Men præmissen for hele din argumentation er derimod
ældgammel og helt utidssvarende: At ” vores samfund er ved at segne under
vægten af udgifter til den velfærd, befolkningen er forvænt med.”
Med avisens øvrige stof in mente, er det rent ud sagt
forbløffende, at det slet ikke falder dig ind, at det egentlige problem er: At
vores samfund og klode er ved at segne under vægten af det PRIVATE overforbrug,
du og jeg er blevet forvænt med.
Og at det alternative og det virkelig nye svar derfor er: At
du og jeg skærer ned på vores stærkt miljø belastende flyrejser, bilkørsel og
anden forurenende transport, vores overforbrug af hårde hvidevare og andet
miljø belastende materielt forbrug samt rødvin og andet af vores PRIVATE
overforbrug, så der også fremover bliver råd til pasning af vores børn og
ældre, uddannelse til vores børn samt forskning og sundhed.
Dette har desuden den ubestridelige sidegevinst, at det
belaster miljøet og jordens ressourcer langt mindre end dit og mit private
overforbrug, og at det sådan etisk set vel også må siges at være ret selv
tilfredsstillende, at kunne bekæmpe sit forvænte og umættelige overforbrug, når
det nu er nødvendigt af hensyn til ens børn og børnebørn!?