tirsdag den 20. april 2010

En røst fra SF’s elitære fortid.

Hvis nu Thor Möger Pedersen (Pol.17/4) & kvindelige CO. var blevet lidt mere tørre bag ørerne, så ville de vide:
-          at LTM (Pol.20/04) har en helt relevant pointe med sin sammenligning af dem og 70’ernes let latterlige Kansas populisme eller arbejderisme fra unge akademikeres side.
-          at tricket blev brugt til hudløshed allerede i 70’erne af bl.a. akademikeren Mogens Glistrup, der formodentlig aldrig selv havde set en skovl, for slet ikke at tale om at have brugt en sådan i mere end sammenlagt 5 minutter i sit liv.
-          at SF nåede sit hidtidige største folketings repræsentation i 1987 med 27 mandater i tinget og i 88 kun tabte 3 til 24 mandater, stadig en pæn sjat over den nuværende gruppe.
-          at SF i årtier har arbejdet intensivt for et såkaldt arbejderflertal, bl.a. for ”at komme ind i samfundets maskinrum”.
-          at SF har været de facto parlamentarisk grundlag for socialdemokratisk ledede regeringer i sammenlagt mere end 10år.                
-          at SF har satans gode historiske grunde, hvoraf en del stammer fra egen oprindelse så at sige, til at holde sig langt væk fra og til tider ”dæmonisere” folk og partier der dæmoniserer hele befolkningsgrupper efter deres religiøse, racemæssige eller anden oprindelse, påklædning eller tilsvarende ”tilbøjeligheder”.
-          at Socialistisk folkeparti har været et ikke elitært folkeparti længe før Thor Möger & Co. hoppede ud af vuggen.
-          at der var engang, da det kostede at være SF’er både overfor det borgerlige Danmark, men så sandelig også i forhold til den yderste venstrefløjs doktrinære holdninger mv. Desværre kan Thor & Co. ikke spørge Gert om partiets holdning til udviklingen i Portugal i 80’erne for eks., men så spørg Holger, han kan givetvis svare selv fra sin elitære position.
-          at det ikke nytter at hoppe fra den ene grøft i udlændinge- og retspolitik med negligering af problemer med kombinationen af stor indvandring og ringe integration direkte til den anden grøft. Således at man/SF ikke engang kan bekvemme sig til at tage direkte og massivt afstand fra VKO’s seneste infame udspil af stramninger overfor flygtninge og deres muligheder for en ordentlig tilværelse i det danske samfund. Mennesker vi - læs den til enhver tid siddende danske regering og folketing, incl. SF - har lukket ind i vores samfund og dermed er ansvarlige for, selv i fald en senere erkendelse skulle opstå om, at man/vi måske nok skulle have taget problemerne alvorligt noget tidligere, og så sige det, i stedet for efter uger at komme med udmeldelser om, at man nok er uenig i dele af stramningerne, men bla-bla-bla.
Med håb om, at Thor & CO. får indhentet det forsømte fra historietimerne, hvor der åbenbart er behov for yderligere opstramninger af folkeskolens faglige niveau i hvert fald i dansk politisk historie, ønskes de alt vel med udviklingen af SF. Meget gerne uden nødvendigvis, at solidarisere sig med DF, Fogh, Krarup, Hårder, Mikkelsen, Pittelkow, Jespersen, Hedegård og andre akademikere, heraf en del såkaldte renegater, i deres naragtige forsøg på, at dæmonisere gamle socialister fra SF og omegn som en ufolkelig, ”kulturradikal” elite, der efterhånden i deres optik syntes at være ansvarlige for samtlige det danske samfunds problemer med integration, blødsødenhed mm.
Med venlig hilsen
Cand.mag. Jørgen Garp, tidligere bankelev, bonde(herunder fodermester), controller og debitorchef nuværende pensionist, og tidligere medlem af SF 1970-74/82-98 heraf HB/FU medlem 1986-96.
Det var – endnu engang - til orientering dengang partiets demokratiske organer Landsmøde, HB/FU havde indflydelse, også på MF’eres, formænd og næstformænds gøren og laden, dvs. før centraliseringsdillen også satte ind i SF, og partiet og dets ungdommelige elementer åbenbart også her mente, at der var behov for ikke at dæmonisere DF, men også organisatorisk at tilpasse sig denne mentale underskudsforretning – eller hur?

Fra: Thor Möger Pedersen [mailto:Thor.Moger.Pedersen@ft.dk]
Sendt: 20. april 2010 14:54
Til: jorgen.garp@youmail.dk
Emne: Vedr. mit interview i Politiken

Kære Jørgen Garp
Jeg har fået videresendt dit debatindlæg til Politiken. I de sidste par dage har jeg været i dialog med Holger, Steen, Margrete og Per Henriksen om mit interview. Jeg føler mig temmelig misforstået ift. mit syn på SF’s tidligere historie.
Jeg brugte ekstremt lang tid under interviewet på at udfolde, at essensen af SF siden dannelsen har handlet om at få indflydelse. At komme de små skridt i den rigtige retning. At den reformistiske strategi er grundlaget, ikke en ny ting. Jeg gjorde også meget ud af at forklare, at SF i dag er en konsekvens af vores historie. At bevægelserne har været løbende, at de ikke har været isoleret til Villys formandsår.
Nuvel; Det kommer ikke med i interviewet. Men da jeg selv læste, mente jeg faktisk ikke det stod i kontrast til vores partihistorie. Men det er klart, at hvis man læser min "fra / til" som kritik af tidligere tider, så spiller det ikke. Jeg læser jo også interviewet velvidende, hvad jeg mener (og det kan selvfølgelig skygge over, hvordan det opfattes)
Min vigtigste ambition var at få blødt op i fortællingen om det "ny SF". Dels at vi bygger på en historie, dels (og vigtigst) at vi ikke drejer mod højre. At der er mere tanke bag vores bestræbelser. Det er i den kontekst interviewet skal læses. Men jeg anerkender kritikken af mine udtalelser (i hvert fald må jeg konstatere, at ikke alle forstå mine udsagn som jeg selv tænker dem). Sådan er nok at være lidt ung, så træder man nogle gange ved siden af uplanlagt.
Og du har ret: Vi skal ikke smide SF 1959-2007 ud. Tværtimod. Det er fundamentet for vores parti og videre udvikling – ligesom SF i dag kan lære af f.eks. SF i 80’erne.
Jeg har selv skrevet og sendt et svar foranlediget af henholdsvis Lars Trier og Per Henriksens indlæg i dagens Politiken. Det er vedhæftet til din orientering.
Denne mail til din orientering om mit ståsted og syn på sagen.
Venlig hilsen
Thor Möger

Kære Thor Möger
Tak for dit svar.
1) Det er godt at SF går frem, det er godt at det er lykkedes at skabe en akse omkring S-SF med RV placeret til siden, hvor de bør placeres, hvilket jeg såmænd selv kæmpede hårdt for i sin tid.
Det er nødvendigt der indgås kompromisser, det siger sig selv. Og det er altid til diskussion, hvorvidt disse er for store osv.
Men det er lige så nødvendigt at have en mere langsigtet strategi for samfundets udvikling, som denne alliance og politik har som retnings- og korrigerings værktøj, ellers mister man uvægerlig retningen, som det er set utallige gange historisk.
En kobling af den lang- og kortsigtede politik er ubetinget det sværeste, men også det vigtigste i politik. Her kniber det for SF som jeg ser det, hvilket der i øvrigt ikke er så meget nyt i – desværre.
2) Det er godt at fløjkrigene er fjernet/neddæmpet i partiet i dag i forhold til tidligere, også fordi de var udsigtsløse og ofte kontra-produktive, hvor en diskussion af ovenstående kobling af lang- og kortsigtet politik var umulig at få sat på skinner, som jeg ser det. Hvilket i øvrigt var en hovedgrund til, at jeg selv ikke gad mere. Så held og lykke med dette svære projekt.
Fløjkrigen tidligere skyldes også andre ting, især at taberne i formandsvalget efter Gert aldrig i deres højrøvethed og arrogance kunne forstå, at de kunne tabe til folk som de mere eller mindre foragtede fra en, som jeg ser det elitær position – eller sagt på en anden måde, Holger fik aldring en chance af disse mennesker! Om han havde kunnet løfte den, ved jeg ikke, men han fik den aldrig, men blev bekæmpet fra dag et til slut, det er en kendsgerning.
3) Det er godt og nødvendigt, at der er taget fat på og rettet op på partiets udlændinge-, integrations- og retspolitik. Det skulle have været gjort for længst, og der svigtede vi andre ingen tvivl om det.
Selvfølgelig var vi opmærksom på problemerne men, men der blev aldrig taget ordentlig fat om det, selv om Holger forsøgte sig et par gange. I retspolitikken formulerede partiets tidligere næstformand Lars Meyer det sådan i en diskussion på et HB møde, at han var sådan set ret ligeglad med ”om voldsmanden der pandede ham ned kunne redegøre for sit medlemskab af arbejderklassen fem generationer tilbage.” Altså forkert ”pottetræning” kan ikke bruges til meget i de konkrete situationer. Vold og kriminalitet er uacceptabelt ligesom middelalderlige holdninger til kvinder, demokrati, religion osv., er det, uanset det kommer fra folk med social og/eller kulturel disponering.
Men balancen i disse spørgsmål kræver uendelige mængder af årvågenhed og omhyggelighed, hvor man skal være klar over, at man hele tiden – både af historiske grunde og fordi risikoen for gentagelser langtfra er elimineret, men såmænd er højaktuel i dagens Europa - balancerer på en knivsæg overfor risikoen for at dumpe ned på den menneskeforagtende og fremmedfjendske DF side.
Og det er her, måske ungdommeligt men ikke desto mindre dumt og ”livsfarligt”, at lefle for DF og konsorter (som desuden bare skruer op for blusset, hver gang de får den mindste indrømmelse), fordi vi selv (SF mv.) har svigtet ved ikke at tage fat om problemerne i tide på en ”gå på to ben måde” i overskriftsform: sanktion og resocialisering i et hug, integration med krav i et hug og begrænsning af indvandring til det var nogenlunde på plads!
Indrømmelse af fadæser i fortiden er imidlertid den bedste medicin mod gentagelser og at komme videre i fremtiden på, uden at lefle for eller støtte det fremmedfjendske og autoritære, hvis holdninger og mål er helt andre og desuden helt umættelige, fordi de dybest set bunder i mentalt mindreværd og underskud.
Ægte socialister og socialdemokrater har derfor altid levet efter det, du selv skriver, nemlig at ” tale til kongerne i mennesker, vise mennesker tillid og give folk flest muligheder..”
Det er denne tale til mennesket, som har båret arbejderklassen og andre undertrykte frem selv under utålelige sociale og menneskelige vilkår - Det kan gentages! - og det er det modsatte af det, som DF og ligesindede gør!
Held og lykke.
Mvh
Jørgen Garp

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.