lørdag den 14. april 2012

Skillelinjer og paradokser i SF 2.version

http://www.modkraft.dk/artikel/sf-ud-til-h%C3%B8jre
se også http://www.garps-verden.com/2012/03/skillelinjer-og-paradokser-i-sf.html
http://www.garps-verden.com/2012/03/skillelinjer-i-sf-og-s-sf-r-regeringen.html
29/03-12:
http://modkraft.dk/artikel/skal-sf-ende-som-et-andet-socialdemokrati#comment-19536
Henrik Herløv Lund (HHL) skriver, at Mattias Tesfaye er højrefløjens mand og Villy Søvndal tilhørte venstrefløjen i SF da han blev formand, men er nu på højrefløjen. Og med Tesfaye som næstformand så sidder højrefløjen på hele magten, og SF risikerer at ende som et socialdemokrati nr.2
Jeg mener at fløjanalysen hos HHL, som hos adskillige andre, der beskæftiger sig med partiet, er alt for forenklet og overser vigtige nuancer og dermed i virkeligheden undervurderer alvoren i SF’s udvikling mod, som HHL rigtig bemærker, at blive et nyt socialdemokrati.
Min pointe er, at uanset hvem der vinder næstformandsposten, så ender SF næsten givet som et nyt socialdemokrati.
Dagens unge pragmatikere i SF afspejler helt den samme skillelinje, tilsat nogle dele mere beton, der også var mellem de gamle pragmatikere i partiet :
Dels som traditionelle "socialdemokratiske" arbejderister som Johs. Poulsen (nu R!), John Iversen (nu S), Jes Lunde og Lilly Gyldenkilde og i dag Astrid Krag, Mattias Tesfaye, Kasper Bjering og Thor Möger, hvor de nye som Lars Trier Mogensen skriver (LTM)(Blog på Pol 26/3) hader de radikale (og EL!) for udlændingedebatten, som før "Børnebanden".
Og dels på den anden side de gamle "R humanister" som Steen Gade, Turid Leirvoll, Anne-Grete Holmsgård, Margrethe Auken, Villy og Pia (Olsen) Dyhr i dag suppleret med Ida Auken.
Hele denne pragmatiker gruppe - og ikke kun "de unge" arbejderister - er dagens sejrede i det interne mangeårige partiopgør!
Dem der har lidt nederlag er derimod ikke idealistiske humanister, som flere bl.a. LTM skriver, men den klassisk socialistiske "grønne" marxistiske linje, som MF'erne Gert P., Åge Frandsen, Ebba Strange, Pernille Frahm og Holger K. m.fl. stod/står for, og hvis fingeraftryk, sammen med tidligere næstformand Lars Meyer, kan ses manifest i programmet fra 1980 og 2003, og som stod bag valget af Holger K. som formand efter Gert P. i 1991.
Denne den egentlige venstrefløj i SF blev splittet alvorligt på EU politikken efterfølgende i forbindelse med afstemningen om Edinburgh aftalen (1993), hvor dele af denne gruppering gik sammen med pragmatiker fløjen om "Det nationale kompromis" medens andre bl.a. Pernille Frahm var imod dette!
Villy Søvndal og Ole Sohn svævede som nu over vandene, men uden at gøre meget væsen af sig tidligere. De var helt væk i formandsopgøret og såmænd også omkring Edinburgh - Ole Sohn nyt medlem og Søvndal endnu ikke MF'er, som slog sine folder i Kolding byråd.
Den egentlige højre-venstre modsætning i SF går således ikke (helt endnu!) mellem grupper af pragmatikere eller mellem generationer, selvom der selvfølgelig er modsætninger også her.
Det paradoks som en LTM har fat i, at "de unge" i hans optik, som altså er pragmatikerne bredt i SF, har vundet indadtil og tabt udadtil til R, er således kun tilsyneladende. Det bunder i det faktum, at pragmatikerne for at have en chance for at vinde slaget er nødt til at holde sammen, selv om R gruppen af "kulturradikalt" snit garanteret døjer alvorligt med Tesfayes retorik!
Samarbejdet med R er således en nødvendig pragmatisk skades omkostning for "de unge" arbejderister, som det i øvrigt altid har været det for mange socialdemokrater!
Den egentlige højre-venstre kamp står stadig mellem resterne af de klassiske socialistiske marxister og pragmatikerne, og det manifesterer sig i opgøret omkring principprogrammet. Det er her det sner, hvorfor Tesfaye&Co i Inf. da også har været ude, at forsvare det intetsigende oplæg ledelsen har fået fabrikeret til lejligheden, og som møder kraftig modstand hos de klassiske socialister.
De gamle og ægte socialister klamrer sig til dette noget symbolske opgør - men i praktikken i folketingsgruppen mv. har de for længst tabt slaget! Sidste boost var principprogrammet fra 2003, som er rigtig godt! Men det svarer til, at samtidig med at metal(kobber) tog over fra flinten i slutningen af stenalderen, der lavede man de flotteste flinte redskaber og våben, som nogensinde var set! Og så var det slut! Det er SF's skæbne i en nøddeskal, desværre!
Derfor er de nuværende uroligheder omkring valg af næstformand op til Landsmødet mere en kamp om,  hvilket socialdemokrati nr.2 SF skal være, eller hvilken pragmatisme "arbejderparti" eller "folkeparti", der skal udgøre partiets rygrad efter den "endelige nedkæmpelsen" af de samfunds forandrende klassiske socialister med deres "revolutionære processer", "strukturreformer" og parlamentarisk "arbejderflertal", som trin på vejen til ændringen af det kapitalistiske samfund til et socialistisk ditto. (Jeg tog her fejl af Meta Fuglsangs placering i grupperingerne, hun står klart som socialisternes kandidat!)
Hvis eller formodentlig rettere når de klassiske socialisters indflydelse er endeligt minimeret med et nyt principprogram, er banen åben for et andet SF, hvor bl.a. "arbejderflertal" parlamentarisk endeligt er erstattet med accept af den nuværende regeringsdeltagelse med R og dermed kompromisser med de store borgerlige partier om større reformer, som vi allerede ser det nu.
Dermed er socialismen som samfundsforandrende projekt endelig skrottet som grundlag og målsætning for SF, og partiet kan koncentrere sig om at følge socialdemokraterne i "administrationen af kapitalismen", som det hånligt blev formuleret ved SF's start!
se også http://www.garps-verden.com/1996/10/bestiltoplg-til-hb-mdet-26-2710-96-om.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.