tirsdag den 25. oktober 2011

Centrum-venstres svaghed!

Søren Rønhede:
http://politiken.dk/debat/kroniken/art5390596/Det-store-skel-i-dansk-politik

"Hvis den nye regering skal overleve næste valg, er den nødt til at finde på noget bedre end at traske videre i VKO’s fodspor."

Centrum-venstres svaghed og svigt fra Obama til S-R-SF:

"Både i Danmark og USA overser centrum-venstre det helt grundlæggende. Tale om samarbejde og forsoning opfattes kun på én måde blandt de uforsonlige republikanere og hardcore-bestyrerne af Venstrebutikken: Det er et tegn på svaghed, som skal udnyttes!"

Helt enig, jeg har heller aldrig forstået, hvorfor venstresiden i politik så og sige aldrig får taget fløjlshandskerne af og giver igen med samme mønt. Men derimod, sådan virker det, nærmest vender den anden kind til og ikke har den mentale form til at give igen, men begynder at beklage sig over tonen i debatten, som om det nogensinde har virket på venstrefolk eller DF'ere, for slet ikke at snakke om højrefløjen i USA! Højresiden scorer alt for mange billige point på denne svaghed, som det også ofte opfattes som hos vælgerne!

Inger Sundsvald Der er grænser for hvor ubehøvlet jeg vil opføre mig, for jeg vil ikke bo i en svinesti. Min personlige opfattelse er, at det er et større problem, at man på venstrefløjen tæsker løs på ”sine egne” i fuld offentlighed.
JørgeGarp: Man behøver ikke være ubehøvlet, det er den helt normale misforståelse, at det er alternativet til veghed mv. og så er seriøs intern kritik nødvendigt for at lære af egne fejl. Partier i fortiden (DKP mv.), hvor et mindretal bare havde at holde kæft, er jo ikke noget at tragte efter vel!
Inger Sundsvald Ja, intern kritik, men ikke i fuld offentlighed.
Jørgen Garp Jo det er ikke kun internt i partierne seriøs og skarp kritik skal foregå men også offentligt. Manglen herpå især i og omkring SF for eks. er efter min mening en af de vigtigste årsager til valgnederlaget! Hvordan kunne man (S-SF) ellers overse mætheden i befolkningen overfor flere overgreb på udlændinge (pointsystem) i efteråret 2010, på trods af alle fokus grupper, spindoktorer mm.?
Jørgen Garp I gamle dage, for ikke ret længe siden, handlede politik og valgkampe, om først og fremmest at fremhæve egen politik og fortræffelighed og ikke direkte at gå efter modstanderens politik. I dag eller i hvert fald den netop overståede valgkamp og optakten hertil bestilte VKO stort set ikke andet end at gå efter S-SF's politik uden at gøre noget stort nummer ud af at fremlægge egen politik - udover det allerede gennemførte sammen med R!
OG VKO var 8.500stemmer fra at blive genvalgt, og Løkke og V gik frem i meningsmålingerne i valgkampen i takt med intensiteten i deres angreb på modstanderens politik! Også det må den nye regering se at få taget pejling efter, hvis den vil beholde magten, politik er IKKE nogen flinkeskole!
Inger Sundsvald Og medierne og VKO elsker det, når kritikken mod S og SF bliver ved fra alle kanter.
Jørgen Garp Ja det er rigtigt, men løsningen er, at insistere på at (prøve!) at fastholde en seriøs kritik! Tavshed er ingen løsning, se blot hvor galt det gik for Søvndal og SF i valgkampen med forsøget på tavshed omkring forskelle på S og SF. Medierne vil ubønhørligt gå efter noget sådant - og med rette, det er deres job! - og så finde deres egen kritik, også som mobning samt finde personlig betingede kritikere osv. Så alternativet er IKKE tavshed, men at der er en seriøs kritisk stemme i mængden så og sige! At forvente at den seriøse kritik bliver enerådende er selvfølgelig en illusion!

torsdag den 20. oktober 2011

SF spanking! (dato ff.)

Man behøver ikke at være fan af regeringsgrundlaget eller SF's utilstrækkelige fingeraftryk på dette for at mene, at det ville være rart om kommentatorer som Helle IB og Krause-Kjær passede deres arbejde som ja kommentatorer i stedet for at agere politiske smagsdommere af borgerlig observans for R og VK! Selv om SF ikke fik millionærskatten med i regeringsgrundlaget og måske heller ikke får netopden med i skattereform mv., ja så er det da en måde at fastholde presset på regeringen på, når formuleringer som "socialt afbalanceret" mm. skal udfyldes og konkretiseres. SF skal have de "tæsk" de fortjener, ligesom alle andre iøvrigt!, men denne her langt hen af vejen helt usaglige mobning af alt hvad partiet rører ved er ulidelig!

21/10-2011: Det helt afgørende for, hvilke lovforslag og praktisk politik og med hvilket indhold, der kommer på banen fra regeringens side, ja det afhænger i høj grad af, hvilket pres S men især SF er udsat for internt og eksternt. Derfor er et seriøst pres så vigtigt, som for eks. Jesper Petersens forsøg på at holde liv i millionærskatten - som Helle Ib kalder gak, gak, Krause-Kjær for et politisk vakuum og Cristian Jensen kalder SF’s mislykkede ”både og rolle” - selv om JP formodentlig (og forhåbentlig) godt ved, at netop denne ikke er i spil, når beskatning af de velstillede i dette samfund skal holde for. Men det udgør et helt nødvendigt pres for, at de velstillede kommer til at holde for i lovforslag (skatte-, finanslov mv.), dvs. når den vedtagne "sociale balance" skal konkretiseres i lovforslag mm.
Dernæst til oplysning for Cristian Jensen og andre, så er det næsten 100% sikkert, at alt hvad der presses igennem af "SF-politik" EFTER at lovforslag mv. er fremsat, ja det får EL kredit for hos vælgerne og ikke SF, husk det!
Regeringsgrundlaget er uinteressant i den forstand, at det foreligger som realitet og ikke for indeværende kan ændres, derfor ingen millionærskat, men regeringsgrundlagets udmøntning og implementering er derimod vigtig, dvs. processen er særdeles vigtig og er lige begyndt eller rettere dårligt startet endnu, så det er det den politiske ageren og kamp nu handler om intet andet!
Så når alle ovennævnte – samt flere i denne debat - ikke nøje skelner mellem et for SF livsvigtig seriøst pres, som ovenstående af JP, og useriøs kritik, som mere bunder i personlige nederlag eller lignende, ja så vil man i praksis ikke SF det godt, men (helt legalt) støtte andre partier især R! Sådan er det, som jeg ser det!

Ud fra debatten her på siden (Informations netavis "SF's værste fjende" Weekend 22-23/10) , kan man efter min mening konkludere, at Joe Hägglund og Lars Hansen – fra hver sin side så og sige politisk - tilsyneladende intet har lært af deres partiers (EL&R) tåbeligheder på udlændingeområdet i 1990’erne, der, sammen med SR regeringens manglende fordelingspolitiske hensyntagen til almindelige LO arbejdere i samme periode, formodentlig inspireret af samme R politik, som nu åbenbart skal gentages, var eneansvarlig for katastrofen i 2001 samt ti års VKO dominans.
Uanset hvad man mener om udlændingepolitikken, så burde man i det mindste kunne blive enige om, at en relativ stor tilgang af udlændinge med anden kulturel baggrund end vesteuropæisk/nordisk kombineret med manglende seriøs integrationspolitik, skal og vil gå galt på et tidspunkt. Man kan i det mindste ikke køre begge linjer samtidig!
Men den historiske lære af egen fejlagtige politik har EL og R aldrig draget, især fordi de to partier har det tilfælles – trods alle uenigheder – at politiske fejl er noget alle andre end dem selv begår og at disse fejl især bunder i, at andre, i modsætning til de to partier og deres vælgere, er moralsk anløbne og på et lavere stade end dem selv, som ridderne af den humanistiske orden!

tirsdag den 18. oktober 2011

Fejlagtige forventninger!

Jeg indrømmer gerne, at jeg helt har tage fejl af situationen efter valget og regeringsdannelsen.
En borgerlig avis – jeg tror, det var JP - spurgte efter regeringsdannelsen, hvad læserne forventede af den nye regering.
Der kom selvfølgelig en svada af voldsomme angreb på S-SF-R regeringen, som fik mig til at skrive nedenstående let moraliserende og provokatoriske svar, som jeg i dag imidlertid kan se var en helt fejlagtig opfattelse af, hvad den nye regering ville:

”Jeg forventer, at børehavetiden for granvoksne mennesker er slut! Den grådige danske middelklasse går en hård tid i møde. Forvent med at alt kunne lade sig gøre, både højere privatforbrug og flere velfærdsydelser på en gang under Fogh. Store lønninger om dagen og værdistigninger på huset til belåning hele døgnet rundet, og barnagtige politiske diskussioner om kamphunde, tørklæder, lommeknive. Det endte helt forudsigeligt med at det hele ramlede i den værste økonomiske krise siden 1930’erne.
Men vi er helt uskyldige i krisen lyder mantraet fra VKO, det er ude fra kommende og alle de andres skyld! Og nu skal VI i hvert fald ikke betale, det kan alle fattigrøvene og de ledige gøre, ikke os! Og her er R desværre helt enig!
En overforkælet over- og middelklasse satte dagsordenen, men det er forhåbentlig slut nu, selv med R på slæb (?), vi skal til at blive voksne!
Og jeg forventer, det er slut nu med en kriseløsning, der består i, at over- og middelklassen fortsat bare skal svinge dankortet til mere unødvendigt og klimaødelæggende privatforbrug af samtalekøkkener, fladskærme, biler, udlandsrejser og rødvin, samtidig med besparelser på børneinstitutioner, forskning og uddannelser, nedslidning af ældreplejen og besparelser på sundhedssystemet og øget statsgæld!
Jeg forventer, det er slut med, at højere funktionærer og topledere fortsat får lov til, at have snablerne dybt begravet i virksomhedernes og det offentliges kasser til eget overflødige privatforbrug og til skade for investeringer i grøn teknologi og en moderne ledelse.
En ledelse hvis højeste formål ikke er, at rage til sig med en grådighed som et pattebarns, men hvor målet bliver at efterlade et samfund, hvor der også bliver mulighed for vores børns overlevelse uden klimamæssige katastrofer.
Jeg forventer kort og godt, at vi går en herlig tid i møde!”
Det var en fejl!

mandag den 17. oktober 2011

Informations tæskehold.

Information som en del af VKO’s tæskehold? 
I artiklen ”Taktikken:Thornings troværdighed skal have et lag tæsk”(13/10) deltager Information ved Nola Grace Gaardmand uforvarende eller direkte i VKO's løgnagtige tæskeholds aktiviteter. Det er ikke noget kønt syn!
"Indtil nu har Thorning blot forklaret, at hun gennem Sass Larsen blev orienteret om den manglende sikkerhedsgodkendelse .... Men i går var statsministeren under ministeransvar forpligtet til at fortælle sandheden,... " hedder det.
Nej det er IKKE hvad HTS blot har forklaret. Hun har derimod sagt og gentaget i folketingets spørgetid et utal af gange, uden at det tilsyneladende får journalisten på Information til at slå "lytlapperne" ud og høre efter, men i stedet blot gentager VKO udlægningen, som er blevet dokumenteret tilbagevist igen og igen:
"Det er ikke korrekt, at jeg under interviewet til TV 2 NEWS skulle have sagt, at min første orientering om at Henrik Sass Larsen ikke kunne godkendes af PET kom fra Henrik Sass Larsen selv. Det har jeg ikke sagt. Det jeg derimod gav udtryk for den pågældende dag, var, at Henrik Sass Larsen meddelte mig, at han ikke længere stod til rådighed som minister i den regering, som var i gang med at blive dannet på det tidspunkt," sagde statsministerne i Folketingssalen.
Og her er så linket til TV2 News, hvor også Information ved selvsyn kan høre ordret, hvad HTS sagde 29/09-2011 til TV2 News (se nederst):
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-44582921:thorning-frittet-om-detaljer-i-sasssag.html

søndag den 16. oktober 2011

R's sociale profil.

Ja selvfølgelig har R svækket regeringens sociale profil og er med til at øge uligheden.
R består i dag IKKE have hårdtarbejdende husmænd og skolelærere fra landet, med respekt for hårdt fysisk arbejde og nedslidning. Derfor er de også imod efterløn mm., de aner simpelthen ikke hvad hårdt fysisk arbejde er for en størrelse.
R har længe været et by fænomen for den højere middelklasses café latte segment af dybt borgerlige mennesker, der bare i egen moralistiske selvforståelse er bedre mennesker end almindelige ”dødelige” vælgere fra V og K.
At det nu efter valget kan komme som en overraskelse for SF (og S?), det er det virkelig foruroligende. Hvis man/Søvndal mv. ikke har været klar over det, da man startede projekt S-SF-R regering, ja så har man ikke gjort sit hjemmearbejde ordentligt, sådan er det bare!
Det skal dog tilføjes, at havde SF (og S!) ikke, udover fejlene i valgkampen, givet R så lang snor - ved fejlene sidste efterår omkring pointsystem og Holbergskolen samt især R’s sabotage af regeringssamarbejdet ved indgåelse af tilbagetrækningsaftalen i foråret, så havde R slet ikke opnået den valgsejr, som nu er den forudsigelige baggrund for deres utålelige adfærd her efter valget!
R skulle, her havde Sass Larsen ret, være holdt nede i naturlig størrelse og dermed indflydelse på de 4-6%, de lå til indtil efterår 2010, hvis et fornuftigt regeringssamarbejde skulle kunne fungere!

SF angriber De Radikale - Politik - BT.dkwww.bt.dk
SF angriber nu De Radikale, som partiet mener, har svækket den nye regerings sociale profil. - Politik

onsdag den 12. oktober 2011

Debat om Åbent brev til S-SF


I let ændret udgave i Information 11/10-2011: Åbent brev til S og SF:
Kære S og SF. 
Det er, for at sige det lige ud og med risiko for at blive beskyldt for at sidde på sidelinjen og spille kloge Åge, helt ubegribeligt, hvorfor I har givet så meget køb på den centrale økonomiske politik ved forhandlingerne med de radikale om regeringsgrundlaget.
Vi S-SF vælgere bliver hele tiden belært om, at man skal kunne tælle til 90, og uden R kunne S-SF og Enhl. ikke klare at tælle til 90. Og at R desuden havde hele blå blok med og bag sig i forhandlingerne om den økonomiske politik, altså langt over 90 mandater, nemlig 104.
Derfor blev den økonomiske politik, med udgangspunkt i V-K’s økonomiske politik generelt, som det hedder, ikke lilla men rendyrket blå.
Men hvis vi S-SF vælgere skal kunne tælle til 90, skal de radikale vel også kunne tælle til 90?
Eller sagt på en anden måde: Hvor kunne R gå hen og få gennemført alt det af deres politik, de har fået i regeringsgrundlaget på de andre afgørende politikområder som værdi-, klima-, miljø- og uddannelsespolitik inklusiv centrale minister poster på områderne?
Svaret er, ingen steder, igen af den simple grund, at der ikke ville kunne etableres 90 mandater bag en sådan politik uden om S-SF og Enhl.
Hvorfor? Fordi det ville have krævet ikke kun V-K-R og Liberal alliances samt et færøsk mandat i alt 82 mandater, men også DF’s 22 mandater, hvilket er komplet usandsynligt, hvis man læser regeringsgrundlaget på disse for R centrale politik områder. Så enkelt er det S og SF udfra Jeres egen logik!
Hvorfor har I så ikke med denne kendsgerning presset R på den økonomiske politik, så I også havde fået væsentlige indrømmelser her? Det har vi, der har stemt på Jer, stadig IKKE fået et blot rimeligt ædrueligt svar på?
Med venlig hilsen
Jørgen Garp
R tæller ikke til 90
Af: Kasper Søby Jensen, SF, Ishøj
13. oktober 2011 kl. 15:22
Jørgen Garp mener 11. oktober at argumentet om, at man skal kunne tælle til 90, også må gælde for de radikale. Men sådan forholder det sig faktisk ikke.
Radikales store sejre ved regeringsdannelsen består i det store hele af ting, de har forhindret i at blive gennemført — øget skat på banker, millionærer og aktier. At forhindre andre i at gennemføre dette, kræver blot, at de andre ikke kan tælle til 90.
Jørgen Garp mener, at de radikale skal kunne tælle til 90 for at gennemføre klima-, værdi- og uddannelsespolitik, og at de derfor havde været afhængige af S og SF.
Problemet er, at havde S og SF gjort det, var Radikale blevet stående uden for regeringen. Derpå havde Helle Thorning dannet en S-SF-regering, som efterfølgende skulle tælle til 90 vedrørende økonomisk-, klima-, værdi- og uddannelsespolitik. Resultatet var blevet det samme eller værre.
Når det alligevel er en fordel at have Radikale med i regeringen, handler det om den lange bane. Om to år når der ikke længere er nogle valgløfter der skal forhindres, men nye problemer der skal løses, er Radikale nødt til at være med i et flertal med S og SF. Til den tid skal alle sider gå på kompromis, hvis regeringen skal overleve. Og i den situation er det alt andet lige bedre at have Radikale inde end ude.

Jørgen Garp abonnent siger:
Følgende duplik sendt til Informations Debat 13/10, håber det bliver bragt, men ellers er det i det mindste her:
SF: R behøver ikke tælle til 90!
Med den holdning Kasper Søby Jensen (KSJ) fra SF lægger for dagen i sit svar til mig 13/10, er det jo ikke underligt, at S og SF fik så uendeligt lidt indflydelse på regeringens økonomiske politik. Faktisk kun den såkaldte kick start af økonomien med sølle 10 mia.kr eller sådan ca. det dobbelte af, hvad VKO ville have gennemført alligevel.
Når man som KSJ er indstillet på at forhandle på en måde, så R alt efter behag kan travalje ud og ind af forhandlingslokalet for at hente ekstern støtte i blå blok, i stedet for at holde døren hermetisk lukket mens der forhandles, ja så skal det jo gå så galt, som det så også gjorde!
Ifølge KSJ så kan R bare åndeligt talt forlade lokalet under forhandlingerne om den økonomiske politik og stille sig ud til blå blok med henvisning til, at S-SF-Ø ikke har flertal uden om R for millionær- og bankskat mm. I næste øjeblik kan R så, igen ifølge KSJ, bare smække døren i til omverdenen (læs VKO) og sige, at nu er det kun os her i lokalet der forhandler værdi-, klima- og uddannelsespolitik, og ellers forlader vi lokalet helt.
Grunden til denne ”alle fire poter i vejret” taktik skulle så ifølge KSJ være nogle helt udokumenterede og luftige forventninger til, at R om to år eller mere skulle være villige til kompromisser om økonomien. Hvorfor i alverden skulle R dog det, når al erfaring siger dem, at de bare kan splitte forhandlingerne op efter behag, og henvise til et alternativt samarbejde med VKO om den økonomiske politik, så klapper S-SF i og samtykker, og R undgår ubehagelige kompromisser?

Lars Hansen siger:
Ja præcis! Sådan er politik. Det ene øjeblik kan 90 mandater i Folketinget vedtage noget. Og det næste øjeblik kan andre 90 mandater vedtage noget andet. Det behøver ikke være de samme 90 mandater, der vedtager det hele.
Jørgen Garp abonnent siger:
Lars Hansen: Det er dog en helt håbløs opfattelse af de 90 mandaters matematik du serverer! Hvis det var sådan virkeligheden artede sig, ja så havde for eks. tilbagetrækningsreform, dagpenpengeforlig(2010) og et utal af andre tiltag aldrig set dagens lys!
En regering binder ligesom tidligere indgåede forlig binder, selv om man inderst inde er imod dem.
Igen ellers ville tilbagetrækningsreformen aldrig blive stemt igennem i dagens folketing, sådan er det.
Lars Hansen: Men egentlig har du jo fat i hjertet på den radikale sjæl.
I R’s egen selvopfattelse, som mennesker der moralsk er hævet højt over andre, ja så søger R hele tiden at omgøre den regel, som selv DF kan finde ud at følge. Nemlig en vis loyalitet overfor ens samarbejdspartnere, også selv om man ikke er i regering, men kun støtteparti, deraf DF’s tilslutning til efterlønsforringelse mm.
Se denne regel om lidt loyalitet overfor dem man samarbejder med og går i regering med, den forsøger R af al magt at omgøre - illoyalitet er selve partiets kendetegn! Et forhold de åbenbart mener at kunne tillade sig, fordi de på forhånd så at sige i egen selvforståelse moralsk allerede er højt hævet over den almindelige “pøbel” af vælgere.
Det forhindrer imidlertid ikke - eller det er snarere en integreret del af deres adfærd - at de belærende og moralistisk fører sig frem som de, der mere end alle andre, er ansvarlige på alle områder, det være sig økonomi, de humanistiske forhold, udlændinge, osv, osv til ulidelighed!
Men sådan lidt almindelig folkelig loyalitetsforståelse, nej det er man sågu for moralsk “fin” til!
Jørgen Garp abonnent siger:
Nej Lars Hansen du tager totalt fejl. Jeg er overhovedet ikke rasende på R. Jeg bryder mig IKKE om partiet, det er korrekt, men deres adfærd er helt forventelig og kun politiske ignoranter bør blive overraskede herover, netop fordi deres politiske ryggesløshed er nøjagtig, som du skriver og åbenbart syntes om, og dig om det.
Problemet er, at S-SF dels kvajede sig især fra efterår 2010 (pointsystemet) og til og med valgkampen og dermed forhindrede plan A, at holde R nede på 5-6% og så tilbyde samarbejde herudfra.
Dels havde S-SF tilsyneladende ikke en plan B for, hvad der skulle ske hvis R voksede, og det delvist skete på bekostning af S-SF.
Dette kan man sige, sådan set ikke overrasker mig, men på den anden side er jeg da lidt skuffet over udfaldet af valget og S-SF’s læggen sig på ryggen med alle fire poter i vejret under regeringsforhandlingerne i stedet for at stå fast, indrømmet!
Og så Lars kan man selvfølgelig ikke som du sætte lighedstegn mellem loyalitet og blokpolitik!
Jørgen Garp abonnent siger:
Lars Hansen: Utålelig nedladende, bedrevidende, belærende med uddeling af karakterbøger til alt og alle. Se herpå kan man kende en ægte radikal.
Andre har ”manglende forståelse for den alvorlige økonomiske”, ” folk må se at blive voksne”, ”mangel på realisme”, ”taberattitude” osv, osv
Alle disse anklager skal som sædvanlig fra radikal side dække over, at man har en agenda, som man følger stenhårdt: Ingen økonomiske indgreb må ramme den højere middelklasses stadig stigende private overforbrug, som er rygraden hos de radikale.
Det kunne så være hvis partiet stod ved dette, men det gør man ikke. Denne helt entydige egeninteresse bliver altid pakket ind i en klæg masse af bedreviden og belærende anmærkninger til alle andre om den nødvendige politik, blot hør ti sekunder på en Margrethe Vestager.
Men den nødvendige politik Lars Hansen er:
- at alle med årlig indkomster over 4-500.000kr skal betale mere til fællesskabet efter en progressiv skatte skala, dvs. betale mere i skat. Det skal denne befolkningsgruppe, fordi disse menneskers stadig voksende privatforbrug øger uligheden, øger statsgælden og smadrer klimaet for vores børn. Pengene skal bruges til en grøn vækst og erhvervspolitik mm.
- at samfundsskabte værdistigninger på fast ejendom beskattes yderligere, til en start skal skattestoppet siden 2001 hastigt elimineres. Og pengene skal IKKE, som R så gerne vil, bruges til lettelse af topskatten for R’s vælgere af højere middelklasse, men til at nedbringe statens gæld og/eller til grønne vækstinitiativer.
- at gennemføre øgede skatter på banker og finansielle transaktioner. Størrelsen af dette skal variere med banker og andre finansielle institutioners uddeling af bonusser og ekstreme lønninger til topchefer mv. Dette skal dels medføre, at samfundet inddrager nogle af omkostningerne ved den økonomiske krise forårsaget af samme bankers uansvarlige økonomiske adfærd, samt hjælpe med til at hive topchefernes snabler op af virksomhedernes kasser, så der bliver råd til flere (grønne) investeringer mv.
Se det ville være en begyndelse på en rigtig ansvarlig økonomisk politik, der yderligere ville have den fordel, at dem der har ansvaret for den økonomiske krise også kommer til at betale for den, i stedet for på ægte R vis at lade de dårligstillede arbejdsløse og nedslidte arbejdere betale for andres overforbrug og grådighed!
Jørgen Garp abonnent siger:
Den med privatforbruget, der øger statsgælden er måske lidt uklart formuleret af mig. Tanken er såmænd blot, at hvis pengene bruges til øget privatforbrug hos de højtlønnede - så sænker det statens gæld marginalt via indtægter fra moms og afgifter - mens en direkte inddragelse i form af øgede skatter markant sænker underfinansieringen på det offentlige budget og dermed statens gæld, som situationen er i dag.
De der “dynamiske effekter” er blot endnu en af de ideologiske forklaringer, som borgerlige økonomer hiver frem forklædt som objektive sandheder, men hvis egentlige formål er, at beskytte over- og højere middelklasses egne interesser, som økonomerne i øvrigt selv tilhører!
En anden tilsvarende er ideologien om, at de højtlønnede arbejder mere, hvis de belønnes med at topskatten sænkes, selv om mange/de fleste højtlønnede slet ingen maximum arbejdstid har og derfor allerede arbejder for meget!, mens de lavtlønnede og dem uden beskæftigelse arbejder mere, hvis de får nogle “tørre tæsk”.
En tredje er ideologien om, at økonomien er en såkaldt ligevægts økonomi, hvor udbuddet skaber sin egen efterspørgsel, hvorfor de totalt overvurderede økonomer blev revet med på røv og albuer, da den økonomiske krise satte ind.
En regulering af banksektoren gerne for mig, hvis det er bedre eller som supplement.
Men her er min vigtige pointe også, at få indført tiltag, der medfører, at de højere funktionærer i både privat og offentlig regi, får trukket deres selvovervurderende og grådige snabler op af virksomheder og offentlige kasser, så midlerne i stedet kan kanaliseres over i grønne investeringer og/eller (igen) nedbringelse af statens gæld!
Lars Hansen siger:
@Jørgen Garp
“Dynamiske effekter” og det, der hedder “incitamentsproblemer” pga. høje satser for dagpenge og kontanthjælp er nu altså ikke kun ideologi men også noget, der kan underbygges via både almindelig adfærdsteori og historiske data.
Der vil altid være stor usikkerhed om, hvor store disse effekter er, men blot at afvise deres eksistens som “ideologi”, det er altså ikke seriøst. Det er snarere et udtryk for, at du ikke ønsker at forholde dig til disse ting, fordi de står i vejen for den politik, som DU af ideologiske grunde gerne vil føre.
Der er en lille smule “hvis det er fakta, benægter jeg fakta” over den holdning, du fremfører her. Nå men ellers tror jeg, at vi er ved at have været vejen rundt, så med dette indlæg vil jeg sige tak for en god debat.
Jørgen Garp abonnent siger:
Nå der at da i det mindste usikkerhed om effekten af de ideologiske tiltag, der normalt fremføres som objektive størrelser, så det kan jeg så tage som en indrømmelse af, at selv nogle radikale kan se, at deres tilgang ikke er udtryk for en objektiv økonomisk nødvendighed, men fuldstændig, som det vi andre indrømmer uden problemer, for ideologisk og interessebetingende forslag til løsning af landets økonomiske og andre problemer. Og derfor selv tak for debatten.

tirsdag den 11. oktober 2011

Åbent brev til S-SF

I let ændret udgave i Information 11/10-2011: Åbent brev til S og SF:
Kære S og SF. 
Det er, for at sige det lige ud og med risiko for at blive beskyldt for at sidde på sidelinjen og spille kloge Åge, helt ubegribeligt, hvorfor I har givet så meget køb på den centrale økonomiske politik ved forhandlingerne med de radikale om regeringsgrundlaget.
Vi S-SF vælgere bliver hele tiden belært om, at man skal kunne tælle til 90, og uden R kunne S-SF og Enhl. ikke klare at tælle til 90. Og at R desuden havde hele blå blok med og bag sig i forhandlingerne om den økonomiske politik, altså langt over 90 mandater, nemlig 104.
Derfor blev den økonomiske politik, med udgangspunkt i V-K’s økonomiske politik generelt, som det hedder, ikke lilla men rendyrket blå.
Men hvis vi S-SF vælgere skal kunne tælle til 90, skal de radikale vel også kunne tælle til 90?
Eller sagt på en anden måde: Hvor kunne R gå hen og få gennemført alt det af deres politik, de har fået i regeringsgrundlaget på de andre afgørende politikområder som værdi-, klima-, miljø- og uddannelsespolitik inklusiv centrale minister poster på områderne?
Svaret er, ingen steder, igen af den simple grund, at der ikke ville kunne etableres 90 mandater bag en sådan politik uden om S-SF og Enhl.
Hvorfor? Fordi det ville have krævet ikke kun V-K-R og Liberal alliances samt et færøsk mandat i alt 82 mandater, men også DF’s 22 mandater, hvilket er komplet usandsynligt, hvis man læser regeringsgrundlaget på disse for R centrale politik områder. Så enkelt er det S og SF udfra Jeres egen logik!
Hvorfor har I så ikke med denne kendsgerning presset R på den økonomiske politik, så I også havde fået væsentlige indrømmelser her? Det har vi, der har stemt på Jer, stadig IKKE fået et blot rimeligt ædrueligt svar på?
Med venlig hilsen
Jørgen Garp
R tæller ikke til 90
Af: Kasper Søby Jensen, SF, Ishøj
13. oktober 2011 kl. 15:22
Jørgen Garp mener 11. oktober at argumentet om, at man skal kunne tælle til 90, også må gælde for de radikale. Men sådan forholder det sig faktisk ikke.
Radikales store sejre ved regeringsdannelsen består i det store hele af ting, de har forhindret i at blive gennemført — øget skat på banker, millionærer og aktier. At forhindre andre i at gennemføre dette, kræver blot, at de andre ikke kan tælle til 90.
Jørgen Garp mener, at de radikale skal kunne tælle til 90 for at gennemføre klima-, værdi- og uddannelsespolitik, og at de derfor havde været afhængige af S og SF.
Problemet er, at havde S og SF gjort det, var Radikale blevet stående uden for regeringen. Derpå havde Helle Thorning dannet en S-SF-regering, som efterfølgende skulle tælle til 90 vedrørende økonomisk-, klima-, værdi- og uddannelsespolitik. Resultatet var blevet det samme eller værre.
Når det alligevel er en fordel at have Radikale med i regeringen, handler det om den lange bane. Om to år når der ikke længere er nogle valgløfter der skal forhindres, men nye problemer der skal løses, er Radikale nødt til at være med i et flertal med S og SF. Til den tid skal alle sider gå på kompromis, hvis regeringen skal overleve. Og i den situation er det alt andet lige bedre at have Radikale inde end ude.

Jørgen Garp abonnent siger:
Følgende duplik sendt til Informations Debat 13/10, håber det bliver bragt, men ellers er det i det mindste her:
SF: R behøver ikke tælle til 90!
Med den holdning Kasper Søby Jensen (KSJ) fra SF lægger for dagen i sit svar til mig 13/10, er det jo ikke underligt, at S og SF fik så uendeligt lidt indflydelse på regeringens økonomiske politik. Faktisk kun den såkaldte kick start af økonomien med sølle 10 mia.kr eller sådan ca. det dobbelte af, hvad VKO ville have gennemført alligevel.
Når man som KSJ er indstillet på at forhandle på en måde, så R alt efter behag kan travalje ud og ind af forhandlingslokalet for at hente ekstern støtte i blå blok, i stedet for at holde døren hermetisk lukket mens der forhandles, ja så skal det jo gå så galt, som det så også gjorde!
Ifølge KSJ så kan R bare åndeligt talt forlade lokalet under forhandlingerne om den økonomiske politik og stille sig ud til blå blok med henvisning til, at S-SF-Ø ikke har flertal uden om R for millionær- og bankskat mm. I næste øjeblik kan R så, igen ifølge KSJ, bare smække døren i til omverdenen (læs VKO) og sige, at nu er det kun os her i lokalet der forhandler værdi-, klima- og uddannelsespolitik, og ellers forlader vi lokalet helt.
Grunden til denne ”alle fire poter i vejret” taktik skulle så ifølge KSJ være nogle helt udokumenterede og luftige forventninger til, at R om to år eller mere skulle være villige til kompromisser om økonomien. Hvorfor i alverden skulle R dog det, når al erfaring siger dem, at de bare kan splitte forhandlingerne op efter behag, og henvise til et alternativt samarbejde med VKO om den økonomiske politik, så klapper S-SF i og samtykker, og R undgår ubehagelige kompromisser?

http://www.garps-verden.com/2012/05/fem-trin-rakettens-katastrofale-og.html
http://www.garps-verden.com/2013/03/els-kortvarige-gyldne-stund.html
http://www.garps-verden.com/2013/09/els-politiske-himmelfart.html




torsdag den 6. oktober 2011

FT Åbningsdebat

Og så følger Mogens Jensen fint op, Løkke er ynkelig i sit spin om boligpakken. Fint at de støtter op sosserne! Og så kommer Jesper Petersen også med et nyt citat fra 03/10-11, der viser, at Venstre ikke vil være med til boligpakken, hvis der er stigning i skatter mv. Hold kæft hvor er Venstre en ynkelig forestilling i denne sag!
Stærk opbakning bag Thorning fra S-SF "mændene". Det kan vi li'!!
Og så kommer Per Clausen på banen og fortsætter med opfølgning på sagen. Altså Løkke er helt færdig i den her spin sag. Godt gået og sådan skal det være, det lover sådan set godt, den her "hjælp" til chefen fra baglandet! Det kan "vi" lide!
01:30 Så kommer Jonas Dahl (SF) også på banen med endnu et citat, der igen, igen dokumenterer Venstres holdning til gennemførelse af boligpakken kombineret med stigning i skatter og afgifter - den er ja korrekt gættet negativ.
Ærgerlig at klokken er så mange, så kun pensionister som mig, har mulighed for at overvære dette streapateaseshow udført af Venstres formand og tidligere statsminister!!
Hold da kæft hvor er det ærgerligt, at klokken er så mange, ellers kunne alle nu levere tudekiks til V og K, der pludselig står og tvivler på, om den nye regering nu vil det brede samarbejde! Piv, piv! Nu sætter jeg Pink Floyd på anlægget, godnat!
02: 30 Det var Pink Floyd's nye remastered udgave af Meddle og A Momentary Lapse Of Reason afspillet på et anlæg i verdensklasse (Stemfoorth/Audiovector) - skaffet af sønnerne - fantastisk musik og lyd!
Og ja så lykkedes det Enhl. ved Per Clausen og Johanne Schmidt-Nielsen at aftvinge statsministeren et løfte om, at fattigdomsydelserne bortfalder med finansloven for 2012! Sådan, hold da kæft, hvor er det rart med folk, der ikke lader sig kyse af karrierer og ministerbiler, men holder fast! Og vi siger tak herfra og så endelig Godnat!

mandag den 3. oktober 2011

SF og FV. (dato ff.)

Nu også SF's ministerudnævnelser. For en udenfor ståenden kunne det godt se ud som om, det eneste der i dag er tilbage fra det salig centralistiske DKP er SF's organisation!
Politiken/Kristian Madsen:" Möger blev ellers vraget af først medlemmerne og siden vælgerne i Københavns omegn og blev i snakken i hjørnerne tilskrevet et stort ansvar for SF’s skuffende valgresultat." Eller er det bare en organisation for vennernes venner og rygklappere?
Information d.d: "Den nye nr. 2 i SF
Den kun 26 årige Thor Möger Pedersen bliver nr. 2 i SF og får plads i regeringens magtfulde koordineringsudvalg." Jamen Pernilles spørgsmål om de 4 i daglig ledelse allerede har udset den næste formand for SF forekommer da helt relevant!

04/10-2011: Hvad skal få folk til at stemme SF fremover, det er den egentlige gåde efter regeringsoplæg og åbningstalen?
Der er INGEN fodaftryk fra SF som ikke kunne have været sat af enten S, RV eller Enhedslisten.
Det gælder Grøn vækst og klimapolitik!
Det gælder Værdi, udlændinge- og socialpolitik!
Det gælder Uddannelse og forskning!
Så er der den økonomiske politik i øvrigt, ja den er skrevet af Lars Løkke og Margrethe Vestager, sådan er det.
Og det eneste man kan satse på her er, at Enhedslisten kan få afsat nogle fingreaftryk på finansloven! Hvis da ikke S-SF og RV kræver den skal vedtages hen over midten!
Derimod kan enhver ”idiot” – inklusiv S-SF og RV’s velaflagte middelklasse vælgere, herunder de strømlinede SF'ere - se, hvorfor man skal give sin stemme til de radikale! De har fået alt på alle 4 områder.
Hvad flertallet af almindelige lønmodtagere i beskæftigelse skal stille op med den økonomiske politik og dermed den ofte afgørende brik for deres stemmeafgivning, ja det er helt uklart, men det bliver næppe SF de vælger!

Med Thor Möger i spidsen for de strømlinede SF’ere ser det ud til:
At S-SF satser alt på at lave en omvendt Fogh.
Foghs kontraktpolitik bestod som bekendt i, at love vælgerne et før et valg, og derefter at sætte hak ud for hvert et punkt, der blev gennemført efter valget.
S-SF derimod ser ud til at have den målsætning for den økonomiske politik, at for hvert punkt de har lovet før valget, skal de kunne sætte hak ud for at droppe det umiddelbart efter valget!

06/10-2011: Det er i øvrigt helt uforståeligt, at Villy Søvndal ikke har kunnet bruge den kapacitet og erfaring Anne Baastrup udgør helt i front på sit/partiets hold. Men det siger sådan set mere om Villys personlige kapacitet og vurderingsevne, at det åbenbart kræver et vist niveau i evnen til rygklapperi for at komme i front på dagens SF hold - eller latterlig offentlig illoyalitet.
Men sådan er det med centralisme og har altid været, det lukker sig om sig selv, lukker omverdenen ude og hører intet andet end egen selvrosende bekræftigelse.
Derfor var SF tidligere et udpræget demokratisk parti også internt, idet dets historiske oprindelse - fra DKP - havde lært partiet på den hårde måde, at en åben demokratisk organisation er forudsætningen for den kritiske selvreflektion, der er så vigtig især for et parti, der vil undgå at blive fanget ind og opslugt af det eksisterende kapitalistiske markedssystem.
Dette interne demokrati kan nok være besværligt, som det eksterne i øvrigt lige så, men det forhindrer netop det, vi ser i SF i dag, et lukket, centralistisk og topstyret foretagende, som derfor begår fatale og gentagende fejl(især siden sagen med Holbergskolen), som man er ude af stand til at indoptage og få rettet op på, netop fordi der ikke foregår en åben og levende, kritisk debat internt i partiet og ud af til mod omverdenen.
Straffen kommer nu, hvor tendensen er magten for magtens egen skyld, medmindre partiet evner, at få genskabt det levende men besværlige demokrati, i stedet for at satse på rockstjerne status og medløberi!

16/10-2011: Thor Mögers svar på kritikken: "Jeg har trådt mine barnesko som SF'er i 10år og på Christiansborg igennem 5 år!" Jamen kære Thor og I andre meget unge SF'ere, hvis ambitioner åbenbart er omvendt proportionale med Jeres livserfaringer, herunder især erhvervserfaringer, det er jo lige præcis det der er problemet, at I tilsyneladende kun har erfaringer fra studier og Christiansborg. Og det er meget lidt at byde på, når man skal regere andre mennesker. Men i virkeligheden er det nok først og fremmest Søvndals ansvar!

SFere kritiserer belønning af Thor Mögerwww.dr.dk
Tidligere medlemmer af Folketinget for SF kritiserer i skarpe vendinger Thor Mögers hurtige opfart i partiet.

søndag den 2. oktober 2011

The Economy Stupid!

Det er selvfølgelig enormt glædeligt, at VKO er smidt på porten!
Nu gælder det imidlertid om fremadrettet IKKE at begå samme fejl som Nyrup og SR regeringen begik i 90'erne på det fordelings politiske område - og her kan man helt rimeligt være nervøs med RV's fremmarch!
Efter Nyrup perioden i 90'erne så den fordelings politiske profil således ud i 2001:
1) Arbejdsløse havde fremgang i reallønnen, fordi de var kommet i arbejde (arbejdsløsheden faldt fra ca. 350.000 til under 150.000 i perioden)
2) Folkepensionisterne havde fået forbedret deres realindkomst rimeligt
3) Den højere middelklasse af især privat ansatte funktionærer havde fået et kraftigt løft i reallønnen mm.
4) Den almindelige LO faglærte og ufaglærte arbejder i beskæftigelse havde ingen reallønsforbedring fået, den var stort set uforandret fra 1993-2001! Så med mindre de havde fast ejendom og kunne belåne den øgede friværdi, som stigningen i ejendomspriser og ændringer i låneformer havde muliggjort, ja så havde denne meget store gruppe intet økonomisk fået ud af SR regeringens politik.
Kombinationen af dette og udlændinge politikkens betydning førte direkte til 2001 katastrofen og 10års VKO dominans, idet de såkaldte blå socialdemokrater og SF'ere (!) valfartede til Venstre og Dansk Folkeparti. OG de er IKKE returneret til Venstresiden i noget imponerende antal her 10 år efter, skal jeg minde om!
S-SF-Enhl.: 1998 godt 46% af stemmerne i 2001 38% og i 2011 under 41%!

Regeringsgrundlaget (dato ff.)

Der er fire ting det nye regeringsgrundlag skal måles på:
Der skal skabes GRØN vækst politik (dvs. inklusiv klima/miljøpolitikken).
Fordelingspolitikken skal genoprettes.
Uddannelse og forskning skal have en kraftig opgradering.
Udlændinge knaster skal ryddes af vejen (dvs. åbenlyse urimeligheder bortset fra 24års regel og tilknytningskrav) og værdipolitikken skal ændres.
Skabes der ikke væsentligt nyt på ALLE fire områder, er det en fiasko for S-SF .

03/10-2011: Søndag 02/10 skrev jeg:
Det er som bekendt uklogt at sælge skindet før bjørnen er skudt, og da djævelen som bekendt er gemt i detaljen, så må vi, der ikke kender grundlaget endnu, vente til i morgen med at dømme.
Der er fire ting det nye regeringsgrundlag skal måles på:
1) Der skal skabes GRØN vækst politik (dvs. inklusiv klima/miljøpolitikken).
2) Fordelingspolitikken skal genoprettes.
3) Uddannelse og forskning skal have en kraftig opgradering.
4) Udlændinge knaster skal ryddes af vejen (dvs. åbenlyse urimeligheder bortset fra 24års regel og tilknytningskrav) og værdi- og socialpolitikken skal ændres.
Skabes der ikke væsentligt nyt på ALLE fire områder, er det en fiasko for S-SF.
Nu har vi set regeringsgrundlaget og uden at botanisere i hvem der har fået hvad og I hvad alle 3 var mere eller mere enige om, og sejrherren derfor kan være svær at udpege, så er min foreløbige vurdering sådan:
Ad 1) bestået
Ad 3) bestået med forbehold for detaljen
Ad 4) bestået
Ad 2) formodentlig IKKE bestået eller meget, meget venligt ”delvist sendt til hjørnespark”.
Minus: Blå tilbagetrækningsreform, blå dagpengereform minus ½år, ingen millionær-, bankskatter og flybillet afgift (Skide værre med boligpakken, et flop i verdensklasse!)
Positivt: Beskæftigelseseffekten af den grønne økonomiske politik og ændringer på kontanthjælp mv..
Uafklaret: Spørgsmålet er indholdet af skattereform med markant nedsættelse af skat på arbejde, SAMTIDIG med at man har gentaget, at boligskatterne ikke må røres.
Hvordan dælen vil man klare det med en acceptabel fordelingspolitisk profil for faglærte og ufaglærte arbejdere??
Konklusion: Man risikerer her samme fatale fejl som Nyrups SR regeringer i 90’erne!
Se: Nedenstående link under Artikler og debat.
samt nedenfor søndag 2/10: The Economy stupid!

Dagen derpå 04/10-2011: tilføjelser til Regeringsgrundlaget:
2) Boligskatten er nu kun fredet i en FV periode. Det er trods alt et lille plus.
3) Uddannelse og forskning: den lovede efteruddannelse af 40.000 ufaglærte er droppet efter RV ønske! Gør punktet bestået med stærkt forbehold.
4) Udlændinge, værdi- og socilpolitik. Punktet er bestået!

lørdag den 1. oktober 2011

Sass sagen og personfnidder.

A pro pos personfnidder i dagens politik, mener Peter Mogensen i dagens Politiken: "Politikernes rolle er i stigende grad – i en tid med stadig færre faste normer, som vi kan tage pejling efter – at udgøre det moralske anker for, hvordan vi skal opføre os over for hinanden. Sass Larsens adfærd har gjort ham ubrugelig i denne sammenhæng og dermed til et problem for ikke alene S, men også for demokratiet som sådan."
AF JØRGEN GARP 11:33 1. OKT
Det virkeligt ødelæggende for demokratiet er ikke folk som Sass Larsen, men folk som Peter Mogensen.
At politikerne personligt gennem deres adfærd mv. skal udgøre det moralske anker for, hvordan vi skal opføre os overfor hinanden, i stedet for gennem deres politik, at vise hvad ordentlig adfærd er for en størrelse, det er direkte demokrati undergravende virksomhed. Det leder frem til at politikken bliver styret af den rendyrkede moralisme, som allerede tydeligt ses i dag, såvel i Løkkes bilagssag, Thornings skattesag og nu Sass Larsens rockersag.
Medens en statsminister der fører landet ud i en ulovlig krig på en løgnehistorie med ufattelige lidelser til følge, det kører stort set upåagtet igennem, og manden ender med "kors og bånd og stjerner på"!
At det forholder sig sådan skyldes bl.a. overfladiske kommentatorer som PM, der vel egentlig mener Sass er et problem, fordi han ikke tilhører og opfører sig som Vestager og Mogensens café latte segment af befolkningen!

Så fik vi sat det på plads selv for de politiske tranlamper:
Helle Thorning har tavshedspligt i Sass-sag
01. okt. 2011 11.45 Indland Opdat.: 01. okt. 2011 11.51
Selv om retsordfører Søren Espersen fra Dansk Folkeparti har lovet at jagte Helle Thorning-Schmidt (S) for et klart svar på, hvorfor Henrik Sass Larsen ikke bliver landets nye finansminister, så kan det ikke lade sig gøre.
Det siger tidligere operative chef hos Politiets Efterretningstjeneste Hans Jørgen Bonnichsen.
- Det her er nogle ting, der skal holdes strengt, strengt fortroligt. Det er Henrik Sass Larsen alene, der kan bestemme, hvor langt han vil eksponere sin egen personsag, siger Hans Jørgen Bonnichsen.
Det gælder både anstændighedsmæssigt, men også i almindelig omgang med klassificeret informationer. Det vil en krænkelse af tavshedspligten, siger han.

Og så faldt Espersen ned på jorden igen efter et døgns lufttur iflg. BT d.d.: "Men Helle Thorning-Schmidt behøver ikke gå i detaljer om Sass, for at slippe for at have Espersen på nakken.
- Jeg beder ikke om, at Helle Thorning-Schmidt blotlægger hele Henrik Sass' privatliv og bryder sin tavshedspligt. Men jeg vil have hende til at fortælle, at der er andre og vigtigere grunde til, at han ikke kan blive minister end en kop kaffe med en rocker, siger han."