onsdag den 9. november 2011

SFs skæbne!

En god SF veninde skrev til mig i forbindelse med fremkomsten og debatten om ”Første udkast til nyt principprogram for SF”:
”Jeg fatter ikke, at man ikke kan adskille den nuværende situation som regeringsparti fra forpligtigelsen til at anvise en visionær vej. Hele udkastet til principprogram er gennemsyret af, at SF ikke kan anvise alternativer – og ikke ønsker at gå videre end at styre ”markedet”.
Mit svar var og er: De folk fra det såkaldt nye SF har IKKE nogen visionær vej overhovedet, de aner ikke hvad du (og andre) taler om!
Den visionære vej forsvandt gradvist i og med det ikke lykkedes at sandsynliggøre, at den vej kunne gennemføres i virkelighedens verden eller i det mindste påbegyndes - for eks. via det arbejderflertal der var 80'er vejen og/eller via et gennemdiskuteret reformflertal (med R!), som der også blev talt om tidligere, men aldrig udformet.
Når forbindelsen mellem kortsigtet (folketingspolitik) og langsigtet politik kappes over, ja så sker der nærmest som ved en naturlov og med usvigelig sikkerhed det, der nu er sket, at det langsigtede fader ud og til sidst forsvinder som "socialistiske sigtelinier.... der kan ende med at være en reformeret markedsøkonomi, eller socialisme eller noget helt tredje.” " (Thor Möger Pedersen 30/05 i Information), for så til sidst at blive identisk med kortsigtet pragmatisk (socialdemokratisk) politik.
Sidste boost var principprogrammet fra 2003, som er rigtig godt! Men det svarer til, at samtidig med at metal(kobber) tog over fra flinten i slutningen af stenalderen, der lavede man de flotteste flinte redskaber og våben, som nogensinde var set! Og så var det slut!
Det er SF's skæbne i en nøddeskal, desværre!
Og på den måde er SF selvfølgelig ikke hævet over, hvad der er sket for mange andre "revolutionære" partier og bevægelser! Der gives ingen fribilletter her, heller ikke til velmenende og flinke mennesker/partier/bevægelser!
Kære Jørgen
Selv om faren for at du kalder mig naiv eller velmenende er snublende nær, så vil jeg alligevel vove den påstand, at det er muligt og også nødvendigt at ”gå på to ben”. Samtidig med, at der skal være sammenhæng mellem det man gør (som parti) og det man sigter imod (også selv om der naturligvis indgås kompromisser), så er det af et partis partiprogram man kan se det langsigtede mål. Det er ingen naturlov, som du siger, at det langsigtede mål forsvinder.
At være velmenende er ikke det samme som at være naiv, som jeg ser det.
Og selvfølgelig skal man gå på to ben, det er jo "vores børnelærdom", men pointen er, at de to ben gerne skulle være forbundne ellers går det galt. Det, at skabe denne forbindelse - er samtidig efter min opfattelse det sværeste overhovedet i politik for partier, bevægelser osv, der vil forandre samfundet demokratisk og i virkelighedens verden.
Det er jo IKKE fordi alle de andre (mennesker, partier og socialdemokrater osv), der også ville forandre samfundet på demokratisk vis men snublede som nu SF, er eller var idioter eller dårlige mennesker osv., det var/er fordi det er forbandet svært (måske umuligt!?).
Men i SF har man, som jeg ser det, forlængst opgivet at bruge kræfterne på dette svære link mellem "de to ben", - det skete efter min mening allerede i 90'erne - hvorfor de to ben en tid kunne leve hvert sit liv - den daglige politik i folketing mv, sit liv, og partilivet og udemærket programskrivning sit liv.
Men - og her kommer "naturloven" ind - på et tidspunkt ophører det langsigtede med at fungere eller rettere det tilpasses den pragmatiske "her og nu" politik, fordi de kapitalistiske integrations mekanismer er så stærke, som de nu engang er!
At have et flot og radikalt socialistisk principprogram uden kobling af kort og langsigtet politik, ja det kunne DKP og lignende partier tillade sig og holde fast i, fordi det kortsigtede kun var forberedelse til det store "snuptags" brag, "stormen på Vinterpaladset" eller lignende.
Demokratisk samfundsforandrende partier som SF og lignende partier kan IKKE tillade sig den luksus, som SF har gjort, at stort set ignorere koblingen mellem det kort- og langsigtede gennem snart mange år - så ender det uvægerligt med "sigtelinjer.... der kan ende med at blive en reformeret markedsøkonomi, eller socialisme eller noget helt tredje.”, som Thor formulerede det!
Det bliver i øvrigt kun en "naturlov", hvis man forsømmer arbejdet/projektet med at linke de to dele sammen. Det gjorde SF fra 90'erne grundet manglende focus på problemet samt fløj splittelsen, herunder splittelsen omkring EU, der gik på tværs af de gængse fløje, men især det forhold, at det aldrig lykkedes den socialistiske fløj, at få flertal i folketingsgruppen.
Men det hang igen sammen med det manglende focus på problemet også hos "venstrefløjen" i partiet, herunder en seriøs accept af at undersøge S-SF-R muligheden og især at opstille grænser, betingelser og brudflader for et sådant overgangs alternativ til arbejderflertallet grundet de parlamentariske forhold!
Her ærgrer det mig, at jeg ikke selv tog tyren ved hornene så at sige i stedet for bare hele tiden i skrift og tale at baske til Steen gruppen for at presse dem til at opstille projektet, hvad de aldrig gjorde - formodentlig også fordi de ikke var i stand til det! - men sådan er det! Spildt mælk osv.!
Nu blev SF i 90'erne stort set bare parlamentarisk halehæng til SR regeringen mv.
Man kan så på den anden side af den nuværende "elendighed" se, hvad det betyder at kaste sig ud i sådan et projekt uden en meget grundig politisk taktisk forberedelse, herunder at have en plan B for eks., når det nu viser sig, at plan A - at banke R og El ned i "naturlig størrelse" -, så de bare kunne støtte projektet herfra, mislykkedes! (Især igen grundet egne S-SF fejl især fra efterår 2010!)
Og nu, ja for indeværende ser det meget svært ud - selv her i bagklogskabens klare lys! -, toget ser ud til at være kørt - for denne gang, men historien ruller som bekendt videre, så det er bare at ønske fremtiden bedre held næst gang!
http://www.information.dk/284381

SF omfavner markedsøkonomien og militæret
www.information.dk
I et udkast til et nyt SF-principprogram er 'revolutionen' renset væk, og det samme er både klassekampen og opgøret med kapitalismen. Baglandet er bekymret for, at man bliver et socialdemokrati II

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.