tirsdag den 29. maj 2012

I skattereformens tid.

I disse skattereforms tider er det værd at huske på, at der IKKE går én dag uden at medier, politikere og økonomer udspyer mindst en af følgende løgnehistorier, som er blevet mantraer også for den nye såkaldte, af farveblinde omtalte ”røde” regering :
At udbud skaber sin egen efterspørgsel – selv om enhver idiot ved, at i de sidste flere hundrede år har krise på krise i det kapitalistiske system igen og igen bekræftet, ja at det er løgn!
At topskattelettelser giver større – overflødigt! – arbejdsudbud, når enhver idiot ved, at for de fleste, der tjener på den gode side af ½mio.kr om året gælder, at de i forvejen arbejder langt mere end 37timer/uge og derfor IKKE vil og kan yde en ekstra indsats, hvis marginalskatten sænkes, men blot rager flere gysser til sig til unødvendigt, klimaødelæggende privatforbrug!
At det skal kunne betale sig at arbejde, når enhver idiot kan se, at der ikke er noget arbejde at få, og at der har været et stort overskud af arbejdskraft og tilsvarende stort underskud af arbejde siden 2008!
At skattelettelser til de rigeste gavner de fattigste efter devisen, når det regner på præsten drypper det på degnen, når enhver idiot ved, at dette ”forsøg” i USA har skabt en hidtil uset ulighed, hvor de rigeste 1% skovler ind på bekostning af de øvrige mindst 80%!
http://www.garps-verden.com/2011/10/advarsel-den-liberalistiske-ideologi-10.html
At man (læs staten) i princippet skal frisætte, deregulere og overlade markedet til sin egen og i øvrigt historisk set katastrofale selvregulering, når enhver idiot ved, at dette siden 1930’erne har været som at ”pisse” i bukserne, og ikke hver gang men hver eneste gang har ledt til omfattende økonomiske kriser. http://www.garps-verden.com/2008/11/liberalistiske-idioti.html
At vi, og især den højere middelklasse, skal bruge flere penge på helt overflødigt og klimaødelæggende privatforbrug i stedet for ordentlige skoler, uddannelse til vores børn sundhed og omsorg, når enhver idiot ved, at øget og oftest helt overflødigt privatforbrug er klimaødelæggende i katastrofalt omfang for vores børn og børnebørn!
Det bliver helt patologisk, når man som R - VK og LA – tæt fulgt at den såkaldt ”røde” regering med R i spidsen - er så afhængig som en narkoman af dette materialistiske overforbrug, så man er parat til på det alter, at ofre omsorg for ældre, børnepasning, sundhed, uddannelse og forskning, sine børns fremtid klimamæssigt og andre menneskers mulighed for et rimeligt privatforbrug på blot en brøkdel af ens eget!
Se det er en afhængighed, der som narkomani, og som enhver idiot ved, er nærmest sygelig! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.