tirsdag den 27. marts 2012

Skillelinjer og paradokser i SF!

http://politiken.dk/debat/profiler/larstriermogensen/ECE1580706/tesfaye-floej-har-sejret-ad-helvede-til/?id=57ba6927-3ed2-4d97-ae9f-e8104f2e9d7d&v=c
Skarp men mangelfuld SF analyse af Lars Trier Mogensen.
Dagens unge pragmatikere afspejler helt den samme skillelinje, tilsat nogle dele mere beton, der også var mellem de gamle pragmatikere, som dels traditionelle "socialdemokratiske" arbejderister som Johs. Poulsen (nu R!), John Iversen (nu S), Jes Lunde og Lilly Gyldenkilde og i dag Astrid Krag, Mattias Tesfaye og Thor Möger, hvor de nye som LTM skriver hader de radikale og EL! for udlændingedebatten, som før "Børnebanden", og så dels på den anden side de gamle "R humanister" som Steen Gade, Turid Leirvoll, Anne-Grete Holmsgård, Margrethe Auken, Villy og Pia Dyhr i dag suppleret med Ida Auken.
Hele denne pragmatiker gruppe - og ikke kun "de unge" arbejderister - er dagens sejrede i det interne mangeårige partiopgør!
Dem der har lidt nederlag er derimod ikke idealistiske humanister, som LTM skriver, men de klassisk socialistiske "grønne" marxister som MF'erne Gert P., Åge Frandsen, Ebba Strange, Pernille Frahm og Holger K. m.fl., hvis fingeraftryk, sammen med tidligere næstformand Lars Meyer, kan ses manifest i programmet fra 1980 og 2003, og som stod bag valget af Holger K. som formand efter Gert P. i 1991, men som blev splittet alvorligt på EU politikken derefter!
Villy Søvndal og Ole Sohn svævede som nu over vandene, men uden at gøre meget væsen af sig tidligere!
Forklaring på LTM's paradoks!
Den egentlig modsætning i SF går således ikke (endnu!) mellem grupper af pragmatikere eller mellem generationer, selvom der selvfølgelig kan være og er modsætninger også her.
Det paradoks som LTM har fat i, at "de unge" i hans optik, som altså er pragmatikerne bredt i SF, har vundet indadtil og tabt udadtil til R, er således kun tilsyneladende. Det bunder i det faktum, at pragmatikerne for at have en chance for at vinde slaget er nødt til at holde sammen, selv om R gruppen af "kulturradikalt" snit garanteret døjer alvorligt med Tesfayes retorik!
Samarbejdet med R er således en nødvendig pragmatisk skades omkostning for "de unge" arbejderister, som det altid har været det for mange socialdemokrater!
Den egentlige kamp står mellem resterne af de klassiske marxister og pragmatikerne, og det manifesterer sig i opgøret omkring principprogrammet. Det er her det sner, hvorfor Tesfaye&Co i Inf. da også har været ude, at forsvare det intetsigende oplæg ledelsen har fået fabrikeret til lejligheden, og som møder kraftig modstand hos de klassiske socialister, som klamrer sig til dette noget symbolske opgør - i praktikken i folketingsgruppen mv. har de forlængst tabt slaget!
Derfor kan de nuværende uroligheder omkring valg af næstformand op til Landsmødet meget vel allerede være en kamp om hvilken pragmatisme "arbejderparti" eller "folkeparti", der skal udgøre partiets rygrad efter den "endelige nedkæmpelsen" af de samfunds forandrende klassiske socialister med deres "revolutionære processer", "strukturreformer" og parlamentarisk "arbejderflertal", som trin på vejen til ændringen af det kapitalistiske samfund til et socialistisk ditto.
Hvis eller formodentlig rettere når de klassiske socialisters indflydelse er endeligt minimeret med et nyt principprogram, er banen åben for et andet SF, hvor bl.a. "arbejderflertal" parlamentarisk endeligt er erstattet med accept af den nuværende regeringsdeltagelse med R og dermed kompromisser med de store borgerlige partier om større reformer, som vi allerede ser det idag.
Dermed er socialismen som samfundsforandrende projekt endelig skrottet som grundlag og målsætning for SF, og partiet kan koncentrere sig om at følge socialdemokraterne i "administrationen af kapitalismen", som det hånligt blev formuleret ved SF's start!
http://www.garps-verden.com/2012/03/sfs-landsledelse-om-skattereform-med.html
se også http://www.garps-verden.com/1996/10/bestiltoplg-til-hb-mdet-26-2710-96-om.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.