onsdag den 14. december 2011

Enhedslisten som nyttig idiot!

Enhl som nyttige idioter for at lægge et røgslør over VKO's ryggesløse regeringsførelse og permanente cover up bag et automat flertal, der arrogant gentog igen og igen, der var ikke noget at komme efter som dækoperationer for magtmisbrug og anden kriminel adfærd. I stedet for fastholde fokus på afsløringen af dette, skal vi nu med Enhl i spidsen, som DF fremførte i dagens Dead Line, til at rette fokus på den nye regerings antal af spindoktorer. I dette hav skal VKOs forbrydelser druknes af Enhedslisten! "Tillykke"!

Per Clausen
Så skal vi diskutere spindoktorer i folketinget. Enhedslisten støtter et krav om, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal se på udviklingen og behovet for skrappere regler.

Per Clausen Jeg har meget svært ved at se, at en undersøgelse af spindoktorernes rolle kan være et led i fortsættelse af VKOs reggesløse regeringsførelse. Sagen er, at vedtagelsen i dag opfylder et gammelt Enhedsliste krav om en sådan undersøgelse.
Jørgen Garp
Ja der skulle have stået "at lægge et røgslør over" i stedet for fortsættelse!
Men du får da samtidig endnu engang udstillet Enhedslistens hovedproblem. At I ikke er i stand til/ eller har meget svært ved at se og forholde Jer til tingene i en sammenhæng - til helheden! Mærkeligt i øvrigt, da et af det såkaldte Nye venstres hovedbudskaber ved dets fremkomst i 60’er netop var en anklage mod det borgerlige samfund og videnskab, at de kun så verden i fragmenter og ikke i helheder og sammenhænge!
Men I kan åbenbart ikke få rystet Jer fri af den ansvarsløshed, der fulgte i kølvandet på det gamle VS dogme om, ”at stemme for den mindste forbedring og imod den mindste forringelse”, selv om dogmet tilsyneladende er blødt op omkring finansloven.
Men i denne sag falder i så tilbage til fokusering på enkelt elementer, og I bliver derfor, og det var mit hovedbudskab, som du ikke svarer på (!), ”nyttige idioter” for VKOI’s dagsorden for med alle midler, at få fjernet fokus fra de sidste 10års politiske råddenskab under VKO og få fokus flyttet over på den nye regerings antal af spindoktorer. I dette hav skal VKOs forbrydelser druknes af Enhedslisten i et uklædeligt sammenrend med DF og Lib.All.! "Tillykke"!

tirsdag den 13. december 2011

Politikens fordrejninger i behandlingen af Ole Sohn sagen

Kære Politiken
Det startede egentlig med, jeg 30/11 fik afvist et indlæg om mediernes behandling af Ole Sohn sagen, som iøvrigt i en anden og længere form var bragt i Information. Det førte til en kort meningsudveksling med Politikens John Hansen, hvor JH hævdede, at der i Politikens dækning, især med henvisning til hans artikel d. 23/11, så at sige ikke var noget at komme efter.
Jeg har efterfølgende nu fået tid til at se dagbladets dækning igennem endnu engang, herunder især artiklen af JH 23/11, og jeg har på den baggrund udformet og udbygget vedhæftede: Kommenterede gennemgang af centrale dele af Politikens behandling af Ole Sohn sagen i november 2011.
Hensigten med at fremsende dette er ikke at forsvare Ole Sohn, overhovedet ikke. Han har som det fremgår udtrykt sig misforståeligt, og det må han selv udrede.
Formålet er, at få Politiken til at granske, om dækningen af sagen har været tilstrækkelig seriøs, eller sagt på en anden måde, om dækningen i for høj grad har været udtryk for en betænkelig grad af kampagne journalistik ? (Som avisen, i parentes bemærket, tilsyneladende ikke har ment tålte modsigelse. Jeg har i hvert fald ikke noteret nogle indlæg i avisen, som påpegede den, i det mindste, debatværdige behandling af sagen.)
Med venlig hilsen
Jørgen Garp, (abonnent)
Cand.mag. samfundsfag/historie

Kommenteret fremstilling af Ole Sohn sagens behandling i Politiken, mine kommentarer i parenteser ( ):
Politiken 07/11-11 ved Kristian Madsen:
”Men denne sidste runde af sagen er mest af alt et udtryk for, at JP som sædvanlig har flyttet deres ledersider ind på journalistikkens plads, og at Søren Pind har svært ved at acceptere, at danskerne, modsat Venstre, har tilgivet Sohn hans fortid.”
”Og han (Ole Sohn) har mest af alt sig selv at takke for, at sagen stadig lever, ved ikke at have talt rigtigt ud om tingene i tide.”
(Dette sidste udsagn – gentaget af alle medier - gentager KM sammen med Michael Kristiansen i Tirsdagsanalyse på TV2 News 22/11 igen og igen, uden på nogen måde at indholdsbestemme dette helt intetsigende udsagn, der, hvis det ikke bliver defineret, er ren elastik i metermål som argument betragtet eller rettere ”et rigtigt sladder argument”. Ingen på denne jord vil kunne leve op til dette krav, eller omvendt vil alle kunne blive beskyldt for ikke at have opfyldt kravet.)
Politiken 21/11-11 ved John Hansen:
”Hårdt presset af nye oplysninger i først Politiken, senere Morgenavisen Jyllands-Posten og Berlingske Tidende i weekenden, erkendte Ole Sohn på TV 2 i aften, at den udtalelse ikke var sand.
»Jeg medgiver gerne, at udtalelsen fra dengang kan mistolkes, og det beklager jeg«, siger han nu."
(Sohn siger altså IKKE at hans udtalelse til TV2 ikke var sand eller forkert, som Politiken påstår, han siger, at den ”kan mistolkes”, hvilket den bliver som det fremgår!)
"I oktober 2010, da alliancen med Socialdemokraterne havde bragt SF tæt på ministerposter, ændrede Ole Sohn sin forklaring til det modsatte (ren insinuation) – han havde standset trafikken, så snart han opdagede den, sagde han til TV 2:
 »Da jeg fandt ud af, at vi modtog ordrer - eller penge i form af ordrer og andet - så sagde jeg: »Det her går ikke, det er simpelthen ikke værdigt« - og derfor satte jeg ind med at få lukket Terpo Tryk, Land og Folk og huset i Dronningens Tværgade«.”"
(Sohn sagde ikke, at han havde standset trafikken, så snart han opdagede den, som Politiken påstår. Sohn sagde derimod, at han ”satte ind med at få lukket Terpo Tryk, Land og Folk og huset i Dronningens Tværgade.” Det burde i øvrigt være indlysende for enhver, at et så omfattende projekt, som at lukke et trykkeri og et dagblad samt sælge en stor ejendom, IKKE kan gennemføres på hverken én dag eller måned.)
Politiken 23/11 ved John Hansen:
"Ole Sohn har sagt, at han fra dag 1 stoppede "svineriet" med midler fra Sovjet... Igen og igen har Ole Sohn (SF) fortalt, hvordan han - straks han fik mulighed for det fra januar 1990 -gjorde op med overførslen af pengen fra Sovjet .... Og hvordan han fra "dag1" begyndte*) at lukke ned for brugen af russiske borgeres penge til udenlandske kommunistpartier.."
(Nej det har Sohn som dokumenteret ovenfor ikke sagt. JH indledning bygger stadig/igen udelukkende på samme ”frie” fortolkning af TV2 udsagnet fra okt. 2010, som nu har været en tur rundt i medie cirkusset, for så at vende tilbage til Politiken. Her søger JH så alligevel i interviewet at udspørge til det, han allerede har fastslået som en kendsgerning, at Sohn har løjet. Hvorfor egentlig? Er det fordi JH alligevel godt kan se, at hans form og konklusioner ikke er helt fine i kanten, for nu at sige det blidt?)
JH: ”Men det skete så ikke (stop for strømmen af penge fra Sovjet, min bem.**)), fordi du sagde: Vi vil ikke have flere penge. Det skete bare fordi der ikke var flere penge at hente i Moskva?
”Det var et led i en afvikling. Land og Folk skulle jo ikke sende 200 eksemplarer af Land og Folk til Moskva, når det ikke eksisterede længere. Festivalen skulle ikke længere have vodka, eller hvad de nu har fået sendt derovrefra”, siger Ole Sohn”.
(Det eneste der kommer ud af JH’s udspørgen er, som det fremgår, helt det samme som Sohn tidligere har sagt, at han ” satte ind med at få lukket Terpo Tryk, Land og Folk og huset i Dronningens Tværgade«”, altså at der var tale om en proces og ikke en lukning i et hug så at sige.)
Politiken 27/11 fuldfører John Hansen så transformationen:
Ole Sohn ” modtog millioner af kroner til at udbrede Sovjetunionens politiske propaganda i Danmark, men han løj om det i offentligheden. Sådan forholdt det sig, har Ole Sohn i denne uge erkendt”
(Det har Ole Sohn som dokumenteret netop IKKE erkendt.)
Problemet er imidlertid, at John Hansen og medierne tilsyneladende slet ikke opdager, at deres egne tolkninger bliver til fordrejninger og slutter som løgnagtige!
*) Her anerkender JH tilsyneladende, at Sohn’s let opstrammede udsagn til DR i okt.2010 om, at han begyndte at stoppe ”svineriet” ”fra dag1”, kun kan tolkes som, og bliver det af JH, at Sohn startede en proces ”fra dag1” og IKKE at ”svineriet” blev stoppet dag 1!
Derfor er der ingen grund til at inddrage DR udsagnet her i denne gennemgang.
**) Strømmen af penge fortsatte med mindst et bidrag på 150.000$ i april 1990, som dokumenteret af Morten Thing. Til det siger Ole Sohn 23/11, at aftalen, som Sohn insisterede på at fastholde overfor Terpo tryk, om fortsat økonomisk tilskud fra Sovjet i april mv., at ”Den aftale var for at få rum til at afvikle og få det afhændet. Det er det”

Konklusion: Ole Sohns opfattelse af, at der blev iværksat et stop for ”svineriet” ”fra dag 1” primo 1990 er altså, at det sker i form af en proces i takt med nedlukningen af Terpo tryk, Land og Folk og salg af ejendommen i Dronningens Tværgade i Kbh., hvilket forekommer at være en meget plausibel forklaring, som Sohn burde have præciseret allerede i okt.2010 i stedet for, kan man strække fortolkningen til, at forsøge at ”pynte” på en sådan set forståelig handlemåde i situationen.
Det er således korrekt, at Sohn har udtrykt sig, som han selv siger upræcist og misfortolkeligt, måske/formodentligt for at stille sig selv og sin fortid i et lidt (men kun lidt!) bedre lys, end der strengt taget er dækning for.
Men det er selvfølgelig ikke begrundelse nok for nærmest at påstå – som Politiken og medierne bredt gjorde – at manden er fuld af løgn. Det rammer som fremført som en boomerang medierne selv – inklusiv Politiken - som fordrejninger til det løgnagtige!

Den 16. dec. 2011 15.08 skrev Anne Mette Svane <Anne.M.Svane@pol.dk>:
Kære Jørgen Garp
Tak for din mail med din kommenterede gennemgang af udvalgte passager fra Politikens journalistiske dækning af Ole Sohn-sagen - og bladets synspunkter om samme sag.
Vi står fuldt ved den journalistiske dækning. Men tak for dine input.
Bedste hilsener
Anne Mette Svane

Fra: Jørgen Garp <jorgen.garp44@gmail.com>
Dato: 17. dec. 2011 02.09
Emne: Re: John.Hansen@pol.dk,
Til: Anne Mette Svane <Anne.M.Svane@pol.dk>
Cc: Bo Lidegaard <Bo.Lidegaard@pol.dk>, Lars Grarup <lars.grarup@pol.dk>, John Hansen <John.Hansen@pol.dk>

Tak for din, "Vi står fuldt ved den journalistiske dækning. Men tak for dit input” - øh, hvorfor nu det? – reaktion!
Et svar, ville det være uforskammet at benævne det, men hvad skal jeg så kalde det? Jon Stewart i The Dayli Show ville vel sige f... y.. skjult af et biiip, men efter mine erfaringer tror jeg ikke Politiken kan klare en så direkte kost!
Jeg har, som du siger, serveret ”Udvalgte passager af avisens dækning”!
Sorry, det er desværre de helt centrale passager avisen havde at byde på, jeg har serveret.
Skulle jeg have overset noget mere centralt, tager jeg gerne mod belæring herom. Og jeg tror, sågu jeg giver en god flaske rødvin, såfremt du kan fremvise noget sådant. En Chateauneuf du Pape af god årgang, er det fristende nok for en sådan levering …ellers bare sig frem, hvis der er andre præferencer!

Men alvorlig talt: Det er simpelthen for ringe af Politiken. I kan bringe generelle angreb på pressens håndtering af personsager (Søren SchultzJørgensen, søndag 29/11) og debat indlæg vendt mod Bent Falbert og Jersild 30/11 avis. Samt desuden en skarp men stadig generel kronik 14/12 ”Dansk presse ude af kurs”.
Men når der serveres dokumentation - eller forsøg herpå! - for Jeres egne fordrejninger, ikke én men flere gange/flere dage, nej så har I pludselig hverken plads eller vilje til at svare seriøst herpå.
Og det er IKKE fordi, jeg mener, Politikens behandling af Ole Sohn sagen er værre end andre mediers, slet ikke, men forventningerne er nok større, hvilket måske bare er udtryk for min naivitet!
mvh
Jørgen Garp

tirsdag den 6. december 2011

Venstres skattesag!

I går eftermiddag 05/12 kl. 14 ville Løkke Rasmussen slet ikke svare på – efter sigende blev der spurgt ind til dette hele 16 gange - om der i Venstre eller Regeringen var holdt møder om Thornings skattesag.
Fra i går aftes i DR1 og TV2, men især i dag prøver Lars Løkke åbenbart at drukne sagen i møder, som alle er så selvfølgelige, som møderne ude i de danske hjem omkring kaffebordene!
Selvfølgelig har der nu – ifølge Løkke Rasmussen - været snakket om og holdt møder om Thornings skattesag eller sagen er indgået i møder i Vestre internt og mellem parti og ministre, mellem ministre og mellem ministre og deres spindoktorer og mellem spindoktorer osv. Og selvfølgelig er der intet odiøst heri sagde Løkke medmindre lige så selvfølgeligt, der var begået ulovligheder i form af planlægning af magtmisbrug eller ulovlig lækage.
Dette fremgik tydeligt af interviews med Lars Løkke efter Venstres pressemøde i dag 06/12, der så i øvrigt blev behørigt indpakket i politisk hints til sammenhængen mellem Thornings private skatteforhold og ønsket om indførelse af millionærskat mm., og at denne skattesag jo som bekendt havde uhyre stor offentlig bevågenhed i 2010 – rejst af BT – nej det nævnte Løkke selvfølgelig ikke og heller ikke noget om, hvordan BT dengang havde fået adgang til Thornings private skatteforhold? Det er jo nu åbenbart gået helt i glemme bogen hos alle eller..?
I hele dette sammensurium eller cover up om man vil, så det ud til, at selv journalisterne er ved at miste focus/overblik. I hvert fald var der ingen der hold fast i - hvad en enkelt journalist berørte kort – det helt afgørende i, hvad disse møder indeholdt eller helt præcist, hvilket materiale indgik i eller var baggrundsmateriale for diverse møder?
Helt konkret, det er måske i sig selv helt ok at Troels Lund Poulsens spindoktor Peter Arnfeldt holder møder med statsministerens pressechef Michael Børsting om det politiske i Thornings skattesag. Men, og det er det helt centrale, det er IKKE i orden, hvis der i disse møder har indgået skattemateriale, dvs. skat Københavns afgørelse i Thornings skattesag hverken direkte eller indirekte, dvs. som baggrund!
Jeg skal minde om, at starten på sagen efter lækken lige før valget var spørgsmål til tidligere skatteminister Peter Christiansen og hans spindoktor samt tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen og hans spindoktor Peter Arnfeldt, om disse havde set eller var i besiddelse af Skat Kbh.’s afgørelse i Helle Thornings skattesag. Christiansen og hans spindoktor meldte hurtigt ud, at det havde de ikke, mens Lund Poulsen og Arenfeldt smuttede og/eller nægtede at svare på spørgsmålet. Selvfølgelig fordi det ikke var legalt, hvis de havde fået adgang til denne private sags afgørelse mellem Thorning og Skat Kbh.!
Derfor er møder hvor denne afgørelse indgår direkte eller indirekte i møder mv. i Venstre og/eller hvor ministre i den tidligere regering og deres spindoktorer deltager slet ikke i orden Løkke Rasmussen!
Dette er værd og holde meget godt fast i inden kaos og/eller cover up tager over i denne betændte sag.
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/12/06/135250.htm?rss=true


Løkke: Ikke odiøst at tale om skattesagwww.dr.dk
En afslappet Lars Løkke Rasmussen sagde i dag til joúrnalister, at det intet odiøst er i at tale om Thornings skattesag, når bare loven holdes

fredag den 2. december 2011

Arbejderne flygter fra rød blok!

Den 2-4/10-11 gentog jeg nogle gamle betragtninger fra før valget i 2001 (fremført bl.a. i det hedengangne Aktuelt):
Det er selvfølgelig enormt glædeligt, at VKO er smidt på porten!
Nu gælder det imidlertid om fremadrettet IKKE at begå samme fejl som Nyrup og SR regeringen begik i 90'erne på det fordelings politiske område - og her kan man helt rimeligt være nervøs med RV's fremmarch!
Det ser ud til at S-SF med det nye regeringsgrundlag er klar til at gentage...de fatale fejltagelser (fra 90'erne) ved helt at give efter for R's blå økonomiske politik, nu tilsyneladende som ren farce (!) ved at kombinere dette med S løftebruds fadæsen fra 1998 blot i pluralis!.
Så alt i alt truer et regeringsskifte (i 2001 og igen senest i 2015!), medmindre det utrolige skulle ske, at det lykkes Socialdemokratiet, at vikle sig ud af det spind af modsætningsfyldt utroværdighed, som får vælgerne til at flygte i alle retninger . Og især i den borgerlige retning, fordi venstresiden er fanget af præcist de samme modsætninger og det samme lefleri for den, slet ikke antalsmæssigt, men i den mediestyrede offentlighed altdominerende middelklasse.
http://jp.dk/indland/indland_politik/article2626137.ece


Arbejderne flygter fra de røde partier
jp.dk
Ufaglærte og faglærte arbejdere er på vild flugt væk fra rød blok, viser ny måling.

torsdag den 1. december 2011

Hvad kan gøres?

Følgende er skrevet til en SF'er 01/12-11 
1) Der findes INGEN snuptags løsning på S-SF’s aktuelle problemer:
Man kan jo ikke vende tilbage til tårnet og bede R gå over til VKO (VKI er der IKKE flertal med) og danne regering, hvis de insisterer på, at den økonomiske politik skal skrives af efter VKO minus 10-20%. Det skulle man have gjort, men det er som sagt for sent, så nu må det gælde om at få det bedste ud af de givne vilkår.
2) Stop Komiske Ali:
Men en ting der i hvert fald ikke duer er, at alle med statsministeren i spidsen begynder at lave kopier af Komiske Ali, hver gang de skal svare på, hvordan de selv syntes det går. Senest Thor Möger der i dagens Politiken prøver at bilde den undrende befolkning ind, at ”Vores parti har stor succes”.
3) Begrav medierne i konkrete tiltag store som små:
Hold dog op med det straks, sig til medierne, at I satser på det bliver bedre inden længe, og at I er i gang med … og så nævn konkrete sager, der er løst eller som vil blive løst snarest.
”Nu skal kommentatorerne bare læse på lovforslagene i stedet for at læse hinandens kommentarer!” – ja men det er dig/Jer der skal sørge for at de gør det – i stedet for at pive over dem – gå til dem med lovforslagene i stedet.
4) Mere kollektiv disciplin og aktion:
Så få samling på tropperne og sørg for, at give folk noget back-up i form af hjælp til dobbelt tjek af eks. Ôzlems fattigdoms eksempel. Den slags må simpelthen ikke ske OG det kan undgås, der findes INGEN undskyldning for noget så tåbeligt, og som er så nemt at tjekke – hvor f….. er Jeres økonomer henne?! Det vil sige det gælder altså om, at stå sammen og hjælpe hinanden konkret ellers går det helt galt – OG det kan gå meget værre end nu, vær hvis på det, bare se K!
5) Udvis politisk fleksibilitet:
Der må da også i politik gælde det samme som for os andre i arbejdslivet, at en vis omstillings parathed er nødvendig. Hvordan f….. kan stigning i de offentlige bus mm takster slippe igennem
(og så samtidig med ekstra bestyrelseshonorarer til DSB!)? Det er en Özlem med dobbelt skrue, hold da op, få da i en fart fundet de x antal 100mio. kr, det drejer sig om, eller spark DSB ledelsen ”i skridtet”, men hold taksterne i ro - og igen kom med noget konkret – bare en mindre forbedring!
6) SF solo udmeldinger:
IKKE nu, men når der er kommet mere ro på, så kom med SF udmeldinger – gerne fra menige MF’ere eller baglandet (landsledelse) -, der anviser, hvordan SF politik kan komme igennem indenfor rammen, eller på kanten af regeringsgrundlaget. Altså hvordan det skal/kan fortolkes fra en SF vinkel, og så skal de ligge på kanten og nogle gange gå over stregen, for at vise et selvstændigt parti, der ikke kun er regeringsparti. Andre partier har i tidligere regeringer udnyttet denne mulighed (eks. V under Schlüter). Bliv klassens frække dreng/pige og smid flinkeskolen ud.
Frem til bolden og held og lykke!

søndag den 27. november 2011

Opskrift: Hvordan en journalistisk løgn fabrikeres!

Det viser sig nu, at hele forløbet gennem samtlige medier om Ole Sohn sagen kan koges ned til hans udsagn fra TV2 Okt.2010: » jeg (satte) ind med at få lukket Terpo Tryk, Land og Folk og huset i Dronningens Tværgade«.
En anden stakkel kunne mene, at enhver idiot – selv pressens - burde kunne indse, at et så omfattende projekt, som at lukke et trykkeri og et dagblad og sælge en stor ejendom IKKE kan gennemføres på hverken én dag eller én måned.
Men nej, i Politiken 21/11, bliver det af John Hansen tolket til, at Sohn havde sagt, ”han havde standset trafikken, så snart han opdagede den”, og at Sohn dermed lyver, da Terpo tryk mv. bevisligt ikke blev lukket straks. Og det brygger de andre medier så videre på eller laver deres egen tolkning af.
Når Sohn så siger, hans udsagn kan “mistolkes” eller er ”upræcise”, ja så slutter JH uden videre til, at Sohn dermed indrømmer, at han har løjet.
Og den 27/11 fuldfører John Hansen så transformationen i Politiken: Ole Sohn ” modtog millioner af kroner til at udbrede Sovjetunionens politiske propaganda i Danmark, men han løj om det i offentligheden. Sådan forholdt det sig, har Ole Sohn i denne uge erkendt”
Problemet er, at John Hansen og medierne tilsyneladende slet ikke opdager, at deres egne tolkninger bliver til fordrejninger og slutter som løgnagtige!

-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: debat@pol.dk [mailto:debat@pol.dk]
Sendt: 30. november 2011 15:06
Til: jorgen.garp@youmail.dk
Emne: Indlæg i Politiken

Kære Jørgen Garp
På grund af den store tilgang af stof til debatsiderne har jeg desværre ikke
haft mulighed for at placere dit indlæg, hvorfor jeg med beklagelse må sige
nej tak i denne omgang. Når det er svært at få optaget læserbreve/debatindlæg i Politiken, skyldes det, at vi modtager langt flere, end vi har plads til at trykke. Vi må derfor dagligt skuffe mange læsere.
Men i udvælgelsen af indlæg til trykning bestræber vi os på, at hele
paletten af dagsaktuelle emner så vidt muligt kommer til udtryk i spalterne.

Med venlig hilsen
Tarek Omar
DEBATREDAKTØR

-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Jørgen Garp [mailto:jorgen.garp@youmail.dk]
Sendt: 30. november 2011 16:12
Til: 'debat@pol.dk'
Emne: SV: Indlæg i Politiken

Kære Tarek Omar
Det er simpelthen for ringe af Politiken.
I kan bringe generelle angreb på pressen og personsager (Søren Schultz
Jørgensen, søndag 29/11) og debat indlæg vendt mod Bent Falbert og Jersild i dagens avis.
Men når så der serveres uimodsagt dokumentation for Jeres egne (John
Hansen's) fordrejninger til det løgnagtige, ikke én men flere gange/flere
dage, nej så I har pludselig ikke plads.
Hvor ynkeligt og modsat Information, der godt kunne finde plads til helt
tilsvarende dokumentation mod deres egen leder skribent!
Jeg syntes du skal finde plads til dette indlæg, og så bed John Hansen svare
for sine fordrejninger. Det ville være på sin plads.
Med ikke særlig venlig hilsen
Jørgen Garp

Fra: Jørgen Garp [mailto:jorgen.garp44@gmail.com]
Sendt: 1. december 2011 17:48
Til: John Hansen
Cc: Politikens Debat
Emne: Fwd: Debatindlæg

Kære John Hansen
Et alternativ til, at få indlæg (se vedhæftede) i avisen er normalt, at man så i det mindste kan komme igennem til artikler mm på nettet, og der få afleveret sit budskab.
Af en eller anden grund er dette IKKE tilfældet med din artikel 27/11.
Jeg kan i hvert fald ikke finde den på net avisen.
Derfor sender jeg mit indlæg til dig, så du måske selv kan se problemet, når nu indlægget ikke finder nåde for debatredaktøren. Min mening om det, har jeg givet udtryk nedenfor, tilsyneladende uden effekt.
Hovedet i busken og nul reaktion, alt i alt en ynkelig og mimoseagtig forestilling af Politiken.
Mvh
Jørgen Garp

---------- Videresendte meddelelser ----------
Fra: John Hansen <John.Hansen@pol.dk>
Dato: 1. dec. 2011 21.14
Emne: SV: Debatindlæg
Til: Jørgen Garp <jorgen.garp44@gmail.com>

Kære Jørgen Garp
Tak for din e-mail.
Du har så vidt jeg kan se ret i, at artiklen fra 27/11 ikke findes på politiken.dk. Langt fra alle artikler i Politiken kan findes på politiken.dk, så det er der ikke noget usædvanligt i. Er du abonnent, kan du få adgang til artiklen i e-avisen, men det løser næppe dit behov, da jeg fornemmer at du ønsker at kommentere artiklen.
Jeg har læst dit debatindlæg, som jeg synes befinder sig på et sprogligt niveau, som jeg ikke har lyst til at deltage i. Kun nævne for dig, at min fremstilling er nøje overensstemmende med kendsgerningerne, sådan som de pt er fremlagt af Ole Sohn selv, efter at han blev stillet over for udsagn som modsagde hans egne tidligere forklaringer. Har du fulgt sagen i Politiken vil du vide, at Ole Sohn i interviewet onsdag den 23. november erkendte, at han aldrig har taget et eneste skridt til at standse pengene fra Moskva, og at den rigtige forklaring på, at de hørte op, ifølge Ole Sohn meget vel kan være den simple, at der ikke kom flere, fordi Sovjetunionen var ved at bryde sammen. Hvis du har fulgt sagen vil du vide, at dette er i modstrid med, hvad Ole Sohn selv tidligere har hævdet.
___________
John Hansen
Redaktionschef - Managing editor
www.politiken.dk
POLITIKEN
Rådhuspladsen 37
DK-1785 København V
Tlf: +45 33 47 25 19
Mobil: +45 53 74 08 07


---------- Videresendte meddelelser ----------
Fra: Jørgen Garp <jorgen.garp44@gmail.com>
Dato: 1. dec. 2011 23.41
Emne: Re: Debatindlæg
Til: John Hansen <John.Hansen@pol.dk>
Cc: debat@pol.dk

Kære John Hansen
Tak for dit hurtige svar.
Sådan i al fredsommelighed syntes jeg, angående det sproglige niveau, du roligt kan komme ned fra den høje hest. Indholdsmæssigt kan du rigeligt følge mig i grovheder, hvis det er det, du mener, og med beskyldninger om løgn vil jeg mene, du endog er mere direkte end jeg – bortset fra min overskrift, som jo bare kan ændres/fjernes, og i øvrigt ofte bliver det af redaktøren.
Dertil har jeg jo ikke flere halve sider, at pakke grovheder og insinuationer ind på (eks.: ”I oktober 2010, da alliancen med Socialdemokraterne havde bragt SF tæt på ministerposter, ændrede Ole Sohn sin forklaring til det modsatte”), så det skal i min optik, derfor være kort og fyndigt.
Nok om det og til sagen. Jeg gentager her blot, hvad jeg allerede formulerede d.22/11 på min Facebook profil og min hjemmeside (www.garps-verden.com) efter din artikel 21/11:
Politiken 21/11-11 ved John Hansen:
”Hårdt presset af nye oplysninger i først Politiken, senere Morgenavisen Jyllands-Posten og Berlingske Tidende i weekenden, erkendte Ole Sohn på TV 2 i aften, at den udtalelse ikke var sand.
 »Jeg medgiver gerne, at udtalelsen fra dengang kan mistolkes, og det beklager jeg«, siger han nu
 I oktober 2010, da alliancen med Socialdemokraterne havde bragt SF tæt på ministerposter, ændrede Ole Sohn sin forklaring til det modsatte – han havde standset trafikken, så snart han opdagede den, sagde han til TV 2:
 »Da jeg fandt ud af, at vi modtog ordrer - eller penge i form af ordrer og andet - så sagde jeg: »Det her går ikke, det er simpelthen ikke værdigt« - og derfor satte jeg ind med at få lukket Terpo Tryk, Land og Folk og huset i Dronningens Tværgade«.”

1) Sohn siger IKKE at hans udtalelse til TV2 ikke var sand eller forkert (som Politiken påstår), han siger, at den ”kan mistolkes”.
2) Sohn sagde ikke, at han havde standset trafikken, så snart han opdagede den (igen som Politiken påstår). Sohn sagde derimod, at han ”satte ind med at få lukket Terpo Tryk, Land og Folk og huset i Dronningens Tværgade.” (Enhver idiot burde kunne indse, at et så omfattende projekt IKKE kan gennemføres på hverken én dag eller måned, min bem.)
 Sohs brøde eller dumhed består i, at sige noget, der bare med risikoen 0,000001% kan mistolkes. …

Og Politiken fortsætter 23/11: "Ole Sohn har sagt, at han fra dag 1 stoppede "svineriet" med midler fra Sovjet... Igen og igen har Ole Sohn (SF) fortalt, hvordan han - straks han fik mulighed for det fra januar 1990 -gjorde op med overførslen af pengen fra Sovjet .... Og hvordan han fra "dag1" begyndte at lukke ned for brugen af russiske borgeres penge til udenlandske kommunistpartier" osv.osv, sådan bliver en fjer til fem høns!
På denne baggrund konkluderer jeg i mit indlæg til Politiken:
Det viser sig nu, at hele forløbet gennem samtlige medier om Ole Sohn sagen kan koges ned til hans udsagn fra TV2 Okt.2010: » jeg (satte) ind med at få lukket Terpo Tryk, Land og Folk og huset i Dronningens Tværgade«.
I dit svar til mig er der heller intet, der rykker ved den påstand!
På dette efter min mening fejlagtige grundlag fortsætter du så med nu uden videre at gentage dine fortolkninger, fordrejninger i min optik, til at blive en rendyrket sandhed, som får mig til at skrive:
Og den 27/11 fuldfører John Hansen så transformationen i Politiken: Ole Sohn ” modtog millioner af kroner til at udbrede Sovjetunionens politiske propaganda i Danmark, men han løj om det i offentligheden. Sådan forholdt det sig, har Ole Sohn i denne uge erkendt”
Dette fører til min afslutning: Problemet er, at John Hansen og medierne tilsyneladende slet ikke opdager, at deres egne tolkninger bliver til fordrejninger og slutter som løgnagtige!

Jeg er meget åben – ikke for yderligere karaktergivning om sprog osv. – men for levering af beviser, i form af korrekte gengivne udsagn fra Ole Sohn, der kan tilbagevise min påstand. Leverer du eller andre det, skal jeg nok ”æde mine ord” i mig igen!
Og så skal jeg igen gøre opmærksom på, at Information, som det fremgår af nedenstående link, har en anden holdning til kritik af egne journalisters skriverier end Politiken, så ved man da det!
http://www.information.dk/286133
Med venlig hilsen
Jørgen Garp

Båndsløjfen om Ole Sohn

Af: JØRGEN GARP, HILLERØD
25. november 2011 | Om denne artikel
Opslag til denne artikel
Personer: Ole Sohn
Organisationer: Dagbladet Information, Politiken

Her tror man naivt, at der er nye ting i Sohn-sagen, der foranlediger Christian Jensen til 24. november helt åbenlyst at sige, at Ole Sohn klart lyver, så kun Villy Søvndal kan have tillid til ham.
Men OK, jeg har taget fejl: Jeg begynder med Jensens henvisninger til Berlingske, herfra bliver jeg ledt videre til Jyllands Posten, der henviser mig tilTV2 og Politiken, der henviser til alle og sig selv. Det kører i en uendelig medie-båndsløjfe af hjemmestrikkede tolkninger.
Det viser sig, at hele forløbet kan koges ned til et citat af Ole Sohn fra TV 2 i oktober 2010: »jeg (satte) ind med at få lukket Terpo Tryk, Land og Folk og huset i Dronningens Tværgade«.
Nu kunne en anden stakkel mene, at enhver idiot — selv dem i pressen — burde kunne indse, at et så omfattende projekt, som at lukke et trykkeri og et dagblad og sælge en stor ejendom ikke kan gennemføres på hverken én dag eller én måned.
Men nej, i Politiken 22. november bliver det tolket til, at Sohn havde sagt, at, »han havde standset trafikken, så snart han opdagede den«. Og det brygger de andre medier så videre på eller laver deres egen tolkning.
Sohn har indrømmet, at han har udtrykt sig upræcist — og det har han! — og at hans udsagn fra TV2 kan mistolkes, hvilket det i den grad bliver.
Ikke altid løgn
Han har så selv gentaget sætningen med variationer, som det fremgår af Jensens leder. Disse variationer tolkes der så også videre på for at finde endnu et hår i suppen, som Sohn så kan hænges op på.
Inden længe er sagen vel bragt derhen, hvor Sohn er parat til at indrømme hvad som helst, ikke til SUKP’s forhørs-komité, men til de danske mediers ditto. Det, der begyndte som udmærkede motiv analyser af politikere, har nu også på Information udviklet sig til, at journalisterne simpelthen tager som udgangspunkt, at politikerne lyver.
Når Sohn siger, hans udsagn kan mistolkes eller er upræcise, ja, så slutter man uden videre, at Sohn dermed indrømmer, at han har løjet. Et særligt problem bliver så, at medierne slet ikke opdager, at deres tolkninger bliver til fordrejninger og selv let nærmer sig det løgnagtige.

torsdag den 24. november 2011

Ole Sohn og mediernes uendelige båndsløjfe!

Så tror man naivt, at der er nye ting i Sohn sagen, der foranlediger cj til helt åbenlyst, at sige Ole Sohn klart lyver, ja nærmest er fuld af løgn, og at han såmænd selv nærmest har indrømmet det. Så det nu kun er Villy Søvndal og Statsministeren, der stadig har tillid til Ole Sohn, og snart har manden vel heller ikke selv!.
OK, så må jeg have taget fejl, tænker jeg her til morgen og starter en grundig undersøgelse af cj’s henvisninger til Berlingske, og bliver her ledt videre til JP, der henviser til TV2 og Politiken, der henviser til alle og sig selv osv. osv., kører det i en uendelig medie båndsløjfe af, ja “løgn og latin” og hjemmestrikkede tolkninger. Og så har jeg endda ikke fået tjekket den kulørte del af pressen, men forskellen er vel efterhånden også til at overse.
Det viser sig imidlertid igen, at hele sagen stadig kan koges ned til citatet fra TV2 Okt.2010: »Da jeg fandt ud af, at vi modtog ordrer - eller penge i form af ordrer og andet - så sagde jeg: »Det her går ikke, det er simpelthen ikke værdigt« - og derfor satte jeg ind med at få lukket Terpo Tryk, Land og Folk og huset i Dronningens Tværgade«.
Nu kunne en anden naiv stakkel måske mene, at enhver idiot – selv pressens - burde kunne indse, at et så omfattende projekt, som at lukke et trykkeri og et dagblad og sælge en stor ejendom IKKE kan gennemføres på hverken én dag eller én måned.
Men når man har med pressen at gøre, ja så er det virkeligt naivt, således får John Hansen Politiken 22/11, det tolket til, at Sohn havde sagt, ”han havde standset trafikken, så snart han opdagede den”! Og det brygger de andre medier så videre på, eller de laver deres egen variant!
Sohn er blevet presset og har så indrømmet, at han har udtrykt sig ”upræcist” (og det har han!), og at hans udsagn fra TV2 kan ” mistolkes” – hvilket det også bliver i den grad, som det fremgår -, og han har så selv gentaget ovenstående sætning med variationer, som det også fremgår af cj’s leder. Disse variationer tolkes der så også lystigt videre på for at finde endnu et hår i suppen, som manden så kan hænges op på osv.osv.
Og inden længe er Sohn vel bragt derhen af medierne, at han er parat til at indrømme hvad som helst, ikke til SUKPs forhørs komite, men til de danske mediers ditto.
Det svineri medierne leverer fortæller blot, hvor forkvaklet de selv er blevet. Det der startede som udmærkede baggrunds og motiv analyser, på TV2 News for eks., det har nu også på Information (og Politiken) udviklet sig til, at journalisterne simpelthen tager som udgangspunkt, at politikerne lyver. Når Sohn siger, hans udsagn kan “mistolkes” eller er ”upræcise”, ja så slutter man uden videre, at Sohn dermed indrømmer, at han har løjet.
Det særlig ondartede bliver så, at medierne derved slet ikke opdager, at de selv måske dermed bliver fulde af løgn, fordi deres tolkninger bliver til fordrejninger og siden nærmer sig rendyrket løgn!

http://www.information.dk/285907#comment-461215
Søvndals tillidserklæringwww.information.dk
Fra en tjenesterejse i Kuwait ilede SF’s formand, Villy Søvndal, tirsdag sin betrængte partifælle og erhvervs- og vækstminister til undsætning. Det var på høje tid. Men formandens anstrengelser har kun gjort ondt værre

Jette Lundquist siger:
Af hjertet tak Christian Jensen for at forstå, hvori Ole Sohns store problem er. Det var yderst tiltrængt i Informations spalter, hvor det patetiske skrigen hetz og forfølgelse har været det store mantra blandt de fleste.
Ole Sohn har udvist manglende politisk tæft med sit gradvise tilbagetog, så han står tilbage som en lille forpjusket tidligere partiformand med sine halve indrømmelser og fortielser…… det er sørgeligt, fordi han virker ellers relativt kompetent – den politiske dømmekraft havde han dog ikke, da det for alvor galt.

Jørgen Garp abonnent siger:
Jette Lundquist: Den politiske dømmekraft havde Ole Sohn ikke i 1987-91, da det for alvor gjalt, det kan du sige! Og det er dybest set den, man vil have ham til at betale for idag.
Offentlig set har han gjort op med den mangel på dømmekraft både gennem skrift og tale, så der er ikke tale om noget tilbagetog eller rettere det er forlængst foretaget. Resten må han efter min opfattelse selv klare med sin nattesøvn.
Men det tilfredsstiller selvfølgelig ikke de borgerlige kalkunjægere og deres medier. De bliver aldrig færdige med at retfærdiggøre egne svigt og opbakning til forbrydelser som Vietnamkrig mm. ved evig mistænkeliggørelse af ikke blot DKP, men alt til venstre for dem selv!
Når folketing og stat har nedsat undersøgelse af Den kolde krig (DIIS m.fl.), så har de borgerlige straks afsat penge til nye undersøgelser (“Bent Jensens” institut), fordi konklusionerne ikke passede dem, eller rettere fordi de ikke kunne få venstrefløjen generelt sendt ud på en evig bodsgang, som den Ole Sohn nu befinder sig på.
Det er med dette, som med det racistiske uhyre, antisemitismen eller den indre svinehund, den bliver aldrig mæt, tværtimod appetitten forøges kun ved fodring!

Claus Oreskov siger:
Godt indlæg af Jørgen Garp – lige bortset fra : ” Den politiske dømmekraft havde Ole Sohn ikke i 1987-91”,for det er jo lige omvendt. I årene 1987-91 var Sohn på toppen af politisk ansvarlighed, og lige siden er det gået tilbage med, knæfald og krybe på buen for det borgelige Danmark.

Jørgen Garp abonnent siger:
Det gik lidt for hurtigt: Ole Sohns politiske dømmekraft svigtede, skal vi sige fra myndighedsalderen 18år (selv om den såvidt jeg husker i 1972 stadig var 21år!) altså fra 1972-1991, men det gjorde den så til gængæld også så det ville noget, og sammen med mange andre i øvrigt.
Den fejlbedømmelse kunne jeg ikke drømme om at undskylde, der var flere andre demokratisk socialistiske alternativer, så det var bare at komme igang!

Jørgen Garp abonnent siger:
Jeg vil imidlertid godt holde fast i det principielle her, inden jeg komme ud i en langvarig diskussion om Den kolde krig osv.
Det handler det nemlig ikke om, selv om det selvfølgelig indgår for de borgerlige partier, men formodentlig ikke for cj.
1) Her handler det om, den omsiggribende reduktion af politik til udelukkende at handle om politiske personers gøren og laden, som en anden Se og Hør konkurrence.
2) Og det handler om, at journalister, i deres sensations- og personjagt samt iver for at fortolke politikernes udsagn og gøren og laden, er kommet alt for langt ud, så de hver især eller i flok laver deres egen lille private fortolkede politiker verden, for eks. som her i Sohn sagen, som er helt ude i og af fortolkningsmæssige proportioner, og som svigter læserne, seerne og såmænd demokratiet med!
Og her jeg lige glad med, om det er Lars Løkkes bilags sag, Helle Thornings skatte sag, Lene Espersens sag, Sass Larsen eller Ole Sohn.
Ingen af disse sager har formodentlig noget at gøre med ulovligheder eller med embedsmisbrug eller ministeransvarligheds loven. Det har derimod måske, måske ikke Loft, Troels Lund Poulsen “skattesagen” eller Anders Foghs berømte kreative bogføring under Schlüter.
3) Så derfor handler det til sidst om, at vi vælgere også risikerer at miste evnen til at sondre mellem væsentlig og uvæsentligt i politik, når journalisterne kører personsager af/jagter fra den ene sag til den næste i et hæsblæsende tempo uden smålig skelen til og information om, hvad substansen egentlig er, og dermed hvad der netop er væsentligt og uvæsentligt!

onsdag den 23. november 2011

En fjer til fem høns af Politiken!

22-11-2011
Politiken 21/11-11 ved John Hansen:
Hårdt presset af nye oplysninger i først Politiken, senere Morgenavisen Jyllands-Posten og Berlingske Tidende i weekenden, erkendte Ole Sohn på TV 2 i aften, at den udtalelse ikke var sand.
 »Jeg medgiver gerne, at udtalelsen fra dengang kan mistolkes, og det beklager jeg«, siger han nu
 I oktober 2010, da alliancen med Socialdemokraterne havde bragt SF tæt på ministerposter, ændrede Ole Sohn sin forklaring til det modsatte – han havde standset trafikken, så snart han opdagede den, sagde han til TV 2:
 »Da jeg fandt ud af, at vi modtog ordrer - eller penge i form af ordrer og andet - så sagde jeg: »Det her går ikke, det er simpelthen ikke værdigt« - og derfor satte jeg ind med at få lukket Terpo Tryk, Land og Folk og huset i Dronningens Tværgade«.

1) Sohn siger IKKE at hans udtalelse til TV2 ikke var sand eller forkert (som Politiken påstår), han siger, at den ”kan mistolkes”.
2) Sohn sagde ikke, at han havde standset trafikken, så snart han opdagede den (igen som Politiken påstår). Sohn sagde derimod, at han ”satte ind med at få lukket Terpo Tryk, Land og Folk og huset i Dronningens Tværgade.” (Enhver idiot burde kunne indse, at et så omfattende projekt IKKE kan gennemføres på hverken én dag eller måned, min bem.)
 Sohs brøde eller dumhed består i, at sige noget, der bare med risikoen 0,000001% kan mistolkes. Han burde vide hvordan de borgerlige journalister arbejder også på Politiken, selv om chefredaktør Kristian Madsen meget vel kan se splinten i sin næstes øje, men slet ikke kan skimte pælen i sit eget og i sin egen avis..
 Lad os lytte til den gode Kristian Madsen Politiken 07/11, hvor JP får en svada for useriøs journalistik mm:
”Men denne sidste runde af sagen er mest af alt et udtryk for, at JP som sædvanlig har flyttet deres ledersider ind på journalistikkens plads, og at Søren Pind har svært ved at acceptere, at danskerne, modsat Venstre, har tilgivet Sohn hans fortid.”
 Inden dette citat har KM da, som alle i den her sag, fortaget den sædvanlige helgardering, når de om Ole Sohn siger og gentager det så tit, at der vel må være noget om det, udfra røgen og branden:
”Og han har mest af alt sig selv at takke for, at sagen stadig lever, ved ikke at have talt rigtigt ud om tingene i tide.”
 Dette sidste udsagn gentager KM sammen med Kristiansen i dagens (22/11) Tirsdagsanalyse på TV2 News igen og igen, uden på nogen måde at indholdsbestemme dette helt intetsigende udsagn, der, hvis det ikke bliver defineret, er ren elastik i metermål som argument betragtet eller rettere ”et rigtigt sladder argument”.
Ingen på denne jord vil kunne leve op til dette krav, eller omvendt vil alle kunne blive beskyldt for ikke at have opfyldt kravet.
 Når der samtidig er tale om bevidst og vildledende tolkninger af udsagn fra Sohn meget tæt på det løgnagtige, jf. ovenstående dokumentation af direkte tendentiøse eller klart forvrængede tolkninger af mandens udsagn, som derefter fremadrettet behandles som den skinbarlige sandhed, ja så er den journalistiske troværdighed lig nul, og Politiken har (som JP) ”flyttet deres ledersider ind på journalistikkens plads.”
Kristian Madsen skulle prøve at genhøre dig selv (og Kristiansen) på TV2 News d.d., det er direkte pinligt!

Og Politiken fortsætter 23/11: "Ole Sohn har sagt, at han fra dag 1 stoppede "svineriet" med midler fra Sovjet... Igen og igen har Ole Sohn (SF) fortalt, hvordan han - straks han fik mulighed for det fra januar 1990 -gjorde op med overførslen af pengen fra Sovjet .... Og hvordan han fra "dag1" begyndte at lukke ned for brugen af russiske borgeres penge til udenlandske kommunistpartier" osv.osv, sådan bliver en fjer til fem høns!
Her gentager jeg blot:  Sohn sagde ikke, at han havde standset trafikken, så snart han opdagede den (igen som Politiken påstår). Sohn sagde derimod, at han ”satte ind med at få lukket Terpo Tryk, Land og Folk og huset i Dronningens Tværgade.” Og enhver idiot burde kunne indse, at et så omfattende projekt IKKE kan gennemføres på hverken én dag eller en måned!

tirsdag den 22. november 2011

Om at finde et hår i suppen!

VKOs ageren fortsætter ufortrødent her efter valget tilsyneladende i et forsøg på, godt hjulpet af medierne, at få reduceret dansk politik til en underafdeling af den amerikanske Tea-party bevægelse.
Blokkens politiske hovedprioriteringer var som bekendt gennem 10år, udover forstås at køre landets økonomi i sænk, stigmatisere og forfølge dele af landets befolkning samt udkæmpe krige i fjerne egne, at diskutere og lovgive om kamphunde, småknive, burkaer, trørklæder, grænsebomme og tilsvarende essentielle politiske problemer!
Helt i forlængelse af denne vigtige prioritering satser VKO nu med Venstre i spidsen anført af Pinden hele butikken på, at få gennem trævlet begivenheder der ligger 20 år tilbage i tiden ned til mindste detalje.
Resultatet er foreløbigt, at et helt afgørende spørgsmål stilles til afklaring i 3 nyhedsudsendelser på landsdækkende TV, i dagens TV tid kun overgået af kronprinseparrets royale besøg i Australien:
Gik Ole Sohn straks i gang med at afvikle overfaktureringen fra DKPs trykkeri til Sovjet, da han havde vundet opgøret i partiet for over 20 år siden, eller pas nu på – det store og afgørende issue – afviklede han først butikken over et ½ års tid godt og vel endda?
Eller, eller hold nu fast, har Ole Sohn i 2010 ment, da han sagde, at han straks afviklede den fordækte kapitaltilførsel fra Sovjet til fremme af paradiset på den gode danske muld, at han straks gik i gang med at afvikle sagen på god reformistisk vis på et ½års tid eller så, eller har han ment, at det skete som en ægte revolutionær storm på Vinterpaladset, i et hug så at sige?
Altså var manden ude og pisse eller var han ikke, inden han fik afviklet støttekronerne fra kammersjukkerne i SUKP for 20 år siden?
Eller da det gælder om, for at tilfredsstille Venstre, Pinden og medierne, at være helt præcis, for ikke at blive beskyldt for letsindig omgang med sandheden, sagde Ole Sohn i 2010 til TV2, at han lige var ude for at pisse inden han startede oprydningen for 20år siden eller sagde han, at han havde holdt sig, til han havde fået ryddet op?
Se det er et afgørende spørgsmål at få afklaret her, hvor VKO har pantsat landet i bundløs gæld til den internationale finanskapital og agter at fortsætte med ufinancierede skattelettelser bare i massivt større omfang applauderet af Vestagers radikalt liberalistiske bande!
Ja, Hejsa hvor det går her i Klodshans’ hjemland!

Hvem har set Venstrefløjen?

LTM har jo sådan set helt ret, men hovedproblemet er altså ikke liste Ø alene, men at overliggeren for den her regering, set i forhold til den systemkrise der dagligt manifesterer sig, er sat så lavt, at selv en skildpadde kan hoppe over! Og at hoppet dernæst udløser tilbagevendende jubelscener blandt partifolkene fra S-R-SF og EL!
Man må da håbe, det er ren taktik fra disses side, for at få støttet en regering, der i den grad trænger til jubelagtig opbakning efter dens elendige start, og at det ikke er, fordi de selv tror på, at der er tale om noget, der blot antydningsvist er en succes i forhold til at få løst eller bare afbødet systemets krise.
Eller bare i det mindste at få stoppet regeringspartiet R's fortsatte støtte til det dominerende liberalistiske galehus og finanskapitalens hærgen world wide. Herunder senest R støtten til Venstres nye skattelettelses cirkus og CEPOS fortsatte hærgen i samtlige medier, herunder også og især Politiken!
Så LTM's artikel udtrykker derfor også, som god Politiken journalistik, at der her arbejdes efter devisen, når moral er godt så må dobbeltmoral være dobbelt så godt!
http://blog.politiken.dk/ltm/2011/11/21/efterlysning-hvem-har-set-venstrefl%C3%B8jen/comment-page-2/#comment-735

Efterlysning: Hvem har set venstrefløjen?blog.politiken.dk
Det nye SF, alias Enhedslisten, har vendt blikket indad og fejrer i disse dage partiets første studehandel. Mens tusindvis af...

tirsdag den 15. november 2011

CEPOS et tågehorn i verdensklasse!

Henrik Herløv Lund
VESTAGER SOM DRONNING I CEPOS´ KLUB "NYLIBERALISME".
KRAGE SØGER SOM BEKENDT MAGE.
http://www.cepos.dk/arrangementer/singlearrangement/artikel/aarets-vaekstkonference/

CEPOS: Årets vækstkonference
www.cepos.dk
Deltag i årets store vækstkonference og mød økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager samt en række af landets førende økonomer.

Jørgen Garp Det mest problematiske er, at de der CEPOS tågehorn får lov til i en uendelighed at føre sig frem som økonomiske eksperter i alle medier aviser, TV osv. trods det, at de er forudsigelige som dresserede chimpanser, der har lært at skrælle en banan eller som en båndspille der kører fast i samme rille! Martin Ågerup & Co's rille lyder sådan, ikke hver gang, men hver eneste gang: De genudsender i en uendelig båndsløjfe melodien fra deres liberalistiske forgængere fra 30’erne, som da alt var brudt sammen fortsatte med mantraet om stop for statslige indgreb, offentlige nedskæringer og fortsat uhæmmet frisætning af markedet, som løsning på krisen. Martin Ågerup 20/8-11: ”Det er politikerne, der ved at gribe ind og redde bankerne har opført sig på en måde, der er imod det frie markeds principper.” Hallo, ja da økonomiske ignoranter a la Ågerup fik det som de ønskede det, med Lehman Brothers krak til følge, var hele systemet ved at bryde sammen i en grad, så selv Bush's liberalistiske økonomer ikke turde løbe linen ud, men det gør en ignorant som Ågerup og Vestager, LA og Co. lytter og følger trop! Man tror det er løgn, men det er desværre den skinbarlige virkelighed!

Også du EL!

Man kan ikke en eneste dag åbne en avis eller se TV eller høre radio, uden at der er et til flere eksempler på, at regeringspartier løber fra deres egen politik og valgløfter, se for eks. dagens høst i Informatrion s.2-3. Det er i sig selv pinligt, men nu begynder EL såmænd også her kun et par måneder efter valget, som Information helt korrekt gør opmærksom på. EL følger åbenbart i fodsporet på SF(Anne Baastrup) i denne pinlige sag. Skulle nogen have glemt det, så mener SF iflg JP: "SF er heller ikke principielt betænkelig ved, at PET har aflyttet de samtaler, som Henrik Sass Larsen har ført, siger partiets retsordfører". Vi andre gør lige sådan helt stilfærdigt opmærksom på, at nævnte navn lige skal tilføjes MF (medlem af det danske folketing!).
Der er intet at sige til at vælgerne flygter, det tjener faktisk vælgerbefolkningen til ære, at de ikke accepterer dette plattenslageri, det trods alt ikke Berlusconis Italien det her!


Liste øøøøøøøøø
www.information.dk
Enhedslisten har her taget parti for magten imod den borger, der måske er blevet overvåget uden grund, og de holder hånden over det system, som de er sat i verden til at vogte

fredag den 11. november 2011

Dagens øvrige "høst"!


Jørgen Garp
Kristian Madsen (Pol.07/11) har helt ret i flg.: "Men denne sidste runde af sagen (om Ole Sohn) er mest af alt et udtryk for, at JP som sædvanlig har flyttet deres ledersider ind på journalistikkens plads, og at Søren Pind har svært ved at acceptere, at danskerne, modsat Venstre, har tilgivet Sohn hans fortid."
Og på samme måde er det med DIIS og PET kommissionens rapporter, som DF og V undsagde fordi de ikke levede op til Deres indbildte fjendebilleder. Og derfor gav de i stedet Bent Jensen en stak gysser for, at han skulle komme frem til et resultat, der passede ind i deres egen forestillingsverden.
Så derfor vil Pinden & co. såmænd fortsætte ufortrødent mod Sohn, PET kommission mv. i deres forsøg på at leve op til Pindens forgænger, tidligere venstre statsminister Knud Christensen's (1945-47) herostratisk berømte udsagn: Hvis det er fakta, så benægter a' fakta!

Sohn bryder tavsheden: Det var mig, der åbnede arkiverne - Politiken.dk
politiken.dk
Efter kritik af lukkethed om DKP-arkiverne fremlægger Ole Sohn nu sit syn på sagen.


LTM har så evig ret: S-R-SF-regeringens nye livsstilsafgifter vil kun gøre det dyrere at være fattig og usund.Livsstilafgifterne får i praksis karakter af dummebøder til alle de borgere, der ikke lever i from overensstemmelse med opskrifterne i det nye nordiske køkken.
Kombinationen af frelst moralisme, der bygger på de sundes kostvaner, og vælgerfrygt, der blokerer for at hæve afgifterne, så de for alvor slår igennem, er ikke et fænomen, der begrænser sig til den nye regering.
Allerede Foghregeringen øgede prisen på tobak og sukker; dengang også uden at turde hæve prisen for middelklassens beskyttede livsstil, såsom ejerboliger, flyrejser og luksusforbrug.
Danmark Statistik offentliggjorde i går, at prisen på fedtholdige varer som »smør, spiseolie og margarine« stiger historisk meget lige nu, mens priserne på »møbler, boligudstyr og bøger « falder tilsvarende.

Regeringen uddeler dummebøder til underklassen - Politiken.dk
politiken.dk
S-R-SF-regeringens nye livsstilsafgifter vil kun gøre det dyrere at være fattig og usund.

Sass-sagen igen, igen og lid HTS skattesag!

Start læsning nederst!

Jørgen Garp
Selv om Anne Baastrup fra SF ikke mener det gør noget, at MF'ere aflyttes af PET, så ser de mere professionelt indstillede folk i og udenfor PET lidt anderledes på sagen:
"- I løbet af i går aftes og her til morgen stod det imidlertid klart, at dette ikke var tilfældet, og at oplysningerne om, at PET skulle have foretaget overvågning og aflytning rettet mod et medlem af Folketinget, blev omtalt uden forbehold. På den baggrund, og fordi oplysningerne i høj grad er belastende for Henrik Sass Larsen og for den sags skyld også for PET, har jeg ment, at det var nødvendigt at afkræfte oplysningerne, selv om det for PET har stor betydning, at vi ikke offentligt fortæller, hvem vi efterforsker og hvem vi ikke efterforsker imod, skriver Jakob Scharf i sin erklæring."

Nyt PET-svar udelukker ikke aflytning af Henrik Sass Larsen
www.b.dk
PET understreger i en ny udtalelse, at de aldrig har mistænkt Sass Larsen for noget strafbart. Men svaret udelukker ikke, at han har været aflyttet.

Jørgen Garp
Skal vi ikke lige sætte de her to holdninger overfor hinanden, det helt samfunds- og ukritisk systembevarende overfor den kritiske indfaldsvinkel til magtens systemer!
Og for at undgå forvirring hos endnu naive sjæle: Det er SF der indtager det første synspunkt!
JP: "SF er heller ikke principielt betænkelig ved, at PET har aflyttet de samtaler, som Henrik Sass Larsen har ført, siger partiets retsordfører, Anne Baastrup.- Det kan jo være, at overvågningen af Henrik Sass Larsen har været en slags bifangst i en anden efterforskning. Og det kan være, at en offentliggørelse vil ødelægge PET's efterforskning i den sag og afsløre deres metoder, siger Anne Baastrup.
Anne Baastrup siger, at der ikke nødvendigvis er principielle problemer i, at PET aflytter politikeres politiske samtaler, hvis det sker som del af en efterforskning af en politisag. - Hvis det er sådan, at en given offentliggørelse afslører PET's arbejde, så synes jeg ikke, at jeg som politiker skal stille krav til, at en del af en given sag skal offentliggøres, siger Anne Baastrup.”
JP: "Hvis PET virkelig havde været ude at overvåge et folketingsmedlem, ville der være grund til at spekulere over retssikkerheden og den skadevirkning, som den slags kan medvirke til," siger Hans Jørgen Bonnichesen til jp.dk.

Jørgen Garp 
Jamen ifølge SF er der såmænd ingen grund til uro Bonnichsen og derfor heller ikke nogen læk at finde!
"Så bare, bare, bare tag det roligt og giv dig god tid, så går det nok!"

Bonnichsen: PET-lækken bør findes
jp.dk
Ifølge den tidligere PET-chef tyder det på, at Sass Larsen røg med i en større efterforskning.

Nu ser det ud til at TV2 trækker i land angående PET aflytning af Sass-Larsen, men SF når da så lige igen at blamere sig! Nu ved Anne Baastrup, der- en eller anden hjælpe mig - ikke mener, der er noget særligt bekymrende eller forkert ved af PET render rundt og aflytter ikke blot folk i almindelighed men så sandelig også MF'ere! Det parti har sgu da helt mistet ikke blot den politiske orienteringsevne men vel også den juridiske, skal man tro PET folk selv, der jo ser ud til at tage sagen anderledes seriøst!

SF afviser Sass-krav om offentliggørelse
jp.dk
Det er helt op til regeringen at afgøre, om PET-rapport om Sass Larsen skal offentliggøres, siger SF.
Ja det går godt må man sige, når det kunne se ud til at Thornings skattesag er forsøgt manipuleret af øverste embedsmand i skatteministeriet, og det vil jo sige tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen!
Man kan jo blive helt paranoid af det her og begynde at få mistanke om, at den tidligere justitsminister Lars Barfoed også har en finger med i spillet omkring Saas-Larsen sagen!?

Ministers højre hånd skrev afsnit i Thorning-sag - Politiken.dk
politiken.dk
Departementschef i Skatteministeriet prøvede at få Skat København til at bringe et særligt afsnit i skatte-afgørelse.

Det er jo meget, meget sjældent PET overhovedet kommenterer på overvågningssager eller lignende, så det beviser bare hvor usædvanlig sagen er!

PET afviser overvågning af Sass Larsen
www.b.dk
PET afviser TV 2s oplysninger om, at efterretningstjenesten har overvåget eller aflyttet Henrik Sass Larsen.
Ja gu er det alvorligt hvis MF'ere kan aflyttes på sådan et tyndt grundlag!
Men nu benægter PET da også, at de har foretaget sig noget sådant. Det bliver spændende at følge fortsættelsen på den hersens Sass-gate!

Tidl. PET-chef: Alvorligt at aflytte en politiker
www.dr.dk
Hans Jørgen Bonnichsen opfordrer Henrik Sass Larsen til om nødvendigt at tage aflytningssagen hele vejen til Højesteret.


Jørgen Garp 
Hvad f..... er det for nogle politistats metoder, at begynde at overvåge en MF, og dermed alle han snakker med, Helle Thorning osv., fordi manden har kontakt til en eller anden inferiør rocker via nogle sms. Jamen det er jo helt i hegnet det her, som selv tidligere PET folk kritiserer og angiver som en helt enestående fremgangsmetode i en sådan tilsyneladende helt banal sag!
Men det afspejler vel bare det folkelige overvågningshysteri, der har udviklet sig, hvor flertallet i deres neuroser gerne ser overvågningkameraer placeret over alt, fordi de I det her meget fredelige land har hørt en historie om, at de kan risikere at møde en bøhmand et eller andet sted!

Sass blev overvåget i to måneder
nyhederne.tv2.dk
TV 2 Nyhederne kan i aften afsløre, at Sass Larsen gennem to måneder selv blev overvåget af PET

onsdag den 9. november 2011

SFs skæbne!

En god SF veninde skrev til mig i forbindelse med fremkomsten og debatten om ”Første udkast til nyt principprogram for SF”:
”Jeg fatter ikke, at man ikke kan adskille den nuværende situation som regeringsparti fra forpligtigelsen til at anvise en visionær vej. Hele udkastet til principprogram er gennemsyret af, at SF ikke kan anvise alternativer – og ikke ønsker at gå videre end at styre ”markedet”.
Mit svar var og er: De folk fra det såkaldt nye SF har IKKE nogen visionær vej overhovedet, de aner ikke hvad du (og andre) taler om!
Den visionære vej forsvandt gradvist i og med det ikke lykkedes at sandsynliggøre, at den vej kunne gennemføres i virkelighedens verden eller i det mindste påbegyndes - for eks. via det arbejderflertal der var 80'er vejen og/eller via et gennemdiskuteret reformflertal (med R!), som der også blev talt om tidligere, men aldrig udformet.
Når forbindelsen mellem kortsigtet (folketingspolitik) og langsigtet politik kappes over, ja så sker der nærmest som ved en naturlov og med usvigelig sikkerhed det, der nu er sket, at det langsigtede fader ud og til sidst forsvinder som "socialistiske sigtelinier.... der kan ende med at være en reformeret markedsøkonomi, eller socialisme eller noget helt tredje.” " (Thor Möger Pedersen 30/05 i Information), for så til sidst at blive identisk med kortsigtet pragmatisk (socialdemokratisk) politik.
Sidste boost var principprogrammet fra 2003, som er rigtig godt! Men det svarer til, at samtidig med at metal(kobber) tog over fra flinten i slutningen af stenalderen, der lavede man de flotteste flinte redskaber og våben, som nogensinde var set! Og så var det slut!
Det er SF's skæbne i en nøddeskal, desværre!
Og på den måde er SF selvfølgelig ikke hævet over, hvad der er sket for mange andre "revolutionære" partier og bevægelser! Der gives ingen fribilletter her, heller ikke til velmenende og flinke mennesker/partier/bevægelser!
Kære Jørgen
Selv om faren for at du kalder mig naiv eller velmenende er snublende nær, så vil jeg alligevel vove den påstand, at det er muligt og også nødvendigt at ”gå på to ben”. Samtidig med, at der skal være sammenhæng mellem det man gør (som parti) og det man sigter imod (også selv om der naturligvis indgås kompromisser), så er det af et partis partiprogram man kan se det langsigtede mål. Det er ingen naturlov, som du siger, at det langsigtede mål forsvinder.
At være velmenende er ikke det samme som at være naiv, som jeg ser det.
Og selvfølgelig skal man gå på to ben, det er jo "vores børnelærdom", men pointen er, at de to ben gerne skulle være forbundne ellers går det galt. Det, at skabe denne forbindelse - er samtidig efter min opfattelse det sværeste overhovedet i politik for partier, bevægelser osv, der vil forandre samfundet demokratisk og i virkelighedens verden.
Det er jo IKKE fordi alle de andre (mennesker, partier og socialdemokrater osv), der også ville forandre samfundet på demokratisk vis men snublede som nu SF, er eller var idioter eller dårlige mennesker osv., det var/er fordi det er forbandet svært (måske umuligt!?).
Men i SF har man, som jeg ser det, forlængst opgivet at bruge kræfterne på dette svære link mellem "de to ben", - det skete efter min mening allerede i 90'erne - hvorfor de to ben en tid kunne leve hvert sit liv - den daglige politik i folketing mv, sit liv, og partilivet og udemærket programskrivning sit liv.
Men - og her kommer "naturloven" ind - på et tidspunkt ophører det langsigtede med at fungere eller rettere det tilpasses den pragmatiske "her og nu" politik, fordi de kapitalistiske integrations mekanismer er så stærke, som de nu engang er!
At have et flot og radikalt socialistisk principprogram uden kobling af kort og langsigtet politik, ja det kunne DKP og lignende partier tillade sig og holde fast i, fordi det kortsigtede kun var forberedelse til det store "snuptags" brag, "stormen på Vinterpaladset" eller lignende.
Demokratisk samfundsforandrende partier som SF og lignende partier kan IKKE tillade sig den luksus, som SF har gjort, at stort set ignorere koblingen mellem det kort- og langsigtede gennem snart mange år - så ender det uvægerligt med "sigtelinjer.... der kan ende med at blive en reformeret markedsøkonomi, eller socialisme eller noget helt tredje.”, som Thor formulerede det!
Det bliver i øvrigt kun en "naturlov", hvis man forsømmer arbejdet/projektet med at linke de to dele sammen. Det gjorde SF fra 90'erne grundet manglende focus på problemet samt fløj splittelsen, herunder splittelsen omkring EU, der gik på tværs af de gængse fløje, men især det forhold, at det aldrig lykkedes den socialistiske fløj, at få flertal i folketingsgruppen.
Men det hang igen sammen med det manglende focus på problemet også hos "venstrefløjen" i partiet, herunder en seriøs accept af at undersøge S-SF-R muligheden og især at opstille grænser, betingelser og brudflader for et sådant overgangs alternativ til arbejderflertallet grundet de parlamentariske forhold!
Her ærgrer det mig, at jeg ikke selv tog tyren ved hornene så at sige i stedet for bare hele tiden i skrift og tale at baske til Steen gruppen for at presse dem til at opstille projektet, hvad de aldrig gjorde - formodentlig også fordi de ikke var i stand til det! - men sådan er det! Spildt mælk osv.!
Nu blev SF i 90'erne stort set bare parlamentarisk halehæng til SR regeringen mv.
Man kan så på den anden side af den nuværende "elendighed" se, hvad det betyder at kaste sig ud i sådan et projekt uden en meget grundig politisk taktisk forberedelse, herunder at have en plan B for eks., når det nu viser sig, at plan A - at banke R og El ned i "naturlig størrelse" -, så de bare kunne støtte projektet herfra, mislykkedes! (Især igen grundet egne S-SF fejl især fra efterår 2010!)
Og nu, ja for indeværende ser det meget svært ud - selv her i bagklogskabens klare lys! -, toget ser ud til at være kørt - for denne gang, men historien ruller som bekendt videre, så det er bare at ønske fremtiden bedre held næst gang!
http://www.information.dk/284381

SF omfavner markedsøkonomien og militæret
www.information.dk
I et udkast til et nyt SF-principprogram er 'revolutionen' renset væk, og det samme er både klassekampen og opgøret med kapitalismen. Baglandet er bekymret for, at man bliver et socialdemokrati II

tirsdag den 8. november 2011

SF: fra protestpart til resultatorienteret parti!

SF’s formand Villy Søvndal udtaler på SF’s hjemmeside i anledning af, at partiet har fået to nye næstformænd, som afløser for Thor Möger Petersen:
"Meta og Tonni har begge været en del af SF’s vigtige forandringsproces fra protest- til indflydelsesparti, og jeg er overbevist om, at de vil blive et stærkt makkerpar, der i det daglige arbejde kan binde hele organisationen sammen.”
I Mogensen og Kristiansen weekenden 05-06/11-11spørger Kristiansen SF’s nr.2, minister og tidligere formand for folketingsgruppen Ole Sohn, om det at SF er kommet i regering, efter tabet af 7 mandater og være skrevet ud af regeringsgrundlaget: ”Var det det, der lykkedes, var det det eneste der lykkedes?”
”Jamen det er jo sådan, at det projekt som SF har sat sig i spidsen for, for år tilbage, at vi vil transformere SF fra at være et protestparti til at være et løsningsorienteret indflydelsesparti, at det lykkedes, og det syntes jeg er en stor succes, og så er det ofte sådan, at når man påtager sig et ansvar, så har det også nogle omkostninger, dem må vi smerteligvis også tage med.”
Nu har jeg aldring selv været klar over, at jeg har været medlem af et protestparti i 20år (heraf 10 i HB/FU) og heller ikke, at jeg meldte mig ud af et protestparti i 1998! Men så blev man da så klog, med tilbagevirkende kraft så at sige.
De to SF udtalelser minder mig derimod mest om det sammenrend af tidligere venstrefløjsfolk med Pittelkow i spidsen, der har gjort det til en indbringende forretning at ”pisse i egen rede” så og sige.
Villy Søvndal: En forhenværende kommunalpolitiker og MF’er med de rigtige venstredrejede meninger, holdninger og afstemninger i tinget, men hvis horisont tilsyneladende er præget af kommunalpolitikkens ret snævre grænser. Det er selvfølgelig i sig selv ikke noget problem som netop kommunalpolitiker, men bliver det først, når opgaven er at være partiformand på landsplan, men samtidig vil være resultatorienteret, som var det et byråd!
Ole Sohn: En tidligere DKP formand, hvis partis mantra dengang var, at SF bare var et reformistisk parti som Socialdemokratiet og næppe til at skelne fra dette, og som altså nu også på det punkt er svinget 180 grader og mener, at SF var et protestparti, som han Ole Sohn nu har reddet fra sig selv til at blive et såkaldt ”løsningsorienteret indflydelsesparti”!
Det ligger derfor også fint i forlængelse af dette, at SF nu udsender et totalt indholdsløst oplæg til et nyt principprogram, til erstatning for det i øvrigt udmærkede Princip- og perspektivprogram fra 2003.
http://www.sf.dk/mitparti/organisationen/principprogram/udkast-til-nyt-principprogram/2011/11/01/f%C3%B8rste-udkast-til-nyt-principprogram-for-sf
Første udkast til nyt principprogram for SF
www.sf.dk
Første udkast til nyt principprogram for SF Tiltrådt af SF’s landsledelse 30. oktober 2011 SF arbejder for at forandre Danmark og verden i en socialistisk…

mandag den 7. november 2011

Vælgeradfærd siden valget 15/09-2011!

Vælgernes reaktion iflg meningsmålingerne kan opgøres således:
Fra valget 15/9 til regeringsgrundlaget 03/10= afventende svagt vigende omkring valgresultatet. Rød 50% - Blå 50%
Fra 03/10 til finansloven 03/11: Markant fald for S-SF i alle meningsmålinger R holder skansen mens EL går frem. Rød 47% - Blå 53%
Fra 03/11 ingen forbedring for S-SF måske tværtimod. Rød 47% - Blå 53%.
Det ser ud til, det har bidt sig fast, og reaktionen hos mange S-SF vælgerne nærmer sig en straffeaktion: "Nu skal de f....... have tæsk for deres svigt" og "Så kan vi lige så godt tage Løkke! eller Johanne" agtigt.
Og egentlig kan man jo ikke fortænke den såkaldt almindelige (arbejder)befolkning i at agere således, når man ser hvad S-SF fortsat tillader sig at diske op med i forhold til dem!

http://politiken.dk/politik/ECE1443023/vaelgerne-sender-thorning-i-gulvet/
Vælgerne sender Thorning i gulvet - Politiken.dk
politiken.dk
Ny meningsmåling afslører atter en stigende utilfredshed med statsministeren.

fredag den 4. november 2011

Vismændenes ammestue historier! Opdateret 14/01-16

Der er nu gået 5mdr. siden nedenstående svada i Information af Henrik Jensen, så man må gå ud fra, at Jesper Jespersen klogeligt har besluttet at undlade at svare på dette manifeste forsvar for de håbløse teoretiske modeller, som også vismændene i ikke ringe grad syntes underlagt, og som i hvert fald udgør hele rygraden i CEPOS’ og omgivelsers (læs Liberal alliance, Venstre og såmænd også RV) primitive økonomiske forståelse:
- at udbud skaber sin egen efterspørgsel i den såkaldte udbudsøkonomi,
- at på langt sigt er - vi alle døde ja – markedet selvregulerende og i balance mellem udbud og efterspørgsel,
- at man (læs staten) derfor i princippet skal frisætte, deregulere og overlade dette marked til sin egen og i øvrigt historisk set katastrofale selvregulering,
- at skattelettelser - ufinancierede eller ej - til de rigeste gavner de fattigste efter devisen, når det regner på præsten drypper det på degnen!
- at nedsættelsen af marginalskatten uden videre skaber øget udbud af arbejdskraft
Hvis nogen skulle mene, at dette minder mere om ammestuehistorier end videnskab, ja så skal jeg ikke være trættekær, men bare tie, og i øvrigt henvise til, at disse økonomer og teorier, der af Henrik Jensen, beskrives som ”logisk sammenhængende, apolitiske, offentligt tilgængelige og danner derfor et brugbart udgangspunkt for en relevant akademisk debat”, blev totalt taget med bukserne nede, da krisen tillod sig, på tværs af de selvregulerende økonomiske teorier hos de herrer vismænd mv., at melde sin - i øvrigt stadigt tilbagevendende - ankomst i den, ja virkelige verden i 2008ff.!

http://www.information.dk/270610#comment-449192
Faglighed tak - ikke farver!
www.information.dk
Vismændene rekrutteres blandt dygtige fagøkonomer uden skelen til evt. partifarve, og deres arbejde danner et brugbart udgangspunkt for en relevant akademisk debat. Og det skal værne om og ikke ændre på

Epilog 13/5-12: http://www.information.dk/300796#comment-573311
Henrik Jensen abonnent siger:
Min egen ydmyge beskrivelse af begivenhederne, da Soros kom til Københavns Universitet med en pose penge:
http://blog.hjeconomics.dk/2012/04/30/when-failure…
Om ikke andet må det kunne slå hul i den bizarre og dejligt bekvemme forestilling om, at økonomer er enige om alt.
Henrik Jensen
Økonomisk Institut
Københavns Universitet

Jørgen Garp abonnent siger:
Og her er Henrik Jensen min ydmyge beskrivelse af dit bekvemme forsvar for de økonomiske vismænds begrænsede økonomiske horisont:
http://www.garps-verden.com/2011/11/vismndenes-amm…

Henrik Jensen abonnent siger:
@ Jørgen Garp
Tak for linket. Jeg er ked af ikke nu som dengang at kunne bekræfte dine fordomme om “neoliberale økonomer” og vores tro på “selvregulerende økonomiske teorier” (hvad det så end er for nogle fætre).
Men jeg kan se, at hovedbudskabet fra Anders Fogh Rasmussens nytårstale 2002, om at vi alle er eksperter, har fundet solidt fodfæste her på Informations kommentarsider. Meget liberalt og for mig meget overraskende og deprimerende.

Jørgen Garp abonnent siger:
@Henrik Jensen
Der skal vel stå "heller ikke nu”, må man antage!
De selvregulerende økonomiske teorier er såmænd bare dem, du pakker ind som ”logisk sammenhængende og apolitiske (sic!)”, og hvis grundlæggende politiske mantraer om markedets magiske selvregulerende evner, jeg beskrev i fire punkter, og som er det, der kritiseres i artiklen (http://www.information.dk/300795) som den (neoliberalistiske) økonomiske teoris verdensfjerne dogmer!
Et femte dogme kan du i øvrigt se kritiseret her: http://www.garps-verden.com/2012/01/en-selvflgelig…
Angående din sidste bemærkning om Fogh og deltagerne i debatten her, kan man let generaliserende sige, at den blot understreger, at økonomers arrogance ofte er omvendt proportional med substansen i de verdensfjerne økonomiske teorier, de søger at pådutte verden, ofte med ganske stort held og lige så ofte med katastrofale konsekvenser, for de mennesker økonomien handler om.

Steen Ole Rasmussen siger:
Henrik Jensens melder hus forbi, hver gang kritikken af hans trosgenstand kommer forbi. “Det er ikke min tro, der anfægtes”, siger han, min tro er skam langt finere, defineret af mig og mine, og vi er langt mere differentierede i vor tilgang til “sagen selv”, end i andre forstår. ”Derfor må i tro mig, for jeg ved bedre”.
Men når politikere, mediefolk, finansfolk, almindelige økonomiske aktører melder ud i forhold til markedet, kommer med anbefalinger omkring hvad der burde gøres for det fri marked, for at få det til at virke “efter hensigten” så får forestillingen om troens indhold lov til at stå uanfægtet, netop fordi man et og andet sted godt ved, at den lever ved sin ideelle position, dér et sted hinsides den alt for konkrete og substantielle virkelighed, der altid er for grov eller lige frem ubehøvlet i forhold til troens ultimative og fine indhold.
Henrik Jensen kommer aldrig frem til troens konkrete indhold. Der meldes altid hus forbi. Afvisningen af enhver kritik fremføres med stråmandsargumentet, påstanden om at det altid er en anden, en svagere, en helt anden der er tale om, end netop ”troen på det fri marked”, som enhver ellers kan få lov at tilbede i sin ideelle position.
Historien passerer revy: http://www.information.dk/150580

Tilføjelse 14/01-16 a pro pos tidens megen snak om topskattelettelser afkrævet V regeringen som ultimatum af LA anført af Anders Samuelsen i stor BMV eller lignende og suppleret af hans alter ego Karsten Dybvad Dansk Industri:
Det er da ubegribeligt, at rimeligt intelligente og nogenlunde ædru mennesker, det være sig erhvervsfolk, økonomer, journalister eller politikere ikke kan/vil se, men ustandselig kører i selsving i en uendelig båndsløjfe af begejstring over, at når man putter en forudsætning om, at øget økonomisk belønning til folk, der har så rigeligt i forvejen, automatisk og uden videre giver øget effektivitet og øget arbedsindsats eller øget risikovillighed fremfor magelig tilfredshed, let dovenskab og neddrosling af ydelse og risiko eller lignende, som hos en Varnæs i Matador, ind i en regnemaskine, så får man en selvopfyldende profeti ud i den anden ende!
Og helt utroværdigt bliver det så, når de selvsamme genier lige svinger 180 grader og 'beviser', at for fattige gælder lige præcist det modsatte, at hvis man fratager dem kongens mønt, ja så bliver de hopsa mere effektive og arbejdsomme!
Det er denne indskrænkethed og dumhed der gør, at mere besindige folk slutter, at det må skyldes personlig grådighed og simpel egeninteresse hos de pågældende fremfor seriøs økonomisk samfundsvidenskab og politik!

Pelle Dragsted: Hold nu op med det der, Indrøm at I gerne vil have mere ind på bankbogen, og lad være at prøve at bilde befolkningen ind, at det skulle være til gavn for os alle.
Erfaringerne fra USA og mange andre steder viser med al tydelighed, at Skattereduktioner i toppen ikke fører til mere velstand, men alene til en mere ulige fordeling af velstanden og en hastigt stigende statsgæld.
http://www.b.dk/kommentarer/har-vi-raad-til-ikke-at-saenke-topskatten

tirsdag den 1. november 2011

Oplæg til SF's Hovedbestyrelse (HB) 1996!

01/11-2011: Gad vide om der egentlig er gennemført en grundig strategi diskussion i SF siden 1998, da jeg forlod skuden?
Venligt kan man sige, at partiet har lært det, af kun at være parlamentarisk grundlag for SR 1993-2001, at det absolut intet giver af nævneværdig SF politik.
Om det så kan ske i regering med SR, det har vi til gode at se, men begyndelsen lover ikke for godt og bærer præg af, at den grundige diskussion som efterlyses i mit indlæg fra 1996 stadigvæk ikke har fundet sted i partiet her 15år efter!

Bestilt oplæg til HB-mødet d. 26-27/10-1996 om 
“SF’s placering og ledelsesmæssige forhold - SF’s problemer og muligheder”.
SF’s hovedproblem idag er efter min opfattelse ikke “ de ledelsesmæssige forhold” - rorgængerproblemerne - skønt de er alvorlige nok, men derimod det forhold at uanset hvilke rorgængere man vælger, vil de stå overfor det delikate problem, at bestemmelsessted og kurs er usikker og selve roret i bedste fald er splintret og forvitret i værste fald ikke eksisterer længere.

Bestemmelsessted og kurs er i denne sammenhæng:
Et rimeligt sammenhængende politisk projekt, dvs SF’s samfundsforandrende socialistiske projekt/mål, som det kommer til udtryk i principprogram og emneprogrammer.

Roret er:
En rimelig sammenhængende strategi for hvordan og med hvem målene skal realiseres i virkelighedens verden, dvs den demokratiske vej til socialisme, samenhængen mellem kort- og langsigtet politik samt klassegrundlag, klassealliancer og i forlængelse heraf parlamentariske alliancepartnerer.

Skønt konturerne af SF’s politiske projekt er uklare, et problem partiet deler med stort set alle socialistiske kræfter alle steder, er de der dog, og jeg ser ikke dette som det aktuelle hovedproblem, selvom det selvfølgelig påvirker strategien. Hvis bestemmelsessted og kurs er uklar er både ror og rorgængers muligheder naturligvis begrænset. Imidlertid er det omvendte afgørende, at partiets manglende strategi har haft enorm indflydelse på den faktisk førte politik.

Hovedproblemet er altså det strategiske - der er ikke noget ror. Årsagen til dette er partikollektivets herunder især ledelsens manglende vilje og evne til gennem mange år at føre en åben diskussion om problemer og uenigheder på området og derefter foretage de nødvendige valg af linie og følge denne.
Hvad vi har været vidne til på dette område af politisk talentløshed, uvederhæftighed, fusk og plattenslageri, hvor misforholdet mellem ord og handling skriger til himmelen, er af gigantiske dimensioner. Og hvad værre er som sagt, at det har været og er bestemmende for partiets faktiske politiske kurs parlamentarisk, først og fremmest i folketinget.

For at undgå misforståelser vil jeg gerne understrege, at denne let kritiske karakteristik af forløbet de sidste 7-8 år intet har at gøre med hvilken linie, man eventuelt ville have valgt. Den går udelukkende på det forhold, at der blev foretaget et valg i blinde, fordi der ingen seriøs debat og afklaring fandt sted og fordi vedtagelserne på området var uden forbindelse med den faktisk førte politik.
For at konkretisere: Per Gustavsen skriver i et indlæg på HOTLIPS 24/9-96 bl.a.: “Man kan sige, at “reformflertalsstrategien”, som en del ledende SF’ere argumenterede meget for i starten af 90’erne, har spillet fallit efter valget i 94 (Jeg mener nu det skete i jan.93, men lad det ligge, min bem /JG.). Med andre ord, det viste sig her, at forsøget på at presse Socialdemokratiet og De radikale til et samarbejde med SF, ikke kunne lade sig gøre.”

I interviewet med Formanden i Fyens Stifttidende 2/3-96 (og andre steder iøvrigt også) hedder det tilsvarende: “ Han (Holger K. Nielsen) lægger flere års drømme om et egentligt indenrigspolitisk samarbejde med Socialdemokratiet og Det radikale venstre på hylden”.
Så er det man som almindelig læser og SF’er får lyst til i al fredsommelighed at spørge først og fremmest Formanden, men såmænd også Per Gustavsen: “Var det muligt at få oplyst på hvilket Landsmøde partiets overordnede strategi er blevet vedtaget ændret til den såkaldte “reformflertalsstrategi” og/eller hvornår helt præcist har andre kompetente organer i SF vedtaget dette som overordnet strategi ??

Da dette ikke er nogen kriminalroman, kan svaret allerede afsløres her: Det er aldrig blevet vedtaget af Landsmøde eller andre kompetente organer i SF. Det er det ikke af flere grunde, men i det mindste af den simple, at det er noget af en tilsnigelse når Per er så venlig at benævne størrelsen som en strategi - i hvert fald er det ikke en nedskreven sådan. Det er muligt den lever som mundtlig overlevering i usammenhængende brokker i folketingsgruppen og omegn. Men som et rimeligt sammenhængende skriftligt nedfældet alternativ til den hedengangne “arbejderflertalsstrategi”, som til yngre HB-medlemmers orientering kan ses udførligt behandlet i principprogrammer, LM-vedtagelser mm., eksisterer denne “strategi” ikke engang i kladdeform.

Ikke desto mindre har både Per Gustavsen, Formanden og journalisten på Fyens stifttidende ret: SF har gennem adskillige år ageret i praksis, som om et sådan vedtagelse var en realitet, hvilket selvfølgelig er udtryk for politisk uvederhæftighed, såvel når det er for eks. Socialdemokratiet, der ikke kan holde styr på forholdet mellem ord og handling, som når det er os selv - SF, for hvem dette er tilfældet.

Lad mig understrege igen, hvis denne såkaldte “reformflertals-strategi” var seriøst fremlagt, gennemdiskuteret og derefter vedtaget på Landsmøder mv, så ville jeg måske nok have erklæret mig uenig i strategien, men jeg ville ikke omtale den og partiets adfærd på en måde som ovenfor. En sådan omtale er forbeholdt den særlige politiske uduelighed og det virkelige politiske plattenslageri.

Nu kunne man måske se gennem fingre med partiets/ledelsens adfærd, dvs overtrædelsen af de formelle spilleregler, hvis denne “strategi-ændring” var uden særlig politisk betydning. Dette er imidlertid langtfra tilfældet. Intet har formodentlig haft større betydning for SF’s politiske linie de sidste 7-8 år end dette skift i dølgsmål af partiets strategi. En betydning det ikke, med lidt historisk viden, krævede særlige evner at forudse, når ændringen blev foretaget i blinde uden forudgående seriøs debat mv.

Man kan nemlig ikke sige, at en sådan strategiændring med nødvendighed måtte føre til den nuværende elendighed. Var ændringen blevet grundigt gennemdiskuteret med udgangspunkt i de åbenlyse risici, den ville indebære og udmøntet i en bred partimæssig konsensus samt en præcis angivelse af, hvilken pris partiet var villig til at betale og hvilken ikke, så kunne der måske være kommet noget positivt ud af forsøget.
Nu gik det ikke sådan, først og fremmest fordi fortalerne for den såkaldte “reformflertalsstrategi” hverken havde viljen eller evnerne til føre en kvalificeret debat om de åbenlyse problemer, der var forbundet med ændringen - og de værste forudsigelser kom til at holde stik.

Den gamle arbejderflertalsstrategi gik i sin essens ud på at trække Socialdemokratiet til venstre og frigøre partiet fra, med Aksel Larsens ord, “ballet i den borgerlige”, dvs det mangeårige klassesamarbejde hen over midten i dansk politik formidlet af Det radikale venstre. Denne trækken Socialdemokratiet til venstre var - tankegangen - nødvendig for at få gennemført socialistisk orienterede reformer, da disse ikke kunne gennemføres i samarbejde med eller med vetoret til de borgerlige partier. Skulle den Socialdemokratiske “administration” af og reformering indenfor kapitalismens rammer erstattes af en egentlig socialistisk udvikling, var arbejderflertalsstrategien vejen frem til virkeliggørelse af målet om socialistiske ændringer af samfundet.

I første omgang, dvs frem til ca.1980, skulle Socialdemokratiet trækkes til venstre ved at SF med sin tilstedeværelse og ageren på den politiske scene skulle virke som katalysator for venstrekræfterne i Socialdemokratiet og dermed så og sige indefra trække dette parti til venstre. Deraf navnet katalysatorstrategien.

Med udagngspunkt i 1980 principprogrammet blev denne strategi ændret i 80’erne. SF ville ikke længere lade en socialistisk udviklings succes være afhængig af venstrefløjens styrke i Socialdemokratiet. SF skulle som en selvstændig socialistisk kraft ved sin størrelse og styrke -bl.a. ved at tage vælgere fra Socialdemokratiet - tvinge Socialdemokratiet til venstre og dermed også ændre dette partis politik. Strategien havde den fordel, at SF blev mere selvstændigt i forhold til Socialdemokratiet end tidligere i partiets historie med et selvstændigt politisk projekt, der blev til andet og mere end Socialdemokratiet+10%. Risikoen var, at projektet var meget ambitiøst og at succes’en i meget høj grad afhang af partiets evne til at opnå en selvstændig styrke og placering, dvs at bl.a. kravet om stor vælgermæssig styrke var en forudsætning. I årene 86-88 var strategien meget tæt på succes.

Som om ambitionsniveauet i arbejderflertalsstartegien ikke var højt nok, foretog partiet fra 89 et uigennemtænkt kvantespring op i den blå luft, forlod de facto arbejderflertalsstrategien og erstattede den med - - ingenting ! Man/nogle hævdede, man lod som om, man fortiede problemerne eller kom med halvkvædede viser og finurlige taktiske overvejelser startende med ubehag ved ordet arbejderflertal, alt i en pærevælling mundende ud i, at man, nogle mente oven i købet med fordel, kunne inddrage Det radikale venstre i etablering af et socialistiske projekt. Ingen sagde derimod, at det egentlige mål var at få partiet gjort stuerent i forhold til det politiske establisment eller at ændre partiets mål grundlæggende. Alle tilhængerene benægtede på det skarpeste noget sådant, selv om risikoen, som det også skulle vise sig, var indlysende for selv politiske novicer.

Hovedproblemet med de radikale er ikke de politiske uenigheder med SF om for eks. den økonomiske politik, arbejdsmarkedspolitik mm, selv om disse såmænd er store nok. Hovedproblemet er, som jeg har nævnt utallige gange i årenes løb - her fra en artikel i Socialistisk Weekend 19/1-90:
“Dansk parlamentarismens historiske tradition, “det samarbejdende folkestyre”, hvis omdrejningspunkt () har været og er de radikale, og som er grundlaget for en indflydelse og magt til dem, der rækker langt ud over partiets størrelse…og (som) er blevet partiets eksistensberettigelse... Krumtappen i samarbejdet..hen over midten - er , at afgørende politiske spørgsmål/forlig skal have (direkte eller indirekte) deltagelse fra både højre og venstre side i salen, således at de store partiers vitale interesser tilgodeses. Hele denne tradition er SF og arbejderflertalsstrategien en trussel imod og har altid været. Ligesom omvendt denne tradition har været SF’s angrebspunkt mod Socialdemokratiet.
“Ballet i den borgerlige” har været det, der har fået Socialdemokratiet til at administrere kapitalismen fremfor grundlæggende at ændre det danske samfund via strukturreformer; sådan har det lydt fra SF siden partiets oprettelse..Skal et S-SF-R samarbejde blive en reel mulighed, skal der ske et af to: Enten skal de radikale opgive deres historiske tradition og dermed risikere sin eksistensberettigelse, eller også skal SF acceptere samarbejdet hen over midten i afgørende politisk spørgsmål…Det betyder kort sagt, at SF skal acceptere, at de strukturreformer som er krumtappen i SF’s politik, skal gennemføres sammen med eller være “spiselige” for mindst et af de store borgerlige partier, hvilket forekommer som et umuligt projekt. (Eller med den radikale SF’ venlige Jørgen Estrups ord: “Både S og SF må forstå, at man ikke kan lave smalle løsninger til venstre, ligesom man ikke kan lave smalle løsninger til højre (SW 1/12-89)”.

Man kan kritisere denne fremstilling, man kan nuancere den, komme med mere eller mindre væsentlige indvendinger osv., men man kan ikke ignorere problemstillingen og den voldsomme ændring i partiets hidtidige analyse af det politiske landskab og muligheder, som en sådan strategiændring ville medføre - skulle man altså umiddelbart tro. Ikke desto mindre er det præcist hvad der skete, ændringen er de facto foretaget uden seriøs forudgående debat af sådanne afgørende problemstillinger og uden vedtagelse i partiet - med katastrofale følger.

Da så strategiens umulighed på det foreliggende grundlag blev afsløret med dannelsen af den socialdemokratiske regering jan.93, hvor SF blev totalt ydmyget, eksisterede der ingen anden vej for partiet, igen på det foreliggende grundlag, end til ulidelighed sterotypt at gentage, at regeringen havde en mulighed til venstre, hvis blot den ville udnytte den, hvad den forudsigeligt nok ikke et øjeblik drømte om af egen drift.

I forbindelse med ydmygelsen ved regeringsdannelsen har formanden konstrueret sin egen udlægning af skuffelsen: Den var udtryk for, at ti års arbejde på at opnå direkte regeringsmæssig indflydelse på dansk politik lå i ruiner. Her udraderes forskellen på arbejderflertalsstrategien og “reformflertalsstrategien” elegant, som om en ydmygelse af partiet i midt 80’erne som i 93 overhovedet var tænkelig. Nej formand, det var ikke ti års men højst fem års uigennemtænkt “ikke-strategi”, der lå i ruiner !

Selv efter valgnederlaget i 94 og dannelsen af den anden Nyrup/Lykketoft/Jelved regering, og efter at det med al ønskelig tydelighed var blevet bekræftet, at regeringens hele politik - først og fremmest den økonomiske - på ingen måde adskilte sig væsentligt fra de forudgående borgerlige regeringers, som også var styret af de radikale, evnede SF intet andet end monotomt at fortsætte prædiken on muligheden til venstre i stedet for at sætte tommelskruerne på regeringen, hvis reelle parlamentariske grundlag man var - Enhedsliste eller ej.
Kvitteringen kom efteråret 95 med finanslovsforliget mellem regeringen og de konservative. - SF’s svar på denne tidligere frygtede S-K akse: Åbenhed overfor et “kludetæppeforlig”, hvor de konservative indgår i 1996. Bastet og bundet af års “ikke-strategi” spræller SF i sit eget net af politisk inkompetance.

På vejen hertil har partiet i sin folketingspolitik samtidig fuldstændig mistet evnen og viljen til at vurdere og tage bestik af i hvilken samfundsmæssig og politisk sammenhæng de enkelte lovforslag indgår. Forslagene og stillingtagen til indgåelse af forlig vurderes adskilt fra den overordnede økonomiske, økologiske, fordelingspolitiske osv sammmenhæng de indgår i, så man føler sig hensat til 50’erne og tidlig 60’erne, hvor samfundsmæssig sammenhæng og helhedssyn var ukendte begreber medens opsplitning, fragmentering og sagsorienteret pragmatisme satte dagsordenen. Jeg kan ikke inden for disse rammer komme ind på de konkrete eksempler på dette, men henviser til to indlæg om halehængspolitikken i Folkesocialisten september 95 og april 96 samt iøvrigt indlæg i oktober 96 og SF’s dilemma juni 96.

Muligheder for SF idag, hvor års spildte muligheder ligger som et tungt åg ? Det siger sig selv, at jeg stadig mener, at en seriøs og kvalficeret strategidebat er uomgængelig nødvendig.
Men med Johs. Poulsens og John Iversens exit, to varme fortalere for “ikke-strategien”, og med en situation, der har sine klare paralleller til konflikten i 1976, der skabte grundlaget for politisk afklaring og markant fremgang for SF, er det fristende at foreslå en 76 løsning, dvs mere afskalning til højre.

Når jeg ikke straks følger min umiddelbare lyst, men ryster en anelse, men kun en anelse, på hånden ved et sådant forslag, er det ikke på grund af muligheden for tab af såkaldt fremtrædende SF’ere, tværtimod det er en nødvendighed, og det indebar konflikten i 76 så sandelig også - til SF’s fordel, eller muligheden for at tabe konflikten, som åbenbart er tilstede. Årsagen er mere risikoen for, at de sidste 7-8 års partiudvikling - i kombination med den generelle samfundsudvikling og ideologiske trend - i den grad har medført apati og tilpasning i medlemsskare og vælgerkorps, at operationen nok lykkes, men at patienten dør.

På den anden side må jeg indrømme, at udsigten til endnu engang, som i 76, hvor jeg meldte mig ud af partiet lige før det gik løs, at komme til at stå udenfor, når et godt politisk slagsmål kører, er en ret så afgørende motivation bag min forbliven i folden lidt endnu - så gå bare til vaflerne og god debat.

Venlig hilsen
Jørgen Garp
se desuden som supplement:
http://www.garps-verden.com/2012/01/sf-er-halehng-til-regeringen-suppl-til.html
http://www.garps-verden.com/2012/01/halehngspolitik-2-suppl-til-hb-indlg.html
http://www.garps-verden.com/2012/03/kritisk-sammenfatning-af-sfs-samarbejde.html