tirsdag den 6. december 2011

Venstres skattesag!

I går eftermiddag 05/12 kl. 14 ville Løkke Rasmussen slet ikke svare på – efter sigende blev der spurgt ind til dette hele 16 gange - om der i Venstre eller Regeringen var holdt møder om Thornings skattesag.
Fra i går aftes i DR1 og TV2, men især i dag prøver Lars Løkke åbenbart at drukne sagen i møder, som alle er så selvfølgelige, som møderne ude i de danske hjem omkring kaffebordene!
Selvfølgelig har der nu – ifølge Løkke Rasmussen - været snakket om og holdt møder om Thornings skattesag eller sagen er indgået i møder i Vestre internt og mellem parti og ministre, mellem ministre og mellem ministre og deres spindoktorer og mellem spindoktorer osv. Og selvfølgelig er der intet odiøst heri sagde Løkke medmindre lige så selvfølgeligt, der var begået ulovligheder i form af planlægning af magtmisbrug eller ulovlig lækage.
Dette fremgik tydeligt af interviews med Lars Løkke efter Venstres pressemøde i dag 06/12, der så i øvrigt blev behørigt indpakket i politisk hints til sammenhængen mellem Thornings private skatteforhold og ønsket om indførelse af millionærskat mm., og at denne skattesag jo som bekendt havde uhyre stor offentlig bevågenhed i 2010 – rejst af BT – nej det nævnte Løkke selvfølgelig ikke og heller ikke noget om, hvordan BT dengang havde fået adgang til Thornings private skatteforhold? Det er jo nu åbenbart gået helt i glemme bogen hos alle eller..?
I hele dette sammensurium eller cover up om man vil, så det ud til, at selv journalisterne er ved at miste focus/overblik. I hvert fald var der ingen der hold fast i - hvad en enkelt journalist berørte kort – det helt afgørende i, hvad disse møder indeholdt eller helt præcist, hvilket materiale indgik i eller var baggrundsmateriale for diverse møder?
Helt konkret, det er måske i sig selv helt ok at Troels Lund Poulsens spindoktor Peter Arnfeldt holder møder med statsministerens pressechef Michael Børsting om det politiske i Thornings skattesag. Men, og det er det helt centrale, det er IKKE i orden, hvis der i disse møder har indgået skattemateriale, dvs. skat Københavns afgørelse i Thornings skattesag hverken direkte eller indirekte, dvs. som baggrund!
Jeg skal minde om, at starten på sagen efter lækken lige før valget var spørgsmål til tidligere skatteminister Peter Christiansen og hans spindoktor samt tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen og hans spindoktor Peter Arnfeldt, om disse havde set eller var i besiddelse af Skat Kbh.’s afgørelse i Helle Thornings skattesag. Christiansen og hans spindoktor meldte hurtigt ud, at det havde de ikke, mens Lund Poulsen og Arenfeldt smuttede og/eller nægtede at svare på spørgsmålet. Selvfølgelig fordi det ikke var legalt, hvis de havde fået adgang til denne private sags afgørelse mellem Thorning og Skat Kbh.!
Derfor er møder hvor denne afgørelse indgår direkte eller indirekte i møder mv. i Venstre og/eller hvor ministre i den tidligere regering og deres spindoktorer deltager slet ikke i orden Løkke Rasmussen!
Dette er værd og holde meget godt fast i inden kaos og/eller cover up tager over i denne betændte sag.
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/12/06/135250.htm?rss=true


Løkke: Ikke odiøst at tale om skattesagwww.dr.dk
En afslappet Lars Løkke Rasmussen sagde i dag til joúrnalister, at det intet odiøst er i at tale om Thornings skattesag, når bare loven holdes

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.