tirsdag den 22. november 2011

Om at finde et hår i suppen!

VKOs ageren fortsætter ufortrødent her efter valget tilsyneladende i et forsøg på, godt hjulpet af medierne, at få reduceret dansk politik til en underafdeling af den amerikanske Tea-party bevægelse.
Blokkens politiske hovedprioriteringer var som bekendt gennem 10år, udover forstås at køre landets økonomi i sænk, stigmatisere og forfølge dele af landets befolkning samt udkæmpe krige i fjerne egne, at diskutere og lovgive om kamphunde, småknive, burkaer, trørklæder, grænsebomme og tilsvarende essentielle politiske problemer!
Helt i forlængelse af denne vigtige prioritering satser VKO nu med Venstre i spidsen anført af Pinden hele butikken på, at få gennem trævlet begivenheder der ligger 20 år tilbage i tiden ned til mindste detalje.
Resultatet er foreløbigt, at et helt afgørende spørgsmål stilles til afklaring i 3 nyhedsudsendelser på landsdækkende TV, i dagens TV tid kun overgået af kronprinseparrets royale besøg i Australien:
Gik Ole Sohn straks i gang med at afvikle overfaktureringen fra DKPs trykkeri til Sovjet, da han havde vundet opgøret i partiet for over 20 år siden, eller pas nu på – det store og afgørende issue – afviklede han først butikken over et ½ års tid godt og vel endda?
Eller, eller hold nu fast, har Ole Sohn i 2010 ment, da han sagde, at han straks afviklede den fordækte kapitaltilførsel fra Sovjet til fremme af paradiset på den gode danske muld, at han straks gik i gang med at afvikle sagen på god reformistisk vis på et ½års tid eller så, eller har han ment, at det skete som en ægte revolutionær storm på Vinterpaladset, i et hug så at sige?
Altså var manden ude og pisse eller var han ikke, inden han fik afviklet støttekronerne fra kammersjukkerne i SUKP for 20 år siden?
Eller da det gælder om, for at tilfredsstille Venstre, Pinden og medierne, at være helt præcis, for ikke at blive beskyldt for letsindig omgang med sandheden, sagde Ole Sohn i 2010 til TV2, at han lige var ude for at pisse inden han startede oprydningen for 20år siden eller sagde han, at han havde holdt sig, til han havde fået ryddet op?
Se det er et afgørende spørgsmål at få afklaret her, hvor VKO har pantsat landet i bundløs gæld til den internationale finanskapital og agter at fortsætte med ufinancierede skattelettelser bare i massivt større omfang applauderet af Vestagers radikalt liberalistiske bande!
Ja, Hejsa hvor det går her i Klodshans’ hjemland!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.