søndag den 8. april 2012

Valg på finansloven!

07/4-12 Henrik Herløv Lund:
VALG PÅ FINANSLOVEN? Det er Løkke tilbage og frit løb mod minimalstaten.
Den yderste konsekvens af Enhedslistens trussel om at stemme nej til finansloven vil jo være et valg, da Venstre forlængst har meldt ud at så stemmer de også nej til finansloven. Og så skal de andre borgerlige nok i sidste ende slutte op, uanset DF s fedspilleri (Er der nogen der tror DF over en dørtærskel?).
Men et valg på finansloven: Det vil sende Løkke og Venstre direkte ind til regeringsmagten. Og selv om den nuværende politik må anerkendes at være slem, vil det være endnu værre med Løkke tilbage. Så vil vi se Venstre i frit løb direkte mod minimalstaten.
TILBAGE TIL VIRKELIGHEDEN OG DET LANGE SEJGE TRÆK MED KRITIK AF OG ALTERNATIVER TIL S+ SF S BORGERLIGE ØKONOMISKE POLITIK OG REAKTIONÆRE REFORMER.
DET ER BAGLANDET FOR S + SF SOM ENTEN SKAL TVINGE S + SF TIL AT ÆNDRE DEN NUVÆRENDE KATASTROFEKURS ELLER TRÆKKE STØTTEN FRA S + SF.
Isolerede parlamentariske protestaktioner er ikke formålstjenlige.
Martin Mørch Henrik, der kampagne, du fører her på facebook med at sende det samme indlæg i mange forskellige udgaver er kun med til at søge at konsolidere regeringens nedskæringsfelttog. Hvor er diskussionen om hvordan vi ændre styrekforholdene, så presset på regeringen ikke kun skal komme fra ELs FTmedlemmer. Hvis ikke EL står fast er der en åben ladeport for den nedskæringspolitik, som selv Lykke ikke kunne gennemføre.
Jørgen Garp ‎Henrik Herløv Lund Jeg syntes også, det her efterhånden minder mere om en 'kampagne' med den lidt underlige dobbelthed, der består i en voldsom kritik af S-SF-R regeringen for dens politik samtidig med en lige så voldsom afvisning af at vælte den selv samme regering, hvis politik ifølge din egen kritik, med få og små undtagelser, til forveksling ligner VK regeringens med den vigtige tilføjelse, som også er din egen, at S-SF-R regeringen faktisk forbereder angreb på velfærdsstaten, som Løkke kun har drømt om, og som lægger brædder ud for et mere frontalt angreb på velfærdsstaten fremover.
Omvendt bliver denne kritik og dens udsigter til underminering af velfærdsstaten så samtidig lige præcis den ammunition, i form af en i sig selv problematisk sætten lighedstegn mellem Løkke og minimalstaten, i det kampagneagtige angreb mod EL’s relativt spage antydninger af, at regeringen kan vælte sig selv i forbindelse med finansloven.
Jeg syntes du skulle prøve at erstatte 'kampagnen' med en problematisering af de indre modsætninger, der er i din argumentations kæde, som jeg og andre har påpeget en del af!
Dine i øvrigt udmærkede analyser, for eks om S-SF under ansvarets åg mv, godtgør, at du med fordel kunne bruge noget energi herpå, nu hvor jeg tror vi alle har forstået din argumentationskæde, der som sagt efter min mening indeholder en del indre modsætninger, der faktisk burde tages under behandling. Du kunne for eks starte med den problematiske forudsætning om, at Løkke uden videre er lig med minimalstaten! Mvh.
Henrik Herløv Lund. ‎Jørgen Garp Som jeg allerede har påpeget i anden sammenhæng, så er der noget der hedder hovedmodsætninger og så er der del - og underordnede modsætninger. Du synes at have en forkærlig for det meget detaljerede og sammensatte billlede, hvor det tilgengæld drukner, hvad tingene overordnet handler om.
Du har selvfølgelig ret til at have din opfattelse, men skal vi ikke bare nøjes med at konstatere, at vi fra starten har været uenige om, hvorvidt Løkke ville være endnu værre end SRSF og om det hermed er en god strategi at vælte den nuværende regering. Hvilken tankegang du for længe siden har erklæret dig for.
Istedet for at tale udmeldingen fra Enhedslisten ned og bagatellisere den, burde du forholde dig til, at udmeldingen for det første formentlig er - og desværre - er forgæves, idet de krævede indrømmelser næppe kommer fra SRSF. Og for at der med udmeldingen for det andet risikerer at være startet en politisk logik frem mod at Enhedslisten herefter virkelig kommer til at hjælpe Løkke tilbage til magten.
Tak for "rådene" om at "indstille min kampagne", som jeg imidlertid ikke mener forsvarlige at følge, idet det efter min vurdering vil være stærkt problematisk, hvis Enhedlisten fører sin politiske logik til ende og faktisk stemmer nej til finansloven.
Og kravet om "ikke at tale imod Enhedslisten" i denne sag"? Tja. overfor S + SF har jeg fremført den kritik, jeg mente berettiget og nødvendigt, uanset utilfredshed hermed fra vrede S + SF´ere. Og andet har jeg heller ikke tænkt mig overfor Enhedslisten, hvis jeg er uenig hermed - uanset at det ikke måtte bekomme alle vel.
Jeg tror, at når det kommer til stykket er du og jeg mere uenige end jeg oprindeligt troede. Fremfor at dyrke disse uenigheder vil jeg overveje at indstille denne dialog, som jo når det kommer til stykket ikke fører nogen vegne andet end de fra starten værende grundlæggende uenigheder.
Christian Ulrich Henrik. Den kurs, du afstikker gavner Lars Løkke. Vær varsom med retorikken. Det er bedre med et fælles fodslag på venstrefløjen. Genopretningen er et langt sejt træk, hvor man samarbejder. Det nytter ikke noget at ude på fløjen og råbe og skrige. Så afskærer man sig automatisk fra al indflydelse.
Henrik Herløv Lund. ‎Christian Ulrich Helt galt afmarcheret. Det var dog en mærkelig argumentation. Jeg advarer mod at bringe Løkke tilbage. Hvordan skulle det kunne gavne ham? Det er vist samme type argumentation, som man hører fra S + SF for at afværge kritik. Besynderligt også at høre den fra et medlem af Enhedslisten.
Og fælles fodslag - jo tak, men om hvad? Jeg er helt enig i. at genopretning vil tage lang tid og jeg argumenterer netop for at udvise tålmodighed og ikke allerede at sende de borgerlige tilbage til magten. Hvilket vil være konsekvensen, hvis Enhedslisten stemmer nej til finansloven. Og hvilket vil være stærkt problematisk. Men du mener åbenbart, at den betænkelighed skal man bare stikke under bordet "og følge fodslag".
Jeg synes generelt at Enhedslisten til nu har gjort det godt og optrådt fornuftigt med at tilbyde sig som venstrealternativ til samarbejde med de borgerlige. Hvilket har været et løft for utilfredsheden i S + Sf. Ros herfor. Stemmer man nej til finansloven, kortslutter man imidlertid den proces.
Jeg vil da være ked af, hvis din bemærkning om "at så afskærer man sig fra indflydelse", betyder at Enhedslistefolk synes lige så lidt om modsigelse, som visse S + SF´ere. Men sagens vigtighed er for stor til, at det vil være rigtigt bare at holde mund. Hvis folk fra Enhedslisten - som fx du - ikke bryder sig om modsigelsen og ikke vil høre på det, så er det da kedeligt.
Men altså, når jeg har kritiseret S + SF for højredrejning, har jeg også mødt utilfredshed hermed fra en række S + SF ´ere. Siger man det som er rigtigt og bør siges, er det åbenbart et vilkår, at man ikke kan stille alle tilfreds. Det gælder nok også i denne her sammenhæng.
Jørgen Garp. ‎Henrik Herløv Lund. Man gør det som bekendt noget nemmere for sig selv, hvis man tillægger modparten synspunkter, som denne ikke har, og så banker disse ned med en tøjrekølle. Jeg skulle således ifølge dig kræve, at man ikke taler imod EL i denne sag, hvilket intet har med sagen at beskaffe. Og så har jeg i øvrigt ingen speciel forkærlighed for EL bare til orientering!
Det jeg prøver at få en debat om, og som jeg har nævnt flere gange, er om det dogme, som derfor nemt bliver til en automatreaktion, der har eksisteret så længe jeg mindes og stadig eksisterer, at venstrefløjen bare skal lade sig drive rundt i manegen af socialdemokrater (og dermed indirekte af R) under netop den forudsætning, at de aldrig, aldrig kan vælte en S ledet regering, ja ikke engang true dermed.
Det dogme er, som jeg ser det, selvfølgelig til fordel for socialdemokraterne og bevæger sig indenfor en socialdemokratisk horisont og indsnævrer derfor debatten på forhånd! Og under den hat er ens uafhængighed således også begrænset af dette dogme. Og det er jo helt i orden ligesom min uafhængighed af partier selvfølgelig også er begrænset af, at jeg IKKE er socialdemokrat, men opfatter mig selv som såkaldt partiuafhængig på venstrefløjen!
Det er således ikke fordi jeg har en speciel forkærlighed for unødigt detaljerede diskussioner og at overse hoved- side og andre modsætninger, men fordi der er politiske uenigheder, som jeg syntes bør diskuteres, herunder især de udtalte eller uudtalte præmisser diskussioner hviler på.
Dette gælder selvfølgelig også diskussionen her, der, udover ovenstående generelle politiske udgangspunkter, hviler bl.a. på følgende afgørende præmisser, enten hos en eller flere/alle parter i diskussionen:
1) Den præmis at Løkke og V er lig med minimalstaten, hvilket ikke har været tilfældet under 10år med VKO!
2) At S-SF-R regeringens økonomisk politik er lig VK’s og underminerer velfærdsstaten og dermed bereder Løkkes vej til minimal staten, hvilket S-SF selv benægter og måske er en overdrivelse, der skal fremme forståelsen eller er led i et pres på regeringen!?
3) At venstrefløjen aldrig må true med endsige vælte en S ledet regering, hvilket som nævnt er et argument indenfor en socialdemokratisk horisont.
4) At R økonomisk set er et liberalistisk parti a la LA, hvilket partiet ikke selv skriver under på og i hvert fald signalerer, at partiet således har forladt dets historiske social-liberale udgangspunkt.
Hvis du på den baggrund ikke gider diskussionen, ja så dig om det, men problemerne, heller ikke de politiske, forsvinder jo ikke ved, at man vender dem ryggen og går sin vej!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.