søndag den 24. juni 2012

Det håndtamme møde i SF's Landsledelse!

Jeg skrev til bl.andre Trine Pertou Mach, medlem af SF's Landsledelse, for ca. 7 timer siden ( dvs. kl. 15) følgende:
“Al det der med, at de håndtamme SF’ere skulle protestere markant og vil have skattereformen til afstemning i den tilsvarende håndtamme Landsledelse er det rene fake og pressestunt.
SF’erne havde (sidste) chance ved Landsmødet i år og viste sig - som pressen igen, igen - at være til fals for en formand i bedste ‘Anders Fogh opsmøgede ærmer stil’, der blæste til samling om - ja rendyrket VKR økonomisk politik med fredning af alle boligskatter for ham selv og hans klassekammerater til evig tid så at sige- og fik bragende bifald og opbakning.
Glem det og få fjernet det nu gennemført centralistiske parti uden tidligere tiders stærke interne demokrati, som ALLE i den nuværende ledelse forlængst har accepteret, fra det politiske firmament!”
Nu har SF’s LL så ifølge Villy Søvndal på Update for en ½time siden godkendt VKR’s skatteforlig, hvor kun een stemte imod!
Grunden til at jeg først kommer til tasterne nu er IKKE (jeg holder mig til sandheden som Thor og Villy!), at jeg har set fodbold, men fordi jeg ikke er færdig med at grine endnu!
Man/jeg kunne således fristes til på mine gamle dage at få megalomane forestillinger om at nedsætte mig som bookmaker, og få Bendtner til at reklamere på sine underbukser for mig (?), men, men det går nok alligevel ikke. Vi er i samme situation som ved SF’s sidste landsmøde, at der ikke var en eneste ædru bookmaker, der ville satse så meget som en bøjet 5øre på et andet resultat i den der ynkelige forsamling af håndtamme småborgere!
SF godkender den asociale skatteaftale, med een stemme imod, i partiets Landsledelse:
Det er simpelthen rystende det her og viser - UDEN SAMMENLIGNING IØVRIGT - vestrefløjens historiske svaghed overfor at sige fra overfor åbenlyse brud på moralske og politiske principper.
Det var præcis de samme psykologiske mekanismer, der fik kloge og pæne mennesker til at undlade at tage afstand fra og komme væk fra det stalinistiske helvede i tide, men fandt evindelige undskyldninger for "skiderikkerne" i een langtrukken uendelighed.
Det værste ved denne skattereform er IKKE de håndøre, det handler om, men dens ideologisk "fascistoide" indhold, hvor man giver til de lavtlønnede OG de rigeste betalt med de dårligst stilledes småpenge!
Man(S-SF-R) fremmer herved - helt i Pia Kjærsgårds 10 årige ånd - men nu overfor de fattige generelt og ikke kun "de fremmede" - en ideologi, hvor det er i orden at sparke nedad på dem under en, samtidig med at man slår følge med og bøjer nakken overfor dem over en - de magtfulde! Det er det virkelig rystende i SF's politiske og moralske deroute!
Det er også historisk set uhyggeligt at overvære det her – i SF – at når folk går ind til ”centralkomiteen”, så har de deres selvstændige mening og holdning intakt, men efter fem minutters kollektiv psykose anført at apperatnikkerne - her Thor og Villy, så er de parat til at afskrive alle deres tidligere holdninger og meninger og erklære sig skyldig i nærmest hvad som helst! Man fornemmer historiens vingesus her, men i rigtig dårlig forstand, nu som gentagelse, men heldigvis som farce!
Man kan jo blive helt grundlæggende i tvivl her på sine gamle dage, når man oplever dette igen, igen?
Er det i virkeligheden sådan, at de borgerlige med al deres udskældte individualisme, i virkeligheden, når det kommer til stykket, til livets prøvelser, bedre kan stå imod dette kollektive pres og underkastelse under en eller anden galning eller bare en kynisk og magtgal ledelse som Thor og Villy?

"Landsledelsesmedlem Trine Pertou Mach siger (Information 24/06-12): Vi har ikke stemt om en godkendelse eller ikke-godkendelse. Vi har taget skatteaftalen til efterretning. For mig er det vigtigt, at vi anerkender og deler den bekymring, der er i vores parti."
Og de/I kunne have krævet en afstemning i LL i stedet for en ‘redegørelse’ til efterretning, sådan er proceduren vel stadig, eller har I/de også givet afkald på den demokratiske kontrol, siden jeg deltog!?
se også fortsættelsen: http://www.garps-verden.com/2012/06/deprimerende-farce-i-sf-med-uhyggelige.html

Her er vedtagelsen fra aftenens krisemøde i SF24. jun. 2012 23.50 Politik
Vi havde gerne set en aftale med Enhedslisten.
Vi tager aftalen til efterretning og lægger vægt på:
- En fordobling af beskæftigelsesfradrag, der betyder relativt mest for lav- og mellemindkomstgrupper
- Et markant højere beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, der vil få op til 9.300 kroner ekstra.
- Et løfte til de fattigste pensionister på op til 5.000 kroner ekstra.
- 2,7 milliarder, der kan sikre et højere offentligt forbrug
- 7.500 nye arbejdspladser her og nu som følge af afskrivningsvinduet
Accepterer kompromis
Men når fem partier indgår en aftale, må der nødvendigvis være elementer som ikke er i overensstemmelse med partiets politik, og som må accepteres som en del af kompromisset.
For SF gælder det den mindre regulering af overførselsindkomsterne, og at husejerne med de største boliglån ikke fik reduceret deres rentefradrag, som regeringen oprindeligt havde foreslået.
Forholdet mellem regeringen og vores parlamentariske grundlag Enhedslisten må og skal forbedres. Vi kan ikke være tjent med en stemning præget af mistillid. Det påhviler alle parter, at genoprette det samarbejde der prægede valgkampen.
Vedtaget af landsledelsen 24/6.

1 kommentar:

  1. Jeps.. sådan Garp... man/jeg kan også kun være ikke tilfreds med skatteaftalen... kan virkelig ikke forstå at den ikke blev lavet med Ø (men måske fatter jeg i virkeligheden ikke en ski...)

    SvarSlet

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.