lørdag den 29. november 2008

Det Liberalistiske idioti!

Stop mikrofonholderiet.
Mikrofonholderiet fortsætter tilsyneladende uden afbrydelse, forleden i Dead line på DR2 i Politiken (15/11og igen 29/11), alenlang TV sendetid og spalteplads til liberalisterne fra Cepos og omegn, der stadig intet har at byde på andet end flade analogier til kræftbehandling (Martin Ågerup i Politiken 15/11) og den nyliberalistiske økonomiske teori og ideologis tilbagevendende mantraer.
Skattelettelser til de rigeste ( Ågerup igen Pol. 29/11), privatiseringer og markedsfanatisme er det, ikonerne for denne ideologi har gentaget til ulidelighed og  fortsætter med at gentage overalt i den kapitalistiske verden, fuldstændig uden nogen som helst hensyntagen til de historiske erfaringer eller den nuværende virkelighed.
Det er, hvad det er. Som den amerikanske økonomiprofessor og nobelprismodtager Paul Samuelson siger (Pol.29/11): ” Ultraliberalister er ikke bare følelsesmæssigt afstumpede. De giver også dårlige råd. Her tænker jeg selvfølgelig på både Milton Friedmans og Fredrich Hayeks synspunkter.”
Det mest utrolige er imidlertid, at de har fået lov og fortsat får lov til, at udstille deres, efter al historisk erfaring, idioti uden kontant modspil fra medier og politikere. 
Man skulle ellers mene, at forudsætningen for overhovedet at få løst den nuværende økonomiske krise ville være, at prøve se på dens årsager og de historiske erfaringer og så tage den derfra så og sige. Og nu, hvor det er gået galt,  kan selv Cepos, Alan Greenspan, IMF m.fl. måske se, at en af krisens årsager er manglen på reguleringer af minimum finanskapitalen.
Men bag dette ligger et afgørende spørgsmål: Hvordan kunne det komme så vidt ?
Det kunne det bl.a. og især, fordi der i mere end 20 år har været tale om et verdensomspændende mikrofonholderi af massivt og skræmmende omfang overfor de liberalistiske fantaster. Først nu, når det er gået galt, lufter medierne deres forundring over, at det der så indlysende burde have været fejet af banen straks, med henvisning til 30’ernes liberalistiske sammenbrud, i stedet kunne få så megen medløb uden kvalificeret modspil.
Først nu når virkeligheden nådesløst river tæppet væk under fantasterne fra Milton Friedman til Cepos samt deres politiske halehæng fra Reagan, Thatcher og Bush til vores hjemlige minimal statsminister, vågner presse og elektroniske medier partielt op og ryster undrende på hovedet.
”Med den globale finanskrise har virkeligheden sat et kæmpestort spørgsmålstegn ved den nyliberale teori og ideologi”, hedder det således i Information 4-5/10. Og så er det ikke den nyliberale men den nyliberalistiske ideologi !
Ja det har virkeligheden, men ikke med den nuværende globale finanskrise. Den liberalistiske teori og ideologi viste sin totale fallit allerede med 1929 krakket og 30’ernes totale og verdensomspændende økonomiske sammenbrud for denne liberalistiske samfundsmodel og som hovedansvarlig for udbruddet af 2.verdenskrigs ragnarok. Efter krigen blev denne ideologi derfor retfærdigvis betragtet som en paria af alle tænkende mennesker, økonomer som lægfolk. 
Det liberalistiske spøgelses genkomst fra historiens mødding, med baggrund i 70’ernes økonomiske nedtur, blev igangsat som pilotprojekt i den Chilenske diktaturstat efter militærkuppet i 1973 anført af CIA og dermed omdannet til forsøgsmark for Milton Friedman & Co’s fallerede liberalistiske teorier. Resultatet var katastrofalt, men blev ikke desto mindre gradvist udvidet til resten af verdenen anført at de politiske valgte ledere i USA, Asien, Storbritannien og, om end i mindre omfang, resten af Vesteuropa og fra 90’erne i ødelæggende omfang i det tidligere Sovjet og Østeuropa.
Resultatet ses derfor nu på verdensplan, en økonomiske krise a la 30’ernes med tilhørende politiske katastrofer lurer, hvis der ikke gøres effektivt op med de liberalistiske forenklinger og afstumpede tankegange.
Den liberalistiske ideologi burde rent intellektuelt være afgået ved "døden" allerede i 1929, hvor de næsten egenhændigt kastede verden ud økonomisk ragnarok og 2.verdenskrig, og aller allersenest – når nu man/IMF ville være helt sikre på, at ”døden” var indtruffet - efter den mislykkede liberalistiske ageren i forbindelse med de asiatiske økonomiers krise i 90’erne.
At den stadig fører sig frem og får lov hertil i umådeholdent omfang, også i Politiken - oprindeligt oven i købet med en (nu omvendt ?) statsminister i spidsen - svarer jo til, at man også hentede gamle Gosplan stalinister frem fra Sovjetstatens historiske mødding og seriøst bad dem om løsningsforslag til verdens nuværende økonomiske problemer, uden at stille dem til regnskab for de historisk fatale konsekvenser af deres egne ideologiske fantasterier.
http://www.garps-verden.com/2011/10/advarsel-den-liberalistiske-ideologi-10.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.