forkvaklede selvstændigheden for adskillige eller de fleste 3-verdens lande. Mest kendte er Korea, Vietnam og Afghanistan krigene, men også et utal af krige i Afrika er velkendte samt de dramatiske politiske opgør og borgerkrige i Latinamerika og det ny koloniale eventyr i Palæstina, som bodsgang for det nazistiske ragnarok af jødeudryddelser kombineret med ny imperial oliepolitik. Det var de politiske vilkår fra1946-90 efter 2.verdenskrigs ragnarok.
Samtidig insisterede nogle på, at I kommunister IKKE havde patent på hverken sandheden eller socialistiske ideer og målsætninger, men at den socialisme I stod for uden folkeligt demokrati ikke var betegnelsen værdigt.
At balancere og orientere sig politisk i dette univers uden fejltagelser var vanskeligt for ikke at sige umuligt, hvis de demokratiske og/eller demokratisk socialistiske idealer samtidig skulle holdes i hævd som realiserbare i den virkelige verden. Det betød, at der selvfølgelig blev begået fejl i balancegangen og også, at de kommunistiske diktaturstater til tider drog fordel af deres lukkethed og massive undertrykkelse af næsten enhver form for alternativ information og diskussion indtil Gorbatjov kom til. At naivitet og vildfarelser periodisk også har været til stede hos de demokratiske kombattanter er formodentlig også tilfældet, alt andet ville være mærkeligt. Derimod for dem for hvem for eks. Vietnam-krigens forbrydelser blot var nødvendige omkostninger i Den kolde krigs forløb, ja for dem var verden selvfølgelig ulig nemmere at håndtere.
I denne todelte verden var bl.a. Jørgen Dragsdahls artikler i Information, med omfattede rapporter fra især den amerikanske intellektuelle og politiske debat også udenfor regerings administrationen, af stor betydning for evnen til at orientere sig og holde balancen, hvorimod jeg ikke husker at du Jannick Kofoed bidrog med noget som helst af betydning i den henseende. Derfor syntes jeg, du skulle blive ovre i dine egne sko, dvs. tage ansvar for dine egne meninger og handlinger i stedet for at søge at smøre det af på alle mulig andre.
Med venlig hilsen
Jørgen Garp, medlem af SF 1972-76 og 1982-98

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.