mandag den 24. marts 2014

Obamas svigt! - opdateret.

03/01-12: http://www.information.dk/289137#comment-484751
Præcis beskrivelse og analyse af Obamas demokratiske og magtmæssige fallit af Neal Gabler, men desværre en fuldstændig forudsigelig venstreorienteret løsning på problemet, som tilsyneladende er udbredt i bevægelsen, der ikke står tilbage for, men understreger og viderefører Obamas naive og ”lalleglade” dans med magten i modsætning til, i følge Gabler selv, såvel Roosevelt som Lyndon B. Johnson. – Centrum-venstre folk af en noget anden kaliber og støbning end nutidens ”våde stykker wienerbrød”, der blæser omkuld ved det første højre politiske stormvejr og opgiver al politisk modmagt til kapital og højrefløj. En ynkelig forestilling er det, som Gabler beskriver korrekt men imidlertid blot selv forlænger med brædder, tilsyneladende i fuld overensstemmelse med Occupy-bevægelsen!
”Det fascinerende ved Occupy er, at det ikke er en politisk bevægelse” (sic!), fremfører Gabler og de andre repræsentanter for bevægelsen. Occupy er ”..lederløse, der har ingen kontorer, de er umulige at finde.” De er en ny bevidsthed forstår man, ”og hvordan skal de kunne ødelægge en ny bevidsthed?”
Spørg Tea-Party bevægelsen om de ikke også mener at have en ny bevidsthed! Men de kunne derimod ikke et splitsekund drømme om en så ”lallende” tilgang til den politiske magts substans, som de venstre orienterede gang på gang går til sagen med.
Republikanerne og Bush efterlod to krige, et massivt offentligt gældsproblem og en verdensøkonomisk og økologisk krise til sin efterfølger demokraten Obama.
Men dårligt var Obama indsat som præsident før højrefløjen med Tea-party i front organiserede sig for fuld drøn med kontorer, (uformelle) ledere, moderne teknologi og hele pibetøjet. Og de blev utilsigtet støttet af Obamas eftergivenhed overfor Wall Street fra dag et og en stemningslabil amerikansk vælgerbefolkning.
Ti måneder efter Obamas tiltræden tabte han og demokraterne Ted Kennedys gennem årtier sikre valgkreds i den liberale kernestat Massachusetts, der blev vundet af en firhjulstrukken cowboy på ryggen af Tea-party bevægelse mv. Og de fuldførte værket under to år efter indsættelsen i 2009 ved midtvejsvalget 2010! Sådan tager man, læs højrefløjen, en politisk og magtmæssig udfordring op og byder modstanderen op til magtens dans makabre!
“Både i Danmark og USA overser centrum-venstre det helt grundlæggende. Tale om samarbejde og forsoning opfattes kun på én måde blandt de uforsonlige republikanere og hardcore-bestyrerne af Venstrebutikken: Det er et tegn på svaghed, som skal udnyttes!” (Søren Rønhede, Pol. 25/10-11).
Så frem for at forlænge Obamas fallit med ideologisk håbløs tågesnak om politiske ændringer alene ved tankens kraft så at sige, må Gabler og talsm/k’erne for Occupy bevægelsen se at komme op på den repræsentative demokratiske hest igen efter Obamas håbløse svigt og fallit, selv om det kan forekomme svært og som en langvarig opgave at genskabe håbet om forandring!
Den egentlige politiske forbrydelse ved folk som Obama og den nuværende regerings S-SF er netop, at de tager håbet om forandring fra befolkningen i lang tid fremover, og fremkalder ud af dette politisk lede og naiv sublimering til tågernes verden, og for det skulle de have så mange politiske t…, der kunne ligge på dem! Nå men det får de sandsynligvis også - kun skade at den almindelige befolkning må betale hovedparten af omkostningerne ved deres svigt.

"Efterskrift" 24/3-14: Den samme tendens kan ses på den hjemlige politisk/teoretiske arena hos folk som Curt Sørensen og Esben Bøgh Sørensen, som bedriver udmærkede analyser af tingenes for det meste elendige tilstand, se henvisningerne her: http://www.garps-verden.com/2014/03/regering-sf-og-enhedslisten.html, samt senest en tilsvarende analyse af EBS: http://baggrund.com/viden-og-venstrefloj/
For der gælder imidlertid det fælles kendetegn, som også i ovenfor kritiserede, at der sluttes, som så ofte i venstrefløjens historie fra Lenin og frem (!), alt for uformidlet fra de relativt generelle analyser af teoretisk tilsnit til de politiske handlingers niveau.
Og sådan set i logisk forlængelse af disse generelle teoretiske analyser af "kapitalen i almenhed" så at sige, så ender det med, når der skal anvises løsninger på de i øvrigt ofte udmærket analyser, tyndbenede anvisninger med tendens til romantiske abstraktioner bort fra den konkrete virkelighed, med dens begrænsede javel men trods alt statslige demokratiske muligheder, og op i ønsketænkningens udenomsparlamentariske lyksaligheder, hvor det lokalt overlades til "lærerkonflikten, Dong sagen, den stærkt voksende politikerlede i befolkningen” hos Curt Sørensen og internationalt til de af EBS nævnte ”en række protestbevægelser verden over markeret deres modstand mod den globale kapitalismes dominans og ensretning, og kravet om ”Democracia Real YA!” (rigtigt demokrati nu!) blev første gang rejst i Spanien i 2011.”
Denne politiske håndtering virker endnu engang hverken overbevisende eller troværdig, men illustrerer desværre endnu engang, hvordan analytisk kraft og saft af samfundsstruktur og konkrete historiske perioder styrter omkuld når konkrete, anvendelige strategisk-taktiske veje og løsninger skal anvises.
I sit seneste bidrag syntes EBS dog at være blevet opmærksom på dette problem, dvs manglen på "bæredygtig" politisk strategi (?), når han slutter artiklen mindre hårdtslående ensidigt end tidligere, forekommer det mig:
"Alligevel stilles der ingen garantier for en sammenhæng mellem analyse og politisk projekt, mellem teori og praksis. Konsekvensen af analysen behøver derfor ikke at være en opbakning til det nye politiske projekt. I stedet kan konsekvensen f.eks. være en opbakning til nye højrenationale og proto-fascistiske partier og bevægelser."
Jo men det kan jo få det til at løbe koldt ned af ryggen på en anden "gamling", der får accosiasioner til tidligere tiders fatale strategiske konklusioner i en anden krisetid, hvor venstrefascismen (socialdemokraterne) og det borgerlige repræsentative demokrati blev kritiseret sønder og sammen og oven i købet gjort til hovedfjenden fremfor nazister og fascister, inden ædrueligheden indfandt sig - alt for sent - i form af folkefrontsstrategi mv.!
Man ihu kommer også Lenins betragtninger om Venstrekommunismen - en børnesygdom!

se desuden http://www.garps-verden.com/2014/02/venstrefljen-politisk-vinter-1914.html og
http://www.garps-verden.com/2011/06/marx-og-det-socialistiske-samfund.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.