lørdag den 30. juni 2012

Deprimerende farce i SF med uhyggelige undertoner.

Når SF møder magten, det være sig Vestager og R i Tårnet eller Bjarne Corydon i skatteforhandlingerne, så bøjer de ryggen.
Det sker ved at sige ja til en ren VK økonomisk politik uden i sidste ende, at turde bede Vestager i Tårnet gå over til Løkke og Pia Kjærsgård og se, om hun kan få sin udlændinge-, miljø- og retspolitik igennem der.
http://www.garps-verden.com/2011/10/abent-brev-til-s-sf-og-debat-dato-ff.html
Det skete igen ved skatteforhandlingerne, hvor Thor efter sigende nærmest tryglede Corydon, om at tage endnu en runde med EL, før man indgik forlig med VK, hvorefter SF affandt sig med Corydons afvisning uden at sætte hælene i for alvor.
Men når så SF’s som konsekvens af sit kryberi overfor magten selv skal udøve magt, overfor dem der er ligger nederst, så sker det med uhørt brutalitet og halvstalinistiske metoder – senest klamt forklædt som omsorg - overfor dem, der kræver at partiet ranker ryggen og siger fra overfor de magtfulde.
Det så man på partiets Landsmøde i april og ved Landsledelsens møde 24/6 og nu gentager det sig overfor et par MF’ere, der nægter at medvirke til en politik, der helt symptomatisk økonomisk kryber for de rige og sparker nedad på de små!
Hvor S kan lade Bjarne Laustsen stemme imod den store fratrædelsesreform uden drama og brug af den politisk spade, så skal SF ledelsen demonstrere, at de (igen) godt tør bruge den politiske spade mod "de små" her et par kvinder, der holder fast i partiets politik og ikke vil medvirke til at tæske de små i samfundet.
Det er uhyggeligt at overvære, dette kryberi for magten samtidig med et åbenlyst magtmisbrug!

I SF har man adskillige gange især vedrørende EU politikken givet folk, herunder adskillige MF'ere lov til i udstrakt grad at gå mod partilinjen også i folketinget (Amsterdamtraktaten!).
I 93 op til folkeafstemningen om Edinburgh endda sådan, at de enkelte partiforeninger fik lov til at føre kampagne for et Nej - i øvrigt under vilde protester fra undertegnede ! - selv om partilinjen klart var, at der skulle føres kampagne for et Ja!
Og Margrethe Auken meldte sig ind i Grøn gruppe i EU parlamentet, selv om hun havde fået et klart pålæg om at melde partiet SF ind i Rød gruppe, uden at det fik følger overhovedet.
Så i forhold til SF giver det ingen mening overhovedet at henvise til håndfaste principper. Det er der simpelthen ikke historisk belæg for. 
Den eneste grund til brugen af spaden nu er regeringsdeltagelsen, hvor man har skrevet under på, at ville gennemføre VKR's økonomiske politik!
For herefter at hamre al modstand mod dette forrædderi ned, som vi har set!
Dermed har jeg IKKE sagt at problemet er enkelt, tværtimod, det viser SF's historie om noget, og jeg er slet ikke tilhænger af frit valg på alle hylder for det enkelte medlem af kollektivet.

28/6-12: Lad os lige tage den een gang til for Villy og Ole, der burde vide bedre, og Thor, der ikke ved bedre:
Der har været møde i 'Stalinistisk Fælleskabs centralkomite' og den helt nye og unge MF'er Lisbeth Bech Poulsen er blevet banket på plads med en spade af de gamle prøvede MF'er med bl.a. Pernille Vigsø Bagge i spidsen, der selv truede sig til en plads som formand for folketingsgruppen med ret til at bære og bruge spaden!
Dernæst som i et vaskeægte 'stalinistisk fælleskab' kommer den anklagede nærmest hulkende ud og bekender undskyldende sin brøde og hylder sine skarpretteres støtte og kærlighed:
"Lisbeth Bech Poulsen: Kære alle… jeg blev IKKE banket på plads - det er måske uforståeligt for nogle. At jeg mødte pressen noget uprofessionelt og følelsesladet, var pga. af den fantastiske gruppe jeg sidder i folketinget med. Kun støtte og kærlighed. Man kan mene mange ting om SF's politik (og det gør mange) men mine kolleger - specielt min fantastiske gruppeformand, Pernille Vigsø Bagge og Thor Möger, har på ingen måde fortjent at blive svinet til. Mit valg var helt mit eget - og det kan man så mene om hvad man vil. Kønt var det ikke. Men det gik op for mig (naivt måske) at jeg blev nødt til at stemme sammen med gruppen for at blive i SF. Ikke fordi nogen ellers ville smide mig ud, men fordi det så ikke længere ville give mening. Og jeg vil mit parti!
Så kom med kritik og kommentarer til hvad jeg har gjort - men ikke min gruppe, som opførte sig intet mindre end fantastisk overfor mig. Derfor den megen rørstrømskhed, som nu desværre bliver tolket som at jeg blev banket på plads. DET PASSER IKKE!"
Jørgen Garp: Du godeste en omgang sentimentalt vås. Det er politik det her, og andre menneskers liv og økonomi I er sat til at varetage. Og så skal vi være vidne til en sådan farce.

Af en anden ”rebel” til ledelsen Annika Smith modtages den angrende så med et: "Søde, seje Lisbeth, jeg er glad for, at du bliver. Du vil SF og vi vil dig!"
Jørgen Garp: I lyder sgu som var det et ægteskab eller et incestøst forhold. Det var de samme mekanismer som fik folk i Sovjet til at tale "om lille far Stalin". Det er klamt og ulækkert!
I er sat til at varetage folks interesser i økonomi osv, tag og begynd at pas Jeres arbejde på den måde I har lovet Jeres vælgere!

24/6-12: SF godkender den asociale skatteaftale med een stemme imod i partiets Landsledelse:
Det er simpelthen rystende det her og viser - UDEN SAMMENLIGNING IØVRIGT - vestrefløjens historiske svaghed overfor at sige fra overfor åbenlyse brud på moralske og politiske principper.
Det var præcis de samme psykologiske mekanismer, der fik kloge og pæne mennesker til at undlade at tage afstand fra og komme væk fra det stalinistiske helvede i tide, men fandt evindelige undskyldninger for "skiderikkerne" i een langtrukken uendelighed.
Det er også historisk set uhyggeligt, at overvære det her – i SF – at når folk går ind til ”centralkomiteen”, så har de deres selvstændige mening og holdning intakt, men efter fem minutters kollektiv psykose anført at apperatnikkerne - her Thor og Villy, så er de parat til at afskrive alle deres tidligere holdninger og meninger og erklære sig skyldig i nærmest hvad som helst! Man fornemmer historiens vingesus her, men i rigtig dårlig forstand, nu som gentagelse, men heldigvis som farce!
Man kan jo blive helt grundlæggende i tvivl her på sine gamle dage, når man oplever dette igen, igen? Er det i virkeligheden sådan, at de borgerlige med al deres udskældte individualisme, i virkeligheden, når det kommer til stykket, til livets prøvelser, bedre kan stå imod det kollektive pres og underkastelse under en eller anden galning eller bare en kynisk og magtgal ledelse som Thor og Villy?

Marx sagde engang, at historien gentager sig første gang som tragedie anden gang som farce.
Her gælder det til fulde - nu med farcen ’live’!
Lad os derfor alle slutte muntert med denne ubetaleligt morsomme kommentar til Lisbeths tårepersende udgydelser, som fik os her i huset forsamlet til sønnikes fødselsdag til at klappe sammen af grin:
" Karl Tejsner: Kan I huske den der film, hvor en dreng skal spise en skovsnegl, jeg husker ikke titlen. Hvor han siger "du vil jo godt være med i klubben, ikke mulle" - det husker jeg tydeligt. Man skulle ellers tro at politikere var voksne mennesker."

Ja og så var det jo sådan set alvorligt nok med henvisningen til filmen Zappa, som jeg så da den kom frem, og som får illustreret SF seancen meget godt - men alvorligt!

http://www.information.dk/304768
"Ugens Bommert er på én og samme tid også Ugens Scoop. Den er det meget smukke og meget skræmmende billede, som fotografen Lars Krabbe onsdag tog af SF-folketingsmedlemmet Lisbeth Bech Poulsen efter det gruppemøde, hvor hun helt selvstændigt og uden pres fra partiet eller fra sin politiske ordfører Pernille Vigsø Bagge (som havde brugt det meste af dagen på hendes kontor) havde gjort den erkendelse, at hun ikke længere ville være imod skatteaftalen.
Fotoet er ikke en bommert og et scoop, fordi den forsamlede folketingsgruppe tilsyneladende ikke lige fandt tid til at lade Lisbeth Bech Poulsen sunde sig oven på mødet, rette ryggen og tørre tårerne væk, før hun skulle konfronteres med det sultne pressekorps på gangen.
Det er det, fordi det fanger den omstændighed, at hverken partiets pressechef eller gruppeformand har kunnet nære sig for at lægge hele to hænder på staklen. Blødt, men fast fører de hende trøstende igennem en ydmygelse, de selv har påført hende.
Vi er mange udenforstående, der uheldigvis kunne forledes til at tro, at billedet er et afslørende foto af et parti, der udøver magt, men ikke vil indrømme det, og i stedet forklæder den som omsorg."
SF, SF eller SF?




se også starten på farcen: http://www.garps-verden.com/2012/06/dnningerne-ved-mde-i-sfs-landsledelse.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.