tirsdag den 11. oktober 2011

Åbent brev til S-SF

I let ændret udgave i Information 11/10-2011: Åbent brev til S og SF:
Kære S og SF. 
Det er, for at sige det lige ud og med risiko for at blive beskyldt for at sidde på sidelinjen og spille kloge Åge, helt ubegribeligt, hvorfor I har givet så meget køb på den centrale økonomiske politik ved forhandlingerne med de radikale om regeringsgrundlaget.
Vi S-SF vælgere bliver hele tiden belært om, at man skal kunne tælle til 90, og uden R kunne S-SF og Enhl. ikke klare at tælle til 90. Og at R desuden havde hele blå blok med og bag sig i forhandlingerne om den økonomiske politik, altså langt over 90 mandater, nemlig 104.
Derfor blev den økonomiske politik, med udgangspunkt i V-K’s økonomiske politik generelt, som det hedder, ikke lilla men rendyrket blå.
Men hvis vi S-SF vælgere skal kunne tælle til 90, skal de radikale vel også kunne tælle til 90?
Eller sagt på en anden måde: Hvor kunne R gå hen og få gennemført alt det af deres politik, de har fået i regeringsgrundlaget på de andre afgørende politikområder som værdi-, klima-, miljø- og uddannelsespolitik inklusiv centrale minister poster på områderne?
Svaret er, ingen steder, igen af den simple grund, at der ikke ville kunne etableres 90 mandater bag en sådan politik uden om S-SF og Enhl.
Hvorfor? Fordi det ville have krævet ikke kun V-K-R og Liberal alliances samt et færøsk mandat i alt 82 mandater, men også DF’s 22 mandater, hvilket er komplet usandsynligt, hvis man læser regeringsgrundlaget på disse for R centrale politik områder. Så enkelt er det S og SF udfra Jeres egen logik!
Hvorfor har I så ikke med denne kendsgerning presset R på den økonomiske politik, så I også havde fået væsentlige indrømmelser her? Det har vi, der har stemt på Jer, stadig IKKE fået et blot rimeligt ædrueligt svar på?
Med venlig hilsen
Jørgen Garp
R tæller ikke til 90
Af: Kasper Søby Jensen, SF, Ishøj
13. oktober 2011 kl. 15:22
Jørgen Garp mener 11. oktober at argumentet om, at man skal kunne tælle til 90, også må gælde for de radikale. Men sådan forholder det sig faktisk ikke.
Radikales store sejre ved regeringsdannelsen består i det store hele af ting, de har forhindret i at blive gennemført — øget skat på banker, millionærer og aktier. At forhindre andre i at gennemføre dette, kræver blot, at de andre ikke kan tælle til 90.
Jørgen Garp mener, at de radikale skal kunne tælle til 90 for at gennemføre klima-, værdi- og uddannelsespolitik, og at de derfor havde været afhængige af S og SF.
Problemet er, at havde S og SF gjort det, var Radikale blevet stående uden for regeringen. Derpå havde Helle Thorning dannet en S-SF-regering, som efterfølgende skulle tælle til 90 vedrørende økonomisk-, klima-, værdi- og uddannelsespolitik. Resultatet var blevet det samme eller værre.
Når det alligevel er en fordel at have Radikale med i regeringen, handler det om den lange bane. Om to år når der ikke længere er nogle valgløfter der skal forhindres, men nye problemer der skal løses, er Radikale nødt til at være med i et flertal med S og SF. Til den tid skal alle sider gå på kompromis, hvis regeringen skal overleve. Og i den situation er det alt andet lige bedre at have Radikale inde end ude.

Jørgen Garp abonnent siger:
Følgende duplik sendt til Informations Debat 13/10, håber det bliver bragt, men ellers er det i det mindste her:
SF: R behøver ikke tælle til 90!
Med den holdning Kasper Søby Jensen (KSJ) fra SF lægger for dagen i sit svar til mig 13/10, er det jo ikke underligt, at S og SF fik så uendeligt lidt indflydelse på regeringens økonomiske politik. Faktisk kun den såkaldte kick start af økonomien med sølle 10 mia.kr eller sådan ca. det dobbelte af, hvad VKO ville have gennemført alligevel.
Når man som KSJ er indstillet på at forhandle på en måde, så R alt efter behag kan travalje ud og ind af forhandlingslokalet for at hente ekstern støtte i blå blok, i stedet for at holde døren hermetisk lukket mens der forhandles, ja så skal det jo gå så galt, som det så også gjorde!
Ifølge KSJ så kan R bare åndeligt talt forlade lokalet under forhandlingerne om den økonomiske politik og stille sig ud til blå blok med henvisning til, at S-SF-Ø ikke har flertal uden om R for millionær- og bankskat mm. I næste øjeblik kan R så, igen ifølge KSJ, bare smække døren i til omverdenen (læs VKO) og sige, at nu er det kun os her i lokalet der forhandler værdi-, klima- og uddannelsespolitik, og ellers forlader vi lokalet helt.
Grunden til denne ”alle fire poter i vejret” taktik skulle så ifølge KSJ være nogle helt udokumenterede og luftige forventninger til, at R om to år eller mere skulle være villige til kompromisser om økonomien. Hvorfor i alverden skulle R dog det, når al erfaring siger dem, at de bare kan splitte forhandlingerne op efter behag, og henvise til et alternativt samarbejde med VKO om den økonomiske politik, så klapper S-SF i og samtykker, og R undgår ubehagelige kompromisser?

http://www.garps-verden.com/2012/05/fem-trin-rakettens-katastrofale-og.html
http://www.garps-verden.com/2013/03/els-kortvarige-gyldne-stund.html
http://www.garps-verden.com/2013/09/els-politiske-himmelfart.html




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.