søndag den 4. marts 2012

Georg Metz og regeringens retspolitik!

http://www.information.dk/295110
Jeg plejer i mangt og meget, at være enig med Metz, så det er da helt rart, at prøve det modsatte for en gangs skyld, selvom det kun gælder et udsnit af artiklen.
Det gælder ”forbryderen med jernstangen” og det er ikke Claus Meyer uenigheden gælder. Meyer må afgøre med sig selv og sin egen samvittighed mm., om han vil tage den pågældende i lære.
Metz tager Lars Løkke Rasmussen til indtægt for sit synspunkt, at Claus Meyer bør have ros for sin indsats, og det kan man vel sådan set generelt være enig i.
Men Metz undlader p.d.a.s. at nævne Løkkes præmis, at ” Kriminelle skal straffes - hårdt og konsekvent. … men efter udstået straf skal de videre i livet.”
Metz gør det således såre nemt for sig selv med udgangspunkt i Claus Meyers gøren og laden og holdningen hertil, at (for)dømme regeringens retspolitik nærmest generelt.
Om Løkkes vigtige præmis har Metz kun meget lidt og helt generelt at sige om den pågældende sag: ”En slem historie – ikke alene som sådan, men også som evig konflikt mellem hensynet til offeret og forsøget på resocialisering af forbryderen.” Og så følgende udokumenterede påstand mm. af samme skuffe: ”Ingen af de forargede havde selvfølgelig sat sig ind i sagen eller tog forsvarligt bestik af rette myndigheds afgørelse af forholdet.”
Jamen når Metz nu helt frivilligt inddrager sagen i sin bedømmelse af regeringen, ja så ville det da være rart, at høre Metz’s mening om hele sagen, og ikke kun den del der vedrører Claus Meyers andel i et forsøg på resocialisering af gerningsmanden, mens den resterende svære del bekvemt skubbes væk med ovenstående generelle bemærkninger, som intet siger om udmøntningen af dette i det konkrete.
Når der reageres så voldsomt på sagen med Marlene Duus også fra offeret selv, er det, tror jeg, fordi statens straf efter det foreliggende ikke umiddelbart virker retfærdig, og samfundet åbenlyst tilsidesætter hjælp til offeret i forhold til den der ydes gerningsmanden.
Samfundets svigt i sagen, gælder måske ikke i forhold til straffen på 6års fængsel, selv om hensynet til mandens jalousi/affekt umiddelbart kan virke overvurderet, især når voldsmanden efter sine udtalelser virker, som en der ikke angrer sin adfærd, men fremstår som mere eller mindre afvigende, uden empati for sit offer, som han tilsyneladende anser for årsagen til og dermed ansvarlig for hans forskruede og forbryderiske handling, med formodentlig deraf følgende massive risici for recidiv.
Men mere afgørende er det nok, at voldsmanden, tilsyneladende endog uden forsøg på behandling af de empatiske forstyrrelser, kun afsoner 2år fuldtids, hvorefter han kan spankulere ”frit rundt” i dagtimerne, hvor det generelle krav er 2/3 udståelse før prøveløsladelse. Sådan tager det sig i det mindste ud for den undrende offentlighed.
Se her ville det have været relevant med nogle holdninger og udsagn fra Metz til dette – meget gerne i modstrid med mine summariske gengivelser - når han nu selv inddrager sagen. Men her springer Metz over hvor gærdet er lavest og bruger generelle udsagn og DF’s m.fl’s automatiske telefonsvarer som rambuk til rask væk at fordømme stort set hele (?) regeringens retspolitik på dette halve grundlag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.