tirsdag den 1. november 2011

HALEHÆNGSPOLITIK - 2. (Suppl til HB indlæg)

8. April 1996
Bragt i Folkesocialisten April 1996.
I bagsideartiklen på sidste nummer af Folkesocialisten “Vi er alle grønne” skriver Steen Gade bl.a. “at naturens smertegrænse er nået” og “at de afgørende begrænsninger for klodens befolkning synes at være: manglen på mad, rent vand og god muldjord” 
Miljøproblemernes globale omfang og dramatiske karakter kan til tider forekomme uoverskuelige og så voldsomme, at de kan fremme opgivende passivitet. Så lad os tage et mere konkret aspekt af disse globale problemer.
I Det Fri Aktuelt 30/3 kan man under overskriften “Nitrat-vand kan koste børn livet” læse, at op mod halvdelen af landets 110.000 private brønde er stærkt forurenet af nitrat, som især skyldes overforbrug af gødning, men kan også være indikator på sprøjterester i grundvandet. Dvs det skyldes landbrugets fortsatte og stigende forurening af vores vandmiljø.
Vandmiljøplanen, som folketinget vedtog i 1987, opsatte mål for nedsættelse af kommunernes, industriens og landbrugets belastning og ødelæggelse af vores vandmiljø. Kommunerne og industrien har i det store og hele levet op til disse målsætninger, medens landbruget her ni år efter slet ikke har levet op til målsætningen.
For SF er dette ikke overraskende, da partiet allerede i forbindelse med vandmiljøplanens vedtagelse i 87 gjorde opmærksom på, at måltallene for landbruget ikke ville kunne nåes, hvis ikke der også indførtes en mærkbar afgift på kunstgødning.
Da folketinget så i slutningen af marts i år debatterer udviklingen af et bæredygtigt landbrug, herunder erhvervets manglende overholdelse af vandmiljøplanens målsætning, stiller SF og Enhedslisten hvert sit dagsordensforslag, som naturligt indeholder krav om indførelse af en kunstgødningsafgift og krav om pesticidfrit grundvand,
Forventeligt afviser de borgerlige partier, at medvirke til nogen som helst form for opstramning overfor landbrugets tilsvining af miljøet. Og lige så forventeligt fremsætter regeringen en tynd, tynd “afværgedagsorden”, der med garanti sikrer, at vi om yderligere ni år endnu engang kan konstatere, at den katastrofale forurening af vores drikkevand og øvrige vandmiljø er fortsat uforandret.
Og dette på trods af at politikerne kender og kendte et sikkert middel til at nedbringe forureningen af vandmiljøet: En afgift på kvælstof og sprøjtemidler (kombineret med direkte forbud), som kunne gøre disse til kostbare ressourser, man ville spare på.(se lederen Information 23-24/3)
Så langt så godt eller rettere skidt.
Men så demonstrerer SF og Enhedslisten endnu engang - se Folkesocialisten sep.95 - ren halehængspolitik til regeringen. I stedet for at stille regeringen stolen for døren og meddele, at enten gennemføres grønne afgifter på dette område eller også stemmer SF imod/undlader i forhold til regeringens dagsordensforslag. Så vælger SF og Enhedslisten - tilsyneladende skræmt fra vid og sans af udsigten til den store Uffe-Bastian, eller af behagesyge - at deltage i dette vælgerbedrag, at bilde befolkningen ind at nu bliver der gjort noget overfor den fortsatte tilsvining af vores naturgrundlag. Venstrefløjen er hermed med til at legitimere regeringens politik og får et medansvar for bedraget overfor befolkningen og den fortsatte ødelæggelse af naturen, på trods af Steen Gades flotte og bekymrede ord om “at naturen har nået smertegrænsen” og formandens ord om, at nu skal partiet (endnu engang) skærpe profilen osv.. Store ord og fedt flæsk, som det hed i gamle dage.
I stedet burde SF, hvis ikke man kan tvinge regeringen til afgiftsindrømmelser, gå ud offentligt og forklare det udsigtsløse i den førte politik. Og desuden bruge anledningen til at argumentere for, at SF ikke medvirker til tilsløring af de faktiske forhold “ved at ordinere magnyler til bekæmpelse af kræft”, men at SF sætter tingene ind i et politisk perspektiv og sammenhæng, i stedet for at føre løsrevet dag til dag politik, der bevidstløst administrerer det bestående, for eks. på miljøområdet. Det kunne måske bibringe befolkningen en opfattelse af, at der faktisk eksisterer et reelt alternativ til midtergrøden og partiet Venstre - et alternativ til venstre for regeringen.
I stedet medvirker SF, som det kører nu, kun til at fastholde vælgerne i “det er sgu fuldstændigt ligegyldigt” holdningen og eventuelt støtte partiet Venstre.
Jørgen Garp, medlem af HB/FU

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.