torsdag den 26. april 2012

Fodbold, moralisme og fanden og hans pumpestok!

Det er efter -10års VKO især - blevet en beskæmmende og yndet dansk national sport, at sidde og uddele moraliserende karakterer til snart sagt enhver, man er det mindste uenig med og/eller af ofte uransagelige grunde ikke kan lide, om de mest perifere og/eller underholdende emner.
Hvorfor kan folk ikke blive ovre i deres egne sko og holde sig til sagen, også selv om denne bliver formuleret lidt skarpt og "gadedrengeagtigt"? Straks skal de over i de andres sko og fortælle, hvorfor disse opfører sig forkert i forhold til gældende normer og fordomme uden at forholde sig til indholdet i sagen! Det bliver ren form, men svarer vel så bare og kun til samfundets gældende overfladiskhed og spindoktor dominerende verden, hvor alt er form og intet er indhold!
Nå til (mini)sagen:

David Trads ·
Sikken en masse bitre Barca-fans, der er i dag...Fodbold er som bekendt meget enkelt: Det hold, der scorer mest, vinder. Selv det bedste mål (som Ronaldos supermål til 2-1 for Real mod Barca i lørdags) er kun det samme værd som det værste kludemål. Jeg er personligt glad for at se, at der er meget andet god fodbold end Barca-flytterierne.
....................................
Jørgen Garp Det var så røvsygt kedeligt i aftes, ligesom i "gamle dage" med italienske hold, der stod enormt defensivt og levede på en enkelt scoring og så tilbage i de destruktive huller - kun en ting var mere røvkedeligt: Det norske landshold under Drillo - gab! Og det var det samme mod Inter i 2010!
Bo Østlund Henrik / I virkeligheden er det jo Barca, som kun laver noget med bolden i cirka tre minutter i hver kamp når de rykker mod målet i feltet.
Dyb respekt for deres teknik, men hvor er det dog langgabende kedeligt at se en flok balletdansere vimse rundt med 600 pasninger på 90 minutter.
Fodbold er en kontaktsport, og der er i min fodboldbog mindst lige så fascinerende at se 10 kamp kæmpe som gale mod 11 for at nå et resultat.
Og når man som Barcelona ikke kan vinde en kamp, hvor man fører 2-0 på hjemmebane, er en mand i overtal en time, som altid får et straffe forærende og er 100.000 på lægterne - ja, så er det vist den rigtige, som går i finalen.
Og vinderen har altid ret.
Jørgen Garp Kun idioter mener resultatet/målet er alt og processen intet, ligesom omvendt!
Kristina Wagner Jo jo bevares, Barce spillede ikke specielt godt på trods af mange pasninger og gåpåmod i store dele af kampen. Men at spille i en 10-0-0 og senere 9-0-0 formation stort set hele kampen .. well. rimelig vammel måde at vinde på.
Bo Østlund Flot Jørgen ... skulle vi ikke lige forsøge at tale pænt til hinanden?
Bo Østlund Kristina / Hvorfor er det vammelt at spille med de muligheder og spillere, man har? Skulle Chelsea være gået frem og forsøge at spille som Barcelona for at tabe 0-10 for at glæde fodboldelskere. Og var det så blevet en spændende kamp til næsten sidste sekund?
Jeg skrev, at jeg anerkender Barcelona-spillerens fantastiske teknik og evner - jeg synes bare spillestilen er gabende kedsommelig at se på.
Jeg er i øvrigt ikke Chelsea- men Tottenham-fan, så jeg har absolut en holdning til spillestil.
Kristina Wagner
Jeg anfægter ikke, at de vandt. En sejr er en sejr, og fred være med det. Det er vist også det, som alle her i tråden giver udtryk for. Man kan så vinde en kamp ved at være kreativ og fantasifuld. De ord kan man vist ikke på pådutte Chelsea. Det var nærmest en ekstremt kikset enmandshær fra Drogba eller Torres, der forsøgte at mosle bolden op. Men hold du dig bare til din pindsvinefodbold og Grækenland ved EM i 2004. Du vil så se en fodboldverden, der langsomt dør ud.
Bo Østlund Nu går du igen efter manden og ikke bolden.
Hvornår har jeg skrevet begejstret om pindsvinefodbold?
Jeg udtrykker blot den holdning, at det - sikkert lettere hvis man har fulgt fodbold i mange år og kender til taktik - kan være lige så fascinerende at følge et forsvarende hold kæmpe med de muligheder de har, end falde i svime over en flok teknikere.
Intet er lettere end at være Barca-fan.
Jeg mener også jeg skrev, at mit favorithold i England er Spurs, og de spiller ikke den slags bold. har elsket det hold, siden de havde Ardiles, Villa og Hoddle på holdet.
Du kender sikkert ikke navnene - men de var alle gudbebådede teknikere.
I øvrigt kan en 0-0 kamp i min verden være mindst lige så bragende god som en 4-4 kamp.
Og det er i virkeligheden nok der, forskellen ligger.
I rest my case.
God aften.
Jørgen Garp Se lige nu er der rigtig bold i stedet for det Chelsea tøsebold i går!
Jørgen Garp Bo Østlund: Tale pænt Herregud mand, få nu samlet sutten op og læs klassikerne ik': Bernstein der siger processen er alt, målet intet og Stalin, der vel kan tages som den anden idiot, hvor målet er alt og processen intet!
Uden sammenligning i øvrigt holder den også i fodbold, altså skåret ud i pap, begge synspunkter indehaves normalt kun af idioter, og om du vil rubricere dig i en af de kategorier, ja det afgør du suverænt selv! Det var pointen!
Bo Østlund Din debattone er svært umoden og ubehagelig med ord som idioter og tøsedrenge, og hver sætning afsluttet med udråbstegn. Og nu skal en voksen mand på 55, som du ikke kender, så samle sutten op, fordi han venligt anmoder om at vi skriver ordentligt til hinanden.
Jeg ved ikke, hvem der drillede dig i skolen, men skal man agere med andre, man ikke kender, på offentlige sociale medier, er en ordentlig tone til andre en god start.
Jørgen Garp Bo Østlund: Nu ved jeg slet ikke af, at der er nogen, der har bedt dig om, at begynde at uddele indeklemte moraliserende og selvhøjtidelige karakterer til debatdeltagerne her. Jeg har i hvert fald ikke, men skal i stedet "anmode dig om" at blive ovre i dine "egne sko" med din småtskårne moralisme.
Vi snakker fodbold, du godeste, men jeg skal da gerne af hensyn til mimoser som dig, fremover sætte både ”idioter” og ”tøsedrenge” i citationstegn og såmænd også slette hver anden!.
Jeg troede, at ironi og sarkasme var noget, man skulle undlade overfor børn under en vis alder, fordi deres udvikling gør, at de ikke forstår den form, men en voksen mand på 55, herregud.
Så den med sutten holder jeg fast ved og her med!!
Bo Østlund Jeg kommenterede såmænd blot din ubehagelige måde at tale til mig på - ikke andet. Og det mener jeg faktisk, jeg var i min gode ret til.
Heldigvis er det sjældent, man her på Facebook møder folk med så grimt et sprog og så lidt forståelse for en anstændig debatkultur som i dit tilfælde - men når det endelig sker, er det sjovt nok altid personer, som har brug for at afslutte hver sætning med et udråbstegn. Det kunne klinisk set være interessant at vide, hvor al din indestængte vrede og dit behov for at tale sådan til voksne mennesker, du ikke kender, mon kommer fra, Jørgen Garp. Det hele kan næppe alene ligge i dårlig opdragelse.
Nå - jeg stopper her, inden du kører den endnu længere ud.
Jørgen Garp Bo Østlund, du har kørt den så rigeligt langt ud allerede: Prøv at læse din egen småborgerlige karaktergivning, det er jo patetisk, det her: "ubehagelige måde at tale til mig på" (nåh...!), ” "grimt sprog", mangel på "anstændig debatform".
Og således klædt på starter du dine egne indpakkede små infame svinestreger, som du mener dig i din ”gode ret til”, med at beskylde folk for psykiske afvigelser, dårlig opdragelse og andre skavanker fra barndommen eller senere, fordi de ikke passer ind i dine små indeklemte tankebaner, normer og fordomme.
Som min far ofte belærte mig om: ”Det afgørende er ikke, at du sidder pænt ved bordet, men at du opfører dig ordentligt”! Se den sondring har du næppe nogen sinde forstået eller lært, min ven!
Jørgen Garp Sondringen kan i øvrigt - Bo Østlund - ses billedligt i filmen Cabaret: En yndig, ren drenge/pige stemme synger en smuk, smuk lied; kameraet panorerer hen over et smukt, rent, idyllisk landskab og ender med billedet af den syngende dreng, der står heilende i Hitler jugend uniform og synger sin yndige sang i det idylliske (bonde) landskab!
Jørgen Garp Nå Kristina Wagner fik også lige et moraliserende svirp, ser jeg nu, af vor gode småborger Bo Østlund: " Nu går du igen efter manden og ikke bolden."

Nu kunne den gode Bo Østlund være fuldstændig uinteressant og især i denne fodboldsnak, hvis ikke det var fordi, at denne "satans" form efterhånden er blevet dansk nationalsport og karakter især efter 10år med DF og fru Kjærsgårds underskudsforretning og evigt moraliserende og korreksende alle "fejlfarver" og andre der er uenige med mokken, i det sædvanlige forargede og mopsede tonefald over alle andres adfærd, samtidig og kombineret med DF & Fruens udgydelser fra en stinkende mudderpøl af stigmatiserende fremmed- og muslimhad!
På samme måde, men uden sammenligning i øvrigt, bruger vor ven Østlund den moraliserende forargelse over min form, sprogbrug mv. til stigmatiserende mere end at antyde fra mudderpølen, at jeg må være psykisk ustabil, dårlig opdraget, drillet i skolen osv..
Og den nye regering ser sig åbenbart heller ikke for god til at fortsætte i det spor i sin moraliserende omtale af kontanthjælpsmodtagere og andet godtfolk. Samtidig med at samme regering inklusiv vores forhenværende socialistiske venner nu mener, at dette ikke blot skal blive ved ord, men skal omsættes i kontant mønt, så kontanthjælpsmodtagere og andre skal finansiere skattelettelser til de leverpostejsmørende danske Kanvas arbejderes fod bespisning.
Derfor er det interessant og nødvendigt at påpege dette og gå imod denne danske nationalkarakters udbredelse og "lemminge" ageren, hvor og hvornår man møder den, selv i en såkaldt uskyldig fodboldsnak.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.