lørdag den 31. marts 2012

Det neoliberalistiske asociale skred og S-SF's klemme!

http://www.information.dk/297465#comment-545239
Det værste er ikke - Inger -, at en liberalistisk idiot som Arzrouni er neoliberalistisk helt ind i rygmarven. Det var forventeligt! Nej det værste er, at denne infame tankegang, som Metz redegør for, har sneget sig ind i alle samfundets pore. Følg blot debatten om SF’s udvikling inde i et af venstrefløjens hjertekamre Modkraft, hvor jeg mente, det var nødvendigt at fyre denne bredside af til en anden venstrefløjs debattør:
”Jeg kan alligevel ikke nære mig, for du skriver: “Så længe vi ikke kan diskutere de svære prioriteringer, så er vi dømt til evig opposition.”
Er det aldrig faldet dig og andre S-SF’ere ind, at når de såkaldt svære prioriteringer defineres som stående mellem de økonomisk og socialt dårligst stillede og såkaldt almindelig lønmodtagere, ja så er den mentale forudsætning for, at du og andre S-SF’ere overhovedet kan komme på den absurde tanke, 10års VKO udgrænsning af udlændige mv. som økonomisk og social prügelknaben, som I nu blot vil videre fører til næste led i samfundspyramiden, de fattige ‘etniske’ danskere. Og befolkningens mentale parathed er såmænd også tilpasset dette efter de 10år med VKO!”
http://modkraft.dk/artikel/skal-sf-ende-som-et-and…
Ja og så fik den lige en spand kul mere (for meget?):
Sådan er fascistoid tankegang og mentalitet, det burde det 20.århundredes forbrydelser mod menneskeheden have lært ethvert tænkende menneske!
“Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist.
Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand.
Da de spærrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist.
Da de spærrede jøderne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde.
Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere.
Martin Niemöller (1892-1984)”
Ja, det var såmænd bare lige det til overvejelse!

Nå det var så det, som jeg ser det, så kører debatten igen derudaf uden mål og med, enhver med sin egen lille Hassan, der skal dyrkes, her på siden.
Imens må man så igen, igen håbe og bede til, at SF finder sine ben at stå på og dropper udstillingen af kampen som stående mellem de fattigste og de næst fattigste! Det er efterhånden det eneste der tæller, og OK så EL, dem må vi virkelige også håbe på, så det hele ikke går op i intern kamp på venstrefløjen!
Derfor er optimismen ikke her i den ustrukturerede snik snak, men i:
To ændringsforslag til den politiske udtalelse fra SF’s landsmøde tegner til, der måske alligevel sker noget politisk spændende på mødet:
Et om at indføje, at boligskatten skal reguleres i forbindelse med regeringens skattereform!
Et om at ophæve den falske modstilling af arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og almindelige hårdt arbejdende ‘leverpostejs madpakke smørende’ lønarbejdere!
Dem der står for disse opløftende tiltag bør nævnes direkte ved navn:
Fem af SF’s i alt 18 MF’ere: Özlem Cekic, Lisbeth Bech Poulsen, Annette Vilhelmsen, Karina Lorentzen Denhardt, Idam Damborg samt Kresten Touborg, Hanne Agersnap, Pernille Frahm, Leif Herman, Peter Westermann, Trine Mach og Thomas Krog.
Ok måske et par overraskelser i blandt (?), men her er alle jo velkomne!
Hertil kommer spændende ændringsforslag til principprogrammet fra bl.a. SF Hvidovre samt et knusende indlæg fra Leif Hermann mod ledelsens forslag til principprogram via kritik af Tesfaye og Kasper Bjerings forsvar for samme:
http://roedblog.sfdebat.dk/2012/03/sf-program-med-…
se også http://www.garps-verden.com/2012/03/sfs-nye-principprogram-uden-langharede.html

Det her handler om een ting, hvordan S og SF kommer ud af den satans klemme, de har fået bragt sig i, og alt andet er snik, snak.
Vi må samtidig bede til, at EL vil bidrage med dette, benhårdt og konstruktivt, dvs kræve, at S-SF kommer op på hesten igen, og her gælder at de i sidste ende må true med hvad som helst - i sidste ende at vælte regeringen!
Dette skal stoppes uanset hvad:
Det her handler om, at S-SF har ladet sig fange i en økonomisk fælde af R, der hedder:
I får ikke lov at hente pengene hos de højtlønnede. Der skal I i stedet gennemføre de af Løkke lovede men udsatte top-skattelettelser(i 2 år) til 2013.
Dernæst kan I ikke gennemføre millionærskatten og bankskatter/afgifter og samtidig spærrer vi, de radikale, for en Tobin skat på finanstransaktioner i EU.
Dertil kommer, at S-SF har lovet ikke at røre boligskatterne inden et valg, hvilket R gerne vil, men den lettelse skal så til gengæld bruges til at - ja gæt - sænke topskatten yderligere!
Under de konditioner skal der gennemføres en skattereform, der letter skatten på arbejde, det står også i regeringsgrundlaget for S-SF-R.
Hvordan gør man lige det, når der kun er meget få muligheder for skaffe penge til dette, noget på pensions beskatning og lignende, men ellers intet samtidig med at skattereformen skal være fuldt financieret, som det hedder, dvs en lettelse her skal modsvares af en stigning der.
Det er i den situation, at S-SF spiller de næst fattigste ud mod de fattigste så at sige, de beskæftigede ud mod de arbejdsløse osv., så der ikke bliver skattelettelser til de arbejdsløse mv.
Det er klamt, ulækkert og ynkeligt ja, men det er her hunden ligger begravet bag al det “pølsesnak” om, at almindelige hårdt arbejdende ‘leverpostejs madpakke smørende’ lønarbejdere skal begunstiges på bekostning af deres arbejdsløse kollegaer - under de borgerliges motto, “det skal kunne betale sig at arbejde”!
Og det er i den sammenhæng, man skal se de der såkaldte “arbejderister” i SF som Thor Möger, Mattias Tesfaye og Kasper Bjering lege stand-up’er med et show, der søger at lægge et røgslør af lavkomik ud over den kendsgerning: - at “tøsedrengene” har ladet sig “tage i røven” af R og madam Vestager og bag det V&K, og nu tør de ikke stå ved det!
I stedet tørrer de aben af på de dårligst stillede i det her samfund, mens alle dem der er medansvarlige for krisen ved massivt privat overforbrug og belåning af deres ‘dyre’ ejendomme samt de banker, der er hovedansvarlige for fadæsen, slipper gratis og får flere skattelettelser, end dem de allerede har fået under VKO!
Ja det er ynkeligt og ulækkert af S-SF på den måde at sparke nedad og skrabe opad for R og de velbjærgede! Men sådan er det for indeværende!
Og min uenighed med Mattias Tesfaye & Co. går absolut IKKE på, at der ikke findes klasser, og at det ikke er en meget væsentlig, ja afgørende faktor i dagens DK og verden som sådan, men udelukkende på den kontekst klasser og klassekamp sættes ind i af Tesfaye og Co.!
Så stop det S-SF-EL for - næsten! - enhver pris, for det er resultatet af den neo-liberalistiske og nationalistiske 10 årige mentale - men foreløbige sejr! Stop dem for h……, få banket eller overtalt R på plads, midlerne er (næsten) helt ligegyldige her, før det er for sent!
Det er sgu alvor det her, det er helt galt i Europa, og inden vi ved af det, så er det 1930’erne igen - i en moderne udgave ja- men det er jo ikke nogen trøst, vel?

fredag den 30. marts 2012

SF Landsmøde 13-15/04-12

To ændringsforslag til den politiske udtalelse fra SF's landsmøde tegner til, der måske alligevel sker noget spændende på mødet:
Et om at indføje, at boligskatten skal reguleres i forbindelse med regeringens skattereform!
Et om at ophæve den falske modstilling af arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og almindelige hårdt arbejdende 'leverpostejs madpakke smørende' lønarbejdere!
Dem der står for disse opløftende tiltag bør nævnes direkte ved navn:
Fem af SF’s i alt 18 MF’ere: Özlem Cekic, Lisbeth Bech Poulsen, Annette Vilhelmsen, Karina Lorentzen Denhardt, Idam Damborg samt Kresten Touborg, Hanne Agersnap, Pernille Frahm, Leif Herman, Peter Westermann, Trine Mach og Thomas Krog.
Ok måske et par overraskelser i blandt (?), men her er alle jo velkomne!
Hertil kommer spændende ændringsforslag til principprogrammet fra bl.a. SF Hvidovre samt et knusende indlæg fra Leif Hermann mod ledelsens forslag til principprogram via kritik af Tesfaye og Kasper Bjerings forsvar for samme:
http://roedblog.sfdebat.dk/2012/03/sf-program-med-eller-uden-socialisme/

SF-folketingsmedlemmer: Vi skal også arbejde for dem uden arbejdewww.information.dk
Forud for SF’s landsmøde frygter flere fremtrædende medlemmer, at partiet glemmer samfundets svageste grupper.

http://modkraft.dk/artikel/skal-sf-ende-som-et-andet-socialdemokrati#comment-19541
Martin Sørensen siger:
jeg er en fodformet grøn arbejder, men som arbejder der er min løn IKKE inflations forsikret, Det er ALLE danske overførsels indkomster, for dem er dyrtids ordningen ikke afskaffet, vi andre går ned i løn, derfor er det fair at skattereformen primært er givet til dem med de små lønninger, debatten bør starte her, ud fra dette udgangs punkt, at folk med lave løn inkomster PT oplever at købekraften udhules derfor er det ikke bare fair men helt ok at det er dem der får mest ud af denne skattereform.
Jørgen Garp abonnent siger:
Prøv lige at hør engang Martin m.fl., det her handler om, at S-SF har ladet sig fange i en økonomisk fælde af R, der hedder:
I får ikke lov at hente pengene hos de højtlønnede. Der skal I i stedet gennemføre de af Løkke lovede men udsatte top-skattelettelser(i 2 år) til 2013.
Dernæst kan I ikke gennemføre millionærskatten og bankskatter/afgifter og samtidig spærrer vi, de radikale, for en Tobin skat på finanstransaktioner i EU.
Dertil kommer, at S-SF har lovet ikke at røre boligskatterne inden et valg, hvilket R gerne vil, men den lettelse skal så til gengæld bruges til at - ja gæt - sænke topskatten yderligere!
Under de konditioner skal der gennemføres en skattereform, der letter skatten på arbejde, det står også i regeringsgrundlaget for S-SF-R.
Hvordan gør man lige det, når der kun er meget få muligheder for skaffe penge til dette, noget på pensions beskatning og lignende, men ellers intet samtidig med at skattereformen skal være fuldt financieret, som det hedder, dvs en lettelse her skal modsvares af en stigning der.
Det er i den situation, at S-SF spiller de næst fattigste ud mod de fattigste så at sige, de beskæftigede ud mod de arbejdsløse osv., så der ikke bliver skattelettelser til de arbejdsløse mv.
Det er klamt, ulækkert og ynkeligt ja, men det er her hunden ligger begravet bag al det “pølsesnak” om, at almindelige hårdt arbejdende ‘leverpostejs madpakke smørende’ lønarbejdere skal begunstiges på bekostning af deres arbejdsløse kollegaer - under de borgerliges motto, "det skal kunne betale sig at arbejde"!
Og det er i den sammenhæng, man skal se de der såkaldte “arbejderister” i SF som Thor Möger, Mattias Tesfaye og Kasper Bjering lege stand-up’er med et show, der søger at lægge et røgslør af lavkomik ud over den kendsgerning: - at “tøsedrengene” har ladet sig “tage i røven” af R og madam Vestager og bag det V&K, og nu tør de ikke stå ved det!
I stedet tørrer de aben af på de dårligst stillede i det her samfund, mens alle dem der er medansvarlige for krisen ved massivt privat overforbrug og belåning af deres ‘dyre’ ejendomme samt de banker, der er hovedansvarlige for fadæsen, slipper gratis og får flere skattelettelser, end dem de allerede har fået under VKO!
Ja det er ynkeligt og ulækkert af S-SF på den måde at sparke nedad og skrabe opad for R og de velbjærgede! Men sådan er det for indeværende!

torsdag den 29. marts 2012

Skillelinjer i SF og S-SF-R regeringen!

Overalt søges der nu, at skabe det indtryk i medierne og de berørte partier (?), at der eksisterer en hovedmodsætning i SF og internt i S-SF-R regeringen mellem "arbejderister" og "idealister". I går var det Lars Trier Mogensen, der påstod dette om kampen i SF, idag er det Per Michael Jespersen, der påstår den samme modsætning er afgørende internt i regeringen, hvor R skulle være de klare "idealister" og SF og S "arbejderister" eller splittet i disse grupper!
Per Michael Jerspersen overser en fundamental skillelinje, som helt overskygger den han fokuserer på i "krigen mellem 'arbejderister' og 'idealister', som slider centrum-venstre op". Den afgørende skillelinje, som han også kunne høre i dagens Debatten på DR2, hvor han selv medvirkede, er det enorme økonomiske skel mellem (S)SF og R.
R i PMJ's optik "idealisterne" er benhårde forsvarer af den højere middelklasses, overklassens og finansverdenens økonomiske interesser, dækket ind under et idealistisk humanistisk røgslør, der tilsyneladende også tager udsigten for PMJ.
Det blev med al tydelighed illustreret i aftenens debat ved R ordfører Nadeem Farooqs rent ud ekstremistiske forsvar for banker mv. og klokkeklare modstand mod Tobin skat på finansielle transaktioner, helt uden de forbehold, som regeringen dækker sig ind under, at den konkrete model er forkert, fremført af Pia Olsen Dyhr fra SF i Debatten. Det parti (R) minder mere om LA end noget andet parti i tinget inklusiv Venstre. Det er IKKE nogen tilfældighed, at LA udspringer af R!
Den modsætning PMJ eksellerer i, og som Debatten til dels hoppede i, er af meget mindre betydning end den her nævnte på det økonomiske område. Det er den økonomiske modsætning, som slider centrum-venstre op!
http://politiken.dk/debat/profiler/permichael/ECE1582913/regeringen-er-i-evig-forhandling-med-sig-selv/?id=ae016664-d1f9-458d-b587-3d2abf038083&v=c
I går fremførte LTM samme tese om den afgørende kamp i SF mellem "arbejderister" og "idealister", hvor førstnævnte med Tesfeya m.fl. i spidsen ifølge LMT allerede har vundet kampen. Ud fra det konkluderede LMT så, at "SFU-realisterne - fra Astrid Krag til Mattias Tesfaye - har vundet kampen om idéerne indadtil, men tabt slaget om magten udadtil til Det Radikale Venstre. Og i fraværet af en reel partidebat, er der endnu ingen, som tør forholde sig til det absurde i, at SF'erne agerer nyttige idioter for en politik, som de er imod."
http://politiken.dk/debat/profiler/larstriermogensen/ECE1580706/tesfaye-floej-har-sejret-ad-helvede-til/
Pointen er skarp nok, men præmissen forkert.
Jeg påpegede i går, at det paradoks som LTM har fat i, at "de unge arbejderister" i hans optik har vundet indadtil og tabt udadtil til R, således kun er tilsyneladende. Det bunder i det faktum, at begge pragmatiske grupperinger "arbejderister" og  "R humanister" i SF, for at have en chance for at vinde slaget om den fælles pragmatiske linje overfor de klassiske socialister i partiet, er nødt til at holde sammen, selv om R gruppen af "kulturradikalt" tilsnit garanteret døjer alvorligt med Tesfayes retorik! Og omvendt er samarbejdet med R en nødvendig pragmatisk skades omkostning for "de unge arbejderister", som det i øvrigt altid har været det for mange socialdemokrater af samme observans! Begge parter er således tilsyneladende indstillet på i pragmatismens navn, at agere det LTM kalder "nyttige idioter" for en politik de er imod, men som begge parter er parat til at acceptere i den højere sags tjeneste med at fuldføre den igangsatte "totale" satsning på transformationen af SF's politik og strategi.
I den situation kan det såmænd også være meget formålstjenligt at få kastet et røgslør ud over de fundamentale økonomiske forskelle i regeringen, og dermed at begge pragmatiske parter i SF grundlæggende (?) er parate til at sluge de økonomiske kameler for at opretholde regeringssamarbejdet med SR og samtidig bruge røgsløret til at forskyde fokus fra principprogram mv. og forvirre 3.parten i SF's interne opgør, de klassiske socialister som vil fastholde opgøret med kapitalismen i socialismens tjeneste!
Om "de unge arbejderister" så er helt med på denne omkostning og dens langsigtede perspektiver, ja det er ikke helt klart, men her er det helt afgørende spørgsmål, til begge partiets pragmatiske parter, om de accepterer hele den fordelings politiske tankegang indeholdt i Landsledelsens udsagn 21/01-12 og vedtaget med stemmerne 16-1 omkring skatteminister Thor Mögers oplæg til regeringens skattereform?
De klassiske socialisters svar er kendt på forhånd, de afviser selvfølgelig denne falske problemstilling!
Udtalelsen fortjener at blive grundigt citeret, ikke kun for dens politiske indhold, men lige så meget for den til det falske - "vi skal hver især tager slæbet"- og dydige form - 'vi skal nok vise, at vi (også) tør være ansvarlige og tæske de små i samfundet' - udtalelsen leveres i:
"I de seneste år, hvor krisen har ramt Danmark, er der i endnu højere grad blevet brug for, at vi hver især tager vores del af slæbet og at vi hjælper dem, der har behov.
Det kræver svære valg. Men det er en dyd for venstreorienterede at træffe svære valg. Derfor har vi modet til at sige tingene, som de er.
Vi siger klart, at det skal være de hårdtarbejdende lønmodtagere, der er i fokus for regeringens kommende skattereform. Det er dem, der hver dag står op og går på arbejde, får hjulene til at dreje rundt og betaler den skat, der gør, at vi har et velfærdssamfund.
Vi har også modet til at prioritere.
Og i valget mellem at lette skatten på løn for kontanthjælpsmodtageren eller rengøringsassistenten, vælger vi rengøringsassistenten.
Det var så det "modige" blå SF valg!

Ja og I skal nok blive klappet på hovedet af Over-danmark efterfølgende, og af R (og dets højere middelklassevælgere) ikke at forglemme, for de slipper nemlig helt udenom SF's enorme mod til at sige tingene, som de er og prioritere og sætte splid blandt almindelige lønarbejdere!
Her er så det ægte røde valg:
I valget mellem at lette skatten på løn for den højtlønnede middel- og overklasse, der i forvejen har fået massive skattelettelser på såvel person- som ejendomsskat, eller lette skatten for rengøringsassistenten, den arbejdsløse og kontanhjælpsmodtageren, vælger vi klart og bevidst sidstnævnte grupper.

Svares der fortsat ja til den fordelingspolitiske R prioritering fra de to pragmatiske parter, ja så reduceres forskelle og valg dem imellem til humanistisk flueknepperi, så enkelt er det!
Svares der derimod Nej til denne underkastelse under borgerlig økonomisk R politik på Landsmødet, ja så foreligger der et reelt valg, der samtidig vil give uro, for nu at sige det mildt, internt i regeringen, jvf. ovenstående økonomiske hovedmodsætning i S-SF-R regeringen!
Det kan såmænd gå hen og blive et helt spændende SF Landsmøde d. 13-15 april!

SF igen, igen!

http://modkraft.dk/artikel/skal-sf-ende-som-et-andet-socialdemokrati
Steen Olesen Gad vidst om Henrik Herløv lund mener, at Meta Fuglsang er den påståede venstrefløjs kandidat?
Jørgen Garp Steen Olesen har ret! Jeg har skrevet et længere svar til Henrik Herløv Lund på Modkraft, som også kan ses her: Verden ifølge Garp:: Skillelinjer og paradokser i SF 2.version
Henrik Herløv Lund
Kære Garp.
Lad mig først overordnet konstatere, at der ikke synes at være uenighed om, at SF gennemgår en udvikling der indebærer alvorlig risiko for at ende som et andet socialdemokrati.
Tak for den indsigtsfulde og mere detaljerede og nuancerede analyse, som imidlertid også har den "bagdel" at efterlade læseren i nogen grad af forvirring om krydsende opfattelser, modsætninger og grupperinger i SF.
Jeg vil gerne have lov til at fastholde, at der idag står en hovedmodsætning mellem partiledelsens højrelinje og så en vågnende opposition i partiet, som kræver en mere selvstændig og progressiv profil og ikke mere vil lade sig kommandere til ro.
Hvor vidtgående det er, kan man naturligvis altid diskutere, men højredrejningen i partiet og regeringen taget i betragtning mener jeg det aktuelt er opgave at støtte op herom.
Henrik Herløv Lund
Jørgen Garp
Kære Henrik. Jeg ser sådan set ikke nogen modsætning mellem din betragtning om den aktuelle opgave og dit håb og mit indlæg, man må jo vælge i den verden der eksisterer og i et vist omfang affinde sig med realiteterne. Og der er trods alt folk der stadig slås, hvilket slaget om partiprogrammet, tror jeg, vil afsløre på SF's Landsmøde. Og den forvirring med krydsende opfattelser, modsætninger og grupperinger, jeg skaber, afspejler langt hen ad vejen bare virkeligheden i et parti som SF. Og så var/er det såmænd værre i virkelighedens SF end mine beskrivelser viser, hvad 20år i partiet - heraf 10 i HB/FU og 5 som partiforeningsformand - har lært mig til bunds, tror jeg!
Henrik Herløv Lund Kære Jørgen. Jeg anfægter som sagt ikke din indsigt i, at der er flere opfattelser, brydninger og grupperinger. Om ikke andet af pædaggogiske grunde mener jeg imidlertid, at man aktuelt må betone hovedmodsætningen mellem opposition og partiledelse i SF. Jeg er glad for at du ikke ser nogen modsætninger mellem denne tilgang og din mere detaljerede og nuancerede, som givet har meget om sig.
Jørgen Garp
Med hensyn til hovedmodsætning har du måske, måske ikke ret. Det afgørende er jo, hvad oppositionen vil? Vil den bare som tidligere i stor udstrækning stille sig tilfreds med at sidde og brokke sig i baglandet, på Landsmøder, i Landsledelse mm og så i øvrigt lade topledelsen og folketingsgruppen køre videre som hidtil med den faktisk førte politik og acceptere S-SF-R, som det kører nu, ja så giver jeg INTET for det. Det medfører med garanti ingen nævneværdige ændringer i den faktisk førte politik! SF står der idag, hvor man kunne forudse for år tilbage, det ville ende, hvis der ikke blev grebet ind og strategien seriøst diskuteret. Du kan se det her udbygget i detaljer siden før 1998, hvor jeg steg af toget, på min blog og starte her, hvis du gider:
Verden ifølge Garp:: Oplæg til SF's HB 1996!www.garps-verden.com

tirsdag den 27. marts 2012

Skillelinjer og paradokser i SF!

http://politiken.dk/debat/profiler/larstriermogensen/ECE1580706/tesfaye-floej-har-sejret-ad-helvede-til/?id=57ba6927-3ed2-4d97-ae9f-e8104f2e9d7d&v=c
Skarp men mangelfuld SF analyse af Lars Trier Mogensen.
Dagens unge pragmatikere afspejler helt den samme skillelinje, tilsat nogle dele mere beton, der også var mellem de gamle pragmatikere, som dels traditionelle "socialdemokratiske" arbejderister som Johs. Poulsen (nu R!), John Iversen (nu S), Jes Lunde og Lilly Gyldenkilde og i dag Astrid Krag, Mattias Tesfaye og Thor Möger, hvor de nye som LTM skriver hader de radikale og EL! for udlændingedebatten, som før "Børnebanden", og så dels på den anden side de gamle "R humanister" som Steen Gade, Turid Leirvoll, Anne-Grete Holmsgård, Margrethe Auken, Villy og Pia Dyhr i dag suppleret med Ida Auken.
Hele denne pragmatiker gruppe - og ikke kun "de unge" arbejderister - er dagens sejrede i det interne mangeårige partiopgør!
Dem der har lidt nederlag er derimod ikke idealistiske humanister, som LTM skriver, men de klassisk socialistiske "grønne" marxister som MF'erne Gert P., Åge Frandsen, Ebba Strange, Pernille Frahm og Holger K. m.fl., hvis fingeraftryk, sammen med tidligere næstformand Lars Meyer, kan ses manifest i programmet fra 1980 og 2003, og som stod bag valget af Holger K. som formand efter Gert P. i 1991, men som blev splittet alvorligt på EU politikken derefter!
Villy Søvndal og Ole Sohn svævede som nu over vandene, men uden at gøre meget væsen af sig tidligere!
Forklaring på LTM's paradoks!
Den egentlig modsætning i SF går således ikke (endnu!) mellem grupper af pragmatikere eller mellem generationer, selvom der selvfølgelig kan være og er modsætninger også her.
Det paradoks som LTM har fat i, at "de unge" i hans optik, som altså er pragmatikerne bredt i SF, har vundet indadtil og tabt udadtil til R, er således kun tilsyneladende. Det bunder i det faktum, at pragmatikerne for at have en chance for at vinde slaget er nødt til at holde sammen, selv om R gruppen af "kulturradikalt" snit garanteret døjer alvorligt med Tesfayes retorik!
Samarbejdet med R er således en nødvendig pragmatisk skades omkostning for "de unge" arbejderister, som det altid har været det for mange socialdemokrater!
Den egentlige kamp står mellem resterne af de klassiske marxister og pragmatikerne, og det manifesterer sig i opgøret omkring principprogrammet. Det er her det sner, hvorfor Tesfaye&Co i Inf. da også har været ude, at forsvare det intetsigende oplæg ledelsen har fået fabrikeret til lejligheden, og som møder kraftig modstand hos de klassiske socialister, som klamrer sig til dette noget symbolske opgør - i praktikken i folketingsgruppen mv. har de forlængst tabt slaget!
Derfor kan de nuværende uroligheder omkring valg af næstformand op til Landsmødet meget vel allerede være en kamp om hvilken pragmatisme "arbejderparti" eller "folkeparti", der skal udgøre partiets rygrad efter den "endelige nedkæmpelsen" af de samfunds forandrende klassiske socialister med deres "revolutionære processer", "strukturreformer" og parlamentarisk "arbejderflertal", som trin på vejen til ændringen af det kapitalistiske samfund til et socialistisk ditto.
Hvis eller formodentlig rettere når de klassiske socialisters indflydelse er endeligt minimeret med et nyt principprogram, er banen åben for et andet SF, hvor bl.a. "arbejderflertal" parlamentarisk endeligt er erstattet med accept af den nuværende regeringsdeltagelse med R og dermed kompromisser med de store borgerlige partier om større reformer, som vi allerede ser det idag.
Dermed er socialismen som samfundsforandrende projekt endelig skrottet som grundlag og målsætning for SF, og partiet kan koncentrere sig om at følge socialdemokraterne i "administrationen af kapitalismen", som det hånligt blev formuleret ved SF's start!
http://www.garps-verden.com/2012/03/sfs-landsledelse-om-skattereform-med.html
se også http://www.garps-verden.com/1996/10/bestiltoplg-til-hb-mdet-26-2710-96-om.html

mandag den 26. marts 2012

SF's nye principprogram uden langhårede analyser!

http://www.information.dk/296545#comment-542441
Nå så fik man endelig – som fortravlet pensionist - lidt tid til at få læst SF’s indholdsløse forslag til nyt princip program, samt det hersens lige så tomme og netop floskelprægede forsvar for samme, med den åbenlyst idiotiske nærmest humoristiske påstand, at der skulle være kontinuitet mellem dette makværk og så tidligere SF programmer, for eks. senest 2003 programmet.
Det er dog det mest rendyrkede og håbløse forsøg på Orwellsk 1984 nysprog længe set. Vorherre bevares, hvorfor f….. står I da ikke ved Mattias og Kasper, hvad det er I og Jeres parti vil, og hvad det er I allerede har fået gennemført sammen i pragmatismens ældgamle set-up, nu forklædt som ungdom!
Mage til flagrende og intetsigende langhårede floskler skal man da lede længe efter, men det siger selvfølgelig bare, hvad SF har udviklet sig til under folk, der ikke kan finde ud af andet end at ville have magt og ministerbiler, men ikke har det fjerneste begreb om, hvad de vil med denne magt, og derfor forsøger sig med helt generelle og sådan set ret hjælpeløst brede penselstrøg som røgslør over den kendsgerning.
Jamen Mattias og Kasper, hvad er det I og SF vil bruge magten til udover at gøre alt det ”gode”, hvilket vi jo alle sammen så gerne vil, men som vi ikke altid lykkes lige godt med.
I må da have en eller anden forståelse – analyse bliver nok for teoretisk langhåret – af det samfund I vil ændre, når I vil have, at vi vælgere skal overdrager Jer styringen af processen frem mod hvad, ja det aner I åbenbart ikke, og vi derfor heller ikke.
For at lokke folk ud på en rejse fra punkt A til punkt B, må man da kræve, at rejselederen ved lidt eller måske en hel del om punkt A og samtidig også har en anelse om hvor punkt B ligger og hvad det indeholder, når man/SF nu stadig i det mindste formelt insisterer på at lokke folk ud på den galaj, der hedder at forandre samfundet, selv om det klogeligt skal ske med små skridt, ja pyha heldigvis, da ingen i SF åbenbart aner, hvor vi skal hen og sådan set heller ikke, hvor vi kommer fra, udover at vi så åbenbart skal fra det ”onde” til det ”gode”!
Nå men I har da den undskyldning, at den regering Jeres parti deltager i heller ikke aner det og derfor har ladet Løkke og VKR lægge linjerne ud til nærmest rendyrket fortsættelse af de 10år med VK ved rattet, minus lidt DF underskudsforretningssnak måske!
Men godt Landsmøde da, det kommer muligvis til at gå over i historien, men nok som afslutningen på et i og for sig rimeligt godt projekt, der desværre mislykkedes, men OK shit happens, som det hedder! Historien står som altid klar til en ny runde!
Og egentlig er det sådan set forkert at klandre Jer, dvs. mere eller mindre de unge, for dybest set har I bare fået en umulig opgave, med at udfylde et helt tomt rum. For det er så åbenbart dem før Jer, de ældre så at sige, der må have efterladt et så gabende magt- og idemæssigt tomrum, som selvfølgelig skal og bliver udfyldt, og som I så bare udfylder efter bedste evne, tilsyneladende uden særlig historisk baggrund og viden!
Men sådan er det vel, når ledelsen enten ikke er tør bag ørerne eller i den grad lader sig dupere af de unge mennesker, hvis skråsikkerhed og tro på egen ufejlbarlighed og hang til ministerbiler er omvendt proportional med deres politiske indsigt såvel aktuelt som historisk!.
Det er jo i virkeligheden, det egentlige og centrale spørgsmål delvist til Jeres forsvar og undskyldning!

Man skal selvfølgelig levere en kritik af SF ud fra de præmisser partiet og her skribenterne fra SF selv stiller op. Det har jeg gjort ovenfor. Mere dybtgående kritik leveres af en af partiets gamle koryfæer Leif Hermann:
http://roedblog.sfdebat.dk/2012/03/sf-program-med-…
Når det er sagt og gjort, så skal det samtidig siges, at partiet og dets unge løver nu bare tilpasser programmet til den virkelighed SF har befundet sig i og administreret længe parlamentarisk mv., som et socialdemokrati nr.2, som en Lykketoft for længst har noteret sig, og det kan man jo p.d.a.s. da godt se det sympatiske i, at forene virkeligeden med “teorien”, selv om sidstnævnte så fortoner sig i tågerne, desværre tilsyneladende uden de unge mennesker selv er klar over det!
Når forbindelsen mellem kortsigtet (folketingspolitik) og langsigtet politik kappes over, ja så sker der nærmest som ved en naturlov og med usvigelig sikkerhed det, der nu er sket, at det langsigtede fader ud og til sidst forsvinder som “socialistiske sigtelinier…. der kan ende med at være en reformeret markedsøkonomi, eller socialisme eller noget helt tredje.” ” (Thor Möger Pedersen 30/05 i Information), for så til sidst at blive identisk med kortsigtet pragmatisk (socialdemokratisk) politik.
Sidste boost var principprogrammet fra 2003, som er rigtig godt! Men det svarer til, at samtidig med at metal(kobber) tog over fra flinten i slutningen af stenalderen, der lavede man de flotteste flinte redskaber og våben, som nogensinde var set! Og så var det slut!
Det er SF’s skæbne i en nøddeskal, desværre!
Og nu, ja for indeværende ser det meget svært ud - selv her i bagklogskabens klare lys! -, toget ser ud til at være kørt - for denne gang, men historien ruller som bekendt videre, så det er bare at ønske fremtiden bedre held næst gang!
se http://www.garps-verden.com/2011/11/sf-skbne.html

søndag den 25. marts 2012

Om at vælte en S ledet regering!?

Sådan, et rigtig godt svar: Politiken d.d: http://www.e-pages.dk/politiken/7471/ i sektion PS.
Brian Skov Nielsen (EL's HB) siger, at han "ikke går du fra, at regeringens koordinations udvalg er født igår"
Og hvis regeringen regner med, at når alt kommer til alt, så vil I ikke bringe regeringen i mindretal?
"Så har regeringen et problem, for så er den ikke i regering mere" siger Brian Skov Nielsen.

Artikel af Henrik Herløv Lund:
https://www.facebook.com/notes/henrik-herl%C3%B8v-lund/s-og-sf-p%C3%A5-katastrofekurs-socialdemokraterne-ned-p%C3%A5-historisk-lav-v%C3%A6lgertislutni/10150568277205493?notif_t=note_reply

Jørgen Garp
Udmærket analyse som jo indebærer, at VK regeringen har helt ret i at S-SF, "stjal valgsejren på et falsk grundlag. " Kun de småting i finansloven 2012 som du nævner, adskiller sig fra VK's politik. Det nys indgåede energiforlig, med VK regeringens 2011 oplæg som grundlag, ændrer heller intet ved denne betragtning.

Det kan derfor undre, at du gentager flere gange: ”Og selv om Enhedslisten forhåbentlig næppe vil være så ukloge at spille med på at vælte SRSF,…..”, selvom du erkender regeringens ”opgivelse af alliancen med Enhedslisten”.
Hvorfor nu det?

Tilsyneladende er det, som det fremgår, fordi du mener, at S-SF-R regeringens højredrejede borgerlige politik betyder et fortsat
"..svækket S og SF og dermed en svækket venstrefløj (som) kan bane vej for et endnu mere frontalt angreb på velfærdsstaten. De neoliberalistiske kræfter i den borgerlige blok vil øjne morgenluft og givet udnytte situationen til et omfattende og frontalt angreb på velfærdsordningerne, som kan blive udsat for massivt tilbagerulning og afvikling til bedste for omfattende skattelettelser. Minimalstaten kan blive sat på dagsordenen med flad skat, omfattende brugerbetaling, målretning af offentlige ydelser til kun de allersvageste, massive nedskæringer på øvrige velfærdsydelser.”

Jo da, det er muligt og sandsynligt scenarie, som det derfor gælder om at få stoppet mens tid er, hvilket netop kunne tale for at få fjernet den nuværende regering, sådan set hurtigst muligt, inden de for ryddet vejen yderligere for det borgerlige liberalistiske felttog.
Væltes regeringen inden den får lavet flere ulykker og lagt flere planker ud til det borgerlige comando raid, jamen jo før des bedre så? Det må være det logiske ræsonnement!?

Overfor det står formodentligt KUN det (?), at du stadig har et svagt håb om et massivt skift i den førte politik på de afgørende punkter i den økonomiske politik, der så kan forhindre en borgerlig valgsejr med følgende liberalistiske felttog mod velfærdsstaten.

Mig forekommer det sidste som et lønligt men helt usandsynligt håb, der forudsætter et opgør med R’s liberalistiske økonomiske politik, som er helt urealistisk NU. Det kunne og skulle have været taget i Tårnet, hvor R, i modsætning til manges mening, IKKE havde andre steder at gå hen end med S-SF (og EL) for at få flertal for deres værdipolitik på udlændinge-, rets- og miljøområdet mm. Der var ikke flertal udenom DF til dette!
Jo så kunne de have valgt at stå udenfor regeringen, som måske så havde måttet lade sig vælte på den økonomiske politik på et tidspunkt. Men det havde været bedre end det nuværende, efter min opfattelse.

Tilbage står derfor stadig spørgsmålet om, hvorfor advare EL mod at vælte regeringen på politisk substans omkring den begyndende ødelæggelse af velfærdsstaten med de påtænkte såkaldte reformer på social- og skattepolitikken mm.?

Henrik Herløv Lund
Hvorfor skal Enhedslisten ikke vælte SRSF - regeringen?
Af to grunde:
Det er for det første skidt med SRSF, men det bliver endnu værre med en ny borgerlig regering, således som jeg også beskriver.
Og for det andet vil det medføre splittelse i arbejderbevægelsen og reaktion fra dele heraf, hvis Enhedslisten vælter SRSF.
Hvilket vil stiller modstanden endnu svagere end i forvejen overfor den borgerlige offensiv mod velfærdsstaten.
Den eneste mulige vej frem handler om, at baglandet lægger pres på S + SF for en anden kurs.
Derfor er det vigtigt at tage diskussionen om, at S + SF s linje ikke er den eneste mulige.

Jørgen Garp
Nu har vi haft borgerligt styre i godt 21 år i de sidste 30år, uden at velfærdstaten er blevet demonteret af den grund, forringet måske, men ikke på nogen måde ødelagt. Det af bl.a. den enkle grund, at de borgerlige ikke har turdet gøre det, de måske havde mest lyst til. Det turde de ikke fordi, der sad en opposition, der ustandselig slog sig op på at ville bevare velfærdsstaten og bekæmpe arbejdsløsheden mm.- altså der var et åbenbart alternativ til de borgerlige regeringer, som disse måtte tage behørigt hensyn til.

Den nuværende regering rydder derimod med (planen for) sin politik, OG i modsætning til Nyrup regeringerne i 90’erne, vejen for et egentligt felttog mod velfærdssamfundet, det er din egen analyse. Kommer de borgerlige så til herefter, vil der IKKE være en opposition, der manifest og troværdigt fra oppositionsbænkene kan forsvare velfærdssamfundet og arbejderklassen mod liberalisternes egentlige hærgen!

Overfor dette scenarie vil du sætte massiv kritik og pres på S-SF, og det er helt OK, jeg mener heller ikke de skal væltes i morgen, men du overser syntes jeg R’s dominerende og for hver dag styrkede rolle i regeringen, og dermed at S-SF får stadig sværere ved at omsætte kritikken i praktisk politik, hvis de pludselig skulle være indstillet herpå efter at have lyttet til kritikken og bøjet sig for presset.

Så i det mindste bør den mulighed at regeringen bør væltes ikke på forhånd udelukkes, men seriøst diskuteres så længe og i det omfang regeringen insisterer på at lægge brædder ud til et egentlig comando raid mod velfærdsstaten og en deraf alene enormt forøget ulighed i samfundet!

Henrik Herløv Lund Måske, men jeg er ikke overbevist. Men der er jo i hvert fald meget der skal gøres og ske før vi er henne ved det valg.
Jørgen Garp OK lad os håbe det bedste, men finansloven 2013 kan blive en endog meget ubehagelig - men politisk spændende! - oplevelse, og det kan ikke nytte, man er helt uforberedt på nævnte mulighed, når man står med kniven på struben så at sige!

Henrik Herløv Lund
Ja, at finansloven kan blive meget ubehagelig har du ganske ret i. Jeg tror dog at det store drama kommer i 2014, hvor SRSF har gennemført Løkkes reformer og Løkke selv på sin side så har skærpet kravene om tilbagerulning af velfærden.
Så vil de borgerlige forsøge at køre regeringen fast og træt, og på den anden side har regeringen da fjernet sig så meget fra Enhedslisten, at den siddder mellem to stole - hvor man jo plejer at falde.
Men lad os se. 

Ny artikel af Henrik Herløv Lund
https://www.facebook.com/notes/henrik-herl%C3%B8v-lund/man-skal-lade-de-borgerlige-om-at-villle-v%C3%A6lte-regeringen/10150609101345493

Henrik Herløv Lund siger: Man skal lade de borgerlige vælte regeringen.
EL skal holde sig fra ”isolerede magtdemonstrationer” som bare at vippe regeringen. Har de overhovedet drømt om dette? Næppe, de er vel ikke født i går, som det hedder, og der er vel ingen, der drømmer om at vælte regeringen nu, måske ikke engang Løkke!
Før finansloven for 2013 sker der intet, hverken for eller imod regeringen, må man formode!

Der skal derimod mobiliseres, siger HHL. ”Det kræver derfor et langt og hårdt arbejde med kritik af regeringens borgerlige politik, opstillinger af alternativer OG mobilisering af baglandet (græsrødder, fagforeninger, bevægelser).”
Hvis regeringen (trods dette?) fortsætter VK reform kopipolitik i 2012, vil Løkke prøve at handlingslamme regeringen i 2013 ifølge HHL. I den situation skal der fortsat mobiliseres.

Men så hedder det: ”Det er baglandet og græsrødderne, som skal trække støtten fra SRSF, hvis de fortsætter med borgerlig politik og med at søge flertal til højre.”
Og så alligevel vælte regeringen, blot på et senere tidspunkt ved finansloven 2014 eller hvad? Jeg forstår ikke helt logikken her?

HHL overser, så vidt jeg kan se, at baglandet eroderes for hver dag der går.
Må jeg minde om, at S-SF-EL ved valget i 1998 fik godt 46% af stemmerne og 81 mandater, ved katastrofevalget i 2001 38% og 68 mandater, ved valget 2011 knapt 41% og 72 mandater, og i dag siger Berlingskes gennemsnit lige over 35% og 62 mandater.
11% og 19 mandater under 1998 resultatet!

Dertil komme nok så afgørende R’s dominerende og for hver dag styrkede rolle i regeringen, der blot vil fortsætte ved fortsat VK kopipolitik, og dermed vil S-SF få stadig sværere ved at omsætte kritikken i praktisk politik, hvis de pludselig skulle være indstillet herpå efter at have lyttet til kritikken og bøjet sig for presset fra bagland mv.
Så hvor meget erodering mv. skal der til før helt anderledes midler tages i brug i stedet for fortsatte appeller og kritik, pres mm.?

Der er vel et gran af sandhed i ”at overdrivelser fremmer forståelsen”, men der er ligeså en sandhed i, at man kan råbe ”ulven kommer” så ofte, at det sløver opmærksomheden!

Jeg syntes den kritiske Venstrefløj og socialdemokrater skulle tage og finde ud af, hvad de selv mener om den FAKTISK førte politik – dvs ikke om de forestillinger man har om den førte og fremtidige politik- men om fakta så at sige, sådan helt seriøst.

P.d.e.s. fremføres at den nuværende regering kører ren R og Løkke økonomisk politik, med lidt humanistisk overbygning jf. finansloven. Og at de reformer der skal gennemføres på social og skatteområdet samtidig med laden stå til overfor finanskapitalens udskejelser ser ud til at forsætte denne linje massivt og som entydigt vil skive EL af.
Denne kritik kan selvfølgelig være et fornuftigt led i at presse regeringen til en ændret kurs, og held og lykke med det for alle gode kræfter.

Men er det rigtigt at denne linje, hvis den gennemføres, vil åbne en ladeport for Løkke fremover med et VKR, LA flertal efter et valg, (som der er grundlag for, som det ser ud for indeværende), at føre en rendyrket liberalistisk politik eller som Henrik Herløv Lund fremfører, ”et svækket S og SF og dermed en svækket venstrefløj kan bane vej for et endnu mere frontalt angreb på velfærdsstaten…….Minimalstaten kan blive sat på dagsordenen ( af de neoliberalistiske kræfter i den borgerlige blok) med flad skat, omfattende brugerbetaling, målretning af offentlige ydelser til kun de allersvageste, massive nedskæringer på øvrige velfærdsydelser.”

Jamen er det rigtigt, så har vi en langt værre situation end de forudgående år, hvor der har været borgerligt styre i godt 21 år af de sidste 30år, uden at velfærdstaten er blevet demonteret af den grund, forringet måske, men ikke på nogen måde ødelagt.
Det af bl.a. den enkle grund, at de borgerlige ikke har turdet gøre det, de måske havde mest lyst til. Det turde de ikke fordi, der sad en opposition med DF på bagperronen, der ustandselig slog sig op på at ville bevare velfærdsstaten og bekæmpe arbejdsløsheden mm.- altså der var et åbenbart alternativ til de borgerlige regeringer, som disse måtte tage behørigt hensyn til.

Den nuværende regering rydder i denne optik derimod med (planen for) sin politik, OG i modsætning til Nyrup regeringerne i 90’erne, vejen for et egentligt felttog mod velfærdssamfundet, det er HHL’s egen analyse.
Kommer de borgerlige så til herefter, vil der IKKE være en opposition, der manifest og troværdigt fra oppositionsbænkene kan forsvare velfærdssamfundet og arbejderklassen mod liberalisternes egentlige hærgen!

Altså fortsætter den nuværende regering, mod S-SF’s erklærede mål før valgresultatet, blot en VK økonomisk politik, der sådan rundt regnet er ulighedsskabende og privatiserende og giver velfærdssamfundet et mindre gok i nødden, med henvisning til krise mv, men slet ikke på nogen måde afvikler denne, eller er der virkelig grund til bekymring, og at råbe ulven kommer overfor hvad Løkke&Co. vil, og hvad S-SF-R regeringen er godt i gang med at lægge brædder ud til?
Se det er jo helt og aldeles afgørende for, hvordan denne regering skal håndteres fra venstre side af!

Henrik Herløv Lund
‎ ‎@Jørgen garp.
Ad 1) Tanken om at Enhedslisten skal vælte regeringen er jo fremsat idag i Politiken.
2) Du forstår ikke logikken, Logikken er den, at Enhedslisten IKKE skal vælte regeringen. Det er baglandet, som skal trække støtten.
Enten ændrer regeringen så kurs eller også saver den selv den gren over den sidder på.
Men vi har jo allerede konstateret andetsteds, at vi ikke er enige om, hvorvidt Enhedslisten evt, skal vælte regeringen. Så jeg vil for mit vedkommende slutte denne diskussion med at konstatere, at på det lige det punkt er vi IKKE enige, men vel ellers på så mange andre.
Og det er så det.

Jørgen Garp OK fair nok, men jeg går IKKE ind for at EL bare skal vælte regeringen og har i øvrigt ingen som helst indflydelse på dette. Men jeg er på den anden side træt af den præmis som ALLE er enige om, at uanset hvad og hvilken politik S (og R) gennemfører, så skal folk til venstre bare klappe hælene sammen og acceptere det, og det lige meget hvor meget, de bliver drevet rundt i manegen. Den præmis kunne jeg godt tænke mig at få diskuteret. Det er såmænd bare det!
Og så i øvrigt det forhold på den anden side, om venstrefløjens og S' kritik - herunder såmænd også din - især set i lyset af, hvad der foregår lige nu, af de borgerliges og VK regeringens økonomiske politik måske præges af lige lovlig meget "ulven kommer" retorik!

Henrik Herløv Lund
@Jørgen Garp
Jeg er ganske enig med dig i begge dele. Jeg synes det er både hyklerigisk og selvmodsigende, hvorledes kritikken fra fx fagbevægelsen er forsvundet, uanset om det er samme politik, der gennemføres som før valget.
Og jeg er også enig i, at vi må til at se nuanceret på den faktiske forskellen mellem en borgerlig og en socialdemokratisk ledet regering = hvor stor er den egentlig?
Min betragtning går på noget andet, nemlig på OPLEVELSEN i arbejderbevægelsen af forskel og dermed risikoen for splittelse i arbejderbevægelsen, hvis der ikke tilvejebringes en ændret forståelse her.

torsdag den 22. marts 2012

Bredt energiforlig på basis af VK regeringens oplæg!

Her er, hvad der blev givet og taget også i forhold til VK- regeringens 2011 udspil: "At overtale Venstre kostede Lidegaard og regeringen en halv havmøllepark, mere biogas-støtte til landbruget samt opblødning på oliefyrs-indgrebene, men det overordnede ambitionsniveau er opretholdt, og i forhold til VK-regeringens energiudspil fra 2011 rummer den ny brede aftale bl.a. 400 megawatt (MW) mere vindkraft, nye tilskud til energirenovering, øgede energisparekrav til energiselskaberne samt en grøn erhvervsstøtteordning, der gradvist vokser til 500 mio. kr. om året."
Men det er og bliver et forlig som lige så godt kunne være kørt hjem af VK regeringen med indrømmelser til den daværende S-SF-R-EL opposition! 
http://www.information.dk/296816

Er det dette, der udløser jubelscener hos S-SF og næsten også hos EL? Ja så gælder det, at når man sætter barren så lavt, at VKO med djævelens vold og magt skal med over koste hvad det vil, så kan selv en skildpadde springe med over i jubelscenerne!
http://www.b.dk/politiko/ny-energiaftale-paa-plads
Om det holder må vi se, men det lyder ikke videre sandsynligt, at man kan få det samme sådan vupti for 3½mia.kr som for 5,6 mia.kr. Og iflg Per Clausen: "Er vi rigtig ærgerlige over de indrømmelser, som Venstre har fået på biogasområdet. Det ærgrer os, at der med aftalen spildes mange milliarder kroner på tiltag, som ikke giver et reelt fald i CO2, siger han."
Og så fatter jeg ikke taktikken, som kun er til fordel for R! Man kunne have kørt et forløb med de første indrømmelser på max. 1mia, og så have efterladt VK ude i kulden, med et forlig der ikke havde gjort det muligt for dem at køre skræmmekampagne og slet ikke at rulle det tilbage efter et eventuelt regerings skifte efter næste valg. Nu får R sit for enhver pris samarbejde hen over midten, som styrker dem i den nuværende regering, og gør det meget nemmere for dem efter et valg at svitse over til det flertal, der allerede er nu er i meningsmålingerne mellem VKR og LA udenom DF, som følge af S-SF nedturen, som jeg meget tvivler på dette ændrer synderligt ved, slet ikke med det, der ligger forude på social- og skatteområdet!
Men måske er det bare sådan, som på det økonomiske område, at VK regeringen var langt bedre end det rygte S-SF og EL skabte. Da de selv kom til overtog de i hvert fald deres økonomiske politik og nu har de gennemført VK's grønne energipolitik. Der vel så ikke noget at sige til, at VK er lidt knotne og vælgerne det samme og derfor belønner VK regeringen post mortem!

Ny energiaftale på pladswww.b.dk
Opdateret: Regeringen er blevet enige med VKO om en energiaftale, der er billigere end den, der blev fremlagt under den tidligere regering.

Hans Engell: "Regeringen vil ty til borgerlige
Når man ikke har kunne bruge Enhedslisten til at lave en aftale, hvor man kunne banke de borgerlige på plads, så er det svært at se hvilke andre forlig, man vil kunne lave med dem, mener han.
Derfor vil Enhedslisten nok få en rolle som partiet, der skal støtte regeringen, men når det gælder de rigtigt store forlig, vil regeringen henvende sig til de borgerlige.
Dermed er der lagt et parlamentarisk spor som, formentlig kommer til at vare resten af valgperioden."
Ja manden har efter alt at dømme ret! EL kan besinde sig på at være stemmekvæg!
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/03/22/200638.htm
Engell: Enhedslisten er de store taberewww.dr.dk
Efter at den nye energiaftale er kommet på plads, står Enhedslisten som den store taber, mener Hans Engell.

Jonas Dahl Jørgen, du glemmer jo at det her er den meste grønn aftale nogensinde. At der er lykkedes at få alle partier med synes jeg snarere er ret godt gået, ambitionen er jo stadig meget mere vedvarende energi i de kommende år. 
Jørgen Garp Jonas: Du har formodentlig ret i, at det er den mest grønne aftale hidtil, men så er det fordi VK regeringen fremlagde det mest grønne oplæg i 2011, som hidtil var set, og som her udbygges lidt!
Men ingen skal bilde mig eller nogen ind, at man ikke kunne have fået mere for 5,6 mia.kr end for 3,5 mia.kr. for eks på de områder, hvor der stadig gøres katastrofalt lidt, som jeg læser forliget, nemlig landbrug og transport området!
Og så fatter jeg ikke taktikken, som kun er til fordel for R! Man kunne have kørt et forløb, hvis regeringen ville, med de første indrømmelser på max. 1mia og så udnytte de fundne besparelser mv til mere grønt og dermed skabt kant til VK regeringens oplæg, og så have efterladt VK ude i kulden, med et forlig der ikke havde gjort det muligt for dem at køre skræmmekampagne og slet ikke at rulle det tilbage efter et eventuelt regerings skifte efter næste valg.
Nu får R sit for enhver pris samarbejde hen over midten, som styrker dem i den nuværende regering, og gør det meget nemmere for dem efter et valg at svitse over til det flertal, der allerede er nu i meningsmålingerne mellem VKR og LA udenom DF, som følge af S-SF nedturen, som jeg meget tvivler på dette ændrer synderligt ved, slet ikke med det, der ligger forude på social- og skatteområdet!
Og så har EL jo hægtet sig "fornuftigt" på inklusiv kritik, selvom Hans Engell formodentlig har ret, når han siger: "Når man ikke har kunne bruge Enhedslisten til at lave en aftale, hvor man kunne banke de borgerlige på plads, så er det svært at se hvilke andre forlig, man vil kunne lave med dem." Hvilket igen først og fremmest er til fordel for R!


onsdag den 21. marts 2012

Om at bøje nakken i arbejdsliv og politik!

En rapport fra - ikke en gulvspand - men så alligevel!
Jeg arbejdede som kontroller i godt og vel et tiår i en stor familie drevet privat elektronik virksomhed med 2.500 ansatte i Nordsjælland plus 3.000 i udlandet ”world wide” fra 1986 til 97.
Fra begyndelsen af 90’erne gik det alvorligt ned ad bakke for virksomheden, især grundet ledelsens mangel på ”rettidig omhu” og manglende evne til et kvalificeret generationsskifte. Det medførte en uendelig række af fyringsrunder bredt i virksomheden nærmet hvert kvartal, således at virksomheden i Danmark fra 1991-97 blev reduceret fra de nævnte 2.500 ansatte til under 600 ansatte, da jeg forlod virksomheden til et nyt job, og i udlandet stort set tilsvarende.
Jeg havde en kollega i økonomiafdelingen, der bevisligt var fagligt dygtigere end jeg med mange flere års erfaring, hvis strategi overfor fyringerne mv. var, at ”gå i et med tapetet”, og være på arbejde stort set permanent og aldrig sige nej til yderligere indsats meget ofte uden ekstra beregning. Jeg arbejdede også fra en del til meget over i denne økonomi afdeling, der var presset til at levere konstant opfølgning, men absolut med måde og klare grænser for ”galskaben” og mod betaling eller afspadsering.
Trods dette blev den nævnte kollega fyret i en af fyringsrunderne, mens jeg selv senere frivilligt rejste til et nyt job!
I årene fra 1984-89 var jeg formand for SF Helsingør indtil vi flyttede til Hillerød. Ved kommunevalget 1985 fik man i Helsingør et såkaldt arbejderflertal efter mange års S-K samarbejde.
Vi SF og S fik derefter lavet en skriftlig politisk samarbejdsaftale og et samarbejdsudvalg bestående af kommunalpolitikere og partiernes ledelse konstrueret i hovedsagen af Jarl Gerner fra S og undertegnede.
Alt virkede fryd og gammen.
Lige indtil først års budgetforhandlinger. Her blev SF’s forhandlingsdelegation, hvor jeg deltog, mødt af en S delegation med borgmester Axelsen og den lokale metalformand Steen Johansen i spidsen, der på ægte hårdtslående ”fagpamper” facon fremlagde deres budgetforslag, som vi efter protester fik at vide, vi med et par kosmetiske ændringer kunne tage eller lade være, for sådan var det! Vi skulle kort sagt tæskes på plads på ”Per Hækkerup” maner. På mit initiativ endte det med, vi forlod forhandlingerne med besked om, at det  ikke var det, vi forstod ved samarbejde.
Der blev en helvedes ballade, med presseskriverier osv. og det endte med, som i ”gamle dage”, et budgetforlig mellem S og K, hvor K selvfølgelig tog sig ekstremt godt betalt for at levere flertallet, nu hvor de var blevet skivet af, men det konstituerede arbejderflertal var snublet i startblokkene.
Dette gav så store efterdønninger hos S og i langt mindre grad hos os, hvor jeg slap med lidt bebrejdelser for at være for kategorisk overfor S i forhandlingerne.
De følgende år indgik S-SF hvert år budgetforlig uden de store problemer. Der blev givet og taget i kontante politiske men såmænd også hyggelige forhandlinger, i øvrigt med masser af røg. Det var dengang, hvor et stort fad med cigaretter og cigarer gik rundt, og der blev serveret øl og vand ad libitum, nu i en atmosfære af gensidige respekt, som gav det nødvendige grundlag for reelle forhandlinger mellem de to partier!
Konklusionen er såmænd bare den, at i arbejdsliv som i politik giver det intet at gå i et med tapetet, ikke andet end ydmygelser og meget lidt eller nul indflydelse. En afbalanceret fremfærd af nødvendig indsats og indrømmelser og en ligeså præcis klarhed over hertil og ikke længere, uden absolutter og ultimative krav og adfærd, men med forud afklaring over, hvor ens (politiske) grænser går. Det er sagen i såvel arbejdsliv som politik og såmænd også i privatlivet!

Selvfølgelig kan det gå galt, hvilket jeg også oplevede i et halvdags studenterjob i Privatbankens (senere Nordea) EDB afdeling 1969-73, (jeg havde været elev i banken 1961-63 efter realeksamen og inden min 6½års springtur til landbruget), hvor vi strejkede mod en helvedes masse overarbejde, fordi det nye EDB system gjorde knuder, men vi skulle jo passe vores studier, så selv om vi blev betalt for overarbejde, så blev det altså for meget, at en arbejdstid fra 15.30-20.00 ofte og i lange perioder endte med at vare til mellem 23 og 01 om natten. Så strejkede vi - det havde de sgu vist aldrig været ude for før - og vi fik forbedrede forholdene, hvorefter et par af de mest aktive, herunder undertegnede, efterfølgende blev fyret efter et par måneder! Så uden risiko er det selvfølgelig ikke at stå fast på sine grænser, men det er trods alt bedre end at blive drevet rundt i manegen, som en anden hund!
Det minder mig om en anden situation på min første faste arbejdsplads som elev ved landbruget 1963 på en rig københavners "lystgård" i Nordsjælland. Her fik karlen på gården mig med på en arbejdsnedlæggelse i høsten, fordi overarbejdet ikke gav kontanter, men højest en "høstfest" og måske lidt naturalier. Så skulle bybo ejeren og hans søn sgu nok vise de bondekarle, hvem der bestemte, og at vi kunne undværes, så far og søn startede mejetærskeren og kørte slingrende ud i marken. Hold da kæft hvor vi grinede og kort efter kom de tilbage, og karlen indgik en aftale med dem, mens jeg som elev bare fulgte med som det tynde øl!
Senere i 1966 gentog samme seance sig i øvrigt på Humlebæk avlsgård, denne gang med fodermesteren i spisen og igen med mig på slæb som foderelev, så helt bagud var de/vi ikke på landet.
Ja og så fik jeg plads efter et 1årigt driftsleder ophold på Malling landbrugsskole syd for Århus, nu som gift bestyrer ved Ravnstrup i Midtjylland, igen på en "københavner" gård ejet af en advokat i Viborg. Det varede kun til kort efter starten i nov. 1967 på en etårig kontrakt, før ejer med kæreste stillede op i sin lejlighed på gården og forventede, at min kone agerede en blanding af kokkepige og servitrice for dem og serverede varm mad mv.! Så var det gode arbejdsforhold ødelagt på et splitsekund, da det blev helt klart for hr. advokaten med kæreste, at det skam ikke var en del af ansættelses forholdet! Hold da kæft hvor blev de sure! Nå men de gik da ikke i gang med selv at muge ud hos køer og svin eller starte traktoren, det kunne ellers have været en spas! Men vi fik da et tåleligt arbejdsforhold indtil nov.68, hvor ingen af os snakkede om fortsat samarbejde, det lå ligesom i luften, at det sluttede med kontraktudløbet!

NB. Dette gælder selvfølgelig kun i et humant, demokratisk samfund som det danske!
Hvordan man vil reagere under ekstreme forhold overfor psykopatiske voldsmænd, nazi-, fascist- og stalinistiske forhold eller i Det arabiske forår, ja det gives der ingen regler for på forhånd. Ens reaktion kan her kun afgøres i den faktiske situation, som forhåbentlig aldrig bliver aktuel!
Jeg husker på et tidspunkt efter Aksel Larsens død, hvor nogle højreorienterede 'glatnakker' hjemme fra lænestolen, mente at vide, at Aksel skulle have holdt tæt meget længere end han kunne/gjorde under afhøringerne hos Gestapo under krigen. Hvad de 'tøsedrenge' selv kunne have klaret vides ikke, heller ikke af dem selv. Så de skulle hellere have holdt deres kæft, skulle de!

Chefgangens krise bevidsthed!

Jesper Petersen
Hvordan går det med krisebevidstheden hos de rigeste? Bankdirektørerne fortsætter lønfesten på chefgangen, mens de danske lønmodtagere viser ansvar og mådehold i overenskomstforhandlingerne. Det slider på fællesskabet, når dem med størst ansvar for krisen fester videre, som om intet var hændt.
Kunne vi bede om lidt krisebevidsthed på chefgangen?politiken.dk
Jørgen Garp Undskyld Jesper Petersen, men fra hvornår har det historisk hjulpet noget som helst at appellere til overklassens samfundssind, krisebevidsthed osv.?
Da det her ikke er nogen kriminalroman, kan du få svaret med det samme: Det har det ALDRIG, medmindre appellen er blevet kraftigt understøttet af, at budbringeren har været kollektivt organiseret som – fagbevægelse, regering – og samtidig har et stort baseballbat gemt men alligevel synligt på ryggen!
Det har den nuværende regering, og såmænd heller ikke fagbevægelsen, så åbenbart ikke, tværtimod lover I dem yderligere skattelettelser, og derfor bliver Jeres appeller ydmygende og ynkelige tomme slag i luften!

søndag den 18. marts 2012

Kritisk sammenfatning: SF's samarbejde med S og R

Hvis det følgende kan virke en smule uoverskueligt og ind i mellem fragmenteret skyldes det - udover eventuelle manglende skriveevner og overblik - for en stor dels vedkommende, at meget/det meste af nedenstående er skrevet for år eller måneder tilbage eller er korte sammenfatninger af sådant med henvisninger til originalen, og at jeg kun har ændret åbenlyse misforståelser mv. i det oprindelige og kun tilføjet nye afsnit, hvor det var åbenlyst nødvendigt, og/eller fordi jeg ikke havde skrevet noget oplæg på "gernings tidspunktet".
Årsagen til denne fremgangsmåde er - udover dovenskab - udelukkende for at undgå den almindelige beskyldning, især fra folk som måske har det svært med kritikken og ikke rigtig kan finde argumenterne imod, at det skrevne kun er leveret og mulig "i bagklogskabens klare lys". 
Det er altså for at vise, at det var muligt på "gernings tidspunktet" at forudse det kritiserede og dermed have valgt en anden vej, end den der nu kritiseres, måske endog også af dem der på tidspunktet "førte kniven". Jamen så sig det og argumenter for, hvorfor der blev truffet et kritisabelt men ikke nødvendigvis forkert(!) valg, så man/vi kan lære deraf til fremtiden. Det er jo primært det kritik bør bruges til!

Udgangspunkter og forventningsafstemninger til et S-SF-R samarbejde:
(i kursiv direkte citater fra henvisningerne)
Skal et S-SF-R samarbejde blive en reel mulighed, skal der ske et af to: Enten skal de radikale opgive deres historiske tradition som formidler af samarbejdet hen over midten i dansk politik og dermed risikere sin eksistensberettigelse, eller også skal SF acceptere samarbejdet hen over midten i afgørende politisk spørgsmål. Det betyder kort sagt, at SF skal acceptere, at de strukturreformer som er krumtappen i SF’s politik, skal gennemføres sammen med eller være “spiselige” for mindst et af de store borgerlige partier, hvilket må anses for en umulighed. (Eller med den radikale SF’ venlige Jørgen Estrups ord) “Både S og SF må forstå, at man ikke kan lave smalle løsninger til venstre, ligesom man ikke kan lave smalle løsninger til højre (SW 1/12-89)”.
Det af SF igangsatte samarbejde S-SF-R efter valgnederlaget i 2007 accepterede i sit indhold og udgangspunkt med S, at det politisk var begrænset, dvs. de af SF ønskede strukturreformer af samfundet var ikke en del af samarbejdet. Det giver derfor ingen mening, at bedømme den nuværende regering udfra SF’s langsigtede ønske om strukturreformer af samfundet. Regeringen skal bedømmes udfra den mere begrænsede vinkel, som også indebærer at større politiske reformer skal kunne gennemføres henover midten i dansk politik. 
Man kan således være enig eller ueing i, at gennemføre projektet på disse betingelser, men betingelserne er/var relativt klare fra dag et, med den taktiske (Sass)hensigt at R (og EL) skulle indgå i S-SF alliancen "reduceret til naturlig størrelse" dvs. max. en 4-5% vælgertilslutning til hver! 
Derimod syntes alliancen at være helt uforberedt på - plan B -, hvad der skulle ske hvis R (og EL), som tilfældet blev, opnående dobbelt så stor vælgertilslutning eller mere, som det var forudsat i alliancens politiske oplæg! 
Deraf den kaotiske situation i Tårnet, hvor Sass som bekendt også passiviseres, med følgende dårlige resultat for S-SF alliancen og især for SF. 
Om det dårlige resultat skyldes, som Henrik Herløv Lund mener, at S svingede over til af "lyst eller nød", at foretrække det gamle SR samarbejde fremfor den nye alliance med SF, efterladende SF i den periferi af samarbejdet (regeringen), som oprindeligt var tiltænkt R, eller det skyldes en elendig udnyttelse af den parlamentariske situation for S-SF's vedkommende, som jeg mener jvf. nedenfor, det kan være svært at afgøre, men det ene udelukker ikke det andet, eller for så vidt heller ikke oppositionens påstand om at S-SF kom til på et vælgerbedrag i verdensklasse, og resultatet bliver under alle omstændigheder det samme, at SF (og S?) kommer politisk meget forpjusket ud af Tårnet med regeringsgrundlaget, især hvad angår den økonomiske politik!

Middelklassen og Socialdemokratisk vælgerkrise anno forår 2001 ff.: 
http://www.garps-verden.com/2011/10/mellem-to-stole-2603-3002.html
Det er ikke lykkedes S, som erstatning for de arbejdervælgere man har skubbet fra sig, på den anden side at tiltrække nok af de middelklasse vælgere, som den førte politik siden 1993 især har været målrettet mod.
Årsagen er især, at middelklasse vælgerne blot har opfattet knæfaldet for en skæv fordelingspolitik, stramninger på arbejdsmarkeds- og socialpolitikken samt udlicitering og privatisering på de offentlige velfærdsområder kombineret med satsning på udvidet privatforbrug i stedet for offentligt ditto, som udtryk for leflen for borgerlige værdier og vælgere og ikke som udtryk for en selvskabt troværdig politisk linje.
Men det forstærkes unægtelig af, at man på indvandre- og flygtningeområdet har begået samme fadæse som på EU-området. Hvor man hvad EU angår først forsøgte at bilde vælgerne ind, at det kun handlede om flæskepriser for siden at acceptere den politiske union, så har man på udlændinge området meget længe beroliget med, at det kun var meget få, og i procent et helt ubetydeligt antal udlændinge, der ville opnå permanent opholdstilladelse i Danmark, for så pludselig at proklamere for den undrende befolkning, at Danmark skam nu er et multietnisk samfund med en pæn og permanent voksende procentdel udlændinge i blandt sig. Den slags får man, heldigvis kan man sige, i begge de nævnte tilfælde ”bank” for.
Så alt i alt truer et regeringsskifte (2001 og 2015?), medmindre det utrolige skulle ske, at det lykkes Socialdemokratiet, at vikle sig ud af det spind af modsætningsfyldt utroværdighed, som får vælgerne til at flygte i alle retninger. Og især i den borgerlige retning, fordi venstresiden er fanget af præcist de samme modsætninger og det samme lefleri for den, slet ikke antalsmæssigt, men i den mediestyrede offentlighed altdominerende middelklasse.

SR regeringens økonomiske fordelingspolitik 1993-2001:
http://www.garps-verden.com/2011/10/economy-stupid.html
Det er selvfølgelig enormt glædeligt, at VKO er smidt på porten!
Nu gælder det imidlertid om fremadrettet IKKE at begå samme fejl som Nyrup og SR regeringen begik i 90'erne på det fordelings politiske område - og her kan man helt rimeligt være nervøs med RV's fremmarch!
Efter Nyrup perioden i 90'erne så den fordelings politiske profil således ud i 2001:
1) Arbejdsløse havde fremgang i reallønnen, fordi de var kommet i arbejde (arbejdsløsheden faldt fra ca. 350.000 til under 150.000 i perioden)
2) Folkepensionisterne havde fået forbedret deres realindkomst rimeligt
3) Den højere middelklasse af især privat ansatte funktionærer havde fået et kraftigt løft i reallønnen mm.
4) Den almindelige LO faglærte og ufaglærte arbejder i beskæftigelse havde ingen reallønsforbedring fået, den var stort set uforandret fra 1993-2001! Så med mindre de havde fast ejendom og kunne belåne den øgede friværdi, som stigningen i ejendomspriser og ændringer i låneformer havde muliggjort, ja så havde denne meget store gruppe intet økonomisk fået ud af SR regeringens politik.
Kombinationen af dette og udlændinge politikkens betydning førte direkte til 2001 katastrofen og 10års VKO dominans, idet de såkaldte blå socialdemokrater og SF'ere (!) valfartede til Venstre og Dansk Folkeparti. OG de er IKKE returneret til Venstresiden i noget imponerende antal her 10 år efter, skal jeg minde om!

S-SF-Enhl.: 1998 godt 46% af stemmerne i 2001 38% og i 2011 under 41%!
Ja selvfølgelig har R svækket S-SF-R regeringens sociale profil og er med til at øge uligheden.
R består i dag IKKE have hårdtarbejdende husmænd og skolelærere fra landet, med respekt for hårdt fysisk arbejde og nedslidning. Derfor er de også imod efterløn mm., de aner simpelthen ikke hvad hårdt fysisk arbejde er for en størrelse.
R har længe været et by fænomen for den højere middelklasses café latte segment af dybt borgerlige mennesker, der bare i egen moralistiske selvforståelse er bedre mennesker end almindelige ”dødelige” vælgere fra V og K.
At det nu efter valget kan komme som en overraskelse for SF (og S?), det er det virkelig foruroligende. Hvis man/Søvndal mv. ikke har været klar over det, da man startede projekt S-SF-R regering, ja så har man ikke gjort sit hjemmearbejde ordentligt, sådan er det bare! ( se desuden http://www.garps-verden.com/2011/10/r-og-df-2905-2011.html) og http://www.garps-verden.com/2011/10/radikal-moral.html)
Ud fra debatten her på siden (Informations netavis "SF's værste fjende" Weekend 22-23/10) , kan man efter min mening konkludere, at Joe Hägglund og Lars Hansen – fra hver sin side så og sige politisk - tilsyneladende intet har lært af deres partiers (EL&R) tåbeligheder på udlændingeområdet i 1990’erne, der, sammen med SR regeringens manglende fordelingspolitiske hensyntagen til almindelige LO arbejdere i samme periode, formodentlig inspireret af samme R politik, som nu åbenbart skal gentages, var eneansvarlig for katastrofen i 2001 samt ti års VKO dominans.
Uanset hvad man mener om udlændingepolitikken, så burde man i det mindste kunne blive enige om, at en relativ stor tilgang af udlændinge med anden kulturel baggrund end vesteuropæisk/nordisk kombineret med manglende seriøs integrationspolitik, skal og vil gå galt på et tidspunkt. Man kan i det mindste ikke køre begge linjer samtidig!
Men den historiske lære af egen fejlagtige politik har EL og R aldrig draget, især fordi de to partier har det tilfælles – trods alle uenigheder – at politiske fejl er noget alle andre end dem selv begår og at disse fejl især bunder i, at andre, i modsætning til de to partier og deres vælgere, er moralsk anløbne og på et lavere stade end dem selv, som ridderne af den humanistiske orden!

Starten 2007 på opbygning af S-SF-R samarbejdet: http://www.garps-verden.com/2011/05/tilbagetrkningsreform-r-df-og-sf.html
Mig bekendt var det SF (Villy) der startede med samlingen af oppositionen i form af S-RV-SF ud fra devisen: "Der er mere der samler end splitter os" og det bør udnyttes. Spørgsmålet er nu, hvad er det lige der på væsentlige politikområder samler de 3 partier? En fælles udlændinge- og skatte-politik er for længst ophørt med at eksistere og nu ligger en fælles økonomisk politik også i ruiner! Har SF overvejet det indlysende spørgsmål, om der fra start overhovedet var samling mellem RV og S-SF på de afgørende politikområder? Eller sagt på en anden måde, har SF ikke en plan B ud fra den indlysende kendsgerning fra dag et, at de radikale til enhver tid ved først givne lejlighed ville snigløbe et S-SF samarbejde?
Den dominerende linje i SF p.t. lider tilsyneladende af den ustyrlige vildfarelse - som man i øvrigt ofte ser i ægteskaber, hvor parterne tror, at forudsætningen for det gode ægteskab er, at man lige får lavet partneren om - at man bare lige skal have ændret RV's grundstruktur, så går det nok! Hvor det indlysende er, at kun en tåbe ikke frygter RV's grundlæggende borgerlige struktur, strategi og politik!
01/11-2011: Gad vide om der egentlig er gennemført en grundig strategi diskussion i SF siden 1998, da jeg forlod skuden? Venligt kan man sige, at partiet har lært det, af kun at være parlamentarisk grundlag for SR, at det absolut intet giver af nævneværdig SF politik. Om det så kan ske i regering med SR, det har vi til gode at se, men begyndelsen lover ikke for godt og bærer præg af, at den grundige diskussion som efterlyses i mit indlæg fra 1996 stadigvæk ikke har fundet sted i partiet her 15år efter! 
http://www.garps-verden.com/1996/10/bestiltoplg-til-hb-mdet-26-2710-96-om.html

Thor Mögers SF strategi juni 2011: http://www.garps-verden.com/2011_06_01_archive.html
Det ender så med, at vi (SF) skaber et samfund over tid, ”der kan ende med at være en reformeret markedsøkonomi, (det er Velfærdsstaten vel på sæt og vis allerede?), eller socialisme eller noget helt tredje.” (!)
TMP vil ikke finde sig i, at blive kaldt en ringere socialist, bare fordi han eventuelt vil skabe et samfund, der intet har med socialisme at beskaffe. Det kan man da kalde krav på en helgardering, der vil noget og som understreges med, at TMP heller ikke vil angive nogen forskelle på SF og Socialdemokratiet!
Men man forstår sådan set godt SF (og S) strategernes behov for at lægge røgslør ud over deres nuværende miserable strategiske situation: Fanget i en sandwich mellem på den ene side tilpasning til regeringen og DF på udlændinge- og retsområdet for at undgå endnu et tabt valg på udlændingepolitik mv. og med besked til RV om at rette ind herefter, og på den anden side nu tvunget til af tilbøjelighed hos RV og som straf at tilpasse den økonomiske politik stort set helt og holdent til regeringens.
Hvad bliver der så tilbage af egenproduktionen i S-SF’s politik, fristes man til at spørge og samtidig have forståelse for, at det i den situation kan være fristende at søge tilbage til en citeret sarkasme fra salig SF formand Aksel Larsen: ”Hvis det kniber med argumenterne, så råb højere!”

SF’s centralisering fra 2007: http://www.garps-verden.com/2011/10/sf-og-fv-dato-ff.html)
Som jeg ser det har SF i dag et grundlæggende problem, som kan sammenfattes således
Det er med centralisme og har altid været, det lukker sig om sig selv, lukker omverdenen ude og hører intet andet end egen selv rosende bekræftigelse.
Derfor var SF tidligere et udpræget demokratisk parti også internt, idet dets historiske oprindelse - fra DKP - havde lært partiet på den hårde måde, at en åben demokratisk organisation er forudsætningen for den kritiske selv refleksion, der er så vigtig især for et parti, der vil undgå at blive fanget ind og opslugt af det eksisterende kapitalistiske markedssystem.
Dette interne demokrati kan nok være besværligt, som det eksterne i øvrigt lige så, men det forhindrer netop det, vi ser i SF i dag, et lukket, centralistisk og topstyret foretagende, som derfor begår fatale og gentagende fejl(især siden sagen med Holbergskolen), som man er ude af stand til at indoptage og få rettet op på, netop fordi der ikke foregår en åben og levende, kritisk debat internt i partiet og ud af til mod omverdenen.
Straffen kommer nu, hvor tendensen er magten for magtens egen skyld, medmindre partiet evner, at få genskabt det levende men besværlige demokrati, i stedet for at satse på rockstjerne status og medløberi!

SF panikken breder sig sept. 2011 http://www.garps-verden.com/2011/09/s-sf-og-r.html
”Hvis Det Radikale Venstre bliver for stærkt i forhold til SF og Socialdemokraterne, risikerer en ny rød regering at blive trukket for langt til højre, mener SF's erhvervsordfører, Karsten Hønge.
- Vi har ikke kæmpet alle de år for at få en ny regering, der skal samarbejde tæt med Konservative. Det er fint med brede løsninger, men det kan aldrig være et mål i sig selv, siger Karsten Hønge til Altinget.dk” Karsten Hønge m.fl.'s bekymringer kommer nu en uge før valgdagen! 
Det er jo udmærket at ville finde fælles fodslag og fokusere på det der forener, frem for det der skiller S-SF-Rv, som Søvndal lagde ud med efter sidste valgnederlag, men når så den ene part Rv gør alt for at udstille uenighederne ikke kun i ord men i handlinger sammen med VKO, hvad gør man så, tager kampen op, nej man lægger sig ned med alle fire poter i vejret!
Hvor ynkeligt først at springe op som en løve og fortælle Rv, at de kan glemme alt om indflydelse på udlændingepolitik og skattepolitik (man kunne efter min mening have nøjes med det første og noget mindre bastant på skatteområdet, men det var nok i et populistisk forsøg på at sikre boligejerne!), for dernæst at falde ned som et lam!
Efter ti års VKO herredømme er det lykkedes S-SF ved FV 2011 til sammen at tabe 1,5% stemmer og 4 mandater i forhold til det elendige resultat ved FV 2001 og at ligge 9,5% og 16 mandater under 1998 resultatet! Med flere af den slags sejrer, behøver S-SF såmænd ikke frygte nederlag!
Jamen stemmerne er jo gået til de rigtig røde hos Johanne og Enhedslisten?
Ok da, S-SF-Enhl. en mindre fremgang i forhold til 2001 katastrofen på 2,8% og 4 mandater, men stadig 5,5% og 9 mandater under resultatet 1998! Det samme gælder stort set kombinationen S-SF-R! Først når den lilla blok etableres af S-SF-R-Enhl. er man tilbage ved "start" i 1998 50,1% og 88 mandater mod i dag 50,2% og 89 mandater. Men det er der jo til gengæld ikke meget rødt over!

Regeringsgrundlaget okt. 2011:
Det ser ud til at S-SF med det nye regeringsgrundlag er klar til at gentage ovenfor beskrevne fatale fejltagelser ved helt at give efter for R's blå økonomiske politik, nu tilsyneladende som ren farce (!) ved at kombinere dette med S løftebruds fadæsen fra 1998 blot i pluralis!. Derfor er det vigtigt at gentage denne artikel til skræk og advarsel.

Situationen Marts 2012: 
Der har været en del beklagelser fra SF’s side på det seneste over mobningen af partiet og dets ministre fra medier og andre partier. Og sådan set er det jo rigtig nok. Men det er politik det her og ikke et teselskab. Dernæst er det rigtigt, at voksenmobningen af Søvndal, som nu fortsætter i sagen om PET, ikke blot har stået på siden hans tiltræden som minister, men fra det begyndte at gå galt for SF (og S sådan set også) efterår 2010 (pointsystemet). Sådan er det med medierne, de opfører sig som et kobbel hunde, der kryber for den stærke, det være sig Fogh eller Søvndal, da han havde succes, og tilsvarende bider de og sønderriver de den svage, som nu Søvndal og tidligere Lene Espersen. Og selvfølgelig er det sådan, som det altid har været, at de borgerlige medier er værst ved de venstresnoede og mest servile overfor de borgerlige.
Men pointen er derfor også, at det kun lykkes at fastholde koblets mobning, hvis den udsatte ikke kan slå igen og vise styrke samt komme med rimelige solide argumenter for sin og sit partis sag og politik. Sker det så stoppes mobningen eller den opstår aldring, som i tilfældet Fogh, hvor det borgerlige kryberi fortsatte hele vejen alene på mandens facade.
(se http://www.garps-verden.com/2006/07/medierne-solgt-til-vko.html)
Men det ændrer jo intet ved, at det eneste svar SF giver på den massive og ofte korrekte og præcise kritik af partiets gøren og laden de sidste par år er
1) enten piveri over medier og andre partiers mobning mm.
2) vilde angreb på EL med påstande om, at partiet er helt sort/hvide og kræver alt/eller intet. (Hvorfor EL så ikke allerede har væltet regeringen men i stedet medvirket til finanslov mm., det forbliver i den sammenhæng en gåde?)
3) rene raseri udbrud mod kritik seriøs eller ej, som det i rigelig mål kan konstateres bl.a. i medier inklusiv de sociale som Facebook.  
4) også alvorlig og seriøs intern kritik bliver tilsyneladende hamret ned!

Så spørgsmålet er egentlig, hvornår begynder SF eller dele heraf, at forholde sig til den seriøse politiske kritik af partiets adfærd det seneste par år sådan cirka?
1) Derfor er det vigtigt at fastholde, at det var SF selv, der startede derouten med, trods alle fokusgrupper og ”fanden og hans pumpe stok”, at snorksove og sammen med S levere en fatal automatreaktion på VKO's pointsystem efterår 2010, selvom Søvndal og SF havde fået folkestemningens gule kort tidligere i sagen om Holbergskolen!
Det gav R og EL, der nu tilsyneladende havde folkestemningen med sig for første gang i årevis på udlændingeområdet, blod på tanden.

2) R udnyttede så dette momentum, da Løkke leverede sin Nytårs-/Efterlønstale, og fortsatte i foråret 2011 med tilslutning til den såkaldte Tilbagetrækningsreform med de facto afskaffelse af efterlønnen.
S-SF lod R helt katastrofalt slippe af sted hermed, al kraft blev (uden større held, formodentlig fordi dobbeltmoralen var så tydelig!) anvendt mod DF. Hvorfor S-SF ikke advarede R om, at indgik de aftalen med VKO om en så central del af den økonomiske politik udenom S-SF, så ville de to partier kører stenhårdt mod partiet frem til og i valgkampen, ja det er uforståeligt, især når man tænker på, hvor hårde de to partier var ved R omkring fremlæggelsen af deres fælles økonomiske politik Fair forandring mv..
Og da R så havde tilsluttet sig forliget, da skulle S-SF have fremført igen og igen overfor befolkningen utroværdigheden i R’s politik, der både ville støtte en ny S ledet regering samtidig med støtte til Løkke og hans økonomiske politik. Det skulle have været hamret fast, at den eneste sikre stemme på en ny regering var en stemme på S-SF (og Ø), medens en stemme på R var en meget labil og usikker stemme. Det gjorde hverken S eller SF, hvorfor? Var det ministerbilernes glans, der handlingslammede de to partier? (se http://www.garps-verden.com/2011/09/s-sf-og-r.html).

3) Så kom valgkampen, som Villy Søvndal indleder med at sige, at frem til 2020 ændrer vi ikke på boligskatterne! (http://www.garps-verden.com/2011/08/hvorfor-stemme-pa-sf.html.) Og da SF taktikken med at ikke et figenblad måtte kunne skubbes ind mellem S og SF i valgkampen selvfølgelig blev uholdbar blot en uge henne i denne, hvad gjorde Villy Søvndal og SF så? De trak udlændingekortet i form af 24 års reglen som eksempel på en forskel på S og SF, hvorimod partiet først to dage før valget endelig fremlagde en perspektivrig grøn klimapolitik, der ved sin blotte eksistens også havde kant til S. Undskyld men hvor dum har man lov at være, kunne man helt rimeligt spørge? (se http://www.garps-verden.com/2011/09/sfs-bortforklaringer.html).

4) Og så er SF fremme ved Tårnet i svækket tilstand, må man medgive, efter det forudsigelige valgresultat med et styrket R og EL, ovenpå ovenstående forløb!
Her begås så endnu en fadæse af SF (og mere usikkert S?), hvor jeg bare igen skal henvise til følgende indlæg fra 11/10 (med efterfølgende diskussion): http://www.garps-verden.com/2011/10/abent-brev-til-s-sf-og-debat-dato-ff.html.
Men resultatet blev, at det eneste trofæ SF kom ud med om halsen var Betalingsringen, og den blev SF som bekendt nærmest kvalt i.
Men endnu start december 2012 kunne man have en vis tro på, at noget af det forsømte kunne indhentes, og en smule blev det da til med finansloven med EL, men herefter kan ikke engang denne begrænsede optimisme bevares med realitets sansen i behold: http://www.garps-verden.com/2011/12/hvad-kan-gres.html
Herfra skal jeg blot henvise til Henrik Herløv Lunds glimrende gennemgang og kritik af S-SF blå økonomiske politik: http://www.garps-verden.com/2012/03/artikel-af-henrik-herlv-lund.html og http://www.henrikherloevlund.dk/artikler.htm
Samt SF Landsledelsens udtalelse januar 2012 om, hvorfor SF mener, der ikke bliver noget til de svageste i regeringens skattereform. (se http://www.garps-verden.com/2012/03/sfs-landsledelse-om-skattereform-med.html).
Yderligere vedrørende økonomisk politik og især kritik af den liberalistiske økonomi:
Hertil kommer så hele diskussionen op til SF landsmødet april 2012 med ændring af partiets principprogram til et bovlamt stykke papir uden mål og med! 
SF erstatter efter alt at dømme - dvs. oplæg mv. - det udmærkede program fra 2003 med et intetsigende program, hvor enhver seriøs henvisning til socialisme, klasser osv. er udrenset, og programmet meget passende og i og for sig sympatisk er bragt mere i overensstemmelse med virkeligheden, læs den faktisk førte politik, dvs. som en krydsning af S og R.

http://www.garps-verden.com/2011/11/sf-skbne.html
Hvad kan læres af SF's udvikling: se http://www.garps-verden.com/2012/03/hvad-kan-lres-sf.html