onsdag den 21. marts 2012

Chefgangens krise bevidsthed!

Jesper Petersen
Hvordan går det med krisebevidstheden hos de rigeste? Bankdirektørerne fortsætter lønfesten på chefgangen, mens de danske lønmodtagere viser ansvar og mådehold i overenskomstforhandlingerne. Det slider på fællesskabet, når dem med størst ansvar for krisen fester videre, som om intet var hændt.
Kunne vi bede om lidt krisebevidsthed på chefgangen?politiken.dk
Jørgen Garp Undskyld Jesper Petersen, men fra hvornår har det historisk hjulpet noget som helst at appellere til overklassens samfundssind, krisebevidsthed osv.?
Da det her ikke er nogen kriminalroman, kan du få svaret med det samme: Det har det ALDRIG, medmindre appellen er blevet kraftigt understøttet af, at budbringeren har været kollektivt organiseret som – fagbevægelse, regering – og samtidig har et stort baseballbat gemt men alligevel synligt på ryggen!
Det har den nuværende regering, og såmænd heller ikke fagbevægelsen, så åbenbart ikke, tværtimod lover I dem yderligere skattelettelser, og derfor bliver Jeres appeller ydmygende og ynkelige tomme slag i luften!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.