fredag den 24. marts 2017

Mellem to stole igen!

Nedenstående indeholder dels et indlæg i det hedengangne Aktuelt fra nærmest præcis 16år siden om Nyrup regeringernes politik i 90'erne samt en opdatering oktober 2011 i forbindelse med resultatet af S-SF-Rv regeringsforhandlingerne i det Sorte tårn.

Det der mangler i denne beskrivelse er tredje fase i udviklingen af Socialdemokratisk politik og svar på den neoliberalistiske politiks indtog i 80'erne, som fra 90'erne og indtil nu har bestået i en accelererende borgerlig Rv tilpasningspolitik med ringe selvstændig retning og indhold, tydeligst under Thorning regeringerne.

Den ny fase under Mette Frederiksen er IKKE kendetegnet ved et opgør med neoliberalistisk politik, men derimod ved endnu en omgang tilpasningspolitik. Denne gang til DF og den højrenationalistisk dominerende politik siden 00'erne med 'lov og orden' overfor underklassen samt benhård udlændingepolitik med klare xenofobiske og racistiske overtoner!

Det permanente træk ved Socialdemokratisk politik siden 90'erne er således tilpasning til andres politik uden selvstændig retning og mål.

Kommentar: 04/10-2011: Det ser ud til at S-SF med det nye regeringsgrundlag er klar til at gentage nedenfor beskrevne fatale fejltagelser ved helt at give efter for R's blå økonomiske politik, nu tilsyneladende som ren farce (!) ved at kombinere dette med S løftebruds fadæsen fra 1998 blot i pluralis!. Derfor er det vigtigt at gentage denne artikel til skræk og advarsel:

Artikel bragt i det hedengangne Aktuelt 26/03-2001: Jørgen Garp, cand.mag samfundsfag/historie:
Det dobbelte lefleri.
I sin analyse af ”Nyrups troløse kernevælgere”(22/3-01) mangler Lars Olsen at gøre opmærksom på endnu et afgørende forhold i den Socialdemokratiske vælger krise:
At det ikke er lykkedes partiet, som erstatning for de arbejdervælgere man har skubbet fra sig, på den anden side at tiltrække nok af de middelklasse vælgere, som den førte politik siden 93 især har været målrettet mod.
Årsagen er især, at middelklasse vælgerne blot har opfattet knæfaldet for en skæv fordelingspolitik, stramninger på arbejdsmarkeds- og socialpolitikken samt udlicitering og privatisering på de offentlige velfærdsområder kombineret med satsning på udvidet privatforbrug i stedet for offentligt ditto, som udtryk for leflen for borgerlige værdier og vælgere og ikke som udtryk for en selvskabt troværdig politisk linie.
Socialdemokratiets har således begået den klassiske fejl, at sætte sig mellem to stole. Dels ved nævnte tilpasning til borgerlig politik på klassiske Socialdemokratiske politik områder. Og dels ved kompensatorisk og nødtvungent at foretage stramninger på rets- og integrationspolitikken, som, Lars Olsen rigtig bemærker, derfor opfattes som leflen for kernevælgerne og ikke som partiets egen planlagte politik.
Det er da også en kendsgerning, at Socialdemokratisk ledede regeringer sagtens tidligere har kunnet komme af sted med at føre en blød linie på lov og orden og lignende områder, selv om det har været klart, at det ikke udpræget var arbejdervælgernes kop te. Men det affandt disse sig med, fordi de fik noget andet, som opvejede denne ”blødsødne” linie. Dette andet er nu forsvundet med tilpasningen til borgerlig fordelingspolitik mv. og en latent utilfredshed er så sprunget ud i fuldt flor.
Men den forstærkes unægtelig af, at man på indvandre- og flygtningeområdet har begået samme fadæse som på EU-området. Hvor man hvad EU angår først forsøgte at bilde vælgerne ind, at det kun handlede om flæskepriser for siden at acceptere den politiske union, så har man på udlændinge området meget længe beroliget med, at det kun var meget få, og i procent et helt ubetydeligt antal udlændinge, der ville opnå permanent opholdstilladelse i Danmark, for så pludselig at proklamere for den undrende befolkning, at Danmark skam nu er et multietnisk samfund med en pæn og permanent voksende procentdel udlændinge i blandt sig. Den slags får man, heldigvis kan man sige, i begge de nævnte tilfælde ”bank” for.
Hertil kommer selvfølgelig også, at det overhovedet ikke har været til at se forskel på Socialdemokratisk og borgerlig EU-, udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Så alt i alt truer et regeringsskifte, medmindre det utrolige skulle ske, at det lykkes Socialdemokratiet, at vikle sig ud af det spind af modsætningsfyldt utroværdighed, som får vælgerne til at flygte i alle retninger . Og især i den borgerlige retning, fordi venstresiden er fanget af præcist de samme modsætninger og det samme lefleri for den, slet ikke antalsmæssigt, men i den mediestyrede offentlighed altdominerende (højere) middelklasse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.