torsdag den 29. marts 2012

Skillelinjer i SF og S-SF-R regeringen!

Overalt søges der nu, at skabe det indtryk i medierne og de berørte partier (?), at der eksisterer en hovedmodsætning i SF og internt i S-SF-R regeringen mellem "arbejderister" og "idealister". I går var det Lars Trier Mogensen, der påstod dette om kampen i SF, idag er det Per Michael Jespersen, der påstår den samme modsætning er afgørende internt i regeringen, hvor R skulle være de klare "idealister" og SF og S "arbejderister" eller splittet i disse grupper!
Per Michael Jerspersen overser en fundamental skillelinje, som helt overskygger den han fokuserer på i "krigen mellem 'arbejderister' og 'idealister', som slider centrum-venstre op". Den afgørende skillelinje, som han også kunne høre i dagens Debatten på DR2, hvor han selv medvirkede, er det enorme økonomiske skel mellem (S)SF og R.
R i PMJ's optik "idealisterne" er benhårde forsvarer af den højere middelklasses, overklassens og finansverdenens økonomiske interesser, dækket ind under et idealistisk humanistisk røgslør, der tilsyneladende også tager udsigten for PMJ.
Det blev med al tydelighed illustreret i aftenens debat ved R ordfører Nadeem Farooqs rent ud ekstremistiske forsvar for banker mv. og klokkeklare modstand mod Tobin skat på finansielle transaktioner, helt uden de forbehold, som regeringen dækker sig ind under, at den konkrete model er forkert, fremført af Pia Olsen Dyhr fra SF i Debatten. Det parti (R) minder mere om LA end noget andet parti i tinget inklusiv Venstre. Det er IKKE nogen tilfældighed, at LA udspringer af R!
Den modsætning PMJ eksellerer i, og som Debatten til dels hoppede i, er af meget mindre betydning end den her nævnte på det økonomiske område. Det er den økonomiske modsætning, som slider centrum-venstre op!
http://politiken.dk/debat/profiler/permichael/ECE1582913/regeringen-er-i-evig-forhandling-med-sig-selv/?id=ae016664-d1f9-458d-b587-3d2abf038083&v=c
I går fremførte LTM samme tese om den afgørende kamp i SF mellem "arbejderister" og "idealister", hvor førstnævnte med Tesfeya m.fl. i spidsen ifølge LMT allerede har vundet kampen. Ud fra det konkluderede LMT så, at "SFU-realisterne - fra Astrid Krag til Mattias Tesfaye - har vundet kampen om idéerne indadtil, men tabt slaget om magten udadtil til Det Radikale Venstre. Og i fraværet af en reel partidebat, er der endnu ingen, som tør forholde sig til det absurde i, at SF'erne agerer nyttige idioter for en politik, som de er imod."
http://politiken.dk/debat/profiler/larstriermogensen/ECE1580706/tesfaye-floej-har-sejret-ad-helvede-til/
Pointen er skarp nok, men præmissen forkert.
Jeg påpegede i går, at det paradoks som LTM har fat i, at "de unge arbejderister" i hans optik har vundet indadtil og tabt udadtil til R, således kun er tilsyneladende. Det bunder i det faktum, at begge pragmatiske grupperinger "arbejderister" og  "R humanister" i SF, for at have en chance for at vinde slaget om den fælles pragmatiske linje overfor de klassiske socialister i partiet, er nødt til at holde sammen, selv om R gruppen af "kulturradikalt" tilsnit garanteret døjer alvorligt med Tesfayes retorik! Og omvendt er samarbejdet med R en nødvendig pragmatisk skades omkostning for "de unge arbejderister", som det i øvrigt altid har været det for mange socialdemokrater af samme observans! Begge parter er således tilsyneladende indstillet på i pragmatismens navn, at agere det LTM kalder "nyttige idioter" for en politik de er imod, men som begge parter er parat til at acceptere i den højere sags tjeneste med at fuldføre den igangsatte "totale" satsning på transformationen af SF's politik og strategi.
I den situation kan det såmænd også være meget formålstjenligt at få kastet et røgslør ud over de fundamentale økonomiske forskelle i regeringen, og dermed at begge pragmatiske parter i SF grundlæggende (?) er parate til at sluge de økonomiske kameler for at opretholde regeringssamarbejdet med SR og samtidig bruge røgsløret til at forskyde fokus fra principprogram mv. og forvirre 3.parten i SF's interne opgør, de klassiske socialister som vil fastholde opgøret med kapitalismen i socialismens tjeneste!
Om "de unge arbejderister" så er helt med på denne omkostning og dens langsigtede perspektiver, ja det er ikke helt klart, men her er det helt afgørende spørgsmål, til begge partiets pragmatiske parter, om de accepterer hele den fordelings politiske tankegang indeholdt i Landsledelsens udsagn 21/01-12 og vedtaget med stemmerne 16-1 omkring skatteminister Thor Mögers oplæg til regeringens skattereform?
De klassiske socialisters svar er kendt på forhånd, de afviser selvfølgelig denne falske problemstilling!
Udtalelsen fortjener at blive grundigt citeret, ikke kun for dens politiske indhold, men lige så meget for den til det falske - "vi skal hver især tager slæbet"- og dydige form - 'vi skal nok vise, at vi (også) tør være ansvarlige og tæske de små i samfundet' - udtalelsen leveres i:
"I de seneste år, hvor krisen har ramt Danmark, er der i endnu højere grad blevet brug for, at vi hver især tager vores del af slæbet og at vi hjælper dem, der har behov.
Det kræver svære valg. Men det er en dyd for venstreorienterede at træffe svære valg. Derfor har vi modet til at sige tingene, som de er.
Vi siger klart, at det skal være de hårdtarbejdende lønmodtagere, der er i fokus for regeringens kommende skattereform. Det er dem, der hver dag står op og går på arbejde, får hjulene til at dreje rundt og betaler den skat, der gør, at vi har et velfærdssamfund.
Vi har også modet til at prioritere.
Og i valget mellem at lette skatten på løn for kontanthjælpsmodtageren eller rengøringsassistenten, vælger vi rengøringsassistenten.
Det var så det "modige" blå SF valg!

Ja og I skal nok blive klappet på hovedet af Over-danmark efterfølgende, og af R (og dets højere middelklassevælgere) ikke at forglemme, for de slipper nemlig helt udenom SF's enorme mod til at sige tingene, som de er og prioritere og sætte splid blandt almindelige lønarbejdere!
Her er så det ægte røde valg:
I valget mellem at lette skatten på løn for den højtlønnede middel- og overklasse, der i forvejen har fået massive skattelettelser på såvel person- som ejendomsskat, eller lette skatten for rengøringsassistenten, den arbejdsløse og kontanhjælpsmodtageren, vælger vi klart og bevidst sidstnævnte grupper.

Svares der fortsat ja til den fordelingspolitiske R prioritering fra de to pragmatiske parter, ja så reduceres forskelle og valg dem imellem til humanistisk flueknepperi, så enkelt er det!
Svares der derimod Nej til denne underkastelse under borgerlig økonomisk R politik på Landsmødet, ja så foreligger der et reelt valg, der samtidig vil give uro, for nu at sige det mildt, internt i regeringen, jvf. ovenstående økonomiske hovedmodsætning i S-SF-R regeringen!
Det kan såmænd gå hen og blive et helt spændende SF Landsmøde d. 13-15 april!

2 kommentarer:

  1. Det er meget præcist analyseret. Men problemet stikker så vidt jeg se endnu dybere idet statsunderskuddet især skyldes udflytning af arbejdspladser:
    http://roedblog.sfdebat.dk/2012/03/kan-vi-overhovedet-konkurrere-med-kineserne/

    SvarSlet
  2. OK jeg vil læse det indlæg, tak!

    SvarSlet

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.