søndag den 18. marts 2012

Kritisk sammenfatning: SF's samarbejde med S og R

Hvis det følgende kan virke en smule uoverskueligt og ind i mellem fragmenteret skyldes det - udover eventuelle manglende skriveevner og overblik - for en stor dels vedkommende, at meget/det meste af nedenstående er skrevet for år eller måneder tilbage eller er korte sammenfatninger af sådant med henvisninger til originalen, og at jeg kun har ændret åbenlyse misforståelser mv. i det oprindelige og kun tilføjet nye afsnit, hvor det var åbenlyst nødvendigt, og/eller fordi jeg ikke havde skrevet noget oplæg på "gernings tidspunktet".
Årsagen til denne fremgangsmåde er - udover dovenskab - udelukkende for at undgå den almindelige beskyldning, især fra folk som måske har det svært med kritikken og ikke rigtig kan finde argumenterne imod, at det skrevne kun er leveret og mulig "i bagklogskabens klare lys". 
Det er altså for at vise, at det var muligt på "gernings tidspunktet" at forudse det kritiserede og dermed have valgt en anden vej, end den der nu kritiseres, måske endog også af dem der på tidspunktet "førte kniven". Jamen så sig det og argumenter for, hvorfor der blev truffet et kritisabelt men ikke nødvendigvis forkert(!) valg, så man/vi kan lære deraf til fremtiden. Det er jo primært det kritik bør bruges til!

Udgangspunkter og forventningsafstemninger til et S-SF-R samarbejde:
(i kursiv direkte citater fra henvisningerne)
Skal et S-SF-R samarbejde blive en reel mulighed, skal der ske et af to: Enten skal de radikale opgive deres historiske tradition som formidler af samarbejdet hen over midten i dansk politik og dermed risikere sin eksistensberettigelse, eller også skal SF acceptere samarbejdet hen over midten i afgørende politisk spørgsmål. Det betyder kort sagt, at SF skal acceptere, at de strukturreformer som er krumtappen i SF’s politik, skal gennemføres sammen med eller være “spiselige” for mindst et af de store borgerlige partier, hvilket må anses for en umulighed. (Eller med den radikale SF’ venlige Jørgen Estrups ord) “Både S og SF må forstå, at man ikke kan lave smalle løsninger til venstre, ligesom man ikke kan lave smalle løsninger til højre (SW 1/12-89)”.
Det af SF igangsatte samarbejde S-SF-R efter valgnederlaget i 2007 accepterede i sit indhold og udgangspunkt med S, at det politisk var begrænset, dvs. de af SF ønskede strukturreformer af samfundet var ikke en del af samarbejdet. Det giver derfor ingen mening, at bedømme den nuværende regering udfra SF’s langsigtede ønske om strukturreformer af samfundet. Regeringen skal bedømmes udfra den mere begrænsede vinkel, som også indebærer at større politiske reformer skal kunne gennemføres henover midten i dansk politik. 
Man kan således være enig eller ueing i, at gennemføre projektet på disse betingelser, men betingelserne er/var relativt klare fra dag et, med den taktiske (Sass)hensigt at R (og EL) skulle indgå i S-SF alliancen "reduceret til naturlig størrelse" dvs. max. en 4-5% vælgertilslutning til hver! 
Derimod syntes alliancen at være helt uforberedt på - plan B -, hvad der skulle ske hvis R (og EL), som tilfældet blev, opnående dobbelt så stor vælgertilslutning eller mere, som det var forudsat i alliancens politiske oplæg! 
Deraf den kaotiske situation i Tårnet, hvor Sass som bekendt også passiviseres, med følgende dårlige resultat for S-SF alliancen og især for SF. 
Om det dårlige resultat skyldes, som Henrik Herløv Lund mener, at S svingede over til af "lyst eller nød", at foretrække det gamle SR samarbejde fremfor den nye alliance med SF, efterladende SF i den periferi af samarbejdet (regeringen), som oprindeligt var tiltænkt R, eller det skyldes en elendig udnyttelse af den parlamentariske situation for S-SF's vedkommende, som jeg mener jvf. nedenfor, det kan være svært at afgøre, men det ene udelukker ikke det andet, eller for så vidt heller ikke oppositionens påstand om at S-SF kom til på et vælgerbedrag i verdensklasse, og resultatet bliver under alle omstændigheder det samme, at SF (og S?) kommer politisk meget forpjusket ud af Tårnet med regeringsgrundlaget, især hvad angår den økonomiske politik!

Middelklassen og Socialdemokratisk vælgerkrise anno forår 2001 ff.: 
http://www.garps-verden.com/2011/10/mellem-to-stole-2603-3002.html
Det er ikke lykkedes S, som erstatning for de arbejdervælgere man har skubbet fra sig, på den anden side at tiltrække nok af de middelklasse vælgere, som den førte politik siden 1993 især har været målrettet mod.
Årsagen er især, at middelklasse vælgerne blot har opfattet knæfaldet for en skæv fordelingspolitik, stramninger på arbejdsmarkeds- og socialpolitikken samt udlicitering og privatisering på de offentlige velfærdsområder kombineret med satsning på udvidet privatforbrug i stedet for offentligt ditto, som udtryk for leflen for borgerlige værdier og vælgere og ikke som udtryk for en selvskabt troværdig politisk linje.
Men det forstærkes unægtelig af, at man på indvandre- og flygtningeområdet har begået samme fadæse som på EU-området. Hvor man hvad EU angår først forsøgte at bilde vælgerne ind, at det kun handlede om flæskepriser for siden at acceptere den politiske union, så har man på udlændinge området meget længe beroliget med, at det kun var meget få, og i procent et helt ubetydeligt antal udlændinge, der ville opnå permanent opholdstilladelse i Danmark, for så pludselig at proklamere for den undrende befolkning, at Danmark skam nu er et multietnisk samfund med en pæn og permanent voksende procentdel udlændinge i blandt sig. Den slags får man, heldigvis kan man sige, i begge de nævnte tilfælde ”bank” for.
Så alt i alt truer et regeringsskifte (2001 og 2015?), medmindre det utrolige skulle ske, at det lykkes Socialdemokratiet, at vikle sig ud af det spind af modsætningsfyldt utroværdighed, som får vælgerne til at flygte i alle retninger. Og især i den borgerlige retning, fordi venstresiden er fanget af præcist de samme modsætninger og det samme lefleri for den, slet ikke antalsmæssigt, men i den mediestyrede offentlighed altdominerende middelklasse.

SR regeringens økonomiske fordelingspolitik 1993-2001:
http://www.garps-verden.com/2011/10/economy-stupid.html
Det er selvfølgelig enormt glædeligt, at VKO er smidt på porten!
Nu gælder det imidlertid om fremadrettet IKKE at begå samme fejl som Nyrup og SR regeringen begik i 90'erne på det fordelings politiske område - og her kan man helt rimeligt være nervøs med RV's fremmarch!
Efter Nyrup perioden i 90'erne så den fordelings politiske profil således ud i 2001:
1) Arbejdsløse havde fremgang i reallønnen, fordi de var kommet i arbejde (arbejdsløsheden faldt fra ca. 350.000 til under 150.000 i perioden)
2) Folkepensionisterne havde fået forbedret deres realindkomst rimeligt
3) Den højere middelklasse af især privat ansatte funktionærer havde fået et kraftigt løft i reallønnen mm.
4) Den almindelige LO faglærte og ufaglærte arbejder i beskæftigelse havde ingen reallønsforbedring fået, den var stort set uforandret fra 1993-2001! Så med mindre de havde fast ejendom og kunne belåne den øgede friværdi, som stigningen i ejendomspriser og ændringer i låneformer havde muliggjort, ja så havde denne meget store gruppe intet økonomisk fået ud af SR regeringens politik.
Kombinationen af dette og udlændinge politikkens betydning førte direkte til 2001 katastrofen og 10års VKO dominans, idet de såkaldte blå socialdemokrater og SF'ere (!) valfartede til Venstre og Dansk Folkeparti. OG de er IKKE returneret til Venstresiden i noget imponerende antal her 10 år efter, skal jeg minde om!

S-SF-Enhl.: 1998 godt 46% af stemmerne i 2001 38% og i 2011 under 41%!
Ja selvfølgelig har R svækket S-SF-R regeringens sociale profil og er med til at øge uligheden.
R består i dag IKKE have hårdtarbejdende husmænd og skolelærere fra landet, med respekt for hårdt fysisk arbejde og nedslidning. Derfor er de også imod efterløn mm., de aner simpelthen ikke hvad hårdt fysisk arbejde er for en størrelse.
R har længe været et by fænomen for den højere middelklasses café latte segment af dybt borgerlige mennesker, der bare i egen moralistiske selvforståelse er bedre mennesker end almindelige ”dødelige” vælgere fra V og K.
At det nu efter valget kan komme som en overraskelse for SF (og S?), det er det virkelig foruroligende. Hvis man/Søvndal mv. ikke har været klar over det, da man startede projekt S-SF-R regering, ja så har man ikke gjort sit hjemmearbejde ordentligt, sådan er det bare! ( se desuden http://www.garps-verden.com/2011/10/r-og-df-2905-2011.html) og http://www.garps-verden.com/2011/10/radikal-moral.html)
Ud fra debatten her på siden (Informations netavis "SF's værste fjende" Weekend 22-23/10) , kan man efter min mening konkludere, at Joe Hägglund og Lars Hansen – fra hver sin side så og sige politisk - tilsyneladende intet har lært af deres partiers (EL&R) tåbeligheder på udlændingeområdet i 1990’erne, der, sammen med SR regeringens manglende fordelingspolitiske hensyntagen til almindelige LO arbejdere i samme periode, formodentlig inspireret af samme R politik, som nu åbenbart skal gentages, var eneansvarlig for katastrofen i 2001 samt ti års VKO dominans.
Uanset hvad man mener om udlændingepolitikken, så burde man i det mindste kunne blive enige om, at en relativ stor tilgang af udlændinge med anden kulturel baggrund end vesteuropæisk/nordisk kombineret med manglende seriøs integrationspolitik, skal og vil gå galt på et tidspunkt. Man kan i det mindste ikke køre begge linjer samtidig!
Men den historiske lære af egen fejlagtige politik har EL og R aldrig draget, især fordi de to partier har det tilfælles – trods alle uenigheder – at politiske fejl er noget alle andre end dem selv begår og at disse fejl især bunder i, at andre, i modsætning til de to partier og deres vælgere, er moralsk anløbne og på et lavere stade end dem selv, som ridderne af den humanistiske orden!

Starten 2007 på opbygning af S-SF-R samarbejdet: http://www.garps-verden.com/2011/05/tilbagetrkningsreform-r-df-og-sf.html
Mig bekendt var det SF (Villy) der startede med samlingen af oppositionen i form af S-RV-SF ud fra devisen: "Der er mere der samler end splitter os" og det bør udnyttes. Spørgsmålet er nu, hvad er det lige der på væsentlige politikområder samler de 3 partier? En fælles udlændinge- og skatte-politik er for længst ophørt med at eksistere og nu ligger en fælles økonomisk politik også i ruiner! Har SF overvejet det indlysende spørgsmål, om der fra start overhovedet var samling mellem RV og S-SF på de afgørende politikområder? Eller sagt på en anden måde, har SF ikke en plan B ud fra den indlysende kendsgerning fra dag et, at de radikale til enhver tid ved først givne lejlighed ville snigløbe et S-SF samarbejde?
Den dominerende linje i SF p.t. lider tilsyneladende af den ustyrlige vildfarelse - som man i øvrigt ofte ser i ægteskaber, hvor parterne tror, at forudsætningen for det gode ægteskab er, at man lige får lavet partneren om - at man bare lige skal have ændret RV's grundstruktur, så går det nok! Hvor det indlysende er, at kun en tåbe ikke frygter RV's grundlæggende borgerlige struktur, strategi og politik!
01/11-2011: Gad vide om der egentlig er gennemført en grundig strategi diskussion i SF siden 1998, da jeg forlod skuden? Venligt kan man sige, at partiet har lært det, af kun at være parlamentarisk grundlag for SR, at det absolut intet giver af nævneværdig SF politik. Om det så kan ske i regering med SR, det har vi til gode at se, men begyndelsen lover ikke for godt og bærer præg af, at den grundige diskussion som efterlyses i mit indlæg fra 1996 stadigvæk ikke har fundet sted i partiet her 15år efter! 
http://www.garps-verden.com/1996/10/bestiltoplg-til-hb-mdet-26-2710-96-om.html

Thor Mögers SF strategi juni 2011: http://www.garps-verden.com/2011_06_01_archive.html
Det ender så med, at vi (SF) skaber et samfund over tid, ”der kan ende med at være en reformeret markedsøkonomi, (det er Velfærdsstaten vel på sæt og vis allerede?), eller socialisme eller noget helt tredje.” (!)
TMP vil ikke finde sig i, at blive kaldt en ringere socialist, bare fordi han eventuelt vil skabe et samfund, der intet har med socialisme at beskaffe. Det kan man da kalde krav på en helgardering, der vil noget og som understreges med, at TMP heller ikke vil angive nogen forskelle på SF og Socialdemokratiet!
Men man forstår sådan set godt SF (og S) strategernes behov for at lægge røgslør ud over deres nuværende miserable strategiske situation: Fanget i en sandwich mellem på den ene side tilpasning til regeringen og DF på udlændinge- og retsområdet for at undgå endnu et tabt valg på udlændingepolitik mv. og med besked til RV om at rette ind herefter, og på den anden side nu tvunget til af tilbøjelighed hos RV og som straf at tilpasse den økonomiske politik stort set helt og holdent til regeringens.
Hvad bliver der så tilbage af egenproduktionen i S-SF’s politik, fristes man til at spørge og samtidig have forståelse for, at det i den situation kan være fristende at søge tilbage til en citeret sarkasme fra salig SF formand Aksel Larsen: ”Hvis det kniber med argumenterne, så råb højere!”

SF’s centralisering fra 2007: http://www.garps-verden.com/2011/10/sf-og-fv-dato-ff.html)
Som jeg ser det har SF i dag et grundlæggende problem, som kan sammenfattes således
Det er med centralisme og har altid været, det lukker sig om sig selv, lukker omverdenen ude og hører intet andet end egen selv rosende bekræftigelse.
Derfor var SF tidligere et udpræget demokratisk parti også internt, idet dets historiske oprindelse - fra DKP - havde lært partiet på den hårde måde, at en åben demokratisk organisation er forudsætningen for den kritiske selv refleksion, der er så vigtig især for et parti, der vil undgå at blive fanget ind og opslugt af det eksisterende kapitalistiske markedssystem.
Dette interne demokrati kan nok være besværligt, som det eksterne i øvrigt lige så, men det forhindrer netop det, vi ser i SF i dag, et lukket, centralistisk og topstyret foretagende, som derfor begår fatale og gentagende fejl(især siden sagen med Holbergskolen), som man er ude af stand til at indoptage og få rettet op på, netop fordi der ikke foregår en åben og levende, kritisk debat internt i partiet og ud af til mod omverdenen.
Straffen kommer nu, hvor tendensen er magten for magtens egen skyld, medmindre partiet evner, at få genskabt det levende men besværlige demokrati, i stedet for at satse på rockstjerne status og medløberi!

SF panikken breder sig sept. 2011 http://www.garps-verden.com/2011/09/s-sf-og-r.html
”Hvis Det Radikale Venstre bliver for stærkt i forhold til SF og Socialdemokraterne, risikerer en ny rød regering at blive trukket for langt til højre, mener SF's erhvervsordfører, Karsten Hønge.
- Vi har ikke kæmpet alle de år for at få en ny regering, der skal samarbejde tæt med Konservative. Det er fint med brede løsninger, men det kan aldrig være et mål i sig selv, siger Karsten Hønge til Altinget.dk” Karsten Hønge m.fl.'s bekymringer kommer nu en uge før valgdagen! 
Det er jo udmærket at ville finde fælles fodslag og fokusere på det der forener, frem for det der skiller S-SF-Rv, som Søvndal lagde ud med efter sidste valgnederlag, men når så den ene part Rv gør alt for at udstille uenighederne ikke kun i ord men i handlinger sammen med VKO, hvad gør man så, tager kampen op, nej man lægger sig ned med alle fire poter i vejret!
Hvor ynkeligt først at springe op som en løve og fortælle Rv, at de kan glemme alt om indflydelse på udlændingepolitik og skattepolitik (man kunne efter min mening have nøjes med det første og noget mindre bastant på skatteområdet, men det var nok i et populistisk forsøg på at sikre boligejerne!), for dernæst at falde ned som et lam!
Efter ti års VKO herredømme er det lykkedes S-SF ved FV 2011 til sammen at tabe 1,5% stemmer og 4 mandater i forhold til det elendige resultat ved FV 2001 og at ligge 9,5% og 16 mandater under 1998 resultatet! Med flere af den slags sejrer, behøver S-SF såmænd ikke frygte nederlag!
Jamen stemmerne er jo gået til de rigtig røde hos Johanne og Enhedslisten?
Ok da, S-SF-Enhl. en mindre fremgang i forhold til 2001 katastrofen på 2,8% og 4 mandater, men stadig 5,5% og 9 mandater under resultatet 1998! Det samme gælder stort set kombinationen S-SF-R! Først når den lilla blok etableres af S-SF-R-Enhl. er man tilbage ved "start" i 1998 50,1% og 88 mandater mod i dag 50,2% og 89 mandater. Men det er der jo til gengæld ikke meget rødt over!

Regeringsgrundlaget okt. 2011:
Det ser ud til at S-SF med det nye regeringsgrundlag er klar til at gentage ovenfor beskrevne fatale fejltagelser ved helt at give efter for R's blå økonomiske politik, nu tilsyneladende som ren farce (!) ved at kombinere dette med S løftebruds fadæsen fra 1998 blot i pluralis!. Derfor er det vigtigt at gentage denne artikel til skræk og advarsel.

Situationen Marts 2012: 
Der har været en del beklagelser fra SF’s side på det seneste over mobningen af partiet og dets ministre fra medier og andre partier. Og sådan set er det jo rigtig nok. Men det er politik det her og ikke et teselskab. Dernæst er det rigtigt, at voksenmobningen af Søvndal, som nu fortsætter i sagen om PET, ikke blot har stået på siden hans tiltræden som minister, men fra det begyndte at gå galt for SF (og S sådan set også) efterår 2010 (pointsystemet). Sådan er det med medierne, de opfører sig som et kobbel hunde, der kryber for den stærke, det være sig Fogh eller Søvndal, da han havde succes, og tilsvarende bider de og sønderriver de den svage, som nu Søvndal og tidligere Lene Espersen. Og selvfølgelig er det sådan, som det altid har været, at de borgerlige medier er værst ved de venstresnoede og mest servile overfor de borgerlige.
Men pointen er derfor også, at det kun lykkes at fastholde koblets mobning, hvis den udsatte ikke kan slå igen og vise styrke samt komme med rimelige solide argumenter for sin og sit partis sag og politik. Sker det så stoppes mobningen eller den opstår aldring, som i tilfældet Fogh, hvor det borgerlige kryberi fortsatte hele vejen alene på mandens facade.
(se http://www.garps-verden.com/2006/07/medierne-solgt-til-vko.html)
Men det ændrer jo intet ved, at det eneste svar SF giver på den massive og ofte korrekte og præcise kritik af partiets gøren og laden de sidste par år er
1) enten piveri over medier og andre partiers mobning mm.
2) vilde angreb på EL med påstande om, at partiet er helt sort/hvide og kræver alt/eller intet. (Hvorfor EL så ikke allerede har væltet regeringen men i stedet medvirket til finanslov mm., det forbliver i den sammenhæng en gåde?)
3) rene raseri udbrud mod kritik seriøs eller ej, som det i rigelig mål kan konstateres bl.a. i medier inklusiv de sociale som Facebook.  
4) også alvorlig og seriøs intern kritik bliver tilsyneladende hamret ned!

Så spørgsmålet er egentlig, hvornår begynder SF eller dele heraf, at forholde sig til den seriøse politiske kritik af partiets adfærd det seneste par år sådan cirka?
1) Derfor er det vigtigt at fastholde, at det var SF selv, der startede derouten med, trods alle fokusgrupper og ”fanden og hans pumpe stok”, at snorksove og sammen med S levere en fatal automatreaktion på VKO's pointsystem efterår 2010, selvom Søvndal og SF havde fået folkestemningens gule kort tidligere i sagen om Holbergskolen!
Det gav R og EL, der nu tilsyneladende havde folkestemningen med sig for første gang i årevis på udlændingeområdet, blod på tanden.

2) R udnyttede så dette momentum, da Løkke leverede sin Nytårs-/Efterlønstale, og fortsatte i foråret 2011 med tilslutning til den såkaldte Tilbagetrækningsreform med de facto afskaffelse af efterlønnen.
S-SF lod R helt katastrofalt slippe af sted hermed, al kraft blev (uden større held, formodentlig fordi dobbeltmoralen var så tydelig!) anvendt mod DF. Hvorfor S-SF ikke advarede R om, at indgik de aftalen med VKO om en så central del af den økonomiske politik udenom S-SF, så ville de to partier kører stenhårdt mod partiet frem til og i valgkampen, ja det er uforståeligt, især når man tænker på, hvor hårde de to partier var ved R omkring fremlæggelsen af deres fælles økonomiske politik Fair forandring mv..
Og da R så havde tilsluttet sig forliget, da skulle S-SF have fremført igen og igen overfor befolkningen utroværdigheden i R’s politik, der både ville støtte en ny S ledet regering samtidig med støtte til Løkke og hans økonomiske politik. Det skulle have været hamret fast, at den eneste sikre stemme på en ny regering var en stemme på S-SF (og Ø), medens en stemme på R var en meget labil og usikker stemme. Det gjorde hverken S eller SF, hvorfor? Var det ministerbilernes glans, der handlingslammede de to partier? (se http://www.garps-verden.com/2011/09/s-sf-og-r.html).

3) Så kom valgkampen, som Villy Søvndal indleder med at sige, at frem til 2020 ændrer vi ikke på boligskatterne! (http://www.garps-verden.com/2011/08/hvorfor-stemme-pa-sf.html.) Og da SF taktikken med at ikke et figenblad måtte kunne skubbes ind mellem S og SF i valgkampen selvfølgelig blev uholdbar blot en uge henne i denne, hvad gjorde Villy Søvndal og SF så? De trak udlændingekortet i form af 24 års reglen som eksempel på en forskel på S og SF, hvorimod partiet først to dage før valget endelig fremlagde en perspektivrig grøn klimapolitik, der ved sin blotte eksistens også havde kant til S. Undskyld men hvor dum har man lov at være, kunne man helt rimeligt spørge? (se http://www.garps-verden.com/2011/09/sfs-bortforklaringer.html).

4) Og så er SF fremme ved Tårnet i svækket tilstand, må man medgive, efter det forudsigelige valgresultat med et styrket R og EL, ovenpå ovenstående forløb!
Her begås så endnu en fadæse af SF (og mere usikkert S?), hvor jeg bare igen skal henvise til følgende indlæg fra 11/10 (med efterfølgende diskussion): http://www.garps-verden.com/2011/10/abent-brev-til-s-sf-og-debat-dato-ff.html.
Men resultatet blev, at det eneste trofæ SF kom ud med om halsen var Betalingsringen, og den blev SF som bekendt nærmest kvalt i.
Men endnu start december 2012 kunne man have en vis tro på, at noget af det forsømte kunne indhentes, og en smule blev det da til med finansloven med EL, men herefter kan ikke engang denne begrænsede optimisme bevares med realitets sansen i behold: http://www.garps-verden.com/2011/12/hvad-kan-gres.html
Herfra skal jeg blot henvise til Henrik Herløv Lunds glimrende gennemgang og kritik af S-SF blå økonomiske politik: http://www.garps-verden.com/2012/03/artikel-af-henrik-herlv-lund.html og http://www.henrikherloevlund.dk/artikler.htm
Samt SF Landsledelsens udtalelse januar 2012 om, hvorfor SF mener, der ikke bliver noget til de svageste i regeringens skattereform. (se http://www.garps-verden.com/2012/03/sfs-landsledelse-om-skattereform-med.html).
Yderligere vedrørende økonomisk politik og især kritik af den liberalistiske økonomi:
Hertil kommer så hele diskussionen op til SF landsmødet april 2012 med ændring af partiets principprogram til et bovlamt stykke papir uden mål og med! 
SF erstatter efter alt at dømme - dvs. oplæg mv. - det udmærkede program fra 2003 med et intetsigende program, hvor enhver seriøs henvisning til socialisme, klasser osv. er udrenset, og programmet meget passende og i og for sig sympatisk er bragt mere i overensstemmelse med virkeligheden, læs den faktisk førte politik, dvs. som en krydsning af S og R.

http://www.garps-verden.com/2011/11/sf-skbne.html
Hvad kan læres af SF's udvikling: se http://www.garps-verden.com/2012/03/hvad-kan-lres-sf.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.