tirsdag den 1. juli 2008

Markedsfundamentalisme.

Børsen 04/07-08
I Børsens leder 01/07-08 belæres klimaminister Connie Hedegaard om, at ”De nuværende høje energipriser vil () have en betydelig adfærdsregulering i hele samfundet. Høje priser skaber af sig selv en bevidsthed om at finde billigere og bedre (energi)alternativer.” Følgelig skoses ministeren for i sine forslag til en såkaldt klimavenlig skattepolitik, at foretrække ”klassisk socialdemokratiske instrumenter frem for en effektiv markedsbaseret regulering”, som tilsyneladende skal formidles gennem  lederens ”middagsselskaber”. 
Nu ligger det åbenbart uden for lederens – og de fleste neoliberalisters – fundamentalistiske fatteevne, at indse det indlysende i, at der skulle have været grebet politisk effektivt ind overfor det klimaødelæggende CO2 udslip, længe inden markedet nu alt for sent reagerer med høje energipriser, som desuden slet intet har at gøre med CO2 udslippet, men udelukkende med udbuddet af fossile brændstoffer.
Markedet er nemlig et så primitivt og forenklet redskab, så det er ude af stand til at reagere på for eks. klimatiske problemer, der ikke kan registreres i en simpel udbud efterspørgsels prismekanisme, og derfor kan det kun i begrænset omgang anvendes til dette formål.
Det skal markedet såmænd ikke skoses for, men udelukkende de neoliberalister hvis tankeverden syntes at være ligefremt proportional med markedsmekanismens forenklede logik.
Årsagen til at klimaproblemerne er løbet helt ud af kontrol er tværtimod, at de primitive markedsmekanismer har alt for stor politisk indflydelse og magt - også på vælgerne, så der først (måske?) reageres når den benzinforslugne firehjulstrækker bliver for dyr for danskerne hen over middagsbordet, og så er det som bekendt alt for sent klimamæssigt set.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.