lørdag den 22. december 2012

Tesfaye's verden og en kopi heraf!

Mattias Tesfaye: "Jeg frygter, at rød blok får ti år i mørket ... igen."
Du har helt ret Mattias, det er vi såmænd mange der frygter. Og det bliver ikke mindre af, at folk som dig overhovedet ikke vil tage et ansvar for egne handlinger, men ynkeligt gemmer sig bag andres uden i øvrigt at anvise andre løsninger - læs S-SF-EL's fejlagtige håndtering af udlændingespørgsmålet i 90'erne, anført af ja R igen, som nu på økonomiområdet!
For hvem er det, der har fået S-SF andelen af stemmerne reduceret fra det allerede lave niveau på 34% ved FV 2011 til nu omkring 25%. Jamen Mattias det er sket "på din vagt", som det hedder, det er dig og dine, der har bragt det dertil. "Sådan er det bare" for nu at citere en af dine allierede i kampen for at bringe S-SF ned på et historisk lavt tilslutnings niveau blandt såvel arbejdere, som ja snart sagt enhver samfunds-gruppe eller klasse!
Tag nu medansvar for dette Mattias og start derfra, det ville klæde dig og så Glædelig jul og et bedre Nytår end det gamle med dets politiske løftebrud og forræderi mod arbejderklassen!


Tesfaye: Venstrefløjen svigter arbejderne
Den frafaldne næstformand i SF, Mattias Tesfaye, efterlyser en tredje vej for Danmark.

I TV2 News d.d. uddyber Tesfaye sin kritik af venstrefløjens "kartoffelrækkesocialister", som nu igen iflg. Tesfaye har overtaget SF, samtidig med han ivrigt forsvarer regeringens politik, herunder den berygtede skattereform, der som bekendt, og helt åbenlyst accepteret af Tesfaye, tager fra de fattigste udenfor arbejdsmarkedet og giver lidt til det arbejdende folk og meget til den højere middelklasse og overklassen.
Tesfaye forsvarer dette med, at man jo ikke kan tage det hele fra A.P. Møller, og at Carina-eksemplet viste, at der var for lille forskel mellem passiv forsørgelse og hårdtarbejdende lavtlønnede.
Jeg har tidligere beskrevet det kvasi-facistoide i denne tankegang, med at lære de næst-dårligst stillede arbejdere at sparke nedad og krybe opad, men skal blot henvise til dette:
http://www.garps-verden.com/2012/03/det-neoliberalistiske-asociale-skre-og.html
Det yderligere 'ulækre' i Tesfayes fremfærd fremkommer ved, at han udover udlændingespørgsmålet fra 90'erne nu også bruger Carina eksemplet til at frikende sig selv for ansvaret for de elendige meningsmålinger for regeringen og SF, jo for arbejderne skulle iflg. vores arbejderromantiker været blevet så vrede over Carina-sagen, at de vupti sprang over til Løkke.
Dermed får Tesfaye endnu engang bekvemt frikendt sig selv og sin regering for alle dens løftebrud og den løgnagtige fremfærd overfor Løkke og den tidligere regering før og under valkampen. Hvorefter de videre fører mandens økonomiske politik nærmest til punkt og prikke. Ikke at man skal have ondt af Løkke og VKO af den grund, slet ikke, men man forstår mandens galde over dette helt hen til besindelsen i forbindelse med skatte forhandlingerne, hvor han så blev tvunget til 'at bide til bolle' til sidst.
Men sagen er den, at hovedgrunden til vælgerflugten fra S-SF ikke er Carina-sagen, men er den åbenlyse, at S-SF vælgerne gerne ville have en anden økonomisk politik, nemlig den S-SF gik til valg på og lovede vælgerne. Men da de så fik den samme politik som Løkke leverede, så resonerede de formodentlig i en blanding af skuffelse og raseri over løftebruddene, at så kunne man lige så godt tage Løkke, der var jo ikke noget alternativ, hvis man ikke ville have med EL at gøre, og samtidig ville straffe S-SF for løftebrud mm. En betydelig del af de tidligere S-SF'ere er så i øvrigt gået til det eneste andet alternativ EL.
Denne udvikling som også svarer til udviklingen i meningsmålingerne, der jo først virkelig tager fart i foråret 2012 og især med skattereformen i forsommeren og dermed længe efter Tesfayes 'prügelknabe' Carina-sagen!
http://www.garps-verden.com/2012/04/aftalt-spil-klamt-og-falskt.html
http://www.garps-verden.com/2012/08/els-to-aktuelle-hovedproblemer.html
se desuden om S's to tidligere vælgerfadæser vedrørende EU- og udlændingepolitikken:
http://www.garps-verden.com/2011/10/mellem-to-stole-2603-3002.html

Og kopien!


Det er Tesfaye, der svigter SF
To folketingskandidater for SF anklager Mattias Tesfaye for at svigte SF.

Svigte SF, hvordan skulle det kunne lade sig gøre? Det giver jo ingen mening, at beskylde nogen for at svigte et parti, der så åbenlyst har svigtet sig selv politisk i enhver forstand!
Jo hedder det nu, fra de to 'moderne' SF'ere, der effektfuldt (?) beskylder Tesfaye " for at skide i egen rede", (svigter argumenterne, så råb højere, som SF's første formand Axel Larsen engang sagde, uden at kende nutidens såkaldte SF'ere), for politisk har SF overhovedet ikke ændret sig formandsskifte eller ej, men står stadig last og brast - nu i regering - med S-R’s udbudsøkonomiske, nyliberalistiske politik ’all over’.
Derimod, hedder det, er partiet ved at ændre sig organisatorisk, så medlemmerne fremover inddrages mere og får mere indflydelse på, ja på hvad? Det er så åbenbart ikke på partiets politik, for den ligger jo helt fast ifølge vores Tesfaye kritikere ik’?
Politikken skal tilsyneladende ikke ændres en tøddel, så hvad skal dette til socialdemokrater degenererede partis medlemmer så inddrages til, andet end til at klappe deres politisk hæle sammen og applaudere partiets transformation og ’nye’ socialdemokratiske politiske projekt?
Meningen er åbenbart bare den enkle, at SF’ere fremover kan sidde selvfede og –gode, som deres borgerlige pendant R, og overbevise sig selv om, at de skam ikke er socialdemokrater, men noget meget ’finere’ og ’bedre’ både menneskeligt og i hvert fald politisk. Hvor ynkeligt kan det blive, fristes man til at spørge?
Nej, men det er helt forkert, hedder det indigneret, SF er i dag stærkt imod, sin politiske legitimering, her ved venstres ’Claus Hjorts højrepopulisme politik med tyske lønninger og svenske skatter’!
Ak ja går det imidlertid politisk som hidtil med SF, som med S, så går der ikke lang tid før, de også har forladt denne politiske skanse, som de tidligere har forladt alle andre skanser, i det evindelige og ynkelige tilbagetog fra de liberalistiske ’panserkolonner’:
Privatiseringer og udliciteringer, hvor grænsen først gik ved TDC, så rengøring, så ved ældre omsorg og så ved …ja ingenting, så ved forsvar for efterløn og mod forringet dagpenge dækning og optjening, så velfærd frem for skattelettelser, som blev til skattelettelser til de rigeste betalt af kontanthjælpsmodtagere og så ....i en uendelighed!
For slet, slet ikke i fuld overensstemmelse med og forlængelse heraf at tale om nedlæggelsen af enhver form for noget, der blot tilnærmelsesvis kunne kaldes socialisme eller blot lidt lighed og lige muligheder for arbejderklassen, og ja hvem som helst i den nedre del af det danske samfund!
Så se blot ’om føje år', SF står, forklædt men til gengæld selvfed, bag Venstres nyliberalistiske korstog for ’tyske lønninger og svenske skatter’ og så videre i den evige jagt i det politiske maskinrum med en uendelig hale efter sig af brudte politiske Nytårs løfter og hensigter, som vejen til det politiske helvede som bekendt også er brolagt med!
Godt Nytår!

tirsdag den 20. november 2012

Den egentlige opposition til 30'ernes gengangerer!

Fremragende Lars Trier Mogensen. Det er sågu snart sådan, at LTM (og Kristian Madsen) indtager samme rolle på det økonomiske område, som Thøger Seidenfaden indtog på det såkaldt værdipolitiske område i 00'erne, som den eneste og egentlige opposition til på den ene side VKO regeringens nationalistiske hysteri og nu på den anden side til S-SF-R regeringens neoliberalistisk økonomiske politik!
Her endnu et par 'festlige' indslag om tumpe regeringen:
http://politiken.dk/debat/profiler/kristianmadsen/ECE1915453/fjern-dog-haanden-fra-kogepladen-bjarne/
http://politiken.dk/debat/profiler/larstriermogensen/ECE1917634/tillidsreformen-var-ogsaa-kun-jelvedsk-satire/
Til de til det 'forbryderiske' politisk-økonomiske ignoranter idag fra LA over VKR til S-SF er der kun at tilføje, at i modsætning til deres liberalistiske økonomiske forfædre af fantaster fra 30'erne gælder, at de IKKE, som disse forfædre, kan undskylde sig med, at de ikke ved/vidste bedre, idet nutidens fantaster ved og/eller burde vide bedre.

http://politiken.dk/debat/profiler/larstriermogensen/ECE1816029/al-magt-til-de-venstre-orienterede/
Derfor gør LTM's artikel sig fortjent til at blive citeret i sin fulde længde her:
"Så længe S-R-SF ikke evner en ny økonomisk politik, vil de blå regere videre.
Der var engang, i en ikke så fjern fortid med dyrtidsregulering, flexicurity og efterløn, hvor alle danskere blev kaldt for socialdemokrater.
I dag er alle Venstre-orienterede: Efter valget, som Venstre formelt tabte, er partiets ideer blevet genoplivet som selve inspirationsgrundlaget for S-R-SF.
Det kan derfor undre, at så mange i ugens løb undrede sig over, at finansminister Bjarne Corydon (S) og nu tidligere erhvervsminister Ole Sohn (SF) reciterede Venstres program som deres egne drømmemål.
Corydon støtter lavere lønninger i SAS, og Sohn vil skære i den offentlige sektor.
Venstre, som i dag holder landsmøde i Herning, har vundet kampen om ideerne. Spørgsmålet er efterhånden kun, om S-R-SF-regeringen - der knap nok virker til at ønske genvalg - får lov til at føre de Venstre-orienterede ideer ud i livet, eller om Lars Løkkes skyggekabinet selv får æren. S-R-SF har endnu ikke et alternativ.
Forestillingen om, at dansk økonomi kan reddes ved at sænke lønnen til tysk niveau - lige så hurtigt som skattesatserne sænkes til svensk niveau - er blevet så udbredt på regeringskontorerne, at den tidligere DKP-formand Ole Sohn blot afslører en helt uantastet og banal købmandslogik, når han siger i Dagbladet Børsen: »Der ligger jo ikke folk på gaderne i Sverige og Tyskland og dør af sult«.
Ræsonnementet ligger i tråd med socialdemokraten Henrik Sass Larsens berømte udtalelse om, at »bistandsklienten i den anden ende af Køge bliver jo ikke fattigere af, at prisen på min bolig stiger«.
Den såkaldte venstrefløj tror tydeligvis ikke længere selv på ideen om, at en intelligent offentlig sektor kan være med til at løfte levestandarden for alle - ved at styrke den sociale mobilitet. Selv Enhedslisten accepterede i sidste weekend, at det offentlige forbrug næste år skal holdes fuldstændigt i ro; et historisk knæfald.
Defaitistiske alibier om hårde sparekrav fra EU, som både socialdemokrater og SF’ere selv afslørede som manipulation i oppositionstiden, er blevet en sølle undskyldning for at føre en passiv politik, der med stor sandsynlighed vil medføre netop faldende lønninger og en stigende arbejdsløshed her i Danmark.
Venstres ideer om lavere løn kan gennemføres uden politisk lederskab, for det kræver kun den form for panisk passivitet, som S-R-SF-regeringen udstiller lige nu
Op gennem 00’erne opnåede Dansk Folkeparti større realpolitisk indflydelse ved at stå uden for VK-regeringen, end Det Konservative Folkeparti gjorde inden for.
I dag er der opstået den bizarre situation, at Venstre reelt øver større indflydelse på det dansk samfund ved slet ikke at være en del af forhandlingerne på Christiansborg, fordi S-R-SF-regeringen af egen drift forsøger at gennemføre den politik, som Lars Løkke Rasmussen lancerede i sin korte tid i Statsministeriet.
Forsvar er det eneste angreb. Sådan synes S-R-SF-regeringens defensive taberlogik at være. Succeskriteriet for deres bedrøvelige nattevægterforvaltning er, at Danmark i videst muligt omfang skal forsøge at nærme os mainstream i de andre OECD-lande, så de hysteriske kællinger på finansmarkederne ikke hidses op.
Så længe bare renten kan holdes lav, synes alting godt. I hvert fald for boligejerne.
Alternativerne findes imidlertid. Heldigvis er det hverken en naturlov eller en himmelsk skæbne, at Danmark skal give fortabt og kapitulere over for det pres, som øget frihandel på tværs af grænser åbenlyst skaber.
Hvis det skal give mening med en centrum-venstre-regering, som mere og andet end en grå forvaltning af borgerlig politik, må partierne bag S-R-SF-regeringen til at genopdage og dyrke styrkerne ved den skandinaviske model; den nordiske exceptionalisme.
I en globaliseret økonomi, hvor kapital og job flyder frit, må de nordiske lande til i langt højere grad at satse på at kopisikre og udvikle vores enestående velfærdsmodel frem for blot at efterligne de lande, som hidtil har klaret sig dårligere end os.
I samme øjeblik de socialdemokratiskledede regeringer i Norden mister troen på, at fælles investeringer kan frigøre, kvalificere og myndiggøre den enkelte borger, vil vores samfund ikke alene blive fattigere, men socialdemokratierne vil også miste appellen til vælgerne og dermed muligheden for at gøre en forskel.
Og dét er præcis, hvad der er ved at ske.
Første erkendelse er at forstå, at Venstres idé om lavere lønninger, som tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har angivet til et fald på mindst 15 procent, slet ikke er en politisk idé: Venstres program er et laissez faire-scenario, hvor politikerne strækker våben, beder om godt vejr og lader markedet råde.
Venstres program kan gennemføres uden politisk lederskab, for det kræver kun den form for panisk passivitet, som S-R-SF-regeringen udstiller lige nu.
Uden et nyt og venstreorienteret alternativ med vilje til at satse på offentlige investeringer, der opkvalificerer bundniveauet og øger efterspørgslen på arbejdskraft, er der kun Venstres desillusion tilbage."
LÆS OGSÅ Højrefløjen er pjattet med den nye Sohn
 se også: http://www.garps-verden.com/2011/10/advarsel-den-liberalistiske-ideologi-10.html

Så fik Henrik Herløv Lund med finansloven og efterfølgende Venstre/Løkkes nye, gamle liberalistiske højresving ret, før han selv troede det, tror jeg, i sin spådom om, at regeringens kurs med et følgende "svækket S og SF og dermed en svækket venstrefløj kan bane vej for et endnu mere frontalt angreb på velfærdsstaten.
De neoliberalistiske kræfter i den borgerlige blok vil øjne morgenluft og givet udnytte situationen til et omfattende og frontalt angreb på velfærdsordningerne, som kan blive udsat for massivt tilbagerulning og afvikling til bedste for omfattende skattelettelser.
Minimalstaten kan blive sat på dagsordenen med flad skat, omfattende brugerbetaling, målretning af offentlige ydelser til kun de allersvageste, massive nedskæringer på øvrige velfærdsydelser."
Så hvad nu?
https://www.facebook.com/notes/henrik-herl%C3%B8v-lund/s-og-sf-p%C3%A5-katastrofekurs-socialdemokraterne-ned-p%C3%A5-historisk-lav-v%C3%A6lgertislutni/10150568277205493?notif_t=note_reply
se også: http://www.garps-verden.com/2012/03/om-at-vlte-en-s-ledet-regering.html
OG her et nyt scoop fra LTM:
http://politiken.dk/debat/profiler/larstriermogensen/ECE1822612/tynde-modeller-skaber-politisk-anoreksi/#.ULMt0wDUjkE.facebook








torsdag den 15. november 2012

Ekstremisternes vagtparade!

Er der noget mere latterligt end de her venstreorienterede, der pludselig ender lige så langt ude til højre, som de før var til venstre, og hvor den eneste konstant er deres tendens til ekstremistiske sort, hvide holdninger?
Ja det er der faktisk, det er folk, igen især venstreorienterede, der en stor del af deres liv fornægter væsentlige dele af virkeligheden, ja nærmest helt fortrænger den, som noget man ikke VIL se, ikke VIL erkende, og som dermed kommer til at leve nede i underbevidsthedens dunkle mørke.
Og så pludselig i en moden alder indser disse mennesker hov, hov minsandten, der er noget om den snak andre altid har påstået virkeligheden består af:
Som tidligere VS'ere som Anne Grethe Holmsgård der pludselig opdager, at det IKKE kun er den udenomsparlamentariske politik, der har betydning, men at parlamentet skam også er af politisk afgørende betydning, samtidig med hun indtræder i SF, for derefter vupti at ende ovre i, at al magt ligger i samme parlament og nærmest er det eneste saliggørende.
Og nu som tidligere DKP formand, nu også SF’er og såmænd tidligere erhvervsminister Ole Sohn, der har brugt det meste af sit liv på at fornægte forhold som betydningen af løn og offentligt underskud som en del af den kapitalistiske konkurrenceevne. De kunne bare hoste op med gysserne kunne de, arbejdsgiverne.
For så nu, med ministertitel i baglommen, pludselig at opdage, at der er noget der hedder konkurrenceevne, og at løn og offentlige underskud betyder noget for samme konkurrenceevne. Og så vupti – igen ligesom sin SF partifælle – så betyder løn og offentlige ydelser ALT for, ja er nærmest lig med konkurrenceevnen, hvorefter Sohn erklærer sige enig med Klaus Hjorth, CEPOS og LA og formodentlig men usikkert overtrumfer Vestager og R med krav om lønnedgang bredt på 15-20% og dramatiske offentlige nedskæringer.
Nå ja, men egentlig er det jo bare ovennævnte tendens til ekstremisme, der her dukker op fra underbevidsthedens mørke nu i forkrøblet form, som det altid sker når dele af en ubehagelig virkelighed (alt for) længe fortrænges, og som nu materialiserer sig som den nye ekstremisme hos de pågældende tidligere såkaldt venstreorienterede folk – hvor Den Korte Avis’ ejere Ralf Pittelkow og Karen Jespersen vel selv udgør prototypen herpå, nu derfor også med ros til det nye medlem af flokken, sig navnet: Ole Sohn.


Ét ord er farligt for Lars Løkke | Den Korte Avis
Lars Løkke følger nu op på Claus Hjort Frederiksens udtalelser om lavere løn og lavere skat. Løkke formulerer sig dog mere forsigtigt, fordi ha

søndag den 11. november 2012

Finanslovsforlig 2013 EL og S-SF-R regeringen

Her er tidligere artikler om EL's opgaver og situation:
http://www.garps-verden.com/search/label/EL
og her diskussion om FL på Modkraft: http://modkraft.dk/blogindl%C3%A6g/g%C3%A6steblog-fl13-om-trov%C3%A6rdighed-kynisme-og-%C3%A6gte-dilemmaer

Fredag 09/11-12: Lad mig her fra bagsmækken komme med en, ganske vist gammel, fortælling fra det virkelige politiske liv. Men først, hvordan er den politiske situation lige nu for regeringen?
Ja som jeg ser det, har den nu, hvor VKO har forladt arenaen to muligheder:
1) At indgå forlig med EL
2) Eller komme ’krybende’ tilbage til VK, bed om godt vejr og indgå forlig med dem.
Ad 2) Er der nogen der tror at VK i det tilfælde ikke ville tage sig groft betalt i en situation, hvor de udover finansloven OGSÅ skulle redde regeringens liv? Er der nogen der i deres naivitet tror, at ’gadedrengene’ fra Venstre ikke ville udnytte en sådan situation maximalt!
Ad 1) Skulle EL ikke udnytte den situation til at få afgørende indrømmelser? Ydermere i en situation, hvor EL jo overhovedet ikke skylder regeringen noget som helst ovenpå den behandling, regeringen udsatte partiet for ved skatte forhandlingerne!
Og her kommer så historien fra det virkelige liv:
I årene fra 1984-89 var jeg formand for SF Helsingør indtil vi flyttede til Hillerød. Ved kommunevalget 1985 fik man i Helsingør et såkaldt arbejderflertal efter mange års S-K samarbejde.
Vi SF og S fik derefter lavet en skriftlig politisk samarbejdsaftale og et samarbejdsudvalg bestående af kommunalpolitikere og partiernes ledelse konstrueret i hovedsagen af Jarl Gerner fra S og undertegnede.
Alt virkede fryd og gammen.
Lige indtil først års budgetforhandlinger. Her blev SF’s forhandlingsdelegation, hvor jeg deltog, mødt af en S delegation med borgmester Axelsen og den lokale metalformand Steen Johansen i spidsen, der på ægte hårdtslående ”fagpamper” facon fremlagde deres budgetforslag, som vi efter protester fik at vide, vi med et par kosmetiske ændringer kunne tage eller lade være, for sådan var det! Vi skulle kort sagt tæskes på plads på ”Per Hækkerup” maner.
På mit initiativ endte det med, vi forlod forhandlingerne med besked om, at det ikke var det, vi forstod ved samarbejde. Der blev en helvedes ballade, med presseskriverier osv. og det endte med, som i ”gamle dage”, et budgetforlig mellem S og K, hvor K selvfølgelig tog sig ekstremt godt betalt for at levere flertallet, nu hvor de var blevet skivet af, men det konstituerende arbejderflertal var snublet i startblokkene.
Dette gav så store efterdønninger hos S og i langt mindre grad hos os, hvor jeg slap med lidt bebrejdelser for at være for kategorisk overfor S i forhandlingerne.
De følgende år indgik S-SF hvert år budgetforlig uden de store problemer. Der blev givet og taget i kontante politiske men såmænd også hyggelige forhandlinger, i øvrigt med masser af røg. Det var dengang, hvor et stort fad med cigaretter og cigarer gik rundt, og der blev serveret øl og vand ad libitum, nu i en atmosfære af gensidige respekt, som gav det nødvendige grundlag for reelle forhandlinger mellem de to partier!
http://www.garps-verden.com/2012/03/om-at-bje-nakken-i-arbejdsliv-og.html

Fremført i privat debat: 
Indtil nu kan jeg se, der er indgået forlig om fængsler betalt af tandlægehjælp, om social dumping med udskrivning af hurtige bøder, om garanti for praktikpladser til unge, penge til forskning mv. betalt af høreapparater og så akutpakken.
Hvis der ikke er mere, specielt til dagpengeområdet og grønne arbejdspladser udover det allerede planlagte i kickstarten og klimaforliget fra foråret, ja så er det jo alt for lidt, som jeg ser det!
Hvad med et krav om, at DK skal sige ja til skat på financielle transaktioner i EU?
De tre ting ville alle rykke væk fra R's liberalistiske økonomiske politik, og det er helt afgørende, syntes jeg. Det skal være sådan at folk kan se at EL rykker regeringen på dette område også fordi det har fremadrettede perspektiver.
Det vil være rigtig dårligt, hvis det blot skal hedde sig, at det eneste EL kan og vil præstere er øgede overførsels indkomster for at stemme for finansloven.
Der skal skaffes penge til dette via finansskat, og så skal der skabes grønne arbejdspladser!
--------
Måske kan EL ikke gøre så meget nu, netop fordi forløbet har været sådan, at regeringen har brugt Venstre til at få EL til at droppe alle krav for at undgå en blå finanslov.
Det der kan undre er, at EL toppen ikke holdt fast i udsagnet om, at regeringen selv må vælge side, og så kombinerer det med en begrænset vilje til indrømmelser, i stedet for som nu og præcis som SF nærmest at sælge hele butikken af angst for, hvad regeringen nu kan finde på - jamen så lad den dog gå planken ud - i stedet for at venstrefløjen nu kommer til at gøre det - først SF og nu EL. Venstrefløjen er desværre efterhånden, hvad man i min barndom for hundrede af år siden betegnede som: "Store ord og fedt flæsk"!
Og jeg fatter simpelthen ikke, at EL toppen ikke alene af helt partiegoistiske grunde holder mere fast, for hvis partiet kun får smuler af indrømmelser som SF, jamen så forsvinder vælgere og medlemmer hurtigt enten tilbage til SF eller hjem på sofaen - eller til DF!!
Et er at Johanne springer op som en løve efter skatte forhandlingerne og så nu nærmest ser det ud til at falde ned som et lam, med Anders Fogh's fladpandede argument mod Irak krigen "Vil I hellere have Saddam... Løkke tilbage" som Holger K. i øvrigt også har brugt.
Det kan være slemt nok, fordi man derved let kommer til at stå i et latterligt skær og/eller udstiller sin egen uformåen og/eller magtesløshed.
Noget andet er, at Frank Aaen tilsyneladende (ved en fejl?) går ud og nærmest udsteder en blanko check til regeringen om, at EL aldrig vil vælte den, indpakket i tilsvarende vås om ikke at ville gå VKO's ærinde. Det er at lægge sig politisk fladt ned og bede om at blive trampet på, som Corydon & co. så helt forudsigeligt gør nu.
Hvad f..... gør manden det for?
Der sker altså noget med folk, når din kommer ind i det der Christiansborgske gedemarked og får magt, karriere osv. Og det ser for mig ikke ud som om EL har løst det problem, selv med de lidt firkantede regler om max. 7år på tinge ad gangen og HB's tætte kontrol med MF'eres tendens til at holde permanent politisk udsalgs marked!
Nå vi må se hvordan det går!
Jeg har jo meldt mig ind i EL, men det gider jeg ikke ret længe, hvis det blot er en gentagelse af samme oplevelser, jeg havde i SF i 90'erne (som medlem af HB og FU), hvor det var umuligt at holde folketingsgruppen fast fordi 'karriere' politikere som Steen Gade, Jes Lunde og Margrethe Auken fik lov til at sætte dagsordenen og køre politisk med klatten, og HB blot blev en håndtab forsamling af 'brokkerøve' uden reel indflydelse på politikken - som jo samtidig er den reelle baggrund for og årsag til, det vi har set med SF i dag, hvor selv de nu sejrende folk bag Annette Vilhjelmsen måske bare er tilfredse med at have vundet en kulturel kamp over de unge 'glatnakkede' og undertrykkende magtmennesker, uden at kræve tilsvarende ændringer i den liberalistiske VK økonomiske politik, som regeringen fører!

Lørdag 10-11-12:
Jørgen Garp »Mit udgangspunkt er, at vi fører den politik, som vi finder, er den rigtige, og så må det give det resultat hos vælgerne, som det kan,« siger Per Clausen.(EL) Og det samme lyder fra S og SF.
Nej de der 'skidesprællere' til vælgere, skal ikke tro, de er noget vel?
Se nu har vi (S-SF-EL) tilsammen 36% af stemmerne mod knapt 41% ved valget i 2011 og 46% ved valget i 1998, så der er jo ingen grund til bekymring, herregud 'skide' 10% har vi blot mistet de sidste under 15år. Det er jo ingenting, bare man siger det hurtigt!
Før eller senere skal de der 'glatnakker' til vælgere nok indse, at vi MF'ere er de klogeste og helt har fortjent de skattelettelser, vi massivt har bevilget os selv, først fra VKO gennem 10år og nu fra S-SF-R med El protesterende formelt set, men stadig med på bagperronen!
Måneders fremgang for Enhedslisten er vendt, og SF ligner den store aftager af venstrefløjs-vælgere. Samlet set når rød blok et historisk lavpunkt.

Per Clausen Udtalelsen falder på baggrund af, at vi siden valget er gået frem fra 6,7 til 8,7 procent af vælgerne. Synes det ville være dejligt, hvis SD og SF kunne opvise samme resultat, men det forudsætter reel vilje til at føre rød politik - og det har vi ikke mærket meget til i disse finanslovsforhandlinger.

Jørgen Garp Korrekt med SD-SF's indsats, men du ved bedre end mig, at rød politik er ikke noget hverken SD og nu heller ikke SF leverer frivilligt, de skal presses maksimalt OG det betyder også at 'grovfilen' må tages i brug.
Som jeg ser det, har regeringen nu, hvor VKO har forladt arenaen to muligheder:
1) At indgå forlig med EL
2) Eller komme ’krybende’ tilbage til VK, bede om godt vejr og indgå forlig med dem.
Ad 2) Er der nogen der tror at VK i det tilfælde ikke ville tage sig groft betalt i en situation, hvor de udover finansloven OGSÅ skulle redde regeringens liv? Er der nogen der i deres naivitet tror, at ’gadedrengene’ fra Venstre ikke ville udnytte en sådan situation maximalt!
Ad 1) Skulle EL ikke udnytte den situation til at få afgørende indrømmelser? Ydermere i en situation, hvor EL jo overhovedet ikke skylder regeringen noget som helst ovenpå den behandling, regeringen udsatte partiet for ved skatte forhandlingerne?
????

Søndag 11/11-12:
Jørgen Garp El har ikke fået ret meget i FL forliget, OG de forsøger heller ikke at forgive, at vi har fået en masse eller blot en del, og lige som S-SF prøve at bilde os, som vælgere/medlemmer, det modsatte ind!
For derefter at kæfte op om, at det bare er fordi de ikke får kommunikeret ordentligt, at vi 'glatnakker' til vælgere ikke har fattet dybden i politikernes store visdom, som vi almindelige dødelige ikke kan fatte en rygende fis af, fordi det er for 'klogt' til almindelige mennesker!
TAK for det i det mindste til EL's forhandlere og ledelse!

Lotte Lykke Jørgen Garp, jeg ved ikke om det har undgået din opmærksomhed, at EL's bagland- ledelsen er rygende uenige, ca 1/3 ønskede ikke dette forlig, så jeg synes ikke der er noget at takke for, hvem er det du vil takke- i ledelsen? Dem for- eller dem imod?

Jørgen Garp Lotte Lykke. Jeg forholder mig IKKE til indholdet, og mener man skulle have spillet mere hard core, som jeg også har givet udtryk for, hvor jeg kunne komme afsted med det!
Men jeg giver dem/ledelsen, at det da altid er noget, at de ikke som S-SF forsøger at sælge det som en sejr, som vi medlemmer bare ikke forstår visdommen i.
Og det er KUN det jeg takker for - også fordi man jo efterhånden må tage til takke med lidt i DK politik!

Allan Krautwald Jørgen Garp. Juryen er ude endnu, men ja det havde en vis signalværdi i den nuværende situation. Og det er da altid godt de ikke forsøger at over sælge det som en sejr....'

Jørgen Garp Allan Krautwald. Juryen er sådan set ikke ude, som jeg ser det, for det er jo en ren tilståelsessag, ikke! Ledelsen har allerede indrømmet for åben skærm, at det kun er smulerne fra de riges bord, de har sagt ja til, så spørgsmålet er kun om, det var godt nok til et ja under de givne parlamentariske forhold, og samtidig om de kunne have opnået mere ved en mere hårdkogt linie overfor regeringen. Det sidste er min holdning og dermed sådan set også, at der under de givne forhold kunne være opnået mere.
Men her er juryen ude, fordi det er en bedømmelse på afstand, fra bagsmækken og derfor med en del usikker naturligvis!

Mandag 12-11-12:
Lad os lige holde helt fast i hvad EL også har lagt navn til ved her at gengive mit indlæg til SF/Anne Baastrups jublen over FL: "Så lykkedes det!" :
Ja man kan jo lære at blive lykkelig for lidt i denne fremragende ( Holger K Nielsen) verden, og dermed håbe at alle andre er lige så gode til at fortrænge virkeligheden, som stadig hviler solidt på et grundlag af VKO's liberalistiske udbudsøkonomi, som en selv som vellønnet karriere MF'er og/eller minister nu med pension.
Udbudsøkonomien startet af Reagan og Thatcher og nu videreført af R med S-SF på slæb, og hvis hovedformål er, at få lønningerne presset ned i et samfund med en organiseret fagbevægelse, der ikke uden videre lader krisen slå igennem direkte på løn og arbejdsforhold, men hvor S-SF så straks står parat til at hjælpe kapitalen med det, den ikke selv kan klare umiddelbart - men kønt er det sågu ikke!

El har argumenteret for indgåelse af FL med regeringen med, at det giver et pusterum for de ledige OG fremgår det også for EL til at ...? Ja forhåbentlig til at få hold på sin egen politiske rolle under denne regering. Er dette seriøst ment, eller er det bare igen en dårlig undskyldning, som skal genbruges næste gang man tillader sig at blive overrasket over den parlamentariske virkelighed, Johanne Schmidt fremfører i dag.
Jeg sætter gerne en kasse bajere og en flaske snaps på højkant på, at hvis ikke EL een gang for alle for gjort op med venstrefløjens halehængspolitik til socialdemokraterne, oftest fremført med det efterhånden trættende ulven kommer synspunkt, ja men vi accepterer Løkkes økonomiske politik for at undgå en Løkkeregering(!), ja så ser vi en gentagelse af samme forløb til næste år, hvor EL's ledelse også bliver overrasket over et eller andet!

Onsdag 14-11-12:
Udover at Torben Lund åbenbart helt har opgivet at kritisere sit gamle parti S samt SF, og det kan man jo egentlig godt forstå, udfra at kritik fra venstre af preller af på den regering, som vand på en gås, medens alle tangenter er ude mod de borgerliges kritik, formidlet af Vestager og R, som den 'Trojansk hest' dette usympatiske parti er, så har manden jo langt hen af vejen 100% ret.
Men min holdning overrasker næppe mange, hvis man har læst min blog her!
Enhedslisten har svigtet de svagestepolitiken.dk
Partiet manglede mod og modenhed under forhandlingerne om finansloven.


Jeg forstår godt, der er et enormt behov i EL for at diskutere og lufte frustrationer omkring forløbet og tilslutningen til finanslov 2013, og om forløbet lever op til årsmødebeslutningen 2010 osv. Men jeg vil alligevel tillade mig at påstå, at det er præmisserne for diskussionen, der afgør dens forløb, og om der overhovedet er grund til at kritisere ledelsen og forhandlerne, medmindre det bare bliver noget utroværdigt personligt over læsten, jeg kunne have gjort det meget bedre selv!
Pointen er, at hvis præmisserne ikke diskuteres og eventuelt ændres – det vender jeg tilbage til – ja så er det i det store og hele komma retning i FL aftalen vi snakker om, efter min mening, og dermed en begrænset kritik af aftalen, det højest kan handle om, hvis man på den anden side skal vise dem, der står i midt i brændpunktet med en mildt sagt genstridig samarbejdspartner (regeringen), lidt respekt for deres indsats og besværligheder.
Det er som i andre sammenhænge, som de kritiserede liberalistiske økonomiske modeller regeringen anvender, at har man først accepteret de liberalistiske præmisser for modellerne – det var dem Lykketoft kritiserede tidligere i år (!) – ja så giver resten næsten sig selv, så bliver man trukket rundt ved næsen i den liberalistiske manege i al evighed, som det er tydeligst med Vestager og R, og det giver kun ros fra fantaster som CEPOS, LA & Co.
Det samme gælder i forbindelse med FL, uden sammenligning i øvrigt, accepterer man først præmissen om, at EL aldrig vil vælte en socialdemokratisk ledet regering, ja så ses det heraf let – som det hed i min barndoms matematik timer - at det hurtigt bliver EL’s ansvar at forhindre, at en sådan regering laver forlig med de borgerlige (læs VK). Med eller uden tilføjelse eller undskyldning om, at man har fejllæst den parlamentariske situation!
Den afgørende præmis for enhver evaluering af FL forløbet må derfor, efter min mening tage udgangspunkt i, at Frank Aaen tilsyneladende (ved en fejl?) går ud og nærmest udsteder en blanko check til regeringen om, at EL aldrig vil vælte den, indpakket i noget ’vås’ om ikke at ville gå VKO's ærinde. Det er at lægge sig politisk fladt ned og bede om at blive trampet på, som Corydon & co. så helt forudsigeligt også gjorde.
Dermed er ladeporten åben, og det bliver ikke den store overraskelse, at EL toppen ikke holdt fast i udsagnet om, at regeringen selv må vælge side, og så kombinerer det med en begrænset vilje til indrømmelser, i stedet for som nu og præcis som SF nærmest at sælge hele butikken af angst for, hvad regeringen nu kan finde på - jamen så lad den dog gå planken ud - i stedet for at venstrefløjen nu kommer til at gøre det - først SF og nu EL!
Hvis diskussionen efter FL ikke tager udgangspunkt i denne/disse præmisser, ja så kan og skal der kun rettes begrænset eller små indvendinger mod resultatet, forhandlerne og ledelsen, efter min mening.

mandag den 29. oktober 2012

Hippier og forbrugerisme.

http://politiken.dk/debat/profiler/lidegaard/ECE1794691/fra-flower-til-powershopping/?id=93973859-e396-4e47-a0db-88c3c4c48d53&v=c

Når man abstraherer tilstrækkeligt, når man på et eller andet tidspunkt frem til en sandhed. Således har Bo Lidegaard (BL) ret i på mega generations niveau, at forbrugerismen er et kontant kendetegn ved den såkaldte hippie og/eller 68 generation - altså sådan helt generelt set.
Men at forbrugerismen skulle skyldes den lille gruppe af hippier og/eller venstrefløjmarxister mv., der netop i stor udstrækning vendte sig mod forbrugerismen, som allerede for længst var sat i verden før hippiernes ankomst og oprør mod samme, det holder ikke en meter.
Det efterspørgsels generede økonomiske opsving ankom til DK allerede i slut 50'erne og Ernst Bruhn Olsen fik opført sin fremragende Teenagerlove med samme forbrugerisme i centrum på Det Kongelige teater allerede i 1962, inden der var nogen, der havde set så meget som skyggen af en hippie.
Sagen er at forbrugerismens afsæt og centrum var dem, som BL omtaler, som de 'hårdtarbejdende småborgere i provinsbyernes parcelhuskvarterer eller deres åndsfæller til Mallorcas grisefester'.
Det var den såkaldt almindelige lønmodtageres forbedrede løn og arbejdsvilkår fra slut 50'erne, der satte forbrugerismen i gang og i centrum og dermed skabte det masseforbrug, som de unge kunne drage fordel af, reagerer på og spille bold op imod.
Men hovedparten af de unge fulgte blot slavisk i de spor forældergenrationen allerede havde udlagt med villa, vovse og Volvo uden større bevidsthedsudvidelse eller oprørs trang mod den materialistiske motorvej.
At en del af den gruppe BL og Øvig Knudsen taler om, så også gradvist - og for nogle såmænd for sent - bliver fanget ind af den materielle velstand og forbrugerismen er mindre interessant end de vigtige korrektioner, de samme mindretals grupper fik sat på samfundets forbrugsræs i form af det antiautoritære og kvindefrigørelse samt kollektiver, anti atomkraft og atomvåben, miljøbevægelse, beatmusik osv, ja det er en anden sag og skyldes især, at de i sidste ende led nederlag til - ja forbrugsræset og selv realiseringens egotrip, som de også selv var en del af, som BL rigtigt skriver.
BL begår, tror jeg, den meget udbredte fejl at slutte 'fra sig selv', fra egen 'klasse' til andre 'klasser'. Den klasse der om nogen har udlevet forbrugerismen er den højere middelklasse af bl.a. lønmodtagere, hvis livsgrundlag er forbrugerismen højt hævet over Mallorcas grisefester i samtalekøkkener mv., men alligevel i den grad afhængig af forbrugerismen, så enhver politisk moral er gået fløjten i dens 'hellige' navn. Således at klassen (<15% af bef.) uanset partitilhørsforhold, med EL som mulig undtagelse, ser sig nødsaget til i en lind strøm at bevilge sig selv og egne klassekammerater tilbagevendende skattelettelser, ikke til investeringer i grønne arbejdspladser, men til øget klimaødelæggende privatforbrug på bekostning af, ja på det seneste direkte betalt af fattige menneskers meget mindre forbrug og på bekostning af offentlige omsorgsgoder og uddannelse af næste generation.
Så lad være med BL & Co. at fortrænge og vælte dette ubehagelige ansvar over på en lille fortidig gruppe gamle oprørere.

fredag den 26. oktober 2012

LO's forvrængning af solidaritet!

http://www.information.dk/315055#comment-684163
Fagforeninger: Unge bør være solidariske
Flere fagforeninger mener, at de nyuddannede unge, som på grund af regeringens nye akutjobpakke formentlig kommer bagerst i jobkøen, bør være solidariske med de langtidsledige. DJØF og FOA mener, det er for stort et krav til at stille de unge

Jamen det er da helt i hegnet: De unge skal være solidariske med de langtidsledige!
Nej indholdet er, at de skal være solidariske med fagbevægelsens håndtamme ledere, med den ‘store, ynkelige’ LO formand i spidsen og med de politiske partier med socialdemokraterne og den nuværende regering i spidsen og deres manglende politiske og moralske format.
Det er indholdet i dette ynkelige og absurde krav om solidaritet fra unge ledige overfor de langtidsledige.
Samtidig klynker fagbevægelsen over, at de mister medlemmer - du godeste en gang dobbeltmoral. Og så skal vi måske også have ondt af dem.
De små i samfundet over en bred kam, der skal betale krisens omkostninger, medens de økonomisk stærke ikke bestiller andet end at bevilge hinanden flere og flere skattelettelser.

»I stedet for at kalde akutjobpakken diskriminerede, vil jeg kalde den solidarisk. Det er solidarisk, hvis vi siger, at de unge lige et øjeblik skal træde til side for de medborgere, som snart mister deres økonomiske grundlag,« siger Harald Børsting.
Hvordan kan Harald Børsting formand for den mægtige LO organsation overhovedet komme i tanke om, at sige noget sådant, der samtidig helt forvrænger indholdet af solidaritet.
Han kunne jo bare sige, ja det er hvad S-SF p.t. kan komme igennem med i forhold til det flertal med de radikale i spidsen, der har gennemført halvering af dagpengeperioden, og som LO har været imod fra dag et og stadig er imod. Punktum. Eller alternativt i det mindste at pege på muligheden for endnu en forlængelse af indfasnings perioden til krisen vender eller lignende!
I stedet er han med til at cementere den holdning, at de dårligst stillede skal slås indbyrdes om, hvem der skal betale regningen. Her er det de næst dårligst stillede (de unge arbejdsløse), der skal betale regningen for de dårligst stillede de langtidsledige.
Ved skatte forhandlingerne i foråret argumenterede SF for, at det var de dårligst stillede arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere mv., der skulle betale for skattelettelser til de næst dårligst stillede, ”de leverpostejsmørende danske kanvas arbejdere”, og desuden samtidigt helt absurd til de økonomisk bedst stillede i det her samfund.
Det er altså ifølge S-SF og LO de økonomisk og socialt dårligst stillede i samfundet, der skal slås indbyrdes om, hvem der skal betale krisens regning. Så langt er det kommet for dem, der skulle forsvare de dårligst stillede i det her samfund og lade de rigeste, især den højere middelklasse, betale for den krise, de i øvrigt også har hovedansvaret for, med deres historisk absurde og (bolig)gælds finansierede forbrugsorgie.

Jeg mener desuden, man efterhånden bliver nødt til, at tage den helt primitive egennytte med i sine politiske betragtninger, også og især i forhold til denne højere middelklasse der er dem eller rettere deres repræsentanter, der nærmest totalt dominerer det offentlige rum, den offentlige politiske og anden debat, som er økonomer, journalister, eksperter, kommentatorer, fagforeningsbosser, politikere med MF’ere og ministre i spidsen m.fl..
Sådan til husbehov kan vi definere denne klasse, som dem der tjener over ½ mio.kr. om året før skat, for nu at få alle med og ikke blive beskyldt for kun at se på det lille antal, der udgør den ene procent rigeste i landet, men forholde sig til de 10-15% rigeste i det her samfund, hvoraf langt de fleste skovler ind til eget enorme dekadente privatforbrug, og som aldrig bekymrer sig om at skabe arbejdspladser for en del af formuerne.
Prøv at se TV eller læs i aviserne, hvordan denne klasse sidder eller står dag efter dag og diskuterer, for 90% vedkommende med hinanden, og i øvrigt til næsten hundred procent ligner hinanden i sprog, attitude  påklædning og selvfølgelig holdninger, som om de helt objektivt overhovedet ingen som helst egeninteresse har i den fordelings politiske substans, som stort set alle økonomiske tiltag og spørgsmål indeholder.
Jeg mindes kun en eneste gang, at have hørt det spørgsmål taget op, som et problem, og det var da Mogensen & Kristiansen foreholdt Thor Möger fra SF, at alle de tre herrer faktisk var nogen af dem, der personligt fik stor økonomisk fordel af skattereformen. Thor Möger så nærmest forlegent væk og snakkede i vanlig politikerstil udenom spørgsmålet. I negativ forstand gjorde finansminister Bjarne Corydon det også, ved på et debatmøde i TV ’løgnagtigt’ at hævde, at han personligt da ikke fik nogen større fordel af samme skattereform, så vidt han vidste - tog han klogeligt sit politiker forbehold, for nu ikke at risikere, at blive beskyldt for at være 'fuld af løgn'!
Langt hovedparten af disse særdeles velaflagte lønmodtagere, med de radikale og dets vælgere i spidsen sammen med LA, har solidariseret sig med den egentlige overklasse af arbejdsgivere, selvstændige og finanskapitalen, og dem der ikke endnu ikke er helt fanget ind af denne alliance grundet personlige, ideologiske og/eller jobmæssige forhold , ja når de presses hårdt nok, så gør de som Børsting, Corydon og SF, de falder tilbage i afmagt og/eller kynisme og begynder at kræve solidaritet ikke fra de mægtige, men blandt de svageste i et indbyrdes ’hundeslagsmål’ om hvem af disse, der denne gang skal betale for over- og den højere middelklasses udskejelser.

onsdag den 24. oktober 2012

Sovjetstaten.

http://www.information.dk/314394?page=2#comment-683627
En alen lang debat fulgte i halen på denne artikel, som enhver ved selvsyn kan forvisse sig om, og som snart fortabte sig i en forholden sig til og diskussion om Sovjet, Lenin og Stalin, som ret hurtigt blev erobret af en debat, hvor den ene part forsvarede stort set alt ved Sovjet, Lenin og Stalin og den anden part forkastede det hele fra dag et som elitært, centralistisk, antidemokratisk, fordi "uden Lenins elitarisme og han og trotskys antidemokratiske sindelag - ville der ikke have været den samfundsmæssige situation - de strukturer - om du vil det - på plads - som muliggjorde Stalin." (altså en efter min opfattelse meget psykologiserende og individualistisk forklarings skematik).
I forbindelse med debatten, eller hvad man nu skal kalde hundeslagsmålet eller boksekampen fra hvert sit hjørne, lykkedes det mig så, som det ofte sker, når man blander sig i den slags, at blive skældt huden fuld af begge parter fra hvert sit diamentralt modsatte men hundrede procent fastlåste og ensartede moralistiske standpunkt, som jeg ser det.
Jeg, som aldrig har været tiltrukket af sovjet eller kommunismen, har efter egen opfattelse såmænd intet hverken personligt eller ideologisk i klemme i forhold til det samfund, hvad de andre deltagere så åbenbart har, men er sådan set ret kold overfor dette, som jeg ser det, underudviklede feudalsamfunds vej til moderniteten og privat kapitalismen, over det vi i 70'erne sådan set ret præcist, syntes jeg, kaldte statskapitalisme.
På den anden side var Sovjet et eksperiment med en meget anderledes udvikling fra feudalisme til kapitalisme, som gør det historisk interessant samtidig med, at der var tale om en halv-europæisk stormagt og efter 2.verdenskrig den ene af verdens to såkaldte supermagter og part i Den kolde krig, med hvad deraf fulgte også i DK af politiske og såmænd også teoretiske mm diskussioner. Kort og godt en vigtig og spændende historisk analytisk og for min skyld gerne også politisk udfordring.
Nå, men debatten var som nævnt ikke særlig frugtbar, men fik mig alligevel til at genoptage nogle gamle overvejelser fra fortiden omkring Sovjetsamfundes karakteristik og udvikling, som her følger med et meget sammenkogt og summarisk bud efter en kort intro i debatten.
Jeg skal skynde mig at tilføje, at jeg heller ikke for dette bidrag modtog stående ovationer, men derimod en fortsat dængen til med moralske domme uden historisk substans, i hvert fald som jeg ser det:
Kunne vi ikke i stedet for bare ansatsvis forklare (eller falsificere) de tre hovedperioder i Sovjets historie, som jeg anførte ovenfor, så vi kunne komme frem til lidt samfunds analyse - og gerne en marxistisk en af slagsen - i stedet for moralske domme af varierende karakter og omfang?
Og så vi kan komme lidt videre end til at forklare stalinismen og dens samfunds struktur med, “Lenins elitarisme og han og trotskys antidemokratiske sindelag” (sic!), for meget kan man sige, men noget som helst med marxistisk historisk analyse har den slags individualistisk historieskrivning ikke at gøre - vel!
Her er et bud i kort form:
Rusland var i 1917 et tilbagestående halvfeudalt agrarsamfund for 90% vedkommende, med en lille ofte udenlandsk finansieret kapitalistisk sektor i og omkring de store byer.
Et tydeligt tegn på dette forhold var landets manglende evne til – ikke at kaste sig ud i en vanvittig krig – men overhovedet at føre denne på noget der blot mindede om Tyskland, Frankrig, England og USA’s niveau..
Krigens fatale følger for Rusland var således hovedårsagen til, at den kapitalistiske sektors klasser sammen med bonde- og arbejdersoldaterne vendte sig mod zarismen, og blev hovedkræfterne i modstanden mod den zaristiske feudaladel og årsagen til februar revolutionens succes i modsætning til 1905 opstanden.
OG kadetters, ’socialdemokraters’, socialrevolutionæres og mensjevikkers nederlag til bolsjevikkerne og den anden revolution (Oktoberrevolutionen) var, at disse ikke evnede at få afsluttet en krig, der var ved at smadre hele samfundet, dets struktur og befolkning. Den totalt mislykkede militære offensiv juli 1917 beseglede denne fallit og systemets endelige skæbne.
Fred, brød og jord var det ligeså enkle som livsvigtige slogan bag bolsjevikkernes sejr, som de var de eneste, der åbenbart kunne og frem for alt ville og evnede at levere dette, derfor gik Oktoberrevolutionen så ublodigt og let.
Omvendt indebar dette forløb, med bolsjevikkernes gennemførelse af etpartisystemet og diktaturet på ryggen af de socialrevolutionæres og mensjevikkernes politiske og organisatoriske uduelighed, også den efterfølgende borgerkrig med massiv udenlandsk militær og anden indblanding.
Dette medførte krigskommunismens kommandoøkonomi, som ikke lå så langt fra den måde der er almindelig under krigsforhold, som man skulle tro, og som det ofte påstås.
Efter afslutningen på borgerkrigen fra 1921 var landet i en langt, langt værre forfatning end ved fredsslutningen 1918.
Her gennemfører Lenin og bolsjevikkerne så den såkaldte NEP økonomiske politik, som i vid udstrækning hvilede på kapitalistiske principper og markedsøkonomi fra 1921-28 kombineret med etparti diktaturet. Lenin dør selv i 1924.
Fra 1924-1928 gennemfører Stalin et rendyrket politisk terror regimente og ændrer etpartisystemet til ’zaristisk’ enevælde afsluttende med den første 5-års plan, og dermed den endelige gennemførelse af den sovjetiske kommando eller planøkonomi, herunder den brutale kollektivering af landbruget med nedslagtningen af kulak klassen sådan helt bogstaveligt! Det var efter min opfattelse den 3. russiske revolution.
Der går således IKKE nogen historisk lige eller nødvendig og uafvendelig vej fra Lenins etpartisystem eller -diktatur med NEP politik til Stalins terroristiske enevælde og centralistisk kommandoøkonomi.
At det er blevet moderne hos Bent Jensen, Henrik Gade Jensen og andre borgerlige at foretage denne politisk betingende retouchering af historien, i øvrigt i bedste Stalin stil, er jo ikke noget særlig godt argument for at foretage lignende historiske kortslutninger fra såkaldt marxistisk hold.
Man kan tilføje, at det Stalin gennemfører unødvendigt stupidt og brutalt er det, Marx historisk gennemgår, som forudsætningen for hans kapital analyse, den såkaldt oprindelige akkumulation (i England) med bøndernes løsrivelse fra jorden (som fæstebønder mv.) og vandring til byerne som lønarbejdere og tiggere mm., samt sideløbende en egentlig industriel revolution i 1930’erne.
Desuden kan man analysere og vurdere, hvordan tiden efter Stalin (partikongressen i 1956 mere præcis) skal opfattes, som en politisk tilbagevenden til etpartisystemet i ændret form eller (?) , og tilsvarende med økonomien og tiltagene til ’modernisering’ i 60’erne og frem med svækkelse af den centralistiske kommandoøkonomi mm.
Det er imidlertid klart, at sovjet efter Stalin er et etpartidiktatur, men langt fra det monstrøse, enevældige terrorregime og -samfund som fra 1928-53, og dog alligevel meget forskelligt fra Lenin perioden 1917-24.
Her er tillige en anden kortslutning hos de nævnte borgerlige herrer, at de (også) nægter at periodisere Sovjetstaten, alt er Stalinisme I deres politiske optik, som derfor tilbageføres - til Lenin jo, jo - men såmænd helt, gæt engang, tilbage til Marx.
Det svarer helt og fuldt til de 'idioter', der gør Wagner mere eller mindre ansvarlig for Hitlers forbrydelser eller Jesus for Den spanske inkvisition, eller mener at kunne trække en mere eller mindre lige linje fra disse til forbrydelserne udført årtier eller århundreder efter - uden sammenligning i øvrigt!
27/9-14 se desuden http://www.information.dk/14346 af Curt Sørensen
(se desuden http://www.garps-verden.com/2013/03/endnu-en-historisk-tragedie.html
http://www.garps-verden.com/2001/03/den-kolde-krig.html
http://www.garps-verden.com/2011/06/marx-og-det-socialistiske-samfund.html )


Pudderdåsernes vagtparade II.

Glimrende artikel af Erik Valeur, men årsagsforklaringerne mangler til RV's  og såmænd også SF's dagsform:
1) Partiet sociale grundlag er totalt ændret fra husmænd og skolelærere fra landet med kendskab til hårdt fysisk og produktivt arbejde samt intellektuelle fra byerne.
2) Til en, ja undskyld, dekadent samling af cafe latté by akademikere og lignende, hvis helt naturlige afskalning er LA og naturlige alliancepartner er den forskruede finanskapital, og hvis hele livsgrundlag er forbrugerens med den narkolignende afhængighed og grådighed af et stadigt øget perverteret privatforbrug - nu som skattelettelser til dem selv, bevilget ja af dem selv, uanset omkostninger i form af klimaødelæggelser vendt mod vores børn. Og direkte taget fra de dårligst stilledes lave privatforbrug samt fra det 'bløde' offentlige forbrug som uddannelse, omsorg mv. Og uden det formildende ved det gamle borgerskab, at disse trods alt også investerede i arbejdspladser for 'de tilranede moneter'.
3) Den falske til det klamme bekymring for udlændinge er kun til for at stive pudderkvasternes selvopfattelse af, som bedre, mere humane, frelste og selvfede mennesker end almindeligt borgerlige VKO mennesker, ligesom de moderne SF'eres eneste forskel til S er, at de på samme værdipolitiske områder som RV kan føle sig som bedre mennesker end almindeligt dødelige socialdemokrater.
4) Lige så snart RV får isoleret de fattige udlændinge sammen med de fattige etniske danskere fra de velstillede borgere, etniske danskere eller ej, så svinger RV med fornøjelse og båret af deres egen grådighed pisken og såmænd gerne, for at understrege pointen (?), udført af folk af såkaldt anden etnisk baggrund.
Jeg kalder gerne RV for fronten af pudderdåsernes vagtparade - altså en klam forsamling!
http://www.garps-verden.com/2013/01/endnu-en-omgang-med-kli-pudderdaserne.html

torsdag den 18. oktober 2012

DR og Irak krigens lovlighed!

I Carsten Jensens udsendelse på DR2 29/05-11 "Der er noget galt i Danmark", fremstilles Morten Løkkegård (tidligere DR journalist, nuværende MEP for partiet Venstre!) som en noget servil udspørger af Anders Fogh Rasmussen, der lader A.F.R. slippe alt for let udenom hans, regeringens og det meget snævre folketingsflertals ansvar for løgnen om masseødelæggelsesvåben, som argument og begrundelse for folketingsbeslutningen om at gå med i Irak krigen.
Efter det efterfølgende interview med DR's nyhedsdirektør Ulrik Hågerup, er denne uheldige optræden fra DR journalistens side nu, med Hågerup's massive forsøg på efter filmen at pande Carsten Jensen ned som håbløs utroværdig, tilsyneladende blevet DR's officielle holdning og domsafsigelse i kontroversen om optakten til Irak krigen.
Som et andet orakel svarer Hågerup på spørgsmålet fra DR journalist Christian Schou: "Gjorde DR sit til at holde A. Fogh Rasmussen op på løgnen om masseødelæggelsesvåben?", således: "Den beslutning der blev truffet i folketinget byggede rent faktisk faktuelt på noget andet, det byggede på våbeninspektører, FN resolutioner og aldrig på masseødelæggelsesvåben.".. "Faktuelt var det jo bare sådan, at det ikke var det som folketingets flertal sendte Danmark historisk i krig for første gang siden 1864 på, det var ikke masseødelæggelsesvåben."
Det er Ulrik Hågerup faktuelt forkert, udokumenteret og bl.a. et åbenlyst resultat af det svigt DR (og andre) massivt har optrådt med i årevis, åbenbart nu i en sådan grad og udstrækning, at DR in casu Ulrik Hågerup nu selv tror på løgnen og fremturer med denne, som den skinbarlige objektive sandhed!
Faktuelt til Hågerup o.a. orientering:
" B 118: Forslag til folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak Fremsat den 18. marts 2003 af udenrigsministeren (Per Stig Møller) Forslag til folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske militære styrker stilles til rådighed for en multinational indsats i Irak. Bemærkninger til forslaget: .. II. .I denne situation består uforandret en bemyndigelse fra FNs Sikkerhedsråd til at anvende alle nødvendige midler - herunder militære magtmidler - til at gennemtvinge Sikkerhedsrådets krav og betingelser. Resolution 678 (fra 29/11-1990, min bem.) bemyndiger FNs medlemslande til at gøre det fornødne med henblik på at genoprette international fred og sikkerhed i området. Denne bemyndigelse står uforandret ved magt, og Sikkerhedsrådet har med resolution 1441 i enighed opdateret og bekræftet sin bemyndigelse. Resolution 687 fastslår klart, at det er en fredsbetingelse, og en betingelse for våbenhvilen, at Irak ikke udvikler eller opretholder en kapacitet vedr. masseødelæggelsesvåben, herunder navnlig med hensyn til kemiske og biologiske våben. (min fremhævning). På grund af Iraks væsentlige brud på sine forpligtelser (om at afskaffe sine masseødelæggelsesvåben, min bem.) er det nødvendigt at sikre - om fornødent ved anvendelse af militær magt - at landet bliver afvæbnet og således ikke længere udgør en trussel mod international fred og sikkerhed i regionen. III. På denne baggrund har USA taget initiativ til at opbygge en koalition af lande, der med anvendelse af militære magtmidler vil gennemtvinge irakisk efterlevelse af landets nedrustningsforpligtelser. "
Dvs. afskaffe de masseødelæggelsesvåben USA og det danske folketings flertal, regering og Anders Fogh Rasmussen påstod landet var i besiddelse af. Hele begrundelsen for vedtagelsen af folketingsbeslutningen hviler udelukkende på, at Irak ikke har afskaffet sine masseødelæggelsesvåben, som FN har pålagt dem at gøre. Som Anders Fogh Rasmussen selv formulerede det, at Irak har masseødelæggelsesvåben, "Det er ikke noget vi tror, det er noget vi ved". Jeg skal derfor bede DR om at komme med en berigtigelse til U. Hågerup's uimodsagte, udokumenterede, journalistik vildledende og faktuelt forkerte påstande.
Jørgen Garp, Favrholmvænget 81, 3400 Hillerød, jorgen.garp44@gmail.com, Mobil 40108007.

30/05/11
Kære Jacob Mollerup
Jeg har indsendt nedenstående klage til DR.
Det fremgår ikke klart om en sådan klage sendes videre til dig, derfor hermed en kopi til din orientering.
Mvh
Jørgen Garp

31/05/11
Kære Jørgen Garp
Tak for din mail som DR Programservice d.d. har videresendt til den relevante redaktion, der vil svare dig direkte. Du vil modtage svar fra redaktionen hurtigst muligt.
Vi skal gøre opmærksom på at svartiden i nogle tilfælde kan være på op til 4 uger.
Med venlig hilsen
Birte Andersen
DR Licens- og Programservice

01/06/11
Kære Jørgen Garp
Tak for kopi. Jeg antager, at du har sendt den direkte til Ulrik Haagerup.
Om jeg senere vil behandle en sag herom er ikke helt sikkert – men jeg vil foreløbig med interesse følge med i korrespondancen.
Med venlig hilsen
Jacob Mollerup
Lytternes og seernes redaktør
DR

01/06/11
Kære Jacob Mollerup
Nej jeg har ikke sendt klagen direkte til Ulrik Hågerup, men benyttet klage funktionen på dr.dk, men jeg regner med, at den dermed lander også på hans bord?
Ulrik Hågerups mail adresse har jeg ikke kunnet finde, men hvis du mener det ikke er 100% sikkert, han modtager klagen af den anden kanal, så må du meget gerne sende mig hans mail adresse, så vil jeg fluks sende ham en kopi.
Mvh
Jørgen Garp

Jacob Christian Mollerup DR JMOL@dr.dk
01/06/11
til Jørgen
Det burde virke. Sig til hvis du ikke får svar.
Mvh

7/06/11
Kære Jørgen Garp
Tak for din henvendelse.
Programmet er produceret til DR2 af Thomas Houkjær, der er redaktionschef i DR Kultur. Ifølge DRs Programetik er det ham, der i første instans skal behandle din klage.
Vh
Arne Notkin
Kanalchef DR2 - DR Medier

07/06/11
Kære Arne Notkin
Tak for informationen og videre sendelsen til Thomas Houkjær.
Egentlig ville jeg syntes, det var rimeligt/hensigtsmæssigt også at sende klagen til hovedpersonen Ulrik Hågerup selv, hvilket jeg regnede med ville ske, når jeg sendte klagen til Klager@dr.dk.
Men OK I har Jeres procedure, så jeg afventer håndteringen af klagen via denne.
Vh.
Jørgen Garp

21/06/11
Kære Thomas Houkjær
Inden denne klage og mit ønske om en berigtigelse nu går helt i glemmebogen, og dermed sådan set mister noget af sin værdi, vil jeg gerne høre hvor langt den er kommet i proceduren og hvornår et svar mv. kan forventes?
Med venlig hilsen
Jørgen Garp

24/06/11
Kære Jørgen Garp,
Jeg har registret din klage og jeg vender tilbage snarest muligt
Vh
Thomas Houkjær
Chef, DR Historie

Fra: Ulrik Haagerup DR Nyheder [mailto:UHAA@dr.dk]
Sendt: 29. juni 2011 13:36
Til: jorgen.garp44@gmail.com
Cc: Mathilde Augusta Wahl DR Nyheder
Emne: Henvendelse til DR
Kære Jørgen Garp
Tak for henvendelsen, hvor De kritiserer mine udtalelser på DR2 om Folketingets beslutning om at deltage i invasionen i Irak.
Formelt stemte et flertal i Folketinget for et beslutningsforslag, der ikke omtaler masseødelæggelsesvåben, se. evt. her:
(http://webarkiv.ft.dk/?/Samling/20021/beslutningsforslag_oversigtsformat/B118.htm).
Det er baggrunden for, at regeringen hele tiden har kunnet påstå, at masseødelæggelsesvåben ikke juridisk var årsagen til, at Danmark gik ind i krigen, men alene det faktum, at Saddam Hussein nægtede at samarbejde med FNs våbeninspektører.
Det er samtidig rigtigt, at både debatten i Folketinget og i offentligheden bar præg af også regeringens påstande om masseødelæggelsesvåben.
Mine bemærkninger var todelt: Dels en konstatering af, at den danske beslutning formelt ikke handlede om masseødelæggelsesvåben i modsætning til tilsvarende beslutninger i Storbritannien og Spanien, hvor det efterfølgende fik politiske konsekvenser, da det kom frem, at beslutningerne byggede på en løgn. Og dels udtrykte jeg frustration over, at både medier og offentlighed blev løjet overfor i både Danmark og resten af verden.
Jeg fastholder derfor mine udtalelser, som ikke er et forsøg på at hvidvaske regeringen, men et forsøg på at forklare, hvorfor situationen i Danmark rent formelt og derfor også politisk har været en anden i Danmark end i en række andre krigsførende lande..
Hav en god sommer.
Med venlig hilsen
Ulrik Haagerup
Nyhedsdirektør i DR

Fra: Jørgen Garp [mailto:jorgen.garp44@gmail.com]
Sendt: 29. juni 2011 17:32
Til: 'Ulrik Haagerup DR Nyheder'; 'Jacob Christian Mollerup DR'
Cc: 'Mathilde Augusta Wahl DR Nyheder'
Emne: SV: Henvendelse til DR
Kære Ulrik Haagerup
Tak for svaret.
Nu bliver det her hurtigt en semantisk udredning, jf.
- at beslutningsforslaget i sin afstemningsform blot hedder: ”Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske militære styrker stilles til rådighed for en multinational indsats i Irak.”
- at dette har som ”Baggrund: Det fremgik af den skriftlige fremsættelse, at regeringen fandt, at et dansk militært bidrag til en indsats i Irak ville medvirke til at fjerne truslen mod den internationale fred og sikkerhed i regionen.”
- at baggrunden ”den internationale fred og sikkerhed i regionen” stort set udelukkende henviser til Iraks manglende afskaffelse af sine masseødelæggelses våben jf. resolution 678, 687 og 1441.
- at (som jeg skrev i min klage, se vedhæftede) ”Hele begrundelsen for vedtagelsen af folketingsbeslutningen hviler udelukkende på, at Irak ikke har afskaffet sine masseødelæggelsesvåben, som FN har pålagt dem at gøre.”
Imidlertid er denne semantiske udredning relativt uinteressant i forhold til klagen, hvis man, som jeg, tillader sig at mene, at det er pressens og mediernes opgave at sikre, at befolkningen ikke føres bag lyset af manipulerende juridiske og politiske manøvrer fra magthavernes side (læs den danske regering), og at det dermed IKKE er mediernes opgave at medvirke til at dække over og tilsløre magthavernes manipulerende manøvrer ved:
1) Som Carsten Jensen dokumenterer, at gennemføre et servilt interview med tilsløringsagent nr. 1 i denne sag landets statsminister Anders Fogh Rasmussen, der på ingen måde hjælper befolkningen med at afsløre den reelle baggrund for og årsag til Danmarks deltagelse i en ulovlig angrebskrig.
2) At du som nyhedsdirektør gør statsministerens tilslørings aktion i forhold til beslutningen om at sende Danmark i krig på et løgnagtigt grundlag til DR's officielle holdning og domsafsigelse i kontroversen om optakten til Irak krigen. Jf. dit svar (29/5-11 på DR2) på DR journalist Christian Schous spørgsmål: "Gjorde DR sit til at holde A. Fogh Rasmussen op på løgnen om masseødelæggelsesvåben?"
"Den beslutning der blev truffet i folketinget byggede rent faktisk faktuelt på noget andet, det byggede på våbeninspektører, FN resolutioner og aldrig på masseødelæggelsesvåben.".. "Faktuelt var det jo bare sådan, at det ikke var det som folketingets flertal sendte Danmark historisk i krig for første gang siden 1864 på, det var ikke masseødelæggelsesvåben."
Ifølge din udlægning byggede folketingsbeslutningen således på, ..”våbeninspektører, FN resolutioner og aldrig på masseødelæggelsesvåben”, hvilket er (ja undskyld) det skinbarlige vrøvl alene af den grund, at disse FN resolutioner (nr. 687 og 1441), som våbeninspektørerne også arbejdede ud fra, eksplicit handler om masseødelæggelsesvåben!
Jeg vil derfor fastholde, at DR skal komme med en berigtigelse af denne journalistik vildledende sagsfremstilling.
For at fremme dette sender jeg hermed også sagen til seernes redaktør i DR Jacob Mollerup.
Med venlig hilsen
Jørgen Garp

Fra: Jørgen Garp [mailto:jorgen.garp44@gmail.com]
Sendt: 29. juni 2011 18:26
Til: Ulrik Haagerup DR Nyheder; Jacob Christian Mollerup DR
Cc: Mathilde Augusta Wahl DR Nyheder
Emne: SV: Henvendelse til DR

Rettelse: Resolution 678 (29/11-1990), optakten til Golfkrigen, taler om ”genoprettelse af den internationale fred og sikkerhed i regionen”, resolution 687 (03/4-1991) er om våbenhvilen efter krigen og handler eksplicit om masseødelæggelsesvåben.

Den 5. okt. 2011 15.32 skrev Jacob Christian Mollerup DR <JMOL@dr.dk>:
Kære Jørgen Garp,
Du sendte mig før sommerferien en kopi af nedenstående mail til Ulrik Haagerup. Jeg ved ikke om du forventede et svar, men jeg vil i alle fald gerne forklare, hvorfor jeg ikke har taget sagen op.
Kernen i din kritik er, at DR har medvirket til at dække over og tilsløre magthavernes manipulerende manøvrer.
1) Som et eksempel herpå omtaler du nogle spørgsmål i et uddrag af et interview med statsministeren. De viser i min optik hverken det ene eller andet. Der er i alle fald ikke noget at berigtige.
2) Det andet eksempel handler om, hvorvidt Haagerups udtalelser er vildledende. Jeg er enig i, at udsagnene fra Haagerup kan diskuteres, men jeg kan ikke følge din karakteristik. Hvordan du end vender og drejer det, så omtalte beslutningsforslaget rent faktisk ikke masseødelæggelsesvåbnene direkte. Derfor er der ikke noget at berigtige. Når Haagerup henviser til FN og inspektørerne er det i øvrigt som henvisning til det såkaldte FN-spor – det er jo ikke for at sige, at våbeninspektørerne ikke beskæftigede sig med masseødelæggelsesvåben. Men uanset dette: Som Haagerup selv er inde på, spillede påstanden om disse våben selvklart en helt afgørende og central rolle i såvel den internationale som den danske debat. Det blev da også gang på gang omtalt i DR’s daværende dækning. Din karakteristik er ikke rimelig.
Du rejser yderligere spørgsmålet om, hvorvidt DR gjorde nok for at lave kritisk journalistik omkring begrundelserne for at gå i krig. Det kan og bør selvfølgelig diskuteres, og det er tankevækkende, at diskussionen dengang i høj grad handlede om, at DR og ledende udsendte medarbejdere blev angrebet for at være anti-regeringen, anti-krig osv. Jf. også den seneste runde herom i forbindelse med Ole Sippel og ”Jagten på de røde lejesvende”.
Jeg har tidligere kritiseret, at DR’s samlede dækning af krigene var for svag og ikke i rimelig grad dækkede Danmarks nye rolle som krigsførende nation. Jeg synes dette billede har ændret sig væsentligt det sidste par år. Du kender sikkert selv eksemplerne fra tema-aftener, dokumentarer o.m.m. Jf. WMD burde bl.a. Curveball-dokumentarerne interessere dig.
Vedrørende den principielle vil jeg også gerne henvise til mine klummer om ”Den hemmelige krig”.Se f.eks.:
http://www.dr.dk/OmDR/Lytternes_og_seernes_redaktoer/Klummer/2007/0126150316.htm
Mvh Jacob
Jacob Mollerup,
Lytternes og seernes redaktør
DR

06/10/11
Kære Jacob Mollerup
Jeg sendte en kopi til dig, fordi du i en tidligere mail havde henvist min klage til en anden instans og tilkendegivet, at hvis jeg ikke fik (et rimeligt?) svar på min klage, så skulle jeg vende tilbage til dig.
ad 1. Det er ikke afgørende men kun med som supplement så og sige, og det kan diskuteres om det var "servilt" osv.
ad 2. Det helt centrale i min (oprindelige) klage er,
"At du (Hågerup) som nyhedsdirektør gør statsministerens tilslørings aktion i forhold til beslutningen om at sende Danmark i krig på et løgnagtigt grundlag til DR's officielle holdning og domsafsigelse i kontroversen om optakten til Irak krigen
Der er tale om en domsafsigelse i en kontrovers som kan diskuteres, ja netop og jeg giver min version, men UlrikHågerup afsiger som Nyhedsdirektør for DR dom i denne kontrovers, se det er problemet.
Hvis ikke der var en uafklaret kontrovers her, ja undskyld så er journalist Christian Schous spørgsmål: "Gjorde DR sit til at holde A. Fogh Rasmussen op på løgnen om masseødelæggelsesvåben?" direkte tåbeligt eller lignende!
Ulrik Hågerup svarer (endnu engang): "Den beslutning der blev truffet i folketinget byggede rent faktisk faktuelt på noget andet, det byggede på våbeninspektører, FN resolutioner og aldrig på masseødelæggelsesvåben.".. "Faktuelt var det jo bare sådan, at det ikke var det som folketingets flertal sendte Danmark historisk i krig for første gang siden 1864 på, det var ikke masseødelæggelsesvåben."
Nej der er intet som bare med rimelighed kan karakteriseres som faktuelt (objektivt) i den sag. Jeg henviser endnu engang til min ”semantiske” gennemgang af kilderne og hævder samtidig, at hverken du eller jeg ville have bestået vores eksamen hos Henrik Nissen i kildekritik i sin tid på samfundsfag (på KU), hvis vi havde hævdet noget sådant! Sådan er det bare.
Med venlig hilsen
Jørgen

Jacob Christian Mollerup DR JMOL@dr.dk
06/10/11
Kære Jørgen,
Ja, det forklarer jo en del. Jeg tog aldrig kurset hos Henrik Nissen fordi jeg skiftede til polit-studiet!
Men jeg synes altså ikke Haagerup kommer med nogen ”dom”. Jeg vil ikke kaste mig ud i noget større forsvar for hans udtalelser.
Jeg vil imidlertid gerne være med til at diskutere DR’s dækning af krigene – herunder optakten til Irak-krigen (som jeg selv i øvrigt dengang skrev om i Berlingske Nyhedsmagasin med rimeligt relevante forudsigelser). Men jeg mener altså ikke der er noget i det, Haagerup fik rodet sig ud at forklare(om en periode hvor han heller ikke var i DR) som kræver beklagelser. Du kan kalde dem dårlige undskyldninger eller tynde bortforklaringer. Men det er debatstof og ikke faktuelle fejl, der kræver berigtigelse mv.
Mvh
Jacob






David Rehling og Informations politiske 'svinestreg'!

http://www.information.dk/314171#comment-679327

Jørgen Garp abonnent siger:
Det var dog en ualmindelig ’dum’ og små intrigant leder af David Rehling, langt under vanlig standard.
Rehling lyder nærmest som en dårlig kopi af Brian Mikkelsens tudekiks over, at nogle fæle socialister og marxister drillede den pæne dreng fra det pæne borgerskabs pæne hjem i ’skolen’, ved hele tiden at vifte ham om næsen med den store stygge Marx’ Kapitalen, hvoraf han har taget ubodelig skade. Hvor sørgeligt!
Nå, men man får måske samtidig et indblik i, hvordan stemningen i dag er hos Gade, Auken & Co, og det er jo ikke så ringe endda!
Hvad dr imidlertid overser er, at havde Gade & Auken vundet i 1991, så havde den situation der er opstået i dag bare optrådt 20 år tidligere med SF i samme elendige forfatning som i dag, for Gade & Co. ville med garanti have gennemført det samme politiske stunt som Søvndal & Co. nu og med samme resultat, havde de fået magt, som de havde agt. Derfor støttede de også Astrid Krag i formandsvalget i en sådan grad, at de tvang eller pressede Ida Auken til at trække sit kandidatur til posten, hvilket de formodentlig inderligt fortryder i dag (?)!
Rehling skulle have set TV2 News Tirsdagsanalyse i går inden han skrev sin leder, så ville han have set et manifest opgør med mediernes liggen på maven for Søvndal og Thor Mögers påstående politiske genialitet, som det dr så smagfuldt kalder mumierne nu skal forsøge at rydde op efter, hvis det overhovedet er muligt, og hvis partiet SF overhovedet skal have og får en fremtid.
Det er jo, frit oversat fra Mogensen, ingen kunst at komme i regering, hvis man sælger hele ens politiske butik for at komme derind! - og slet ikke når ens politiske boldøje tilmed er så elendigt eller arrogant, at man ikke opdager, at man har mistet hele sit politiske bagland i processen.
På den måde var det ikke kun Søvndal & Co., der fik en med spaden – for nu at blive i M & K’s malende sprog – ved SF’s formandsvalg, men samtidig medierne, herunder Information ved signaturen dr, og deres liggen på maven for Søvndal & Co.’s OG dermed også Gade & Aukens politisk håbløse stunt.

Det er muligt og endog sandsynligt, at både dr og Information tager kraftig afstand fra alt, hvad der har med kommunisme og stalinisme at beskaffe, men lidt historie retouchering har de da fået lært.
For både Information og David Rehling ved så udmærket godt, at SF med Holger K. i spidsen og med Anne Båstrup og Åge Frandsen som MF’ere strakte sig langt og meget pragmatisk, og efter min mening til tider (alt) for langt, som parlamentarisk grundlag og støtteparti for Nyrup regeringerne i 90’erne, herunder adskillige af deres finanslove.
Ydermere ved de godt, at SF med Holger K. i spidsen udviste en sjælden grad af pragmatisk og politisk ansvarlighed, med store politiske konsekvenser for hans formandsperiode, i forbindelse med Det nationale kompromis og Edinburgh aftalen.
At Holger K. og SF derefter, med vanlig SR adfærd overfor SF og venstrefløjen, uden videre blev hældt ned af brættet i forbindelse med regeringsdannelserne efter Schlüters afgang er lige så velkendt politisk stof for dr og Information.
Derfor er dr’s perfide angreb på Holger K. og Anne Båstrup at sammenligne med det Svend Auken engang sagde, først pisser de på mig, og bagefter håner de mig for at lugte af pis!
I sin iver for at tækkes Gade folkene overser dr såmænd også, at de grønne i SF først og fremmest blev anført af - ikke Steen Gade og M. Auken - men af Christian Bundgård!
Jeg ved ikke om det er dr’s ungdommelige oplevelser a la Brian Mikkelsen eller politisk forlovelse med den grønne Gade & Auken fløj i SF, der fuldstændig slører David Rehlings journalistiske boldøje, men det er for ham selv og Information uvederhæftig, politisk domineret og partisk journalistik langt udover det normale i avisen.

onsdag den 17. oktober 2012

Hysteriet om regeringsgrundlaget

Uanset hvordan man mener chancerne er for SF's nye ledelse for at få noget substantiel indflydelse på regeringensgrundlaget, så må Annette Vilhelmsen og Holger K Nielsen altså se en gang for alle, at få skudt hysteriet om regeringsgrundlaget ned, som værende politikkens svar på treenigheden af Moses tavler, Koranen og Biblen på en gang.
Jeg har allerede flere gange dokumenteret, hvordan SR har fraveget regeringsgrundlaget to gange overfor SF's beskedne aftryk på regeringsgrundlaget:
Betalingsringen og den manglende 'sociale afbalancering' i skattereformen (jvf.http://www.dr.dk/DR1/Hos_Clement/Nyheder/20121009233631.htm)
Og hvordan der er udsigt til en 3. fravigelse, såfremt finansloven skal indgåes med V, hvor provenuet fra kontanthjælpsreform i så fald helt eller delvist skal gå til erhvervs skattelettelser i stedet for regeringsgrundlagets udsagn om velfærdsforbedringer.
Og nu på den første arbejdsdag fremstår allerede diffuse meldinger fra Annette Vilhelmsen og Holger K. vedrørende henholdsvis finansministeriets regnemetoder, som Holger K. mener ligger helt fast medens Annete Vilhelmsen prøver at fortolke metoderne bredere, og incitamenterne bag kontanthjælpsreformen, hvor Annette Vilhelmsen først melder ud, at hun ikke tror på pisk som motivations faktor, og derefter umiddelbart efter må trække i land via en pressemeddelelse.
Hvorefter Annette Vilhelmsen bliver reddet ikke af gong-gongen, men af alle af de radikale
"- Regeringens politik helt generelt er, at vi ikke vil få folk i arbejde ved at tage kontanthjælpen fra dem. Men det godt kan virke for den gruppe, der ikke har andre problemer end ledighed, lyder det fra Nadeem Farooq.
Spørgsmål: Så begge synspunkter repræsenterer regeringens politik?
- Ja, hvis du ser på, hvad der er blevet sagt - også fra Radikal side - så kan du se, at begge synspunkter er repræsenteret."
Sådan set logisk nok, da samme regerings hovedargument for afskaffelse af starthjælp og fattigdomsydelser for mindre end et år siden, var at man ikke får folk i arbejde ved at tage penge fra dem!
Har den ny ledelse ikke nogle rådgivere, der i det mindste kan hjælpe dem med offensivt, at få nuanceret og gjort om med hysteriet om regeringsgrundlaget som en hellig skrift. Regerinsgrundlaget er både fortolkningsbart og skal udmøntes konkret, og den nye SF's ledelses eneste chance for indflydelse her og nu er dygtigt at udnytte dette, som SR iøvrigt har gjort og gør.
Men det forudsætter et opgør med den tidligere SF ledelses betingede rygmarvsreflekser med efterfølgende automatreaktioner, som umiddelbart bakkede op om den måde SR nu valgte at udlægge skriften på, som det nu passede dem.
Det er først forudsætning for, at SF'erne og vi andre i det mindste kan se, at der er en ny ledelse, som i det mindste vil kæmpe og ikke bare giver op på forhånd så og sige, og det tilmed i ukoordineret og diffus form!
http://www.information.dk/telegram/314224

Det er klart, at det ligger lige for, at mange ønsker at give SF med ny ledelse en chance for at få rettet skuden op igen.
Det ønske deler jeg såmænd også, men det vi har set hele dagen i dag, bortset fra festlighederne omkring SF minister afgang og tilgang, er når vi skærer ind til den politiske kerne, det som Peter Mogensen kalder baglæns politisk hækkeløb fra Annette Vilhelmsenog Holger K Nielsen og senest fra Lisbeth Bech Poulsen om EU hos Jersild på DR1.
Forholdene i "Jernindustrien" er så åbenbart af en sådan karakter, at SF er bundet på hænder og fødder af det neoliberalistiske projekt partiet helt tåbeligt gik ind i for et år siden. I det kan der så åbenlyst ikke rettes et komma, og det ændres IKKE af nyvalg til formandsposten i SF og Holger K. og Anne Baastrups forenede genkomst i toppen af SF, selv med den veneration man som gammel SF'er, kan have for det.
Krukken har gået så længe til vands, at den er kommet hankeløs hjem, og de nye folk i spidsen for SF må krampagtigt fremsige 'bønner', som de så åbenlyst ikke selv tror på.
Hele seancen i dag, selv med det gode humør der ind i mellem brød gennem de tunge skyer, der ligger over et parti, hvis skæbne stadig er helt uvis, bærer grundlæggende sit nærmest 'dødsagtige' præg af, at man ikke kan sælge sin sjæl to gange.
Man kan ikke som et socialistisk parti skrive under på en tidligere regerings neoliberalistiske økonomiske politik, som man har kritiseret sønder og sammen og så forvente, at nogen tror på det projekt længere eller tager en alvorligt mere, selv om man forsøger at sætte andre til at forvalte noget der mest ligner ’et politiske dødsbo’!
Søvndal & Co. har solgt partiet SF for en ret linser, eller for frit at citere Peter Mogensen (Tirsdagsanalysen i dag), ’de har solgt hele den politiske butik for at komme i regering, og så er det jo ingen særlig kunst at komme i regering’, eller som SF selv stadig siger ind i samfundets maskinrum, når man, kan man tilføje, ingen reel indflydelse har på hverken skibets mål, ror eller retning.
Man har selvfølgelig lov at håbe, men det er så mere det naive håb end det reelle politisk håb, de SF'ere må klamre sig til, der stadig mener noget med, at ville seriøse forandringer af et kapitalistisk samfund i dyb økonomisk og miljømæssig krise.

mandag den 15. oktober 2012

SR's misligeholdelse af regeringsgrundlaget!

Regeringsgrundlaget skal nu diskuteres mellem S-SF, og pressen hopper med i gyngen om, at hovedproblemet er, at SF udfordrer regeringsgrundlaget.
Udover dette hysteri omkring regeringsgrundlaget som selveste Moses tavler, så skulle SF tage at starte med at meddele, at SF regner med at SR fremover i modsætning til tidligere vil overholde det aftalte regeringsgrundlag:
I øjeblikket pågår imidlertid finanslovsforhandlingerne for 2013 med endnu en udsigt til et forlig med VK og med regeringens parlamentariske grundlag El holdt udenfor. Ydermere ser det ud til, at SF i så fald for 3. gang må acceptere, at det regeringsgrundlag, som R ikke forsømmer nogen lejlighed til at understrege betydningen af at overholde især overfor SF, nu igen viser sig ikke at være det papir værd, det er skrevet på, når det passer R (og S).
Første gang var med opgivelsen af betalingsringen, anden gang var da den sociale afbalancering i skattereformen forsvandt som dug for solen, og tredje gang ser nu ud til at blive, at provenuet ved en fremrykket kontanthjælpsreform helt eller delvist skal bruges til skattelettelser for erhvervslivet i stedet for til velfærdsforbedringer, som skrevet står i regeringsgrundlaget!
I stedet for en 3.runde skylder SR to styk fravigelser til SF: Her kunne betalingen naturligt være det helt uløste problem med de formodentlig 16.000 ledige, der falder for den halverede dagpengeperiode pr. 01/01-13, og som SR hårdnakket fastholder, der ikke skal gøres yderligere ved end den helt ubrugelige og utilstrækkelige såkaldte akutpakke, som SF indtil videre også har ladet sig spise af med.

søndag den 14. oktober 2012

Politisk fryd!

Der er altså en satans bagvendt fryd ved at se Holger K Nielsen køre op foran Marienborg, og på pressens spørgsmål om, hvad han skal snakke med Thorning og Wilhelmsen om, tørt svare, at han regner med det er noget politik!
Hvor må den mand da fryde sig over, at tilbage på valen ligger Steen Gade og Margrethe Auken, der gjorde hans formandsskab så uendeligt besværligt, og som med deres stunt om at 'fraråde' Ida Auken i at stille op netop ville sikre sig, at venstrefløjen i SF med Holger i spidsen ikke skulle vinde, men at foreningen af Søvndals folk og Gade/Aukens folk ville sikre, at de blev holdt ude som senest på Landsmødet i maj.
Og så vinder Annette Vilhelmsen, og tager som det første Holger med som sin højre hånd, og ovre i Jylland sidder Lurifrandsen med sin kronik og 'gnækker' velfornøjet, skulle jeg kende ham ret!
Der er sgu selv i politik ind i mellem lidt retfærdighed til!

16/10-12: Hold da helt k..., man må knibe sig i armen, som en anden Jeppe i baronens seng, når man læser nedenstående i Information!
Ved afslutningen af SF's Landsmøde i maj for 5 mdr. siden, hvor venstrefløjens i SF nærmest blev jævnet med jorden, skrev jeg:
"Med de valg og den fordelings- og værdipolitiske afgørelse efter SF's landsmøde, selv om de gamle socialister får tildelt lidt smuler fra de riges bord i det nye principprogram, så betyder det intet, transformationen af SF er fuldendt i socialdemokratisk forvandling,....Når de klassiske socialisters indflydelse er endeligt minim
eret, selv med indflydelse på det nye principprogram, er banen åben for et andet SF, osv."
http://www.garps-verden.com/2012/04/sfs-landsmde-2012-konklusioner.html

http://www.information.dk/314081

lørdag den 13. oktober 2012

SF's formandsvalg - kommentarer.

http://www.information.dk/312350
Det er ganske enkelt en så fremragende analyse af Rune Lykkeberg, at jeg tillader mig at citere hele sidste afsnit, der er så præcis, at det gør helt ondt:
"Regeringsuduelighed
Det bærende argument i mod Annette Vilhelmsen er regeringsuduelighed. Det er ikke så urimeligt som den underliggende præmis om, at ledelsen selv er regeringsduelig.
Ledelsen i partiet har lavet vidtrækkende reformer, som den undskyldte, så snart den forlod forhandlingslokalerne. De har siddet og lavet en aftale, som de ikke kan forsvare over for egne vælgere og partifæller. De har ikke fundet en fællesnævner for det, de foretager sig, mens de udøver magt, og det, de siger, når de skal forsvare deres handlinger.
Gang på gang har vi hørt dem understrege, hvor vigtigt det er, at man står ved sine aftaler i regeringen. Men når man gør aftalens form til det afgørende, har man tilkendegivet, at man ikke kan forsvare aftalens indhold.
På den måde mister SF legitimitet over for de andre regeringspartnere og over for partiets egne græsrødder på samme tid. De taber opad og nedad. De er kommet ind med vældig arbejderromantik og patos, men de er kommet ud med borgerlige økonomiske reformer. Den eneste, der har været i stand til konsekvent at sige ’vi’ om regeringen, er skatteminister Thor Möger Pedersen – og han er den, som græsrødderne i SF, har sværest ved at sige ’vi’ med.
Det er nok lykkedes ledelsen at levere politiske resultater og reformer i regeringen, men det er ikke lykkedes at overbevise om, at det også var SF-politik. Den ledelse, der nu hævder regeringsuduelighed som kriterium, har selv vist sig som uduelig.
De, der har vundet kampen om SF, har ikke sat sig igennem over for regeringspartnerne, og de har ikke overbevist borgerne om deres kvaliteter. De har kun besejret deres egne.
Og den kamp står de nu til at tabe: Hvis hele ledelsen bakker op om en ledelseskandidat og udstiller modstanderen som uansvarlig, bliver det til en konflikt mellem magtpartiet og protestpartiet. Og vi ved godt, hvor folkesocialisternes almindelige sympati ligger: Hos hende, der kritiserer magten, og ikke hos hende, der udøver den. Indtil nu har ledelsen kombineret de to hundebilleder uheldigt: Den har været bulldog over for sine egne, og skødehund over for de andre.
Og så 'dødsstødet':
Vilhelmsen er endda blevet bebrejdet, at hun præsenterer tanker, som ikke er i overensstemmelse med regeringsgrundlaget. Det fantastiske scenarie er, at det skulle være illoyalt over for regeringsprojektet og dermed regeringsudueligt, hvis SF’s mål ikke var identiske med det regeringsgrundlag, som indledes med et løfte om, at den nye socialdemokratiske regering vil følge den gamle borgerlige regerings økonomiske politik. Man skal altså sværge til Lars Løkkes plan for Danmarks økonomi i den nære fremtid, hvis man skal være leder for SF …"

01/10-12: Jesper Petersens angreb på Annette Vilhelmsen har efter min mening intet at gøre med at ‘svine’ den ene kandidat til eller om ‘tonen’ osv.
Det er politik det her, og i virkeligeden handler det om, hvorvidt Jesper Petersen & Co. virkelig mener, at det er Annette Vilhelmsen, der alene har et problem, når hun stemmer blankt i et spørgsmål, hvor
“Det fantastiske scenarie er, at det skulle være illoyalt over for regeringsprojektet og dermed regeringsudueligt, hvis SF’s mål ikke var identiske med det regeringsgrundlag, som indledes med et løfte om, at den nye socialdemokratiske regering vil følge den gamle borgerlige regerings økonomiske politik. Man skal altså sværge til Lars Løkkes plan for Danmarks økonomi i den nære fremtid, hvis man skal være leder for SF … ” (Rune Lykkeberg)
Det er SF’s problem, som Astrid Krag & Co. også burde forholde sig til, da det er dem der først og fremmest skal forklare, hvordan f…… de vil forene dette med et parti som SF og dets politiske ståsted, selv som et såkaldt ‘indflydelsesparti’.
Man kunne ellers få den tanke, at holdningen hos Krag&Co. er, at bare man siger ‘indflydelsesparti’ og ‘regerings grundlag’, så er den hellige grav velforvaret, og man behøver ikke yderligere argumenter.
Står det virkelig så ringe til for Astrid Krag & Co.? Det har alle både i og udenfor SF sådan set krav på at vide ikke kun i forbindelse med SF’s formandsvalg men bredt som led i den demokratiske debat i det her land?

13/10-12: Det er så langt fra Thor Möger og “de unge”, der har ene ansvaret for SF’s deroute, slet ikke.
I det spil ligger et centertungt ansvar af forskellig karakter og grad på “den gamle garde” som: Steen Gade, Margrethe Auken, Holger K., Anne Båstrup såmænd også Leif Herman, Pernille Frahm og selvfølgelig Ole Sohn og Villy Søvndal.
Det er denne gruppe og deres interne opgør og politiske rivegilder, der om noget har forhindret SF i at få løst afgørende poltiske spørgsmål, bl.a regeringsdeltagelse mm. forlængst.
Som prototypen på det helt kontraproduktive i disse opgør står ovenstående typiske ‘småstinker’ overfor SF’s fortid fra Margrethe Auken i såvel form som med den sædvanlige totale mangel på konkret politisk indhold:
“Han (Thor Möger) har haft en betydelig rolle i forhold til at forme os fra at være et parti, der trivedes bedst i opposition med mange uprioriterede dagsordener til at være et regeringsdueligt parti,« siger Margrete Auken.
http://www.garps-verden.com/2012/10/ridderen-af-den-bedrvelige-skikkelse.html

15/10-12: Når nu den undrende offentlighed gang på gang bliver belært om hvor politisk taktisk nærmest genial en mand som Thor Möger er, og hvor stor en folkelig gevinst Villy Søvndal har været for SF, så kan det jo godt undre en anden stakkel, hvordan Thor Möger kan nå frem til, at regeringens største fejl er en udvidet sukkerafgift, og hvordan det kan undgå Søvndals opmærksomhed - selv om han sidder i Bruxelles, at han ikke længere er formand for SF? Men måske skyldes det sidste, at det forvirrer Søvndal, at det er en Annette Vilhelmsen, en kvinde, der er blevet (for)mand?
Eller forholder det sig nærmere sådan, at begge de herrer er blevet så politisk tonedøve af magtens summen for ørerne af dem, at de totalt har mistet både jordforbindelsen og realitets sansen?

16/10-12: Nu er det jo ikke nogen nyhed, at Sass Larsen sætter pris på loyalitet, så er det vel også rimeligt, at han støtter den mand, der sammen med ham selv i 2009 i forbindelse med S-SF aftalen om Udlændinge- og skattepolitik hamrede R (og EL) en med spaden, ved at fortælle dem, at det S-SF ved Thor og Sass havde aftalt kunne de to andre støttepartier (dengang med tilsammen en 7-8% vælgere bag sig) bare skrive under på. Punktum. Hvad de to politiske genier lige havde overset var, at inden de var fremme ved valget, var især R stærkt styrket og havde sammen med EL nu over 16% vælgere bag sig, bl.a. grundet S-SF tåbeligheder, OG den situation havde de to 'slagsbrødre' ikke udarbejdet en plan B for!
Så ja det er forståeligt, at Sass Larsen har behov for at rose sin kompagnon ud i politisk rodeo uden sikkerhedsnet!
http://politiken.dk/politik/ECE1783519/sass-larsen-undrer-sig-hoejlydt-over-fyring-af-thor-mger/#.UHyVeWoFJgU.facebook

16/10-12: Man må inderlig håbe Jespersen & Pittelkow (også her) tager grueligt fejl, for ellers er det en meget, meget dårlig nærmest katastrofal start for SF's ny ledelse, der blot fortsætter den forudgående elendighed med accept af R's 'terror politik'.
Lad mig lige repetere:
1) Først lader SF (og S) Vestager/R køre på politisk frihjul op til valget 2011 med sit dobbeltspil, med at pege på Thorning som statsminister samtidig med at hun og R gennemfører rendyrket borgerlig økonomisk politik med Løkke og VKO (halvering af dagpengeperiode, fordobling af optjeningsperioden samt afskaffelse af efterlønnen mv.)
2) Dernæst i Tårnet, hvor S-SF fortsat lader Vestager køre sit politiske dobbeltspil med gratis at få hele pakken af værdipolitik, som hun IKKE kan få hos Løkke grundet de 90 mandaters logik efter valget, hvor DF er nødvendige!), samtidig med at hun får lov til at have Løkke (og VKO+LA) med som blind makker – dvs. som trussel - i diskussionen om den øk
onomiske politik og dermed får indskrevet hele den borgerlige økonomiske politik i regeringsgrundlaget uden reelle modydelser.
3) Herefter får SR lov til af SF to gange indenfor regeringens første ½år at fravige regeringsgrundlaget på netop de økonomiske (små)punkter SF har fået med i grundlaget: Betalingsringen og kravet om at skattereformen skal være socialt afbalanceret.
Og i de kørende finanslovsforhandlinger lægges der nu op til endnu en SR fravigelse:
At provenuet fra en kontanthjælpsreform helt eller delvist kan bruges til erhvervsskattelettelser i stedet for til velfærdsforbedringer, som skrevet står i regeringsgrundlaget.
http://www.garps-verden.com/2012/10/ridderen-af-den-bedrvelige-skikkelse.html
http://www.garps-verden.com/2012/10/srs-misligeholdelse-af.html

Vedrørende SF
Jespersen & Pittelkow undlader helt at kommentere på det faktum, at regeringsgrundlaget set fra SF ikke ser ud til at være det papir værd, det er skrevet på: Af de økonomisk (små)punkter SF fik ind i regeringsgrundlaget er de to allerede fraveget af SR: Betalingsringen og at skattereformen skulle være 'socialt afbalanceret' (sidstnævnte indrømmede Astrid Krag hårdt presset hos Clement på DR1).
Og den tredje SR-fravigelse er allerede godt i gang med at blive effektueret med muligheden/sandsynligheden for et finanslovsforlig med VK, hvor provenuet ved en kontanthjælpsreform helt eller delvist bruges til erhvervsskattelettelser i stedet for de velfærdsforbedringer, der står i regeringsgrundlaget.
Det virker journalistisk useriøst og politisk motiveret, at Den Korte Avis ikke forholder sig til dette i stedet for nærmest at tiljuble Vestagers soloridt og politiske dobbeltspil.
OG det er ingen undskyldning at resten af pressen og medierne udfører samme form for politisk motiveret journalistik!
Jørgen Garp

Vivienne Lauritsen Jeg kan slet ikke følge den med at det hele er Margrethes skyld,sådan fungerer et samarbejde ikke, og det er da ansvarsfraskrivelse der gør noget. Jeg tror på at det er den samlede regering der vælger at følge EU's henstillinger selvom vi ikke er forpligtet og derfor er politikken den samme som de borgerlige førte. Det er forklaringen,ikke at det er Margrethes skyld. Årsagen er og bliver EU.. Så kan danskerne forholde sig til det,fremfor at give en kvinde hele ansvaret,tæller hun måske for 90 mandater? Nej

Jørgen Garp : I sig selv syntes jeg det er ansvarsforflygtigelse, hvis S-SF'ere giver Vestager hovedansvaret for regeringens økonomiske politik, men at give EU ansvaret er helt ud i hampen, som jeg ser det.
Grundet undtagelserne er vi ikke forpligtet på ret meget økonomisk politik, end den vi selv vil og tør føre (af hensyn til finansmarkederne for eks.). De EU begrænsninger om det off.underskuds størrelse mv., overholder vi såmænd nemt uden at føre regeringens liberalistiske og ulighedsforøgende politik.
Ansvaret for regeringens økonomiske politik hviler centertungt på S-SF. Hvem fanden har rent ud sagt bedt 'de nødder', om at skrive under på, at videreføre VKO regeringens økonomiske politik i bred forstand, herunder dagpengeforringelser og efterlønsafskaffelse?
Ja jeg har i hvert fald IKKE, selv om jeg har stemt på tumperne, og jeg tror heller ikke, der er mange andre, der har, af dem der har stemt på de to løgnagtige partier! OG EU har da slet ikke!
OG det var IKKE nødvendigt for at kunne tælle til 90, som jeg ser det: http://www.garps-verden.com/2011/10/abent-brev-til-s-sf-og-debat-dato-ff.html

17/10-12: Mogensen slået af Mogensen!
Rigtig god analyse af PM, men den er alligevel en længde efter PM's egen gennemgang af fænomenet Thor Möger i Tirsdaganalysen i går!
Hold da helt kæft hvor var det fremragende og med fuldt engagement, så Kristian
sen næsten ikke kunne komme til - og helt uden det lidt 'letkøbte', der på en dårlig dag kan være over programmet - og dermed endelig et opgør med den falden på maven for Søvndal & Thors politik, som ellers har været normen i dansk presse og medier.
Det er jo, frit oversat fra Mogensen, ingen kunst at komme i regering, hvis man sælger hele ens politiske butik for at komme derind! - og slet ikke når ens politiske boldøje tilmed er så elendigt eller arrogant, at man ikke opdager, at man har mistet hele sit politiske bagland i processen.