onsdag den 13. juni 2012

Afstumpet liberalistisk økonomisk politik!

http://politiken.dk/debat/profiler/kristianmadsen/ECE1653960/bjarne-corydons-skaebnetime-er-naer/?id=5d5c6bfd-acc0-423f-817b-d43b9d82fedc&v=c
Glimrende artikel af Kristian Madsen.
De økonomiske teorier herunder den såkaldte DREAM model, der iflg. Lykketoft ingen gang har på dansk grund, er de neoliberalistiske teorier, der har reddet Vesten som en mare siden 80'erne i forskellig udformning, og hvis ingredienser er grundlag for den af Margrethe Vestager (samt VK og LA) krævede økonomiske politik og som består af :
- at udbud på sigt skaber sin egen efterspørgsel i den såkaldte udbudsøkonomi,
- at på langt sigt er - vi alle døde ja - markedet selvregulerende og i balance mellem udbud og efterspørgsel,
- at man (læs staten) derfor i princippet skal frisætte, de-regulere og overlade dette marked til sin egen og i øvrigt historisk set katastrofale selvregulering,
- at skattelettelser - ufinancierede eller ej - til de rigeste gavner de fattigste efter devisen, når det regner på præsten drypper det på degnen!
- at nedsættelsen af marginalskatten uden videre skaber øget udbud af arbejdskraft.
http://www.garps-verden.com/2012/01/en-selvflgelighed-uden-argumenter.html
Dem Lykketoft taler om, og som LA, VK og R med Margrethe Vestager i spidsen hylder som deres politiske ikoner og tvinger regeringen til at følge i et og alt, er dem, som den nu afdøde amerikanske økonomiprofessor og nobelprismodtager Paul Samuelson omtalte således (Pol.29/11-11): "Ultraliberalister er ikke bare følelsesmæssigt afstumpede. De giver også dårlige råd. Her tænker jeg selvfølgelig på både Milton Friedmans og Fredrich Hayeks synspunkter."
Vi styres således efter en flok 'karakterafvigere', der som følge af det eller ved siden af giver elendige økonomiske råd. Således kan man i Pol. økonomisektion d.d. se, at den førte ensidige og hårdhændede sparepolitik i Spanien p.t. har medført en svag reduktion i budgetunderskuddet fra 11,2 til 8,9 fra 2009 til 2011, medens arbejdsløsheden derimod er eksploderet fra 18% til 24,4% i samme periode.
Det ligner mere og mere depressionen i 30'erne, hvor samme afstumpede liberalistiske sparepolitik ledte direkte til 2.verdenskrigs katastrofe!
http://www.garps-verden.com/2008/11/liberalistiske-idioti.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.