fredag den 30. september 2011

Op og ned i Sass sagen?

Det er som bekendt ikke PET, men den kommende statsminister Helle Thorning-Schmidt der afgør, hvilke personer der kan blive ministre i kongeriget. Og godt det samme, det er jo ikke en politistat eller lignende det her.
Det får lederen i Information d.d. til helt korrekt at konkludere:
”Lader Helle Thorning-Schmidt sin politiske bedsteven falde på ét enkelt cafémøde med en rocker, drager hun sin egen karakter og dømmekraft alvorligt i tvivl. For landets bedste må vi håbe, at den kommende statsminister ved noget, vi andre ikke ved. Hvilket da også er mest sandsynligt.”
Det får så Søren Espersen DF til at fastslå i TV2 News d.d.: "Hvis det eneste han har gjort er at drikke en kop kaffe med en rocker i Køge, så vil der være 179 medlemmer af Folketinget, der aldrig vil kunne blive minister.… Jeg vil opfordre hende (Helle Thorning) til at gøre ham til minister, for hvis det eneste han har gjort er at tale med en rocker om hans faderskabssag, har han (Henrik Sass, red.) ikke gjort noget forkert. Dvs. hun kender sandheden, og hun holder den for sig selv, og det vil vi spørge hende om første gang hun står på Folketingets talerstol under ministeransvarsloven. Så må vi se, om hun også fortsætter med at lyve på Folketingets talerstol," siger Søren Espersen til TV 2 NEWS.”
Søren E. har det åbenbart selv lidt svært med at skelne løgn fra sandt, for ifølge TV2 sagde Helle Thorning i går om Sass sagen: "Jeg kan ikke, og jeg vil ikke gå yderligere ind i denne her sag. Det er Henrik Sass, der har taget en beslutning på baggrund af de oplysninger, han har fået, og det tager jeg selvfølgelig til efterretning. Jeg er rigtig ked af det".
TV2 konstaterer derfor tørt: ”Dermed sagde Helle Thorning-Schmidt ikke, at mødet med rockeren var årsagen, som Søren Espersen påstår.”
Konklusionen må vel derfor – forhåbentlig for Helle Thorning – være, at Sass Larsen ikke har holdt sig det gamle amerikanske retsbegreb efterretteligt, ”to tell the truth, the whole truth and nothing but the truth, so help me God”, og at Helle Thorning selvfølgelig ved hvad dette mere er, men holder det for sig selv, og overlader det til Sass Larsen selv eventuelt at udfylde manglerne i forklaringen!

Politikens Netavis d.d.: "Hun(Helle Thorning) har ikke personligt sagt, at mødet med Bandidos rockeren Torben Ohlsen Jensen var det eneste, som udløste sagen. Men hun har afvist at uddybe indholdet i sagen med ordene:
»Jeg tror ikke, den her sag er så enkel. Jeg kan ikke gå yderligere ind i den her sag. Jeg vil ikke gå yderligere ind i den her sag«
Det forhindrer imidlertid ikke Søren Pind i på sin Facebook, at beskylde Helle Thorning for at lyve på følgende politisk set gnomagtige måde:» Det afgørende er jo ikke, om hun lyver. Det må man lægge til grund hun gør. ...Jeg synes ikke, det er i orden at tale usandt. Og jeg synes måske også, vi her kommer ind på et generelt karaktertræk, der i de senere år ikke har vist sig klædeligt hos hende. Imidlertid har vælgerne talt, og det skal og må respekteres. Svær sag, denne. Hvad synes I«, lyder spørgsmålet til Facebook-vennerne."
Ja han er nu sød, når han helt uskyldigt ("svær sag"!) forsøger et karaktermord, vores heldigvis snart forhenværende minister, for hvem intet er for usselt og småligt udformet i den velkendte klamme Karl Smart stil!
Problemet er det hænger ved den slags svineri. Fremover vil Pinden & co. henvise til Thornings løgn i forbindelse med Sass' afgang, ligesom Pinden nu henviser til, dvs. lader som om og insinuere, at hun har løjet før om sin skattesag mm. Derfor er det her en rigtig stinker!

Nå så blev Søren Espersen grillstegt til det sortbrankede på TV2 nyhederne. Men han er da i det mindste "kvinde" nok til at stille op og prøve at forsvare sin egen løgn. Det er værre med ham Pind. Han gemmer sig atter engang med sine stinkere på Facebook, formodentlig igen med henvisning til at Facebook ikke er offentlig men et privat fora. Ynkelig "tøsedreng"!

Nu vil Espersen og co. - ham jeg ikke tror på hjælpe mig - have Helle Thorning til at oplyse, hvad der står i PET papirerne om Sass Larsen. Det vil sige offentlig videre formidle fortrolige dokumenter i en personsag! Hallo har de fuldstændig mistet jordforbindelsen eller er de så "snedige", at håbe på hun hopper på limpinden, så de bagefter kan beskylde hende for brudt tavshedsløfte, lovbrud eller lignende!

torsdag den 29. september 2011

DKP bekendelser - gab!

POLITIKEN:
DEBAT 29. OKT. 2011 KL. 16.00
Lektor: Pas nu på med jeres flirt med marxismen
AF JØRGEN GRIMSTRUP


AF JØRGEN GARP ,: HILLERØD 2040 29. OKT
Det er da lige godt s....., at man skal blive ved med at høre på de her belærende bekendelses skrifter fra folk der foregiver, at det skulle være nyt for nogen, at Sovjet mv. heller ikke var demokratisk i 70'erne. Nej Grimstrup, det var vi adskillige, der så udmærket var klar over - ikke nu - men i 70'erne, derfor valgte vi ikke DKP og måtte så hører på kaskader af anklager for småborgerlighed mv.!
Det er ikke marxismen som sådan, man skal være på vagt overfor Grimstrup, men forskruede varianter som den stalinistiske marxisme-leninisme katekismus, som du faldt for, der er så fladpandet, at kun ja undskyld "tåber" kan tage det alvorligt!
Grimstrup du skal ikke belære de unge i dag, den mulighed forskertsede du i 70'erne, da du og andre overhørte alle de advarsler I fik - også fra socialister - mod diktaturerne i Øst.
Advarsler må du overlade til andre, hvis de skal gives, og så vende blikket indad og komme overens med egne fejl i stedet, som vi alle i øvrigt må!

SF’s bortforklaringer.

Har d.d. sendt flg. indlæg til Politiken (optaget 01/10):
SF’s bortforklaringer. 
Astrid Krag, Ida Auken og SF er åbenbart ved at skabe sig sin helt egen lille ”dolkestødslegende”, når de to SF’ere i Politiken (29/09) påstår, at Rune Engelbrecht og kritikere i rød blok sammen med VKO og borgerlige aviser har ansvaret for den konstante siven af vælgere til blå blok fra den uge, hvor udlændingepolitikken fyldte meget i valgkampen. ”En konstant siven af vælgere, der i sidste ende var meget tæt på at koste os et nyt flertal”, som det hedder.
Nej SF’s ledelse fejlen var helt Jeres egen. Da taktikken med at ikke et figenblad måtte kunne skubbes ind mellem S og SF i valgkampen selvfølgelig blev uholdbar blot en uge henne i denne, hvad gjorde Villy Søvndal og SF så? De trak udlændingekortet i form af 24 års reglen som eksempel på en forskel på S og SF, hvorimod partiet først to dage før valget endelig fremlagde en perspektivrig grøn klimapolitik, der ved sin blotte eksistens også havde kant til S. Undskyld men hvor dum har man lov at være, kunne man helt rimeligt spørge?
Men i stedet gør SF det let for sig selv ved at fralægge sig ansvaret for egne fejl og pådutte blå blok og interne kritikere i rød blok ansvaret – usmageligt!
Og måske vigtigst, når man nægter at erkende egne fejl, ja så er man selvfølgelig også ude af stand til at tage ved lære af dem.

Bemærk desuden venligst også flg "herlige" bemærkning i Krag/Auken artiklen fra dagens Politiken:
"Men (valg)resultatet er det tredjebedste valg for SF nogensinde, hvis man ser bort fra 80'ernes hyppige folketingsvalg".
Der var 4 FV i 60'erne, 5 i 70'erne, 4 i 80'erne, 3 i 90'erne og 3 i 00'erne!
Det Krag/Auken åbenbart ønsker man ser bort fra er det historiske faktum, at SF ved 80'ernes ”hyppige” FV fik henholdsvis 21, 21, 27 og 24 mandater, altså de to bedste resultater for SF nogensinde samt yderligere to langt over 2011 resultatet på 16 mandater! Det var i øvrigt i parentes bemærket efter et partiopgør i slut 70'erne, hvor SF's højrefløj havde lidt nederlag og forladt partiet.
Det var samtidig her i 80'erne, og IKKE først fra 2007, som det i egen selvforståelse såkaldt nye SF søger at fremstille det, at SF var villig til at tage konkret og praktisk ansvar for den daglige parlamentariske politik inklusiv regeringsdeltagelse mv., og det vel og mærke samtidig med, at det socialistiske alternativ ikke blev søgt bortgemt og skrottet som i dag, men lagt åbent frem for befolkningen!
Husk dertil også venligst, at retouchering af historiske fakta og personer let giver uhyggelige mindelser om fortiden!

tirsdag den 27. september 2011

”Den Røde Sejr 2”

Det korte af det lange er, at kombinationen af S-SF-R-Enhl. ved FV 2011 nu er tilbage ved samme styrke som i 1998 (under Nyrups SR regering) med 50,2% af vælgerne og 89 mandater, men med den vigtige forskel at yderfløjene (R og Enhl.) i konstellationen er markant styrkede og centrum (S-SF) tilsvarende svækket. S-SF udgjorde ca. 86½% af koalitionen i 1998 men i 2011 kun ca. 67½%, medens Enhl. på den venstre side udgjorde ca. 5½% i 1998 og nu i 2011 ca. 13½% og R på den højre side det samme ca. 5½% i 1998 men i 2011 hele 19% (i øvrigt i 2005 slået af Jelveds hele 21%!).
Den røde blok S-SF-Enhl. er således svækket i forhold til R, der i 1998 udgjorde ca. 8% af den lilla blok medens partiet i 2011 udgør tæt på en femtedel eller 19%. Dvs. resultatet er en markant styrket blå Trojansk hest i lilla blok på det økonomiske område!
Ser man på den Røde blok i sig selv, altså S-SF-Enhl. er det tilsvarende tydeligt, at styrkeforholdet her er markant ændret siden 1998. Hvor forholdet mellem SF-S i 1998 var tæt på 1 til 5 (4,8) er det nu rykke i SF’s favør, så det kun er 1 til knapt 3 (2,7). Og tager man Enhl. med, ja så er forholdet SF/Enhl. og S rykket fra 1 til 3½ til nu i 2011 at være nede på 1 til 1,6. Dette udtrykker så blot på en anden måde, at den egentlige taber siden 1998 er S reduceret fra ca. 36% af stemmerne til knapt 25%, samtidig med at Venstrefløjen (SF-Enhl.) er gået fra godt 10% til ca. 16% af stemmerne, men altså ikke har kunnet kompensere for S’s store tab.

mandag den 26. september 2011

”Den Røde Sejr!”

Efter ti års VKO herredømme er det lykkedes S-SF ved FV 2011 til sammen at tabe 1,5% stemmer og 4 mandater i forhold til det elendige resultat ved FV 2001 og at ligge 9,5% og 16 mandater under 1998 resultatet! Med flere af den slags sejrer, behøver S-SF såmænd ikke frygte nederlag!
Jamen stemmerne er jo gået til de rigtig røde hos Johanne og Enhedslisten?
Ok da, S-SF-Enhl. en mindre fremgang i forhold til 2001 katastrofen på 2,8% og 4 mandater, men stadig 5,5% og 9 mandater under resultatet 1998! Det samme gælder stort set kombinationen S-SF-R! Først når den lilla blok etableres af S-SF-R-Enhl. er man tilbage ved "start" i 1998 50,1% og 88 mandater mod i dag 50,2% og 89 mandater. Men det er der jo til gengæld ikke meget rødt over!

fredag den 16. september 2011

Dagen derpå

To markante ting her dagen derpå:
1) Det såkaldte samarbejde hen over midten med RV som omdrejningspunkt har fået den vanskelighed fra dag et, at der intet flertal er med en S-SF-RV regering og de konservative udenom Enhl, dvs så skal enten LA, DF eller Venstre også med. Det giver Enhl. chancen for indflydelse og SF med for sags skyld, hvis de ellers ønsker den uden om det brede samarbejde!?
2) Selv om det er vanskeligt at sige noget om vælgervandringerne nu, så vil jeg godt holde en del på, at det IKKE er lykkedes S-SF og Enhl. at hente nogen som helst af de såkaldte blå socialdemokrater af faglærte og ufaglærte arbejdere tilbage fra Venstre og DF!

Desuden mener Berlingeren (Peter Goll) at vide, at "Villy bliver fri for interne kritikere" som Pernille Frahm, Özlem Cekic m.fl, da de ikke kommer i FT. "Det er folk med egen vilje, der i partitoppen bliver kaldt ”brokkerøvene”". Hvor Goll så ved det fra fremgår ikke, men realiteten bag er jo den enkle, at Villy er blevet fri for en masse vælgere ved det her valg og risikoen for, at han og SF fremover kan blive fri for mange flere er åbenlys!

torsdag den 15. september 2011

FV, Torsdag 15/9-2011

Alle jubler over valget i dag,men det er så tæt på at være en såkaldt pyrrhussejr som tænkes kan.
Venstre er nu DK's største parti, hvilken elendighed for S og SF.
M.Vestager boltrer sig, men får enorme problemer og Enhedslisten står som sejrherrer uden egentlig gemnemførlig politik af betydning! Det eneste der kan redde projektet er, at de nu hænger sammen som i et tvangsægteskab og må satse på, at få det bedste ud af situationen. Og held og lykke med det, må man retfærdigvis sige, specielt for Helle Thorning! Men, men realiteterne er, at det var det næst dårligste valgresultat, man kunne forestille sig, kreeret af en eneste spiller i såkaldt rød blok, nemlig RV og accepteret af SF og med Enhedslisten som sejrherren, der ikke kan bruges til meget i virkelighedens verden!!

lørdag den 10. september 2011

Advarsel: Den liberalistiske ideologi./opdateret 06/01-12

I 1929 og følgende år brød den liberalistiske markedskapitalisme og dens nattevægterstat endegyldigt sammen i 2.verdenskrigs totale økonomiske, politiske og moralske ragnarok.
Nattevægterstaten havde været delvist suspenderet under 1.verdenskrig, der samtidig afgjorde den endelige fordeling af det 19.årh.'s imperialistiske 'rov' mellem de europæiske stormagter (læs tyske krigsskadeerstatninger mv.), men blev reetableret helt i Europa (minus Rusland!) og USA som udgangen på de sociale omvæltninger og kampe under og i kølvandet på 1.verdenskrig.
Dette sammenbrud fra 1929 i den kapitalistiske markedskapitalisme og dens nattevægterstat var ligeså fundamentalt og endegyldigt, som da dens konkurrent på verdensplan, den centralistiske kommunistiske planøkonomi 60år senere i relativ ro og orden forlod realiteternes verden i Sovjetunionen og omegn og gradvist og mindre opsigtsvækkende i Kina årene efter.
Ingen har mig bekendt endnu forsøgt at genoplive det centralistiske planøkonomiske lig, som dog vandrer omkring som en slags levende død i rudimentære randområder af verden som Nordkorea, og heller ikke indtil videre verbalt, som et forsøg på i det mindste teoretisk-politisk at tilbagekalde den døde plan fra det hinsidige.
Anderledes forholder det sig med den liberalistiske markedsøkonomi. Ikke at den er genetableret i levende live siden 30’erne, med en mulig undtagelse i Chile (1975-83) efter CIA militærkuppet i 1973 og den liberalistiske guru Milton Friedmans indtog som økonomisk praksis sættende efter kuppet.
Men siden Reagan og Thatcher årene i 80’erne, er der derimod gjort sejlivede forsøg på at bilde befolkningerne i Vesten ind, at det kunne være en realistisk mulighed, at genopvække den døde ikke blot i teorien, men også i realiteternes verden. En Anders Fogh Rasmussen og den liberalistiske såkaldte tænketank CEPOS samt partiet Liberal alliance er illustrative eksempler fra den hjemlige andedam med adskillige pendanter rundt omkring i verden og med Tea party bevægelsen i USA som det seneste, mest farverige og ”bindegale” eksempel.
Reagan tiden er illustrativ for skismaet mellem ideologisk betinget liberalistisk tågesnak og de økonomiske realiteters verden, efter at den keynesianske krisestyrings politik tilsyneladende havde nået sine grænser i 1970’erne med stagflation mv.
Reagans verbale svar på dette, den såkaldte udbudsøkonomi, som i dag fastholdes og gentages til ulidelighed af det økonomiske establishment her i landet (se Jesper Jespersen, Politiken 05/09-11), og lignende liberalistiske forsøg på at lukke øjnene for kapitalismens evigt tilbagevendende kriser, voksede frem, samtidig med at Reagan i praksis med våbenkapløb og militær oprustning som rambuk, sideløbende med ideologisk betingede offentlige nedskæringer samt skattelettelser for de rige, fastholdt en særlig afart af keynesiansk økonomisk politik og efterlod USA med et kæmpe offentligt gældsproblem.
Men Reagan og Thatcher startede derimod i 80'erne, sideløbende med deres succesfulde bekæmpelse af fagforeningerne, den deregulering af finanssektoren og følgende internationalisering af finanskapitalen og indskrænkning af national pengepolitik som bredte sig til (resten af) Europa inklusiv Danmark, og som senere blev fulgt op af samme deregulering af det nationale ejendomsmarked i USA og dele af Europa, herunder Danmark.
Demokraten Clinton videreførte og udbyggede denne internationalisering af finanskapitalen som motor for et økonomisk opsving, der midlertidigt skabte et alternativ til den Keynesianske krisestyrings politiks sammenbrud i 70'erne. Det lykkedes således Clinton i 90'erne at fjerne stats gælden hjulpet af den økonomisk vækst, faldende ledighed og offentlige tiltag, tilsvarende som det samme lykkedes for Nyrup regeringerne i Danmark.
Hvorefter republikaneren Bush Jr. ”genoprettede” Reagan tidens gæld helt og fuldt med krigene i Afghanistan og Irak samt, som VKO i Danmark, med ideologisk betingede skattelettelser til de rigeste og fuldførelsen af et helt ukontrolleret ejendoms- og finansmarked.
Sammenbruddet i verdensøkonomien i 2008 viste, at den ny liberalistiske deregulering af finanskapitalen mm., over et mindre midlertidigt sammenbrud omkring år tusindskiftet, den såkaldte IT bobles implodering, og efter de fatale liberalistiske forsøg i Sovjet mv. i 90'erne, samt de mislykkede forsøg i forbindelse med de asiatiske og latinamerikanske økonomiers krise også i 90'erne, nu var nået til vejs ende og åbenbarede sin midlertidighed og uformåen som afløser og alternativ til den Keynesianske krisestyrings politik for enhver, der ikke var fuldstændig indhyllet i et tågeslør af ideologisk betinget formørkelse.
Statsmagten måtte igen træde til som redningsmand for sammenbruddet i den internationale finanskapital som fremtrædelsesform for kapitalismens indbyggede væsen af tilbagevendende kriser af varierende styrke og intensitet.
Således efterlod Bush to krige, et massivt offentligt gældsproblem og en verdensøkonomisk og økologisk krise til sin efterfølger demokraten Obama.
Hvorefter en stemnings-labil amerikansk vælgerbefolkning gav manden 9 mdr. til at rette op på dette, før de startede med at rive tæppet væk under ham ved suppleringsvalget til senatet efter Edward Kennedys død i den liberale (til forskel fra liberalistiske!) kernestat Massachusetts og fuldførte værket under to år efter indsættelsen i 2009 ved midtvejsvalget 2010!
Sådan agerer en befolkning der bliver fyldt med liberalistisk tågesnak fra morgen til aften om staten, det offentliges og skatternes unødvendighed, trods realiteternes nådesløse og tilbagevendende bevis på, at staten, skatterne og det offentlige er og siden 30’erne har været en livsnødvendig krykke for markeds kapitalismens overlevelse.
Samtidig undlod Obama at indfri valgløfterne om et opgør med den ukontrollerede finanssektor og dens "bagmænd", men ansatte i stedet nogle af disse med Larry Summers i spidsen i sin stab til styring af ... ja af økonomien herunder den deregulerede finanssektor, som de samme menesker havde tjent styrtende med private formuer på indtil sammenbruddet i 2008, jvf. bl.a. den Oscar vindende dokumentarfilm Wall Street Inside!
Også i den hjemlige offentlighed har den nyliberalistiske ideologi levet i bedste velgående den sidste snes år, mellem for eks. CEPOS, Liberal alliance og andre borgerliges liberalistiske tågesnak, og de barske økonomiske realiteter i en kapitalistisk markedsøkonomi, hvor enhver alvorlig slippen markedet løs - senest finans- og ejendomsmarkedet - før eller siden materialiserer sig som et verdensøkonomisk krise eller sammenbrud.
De inkarnerede liberalistiske fortalere som Martin Ågerup og Christopher Arzrouni fra CEPOS gentager imidlertid blot som svar herpå bevidstløst deres liberalistiske forgængere fra 30’erne, som da alt var brudt sammen fortsatte med mantraet om stop for statslige indgreb og fortsat uhæmmet frisætning af markedet, som løsning på sammenbruddet. Martin Ågerup 20/8-11: ”Det er politikerne, der ved at gribe ind og redde bankerne har opført sig på en måde, der er imod det frie markeds principper.”
Og medierne, trykte som elektroniske, har stillet og stiller stadig beredvilligt metervis af spalteplads og taletid til rådighed for denne ideologi, uden en eneste gang, mig bekendt, at foreholde dem realiteterne om dens sidste historiske praksis fra 1930’erne og de følgende konsekvenser for verden og dens befolkning.
Kunne man forestille sig en lignende nænsomhed overfor tilsvarende forsøg på at revitalisere det historisk planøkonomiske lig fra Sovjettiden bare verbalt teoretisk-politisk? Nej vel, et splitsekund efter et sådant forsøg ville samtlige medier – helt rimeligt - være på pletten med tonsvis af krav om redegørelse for et så absurd standpunkt og ønske med hidsige henvisninger til denne økonomis praktiske historiske konsekvenser.
Så meget for mediernes politiske objektivitet, neutralitet og saglige ageren. Realiteten er desværre en permanent (politisk betinget?) nænsomhed overfor det liberalistiske ligs verbale genkomst, uden seriøs kritisk tilgang til fænomenet og dets mulighed for realisering i politisk praksis, samt ikke mindst hvad konsekvenserne af en sådan realisering så ville være, set i lyset af de historiske realiteter, de liberalistiske tiltag især siden 1980'erne og den nuværende verdensøkonomiske og økologiske krise.
Hertil kommer den politiske venstresides teoretisk, politiske lammelse og manglende evne til et opgør med dette fænomen - senest materialiseret som den ny S-SF-R regerings totale svigt på dette område - ved at sætte et troværdigt og i modsætning til den liberalistiske tågesnak praktisk gennemførligt alternativ på benene.
Den første forudsætning for seriøse og virkningsfulde teoretiske og politiske tiltag i forhold til den kapitalistiske økonomiske og økologiske krise er på sigt således, et gennemgribende opgør med den liberalistiske teoretiske og politiske frihjulskørsel i forhold til praksis og de økonomiske og økologiske realiteter siden 70’ernes kriser, hvor den keynesianske krisestyrings begrænsninger materialiserede sig.
Før det sker, vil ingen sammenhængende og virkningsfuld "nykeynesiansk" politisk økonomi og krisestyring med afgørende hensyntagen til den katastrofale klimamæssige og økologiske udvikling kunne etableres af nogen som helst politisk kraft lokalt eller på verdensplan.
http://www.garps-verden.com/2008/01/nyfascisme.html
http://www.garps-verden.com/2012/05/endnu-en-mand-der-kan-pege-pa.html
Se desuden Ove K. Pedersen: Konkurrencestaten, Reitzels 2010. s16ff.
Og: http://www.garps-verden.com/2013/03/politik-rockerbander-og-videnskab.html
http://www.garps-verden.com/2012/03/materialistisk-forbrug-som-narkotisk.html
Samt som et lys i mørket (?): http://www.information.dk/551437
23/04-16: https://www.information.dk/moti/2016/04/things-fall-apart-the-centre-cannot-hold

S-SF og R?

Altinget.dk 10/09-11:
”Hvis Det Radikale Venstre bliver for stærkt i forhold til SF og Socialdemokraterne, risikerer en ny rød regering at blive trukket for langt til højre, mener SF's erhvervsordfører, Karsten Hønge.
- Vi har ikke kæmpet alle de år for at få en ny regering, der skal samarbejde tæt med Konservative. Det er fint med brede løsninger, men det kan aldrig være et mål i sig selv, siger Karsten Hønge til Altinget.dk”

Karsten Hønge m.fl.'s bekymringer kommer nu en uge før valgdagen! Hallo, Hønge og SF skulle have gjort deres politiske hjemmearbejde skulle de, så var man ikke blevet taget med bukserne nede, her hvor det nu er for sent. Men partiet har med Søvndal i spidsen haft så forbandet travlt med glatte ud over de politiske uenigheder ikke kun i forhold til S men så sandelig også i forhold til Rv, så vælgerne hverken har kunnet se op eller ned på trekløveret! Selv efter Rv's forlig med VKO i foråret om efterløn mv., hvor man var advaret ved dagpengeforliget et år før, fandt partiet ikke anledning til at markere sig i forhold til Rv, og minsandten heller ikke efter forbrødringen mellem R og K i starten af valgkampen. Nej intet af dette var nogen hindring for samarbejde og fælles regering med Rv.
Det er jo hjælpeløst det her: Hvorfor i alverden har SF ikke for længst sat vælgerne ind i den åbenlyse risiko Hønge nu kan se, hvor R er blevet lige store som SF. Det har længe og senest ved forårsforliget været åbenlyst overfor vælgerne kraftigt at lufte en mistanke om eller uro ved, om man nu kunne stole på R’s forsikringer om, at ville støtte Helle Thorning frem for Løkke, når de laver forlig på forlig med VKO (dagpengeforlig, efterlønsforlig, og nu samarbejde med K!).
Det er jo udemærket at ville finde fælles fodslag og fokusere på det der forener, fremfor det der skiller S-SF-Rv, som Søvndal lagde ud med efter sidste valgnederlag, men når så den ene part Rv gør alt for at udstille uenighederne ikke kun i ord men i handlinger sammen med VKO, hvad gør man så, tager kampen op, nej man lægger sig ned med alle fire poter i vejret! Hvor ynkeligt først at springe op som en løve og fortælle Rv, at de kan glemme alt om indflydelse på udlændingepolitik og skattepolitik (man kunne efter min mening have nøjes med det første og noget mindre bastant på skatteområdet, men det var nok i et populistisk forsøg på at sikre boligejerne!) for dernæst at falde ned som et lam!
SF skulle have fremført igen og igen: Den eneste sikre stemme på en ny regering er S-SF (og Ø), medens en stemme på R er en meget labil og usikker stemme. Hvorfor dælen har man ikke brugt denne indlysende mulighed og argument for længst og dermed advaret vælgerne? Nu er det for sent og SF reduceret til at ligge på linje med både Rv og Enhedslisten i størrelse og dermed den indflydelse, der er/var argumentet for hele projektet!

torsdag den 8. september 2011

VKO politik!

TV avisen 08-09-11 kl. 18:30:
Indslag om dårligt vedligeholdte skoler, med Herningsholm skolen i Herning som eksempel, med billeder af en ødelagt dør og andet inventar. Men der er ingen penge til renovering. Ledelsen på skolen ønsker således flere penge til renovering. Arbejdstilsynet har således flere gange påtalt et dårligt indeklima på skolen. S og SF vil derfor bruge flere penge til offentlige investeringer ved at fremrykke for 10 mia.kr investeringer i det offentlige.
Dette afvises af regeringen ved økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen, der mener, vi kan ende som Grækenland og Portugal, hvis krisen løses efter S-SF modellen.
Og Finansminister Claus Hjorth Frederiksen oplyser:
”Det er jo privatforbruget, der for Danmarks vedkommende er det helt store afgørende problem, det er jo forbrugerne, der skal bruge nogle flere penge, det er ikke det offentlige forbrug. Det der skal til er, at forbrugerne tør begynde at købe huse igen, begynder at skifte køkkener ud, købe nye fjernsyn osv. Det er jo det, der kan bringe den økonomiske aktivitet tilbage på sporet og ikke det offentlige forbrug. Så det er helt afgørende, at det er der vi sætter ind. Tillid hos forbrugerne så de tør at disponere både på kort sigt og på langt sigt.”
Fantastisk og sjælden afsløring af, at vi, især den højere middelklassen, ifølge VKO skal bruge flere penge på helt overflødigt og klimaødelæggende privatforbrug i stedet for ordentlige skoler og uddannelse til vores børn mm!
Jamen så er der da noget at vælge imellem!
(2012: Øh..det var der så ikke alligevel!)

Brugtvognsforhandleren

Man skal da både være fuld og gal på samme tid for så meget som overveje at købe en brugt bil af BT og dets chefredaktør. Gad vide om der direkte er penge mellem blå blok og BT i dette stunt, se det ville være en rygende pistol i stedet for denne våde hundekiks BT disker op med om Helle Thornings skat igen, igen!