lørdag den 9. juli 2011

Forkert præmis

Christian Jensen og Information: Det er muligt, at det kan være en udmærket ide med pensionskassers indtog som "hjælpe kasser" til det betrængte offentlige system af kloaker og folkeskoler mm. Det er desuden sandsynligt, at du har ret i, at "Enten kan vi skære endnu mere drastisk i udgifter til uddannelse, sygehuse og pleje af vores ældre, eller også må vi gå nye veje. Der er ingen vej udenom."
Men præmissen for hele din argumentation er derimod ældgammel og helt utidssvarende: At ” vores samfund er ved at segne under vægten af udgifter til den velfærd, befolkningen er forvænt med.”
Med avisens øvrige stof in mente, er det rent ud sagt forbløffende, at det slet ikke falder dig ind, at det egentlige problem er: At vores samfund og klode er ved at segne under vægten af det PRIVATE overforbrug, du og jeg er blevet forvænt med.
Og at det alternative og det virkelig nye svar derfor er: At du og jeg skærer ned på vores stærkt miljø belastende flyrejser, bilkørsel og anden forurenende transport, vores overforbrug af hårde hvidevare og andet miljø belastende materielt forbrug samt rødvin og andet af vores PRIVATE overforbrug, så der også fremover bliver råd til pasning af vores børn og ældre, uddannelse til vores børn samt forskning og sundhed.
Dette har desuden den ubestridelige sidegevinst, at det belaster miljøet og jordens ressourcer langt mindre end dit og mit private overforbrug, og at det sådan etisk set vel også må siges at være ret selv tilfredsstillende, at kunne bekæmpe sit forvænte og umættelige overforbrug, når det nu er nødvendigt af hensyn til ens børn og børnebørn!?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.