fredag den 4. maj 2012

En omvendt synder og Den moderne klassekamp!

http://www.b.dk/politiko/rosenkrantz-theil-enhedslisten-mere-populistisk-end-df#new:true
Den omvendte synder!
Helt i tråd med gamle omvendte DKP'ere samt Pittelkow&Co. langer fru tidligere punker Rosenkrantz-Theil i bedste "de sidste dages hellige" stil ud mod sin egen fortid. Sørgeligt kun at det stadig sker i bedste populistiske stil, men nu forstået som forsvar for folket i Hellerup og omegn!
Rosenkrantz-Theil hører selv med til de rigeste - så der er nok at tage af!
Sagen er for mig at se, at i de sidste 20år er samtlige partier, måske med undtagelse af EL, og hermed også S-SF-R fuldstændigt domineret af ledende folk, der alle tjener på den "gode" side af ½ mio.kr. om året før skat.
Disse mennesker og alle deres klassekammerater fra funktionær-, journalist-, spindoktor, økonom og Saxo bank verdenen har dannet et kartel, en osteklokke, som de sidder inde i og ser ud på verdenen fra.
Og de ved inderst inde godt, at enten betaler de og deres åndelige kammersjukker, den højere middelklasse og den egentlige overklasse, for finanskrisen eller også lader man arbejderklassen slås indbyrdes om hvem, der skal betale: De arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere og/eller de leverpostejssmørende Kanvas arbejdere.
Og her vælger osteklokken helt efter den marxistiske grønspættebogs økonomiske egeninteresse uden at blinke at solidarisere sig med den højere middelklasse, overklassen og finansverdenen.
Og det er da i mindste til at forstå sådan marxistisk set.
Hvad der derimod ikke er til at acceptere – eller forstå sådan moralsk set - er al deres infame hykleri, fake og laden som om de såmænd bare varetager fællesskabets interesser og er solidariske med arbejder- og underklassen -  og her falder Rosenkrantz-Theil fint ind i billedet og lader sig villigt bruge med "konvertittens" sædvanlige parathed!
»Konvertitter er tit dem, der indtager de ekstreme synspunkter, så konvertitter er jeg altid meget skeptisk over for«, som Uffe Ellemann-Jensen præcist karakteriserer problemet med sådanne mennesker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.