mandag den 26. marts 2012

SF's nye principprogram uden langhårede analyser!

http://www.information.dk/296545#comment-542441
Nå så fik man endelig – som fortravlet pensionist - lidt tid til at få læst SF’s indholdsløse forslag til nyt princip program, samt det hersens lige så tomme og netop floskelprægede forsvar for samme, med den åbenlyst idiotiske nærmest humoristiske påstand, at der skulle være kontinuitet mellem dette makværk og så tidligere SF programmer, for eks. senest 2003 programmet.
Det er dog det mest rendyrkede og håbløse forsøg på Orwellsk 1984 nysprog længe set. Vorherre bevares, hvorfor f….. står I da ikke ved Mattias og Kasper, hvad det er I og Jeres parti vil, og hvad det er I allerede har fået gennemført sammen i pragmatismens ældgamle set-up, nu forklædt som ungdom!
Mage til flagrende og intetsigende langhårede floskler skal man da lede længe efter, men det siger selvfølgelig bare, hvad SF har udviklet sig til under folk, der ikke kan finde ud af andet end at ville have magt og ministerbiler, men ikke har det fjerneste begreb om, hvad de vil med denne magt, og derfor forsøger sig med helt generelle og sådan set ret hjælpeløst brede penselstrøg som røgslør over den kendsgerning.
Jamen Mattias og Kasper, hvad er det I og SF vil bruge magten til udover at gøre alt det ”gode”, hvilket vi jo alle sammen så gerne vil, men som vi ikke altid lykkes lige godt med.
I må da have en eller anden forståelse – analyse bliver nok for teoretisk langhåret – af det samfund I vil ændre, når I vil have, at vi vælgere skal overdrager Jer styringen af processen frem mod hvad, ja det aner I åbenbart ikke, og vi derfor heller ikke.
For at lokke folk ud på en rejse fra punkt A til punkt B, må man da kræve, at rejselederen ved lidt eller måske en hel del om punkt A og samtidig også har en anelse om hvor punkt B ligger og hvad det indeholder, når man/SF nu stadig i det mindste formelt insisterer på at lokke folk ud på den galaj, der hedder at forandre samfundet, selv om det klogeligt skal ske med små skridt, ja pyha heldigvis, da ingen i SF åbenbart aner, hvor vi skal hen og sådan set heller ikke, hvor vi kommer fra, udover at vi så åbenbart skal fra det ”onde” til det ”gode”!
Nå men I har da den undskyldning, at den regering Jeres parti deltager i heller ikke aner det og derfor har ladet Løkke og VKR lægge linjerne ud til nærmest rendyrket fortsættelse af de 10år med VK ved rattet, minus lidt DF underskudsforretningssnak måske!
Men godt Landsmøde da, det kommer muligvis til at gå over i historien, men nok som afslutningen på et i og for sig rimeligt godt projekt, der desværre mislykkedes, men OK shit happens, som det hedder! Historien står som altid klar til en ny runde!
Og egentlig er det sådan set forkert at klandre Jer, dvs. mere eller mindre de unge, for dybest set har I bare fået en umulig opgave, med at udfylde et helt tomt rum. For det er så åbenbart dem før Jer, de ældre så at sige, der må have efterladt et så gabende magt- og idemæssigt tomrum, som selvfølgelig skal og bliver udfyldt, og som I så bare udfylder efter bedste evne, tilsyneladende uden særlig historisk baggrund og viden!
Men sådan er det vel, når ledelsen enten ikke er tør bag ørerne eller i den grad lader sig dupere af de unge mennesker, hvis skråsikkerhed og tro på egen ufejlbarlighed og hang til ministerbiler er omvendt proportional med deres politiske indsigt såvel aktuelt som historisk!.
Det er jo i virkeligheden, det egentlige og centrale spørgsmål delvist til Jeres forsvar og undskyldning!

Man skal selvfølgelig levere en kritik af SF ud fra de præmisser partiet og her skribenterne fra SF selv stiller op. Det har jeg gjort ovenfor. Mere dybtgående kritik leveres af en af partiets gamle koryfæer Leif Hermann:
http://roedblog.sfdebat.dk/2012/03/sf-program-med-…
Når det er sagt og gjort, så skal det samtidig siges, at partiet og dets unge løver nu bare tilpasser programmet til den virkelighed SF har befundet sig i og administreret længe parlamentarisk mv., som et socialdemokrati nr.2, som en Lykketoft for længst har noteret sig, og det kan man jo p.d.a.s. da godt se det sympatiske i, at forene virkeligeden med “teorien”, selv om sidstnævnte så fortoner sig i tågerne, desværre tilsyneladende uden de unge mennesker selv er klar over det!
Når forbindelsen mellem kortsigtet (folketingspolitik) og langsigtet politik kappes over, ja så sker der nærmest som ved en naturlov og med usvigelig sikkerhed det, der nu er sket, at det langsigtede fader ud og til sidst forsvinder som “socialistiske sigtelinier…. der kan ende med at være en reformeret markedsøkonomi, eller socialisme eller noget helt tredje.” ” (Thor Möger Pedersen 30/05 i Information), for så til sidst at blive identisk med kortsigtet pragmatisk (socialdemokratisk) politik.
Sidste boost var principprogrammet fra 2003, som er rigtig godt! Men det svarer til, at samtidig med at metal(kobber) tog over fra flinten i slutningen af stenalderen, der lavede man de flotteste flinte redskaber og våben, som nogensinde var set! Og så var det slut!
Det er SF’s skæbne i en nøddeskal, desværre!
Og nu, ja for indeværende ser det meget svært ud - selv her i bagklogskabens klare lys! -, toget ser ud til at være kørt - for denne gang, men historien ruller som bekendt videre, så det er bare at ønske fremtiden bedre held næst gang!
se http://www.garps-verden.com/2011/11/sf-skbne.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.