mandag den 6. oktober 2008

Økonomiens "Holocaust" benægtere!

Burch skriver i Information 6/10, at samfundet herunder især medier, politikere, økonomer bør reflekterer over, hvad der har ført til den omsiggribende finanskrise i det kapitalistiske system og tage ved lære heraf. Udgangspunktet for denne proces, bør efter min mening være følgende erkendelse:
Den nyliberalistiske teori og ideologi er kun for fantaster fuldt på højde med de mest fundamentalistiske muslimske Koran fortolkere. Skattelettelser til de rigeste, privatiseringer og markedsfanatisme er det mantra, som ikonerne for denne ideologi har gentaget til ulidelighed og  fortsætter med at gentage overalt i den kapitalistiske verden, fuldstændig uden nogen som helst hensyntagen til de historiske erfaringer eller den nuværende virkelighed.
Det er, hvad det er, fantaster er normalt udenfor pædagogisk rækkevidde, og denne art er det i særlig ondartet grad. Det mest fantastiske er imidlertid at de har fået lov til at udgyde deres, efter al historisk erfaring, idioti uden kvalificeret og kontant modspil fra medierne, politikere osv.
Der har i mere end 20 år været tale om et verdensomspændende mikrofonholderi af massivt og skræmmende omfang. Først nu, når det er gået galt, lufter medierne deres forundring over, at det der så indlysende burde have været fejet af banen straks, med henvisning til 30’ernes liberalistiske sammenbrud, i stedet kunne få så megen medløb uden kvalificeret historisk funderet modspil.
Først nu når virkeligheden nådesløst river tæppet væk under fantasterne fra Milton Friedman til Cepos samt deres politiske halehæng fra Reagan, Thatcher og Bush til vores hjemlige minimal statsminister, vågner presse og elektroniske medier partielt op og ryster undrende på hovedet.
”Med den globale finanskrise har virkeligheden sat et kæmpestort spørgsmålstegn ved den nyliberale teori og ideologi” hedder det således symptomatisk med et slående understatement i Information 4-5/10.
Ja det har virkeligheden, men ikke med den nuværende globale finanskrise. Den liberalistiske teori og ideologi viste sin totale fallit allerede med 1929 krakket og 30’ernes totale og verdensomspændende økonomiske sammenbrud for denne liberalistiske samfundsmodel og som hovedansvarlig for udbruddet af 2.verdenskrigs ragnarok. Efter krigen blev denne ideologi retfærdigvis betragtet som en paria af alle tænkende mennesker, økonomer som lægfolk.
Det liberalistiske spøgelses genkomst fra historiens mødding fra 80érne og til i dag, igangsat som pilotprojekt i den Chilenske diktaturstat efter militærkuppet i 1973 anført af CIA og dermed omdannet til forsøgsmark for Milton Friedman & Co’s fallerede liberalistiske teorier, er derfor bare en gentagelse af noget historien for længst har dømt ude.
Denne genkomst fra historiens mødding svarer derfor fuldstændig og aldeles til en tænkt genkomst af den Sovjetiske planøkonomis teoretiske og praktiske fallitbo fra samme mødding i dag eller engang i fremtiden. Men en sådan ville næppe få den samme applaus fra medier mv.
Det grundlæggende spørgsmål er derfor, hvorfor en hær af journalistiske og politiske ”mikrofonholdere” i samtlige dagblade, TV og Radio i årevis i hele den vestlige verden har båret disse liberalistiske fantaster på skjolde ind i alle medier i uendelige rækker, i stedet for at foreholde dem og behandle dem, som det de er, økonomiens ”Holocaust” benægtere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.