lørdag den 24. januar 2009

Israel og antisemitismen

Kære Adam Holm.
Det er noget vrøvl, når du i Politikens kronik 18/01-09, hævder, at der ikke var rasende protester mod Slobodan Milosevic’ krigsforbrydelser og etniske udrensninger i Bosnien mv. i modsætning til reaktionen mod Israels fremfærd i Gaza. Du må generalisere ud fra Dansk folkeparties støtte til de kristne serberes udrensninger af muslimer i Bosnien!

Men du rejser et relevant spørgsmål:
”Hvorfor skaber Israels gøren og laden så stærke følelser? Hvorfor denne særstatus?”.
Allerede spørgsmålet skaber stor uenighed fordi den ene parts svar på dette er, at Israel og alt hvad det foretager sig får positiv særbehandling, medens den anden part som du tilhører omvendt svarer, at Israel tværtimod får negativ særbehandling.

”Det er to generationer siden, at millioner af jøder blev myrdet i Europa. Hvorfor? Fordi de var jøder. Intet andet. Uden skelen til hverken køn, alder, politiske tilhørsforhold, seksuel orientering eller graden af religiøsitet. På den baggrund, som jo ikke kun er nogle få falmede billeder i et fotoalbum, men levende historie for de fleste israelere, hersker der en foruroligende omgang med den historiske lære mange andre steder. Vi lader os spise af med sindsoprivende billeder af grædende palæstinensere og skydende israelere. Men det er jo kun en del af helheden. Hvor er historierne om israelernes lidelser og frygt? Har israelerne fortjent at have det sådan?”

Her formulerer du lige præcis en af grundene, ja den for mig væsentligste grund til, at Israels gøren og laden vækker så stærke følelser. For hvad i alverden har palæstinenserne med myrderierne i Europa at gøre, så du mener, vi nu skal sammenligne jødernes lidelser i Europa med palæstinensernes i Palæstina ? Hvordan er den vanvittige historiske sammenstilling overhovedet blevet mulig i hvert fald for dig og andre venner af Israel, kunne man spørge ? Har palæstinensernes lidelser i sig selv ingen betydning, og skal de til stadighed sone ”den hvide mands” tonstunge forbrydelser mod menneskeheden?

Det spørgsmål burde du stille, men det er p.d.a.s. netop det spørgsmål I aldrig stiller, dig, Anders Jerichow, Herbert Pundik, Martin Kratchik, Thøger Seidenfaden med mange flere liberale humanister og selvfølgelig slet ikke Søren Espersen og ligesindede.

Eller sagt på en anden måde, hvordan kan det være, at fem sekunder henne i debatten eller i hvert fald hvis I er pressede, ja så trækker I Holocaust og antisemitisme kortet? Jamen svarer du: ”Hamas står (fortsat) ved sit charter fra 1988, der tilsiger, at kampen først er tilendebragt den dag, islams grønne fane vajer over hele det historiske Palæstina fra Det Døde Hav til Middelhavet.”
Ja, idioterne vil sammen med andre religiøse fantaster genskabe historien i form af Kalifatet, som det så ud for omkring 800 år siden, og…… !

Jeg mindes kun, at have hørt én ligeså, ja tidsmæssig endnu mere vanvittig idioti: Zionismens forskruede projekt om at genskabe en 2000 år gammel historisk situation i "Et land uden folk til et folk uden land". Et projekt som stadig foregår og udvider sig.
At der måtte komme en katastrofe ud af et sådant kolonialistisk og nationalistisk, religiøst projekt i det 20-21.årh. er indlysende for enhver, der ikke er mentalt forstyrret af kolonialistisk og racemæssig overmenneske tankegang eller fuldstændig forblændet af Vestens behov for kontrol med verdens oliereserver.

Zionismen er historisk selv et produkt af og uforståelig udenfor dens kontekst med kombinationen af vestlig nationalisme i det 19-20.årh. samt Vestens århundred lange kolonialistiske adfærd, folkedrab og racistiske overmenneske tankegang. Zionismen fædre forestillede sig således også, om end kortvarigt, at et jødisk hjemland, såmænd også kunne ligge i det nuværende Uganda! Hvad der så skulle ske med den sorte befolkning der står hen i det uvisse.

Ligeledes er det nazistiske Holocaust komplet uforståeligt uden forhistorien om antisemitismen i Europa og Vestens racistiske kolonialisme og slaveri med tilhørende overmenneske-undermenneske dikotomi. Der er ingen uundgåelig, nødvendig sammenhæng, hvor det ene nødvendigvis fører til det andet, men det andet – Holocaust - er p.d.a.s. uforståelig uden det første.

Problemet for zionismen var blot, at den kom en postgang for sent. Den blev realiseret samtidig med, at Vestens kolonialisme stod for fald og nationalismen var svækket efter to verdenskriges ragnarok, og den blev retfærdiggjort netop med europæernes forbrydelser mod jøderne. Uden dette var zionismen forblevet en tåget nationalistisk, religiøs drøm.

Nu blev der derimod skabt en infam kobling mellem Vestlig kolonialisme og racisme og de jødiske ofrer for dens mest ekstreme, nationalistiske og revanchistiske variant, Nazismen med Holocausts uhyrligheder.
At ofrene for verdenshistoriens vel nok mest omfattende og infame overgreb nu skulle bruges som rambuk for fortsættelsen af en af årsagerne til selv samme overgreb, det er faktisk næsten ubærligt for nogen af os, der er vokset op med Holocaust nærmest bogstavelig talt brændt ind på nethinden i 1950’erne.

Ikke af ”nogle få falmede billeder i et fotoalbum”, som du skriver, men af bl.a. de britiske, amerikanske, sovjettiske og andre soldaters direkte optagelser fra udryddelses lejrene og buldoseringen af tonsvis af menneske lig og af menneskelige efterladenskaber som hår, briller osv., som vi som 12-13 årige fik forevist i mørket i skolens filmklub af progressive unge lærere, som måske ikke lige helt havde overvejet, om vi nu pædagogisk set også lige var den mest oplagte målgruppe. Men i det mindste virkede det på os! Vi var mere end rystede ! (30/01-15 Jeg er ret sikker på nu, efter at have set udsendelsen på DRK forleden (http://www.information.dk/522572), at den film jeg refererer til ovenfor, at det var Billy Wilders 'Death Mills')

Derfor er det selv i dag mere end 50 år efter sådan, at hvis nogen beskylder mig for antisemitisme, så er det trods min forholdsvis høje alder sådan, at skolegårdens løsninger i form af øretæver hænger tykt i luften, selvom jeg selvfølgelig klogeligt behersker mig.

I 1967 under 6-dages krigen var jeg elev på Malling landbrugsskole i Jylland, hvor vi en dag stod udenfor skolen og danske jagermaskiner drønede hen over vores hoveder. ”Ja, nu kan I jo se i Israel, hvor vigtigt det er at have et stærkt luftvåben” sagde vores liberale forstander. Og vi nikkede alle indforståede og entusiastiske for Israelsk sejr.

Først et par år efter på studenterkursus og universitet gik det chokerende op for mig, hvad den reelle historiske sammenhæng var og stadig er for konflikten i Mellemøsten mellem Israel og palæstinenserne, som kan illustreres med en analogi.

Såfremt en Søren Krarup, Søren Espersen eller Mogens Camre havde levet for hundrede år siden i Palæstina, og deres paranoia havde gjaldt jøder og ikke muslimer, så havde de fået hundrede procent ret i det, der måtte tage sig ud som et paranoidt fatamorgana - at en minoritet ville erobre hele landet indenfor en relativ kort årrække.

Omkring år 1900 udgjorde antallet af jøder procentvis en mindre andel (ca.3%) end procenten af muslimer i dagens Danmark eller ca. 20.000 jøder blandt en arabisk befolkning på 6-700.000.
I ly af den vestlige kolonialisme efter 1.verdenskrig, sanktioneret af Folkeforbundet med et britisk mandat over Palæstina og anbefalet af zionisterne, vokser den jødiske befolkning løbende frem til 2.verdenskrig, hvorefter indvandringen eksploderer grundet de Nazistiske forbrydelser.

I 1947 ca. 50 år efter tildeler FN jøderne, der nu udgør 35% af befolkningen, 56% af landet mod 43% til palæstinenserne, der udgør 65% eller 1,2 mio. mennesker. Af sidstnævnte flygter og fordrives over 700.000 under krigen i 1948 fra deres land til en, skal det vise sig, permanent flygtningetilværelse.
Og mindre end 70 år efter er hele Palæstina under israelsk kommando og palæstinenserne reduceret til flygtninge, andenrangs borgere i staten Israel eller beboere under en israelsk besættelse og fortsat kolonisering, som i dag mere end 40 år efter stadig er en realitet.

Når så anklager for antisemitisme bruges som rambuk for dette i sig selv forskruede stadig igangværende kolonialistiske projekt;
- når jødernes elendighed og udryddelse i Europa igen og igen bruges som rambuk for fortsat fordrivelse og terror mod et helt andet (semitisk) folk;
- når den vestlige verden uanset de facto adfærd på forhånd vedtager, at man aldrig, aldrig, uanset hvad zionisterne så foretager sig, må drage sammenligninger, paralleller – hvilket ikke er det samme som identitet – mellem israelsk politik og nazi politik;

Ja så forstår jeg og kan helt sætte mig ind i, at den totale desperation kan gribe palæstinenserne og få dem til at parkere følelser og forstand hos religiøse fantaster, bare de i det mindste stadig yder modstand mod Vestens og Israels perverse projekt, adfærd og tankegang.

Det er da også satans, at de forbandede arabere ikke bare, som de sorte slaver, indianerne i Amerika, og de andre folkeslag vores vestlige forfædre har deltaget i udryddelse og fordrivelse af, kan indse, at de skal give fortabt og erkende, at de kun er lavere stående folkeslag, som ikke har krav på samme rettigheder som ”den hvide mand”.

At jøderne har accepteret, er drevet og ”lokket” med ind i dette ”den hvide mands” projekt, ja det er endnu et udtryk for det jødiske folks tilsyneladende evige forbandelse.
Og Hitler, det dumme svin, havde IKKE ret, jøder er ikke anderledes end os andre, de kan være liberale humanister, demokrater, tolerante og empatiske, men de kan også være fanatiske, intolerante, fundamentalister og sågar fascister, kort sagt, de ligner os andre helt og aldeles!

Og jøderne kan ikke få hævn over de Nazistiske forbrydelser ved gang på gang at lammetæve araberne. Det burde de for fanden da snart indse, og vi burde hjælpe dem dermed i stedet for det evindelige forsvar også af handlinger som i Gaza, der ikke er lig nazi svinenes adfærd, men betænkeligt ligner dele heraf !

Sagen er, at ALLE har behov for en heling af dette vædskende historiske sår i form af en to-stats løsning eller bedre om end nok først i fremtiden en fælles demokratisk multireligiøs stat eller lignende!
 Og parterne SKAL have hjælp, men forudsætningen og en del af løsningen må nødvendigvis være en åbenlys offentlig accept af de ovenfor summarisk beskrevne historiske fakta, og for min skyld kan det gerne kombineres med en undskyldning overfor palæstinenserne, hvis nogen syntes, det gør det bedre.
Det afgørende er imidlertid en accept af fakta uden den sindssyge konklusion, at så må jøderne smides i havet (igen)!

Med venlig hilsen
Jørgen Garp
Cand.mag samfundsfag/historie

http://www.garps-verden.com/search/label/Pal%C3%A6stinaproblemet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.