fredag den 16. september 2011

Dagen derpå

To markante ting her dagen derpå:
1) Det såkaldte samarbejde hen over midten med RV som omdrejningspunkt har fået den vanskelighed fra dag et, at der intet flertal er med en S-SF-RV regering og de konservative udenom Enhl, dvs så skal enten LA, DF eller Venstre også med. Det giver Enhl. chancen for indflydelse og SF med for sags skyld, hvis de ellers ønsker den uden om det brede samarbejde!?
2) Selv om det er vanskeligt at sige noget om vælgervandringerne nu, så vil jeg godt holde en del på, at det IKKE er lykkedes S-SF og Enhl. at hente nogen som helst af de såkaldte blå socialdemokrater af faglærte og ufaglærte arbejdere tilbage fra Venstre og DF!

Desuden mener Berlingeren (Peter Goll) at vide, at "Villy bliver fri for interne kritikere" som Pernille Frahm, Özlem Cekic m.fl, da de ikke kommer i FT. "Det er folk med egen vilje, der i partitoppen bliver kaldt ”brokkerøvene”". Hvor Goll så ved det fra fremgår ikke, men realiteten bag er jo den enkle, at Villy er blevet fri for en masse vælgere ved det her valg og risikoen for, at han og SF fremover kan blive fri for mange flere er åbenlys!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.