onsdag den 27. juni 2012

Finansloven som mytologi eller politik.

Jamen det er da undskyld egentligt banalt, det Preben Wilhjelm fremfører (Information 26/6-12 ), at det sådan set ikke er selve teknikken i finansloven (altså den endelige generelle afstemning ved 3.behandlingen), der er det interessante. Og at man selvfølgelig ikke skal lade VK misbruge teknikken til så at sige, at lade sig/ EL narre til at vælte regeringen.
Hvad Wilhjelms mening er, med denne bureaukratisk tekniske gennemgang, andet end at flytte fokus fra det egentlige politiske, ja det er svært at se, fordi han jo alligevel slutter med at sige: ”Og afstemningen om det samlede katalog gælder det simple spørgsmål: Foretrækker man alt i alt, at regeringen bliver siddende eller går?” Jamen hvorfor så hele det tekniske forskræp med indbygget påstand om, at EL skulle ligge under for en ”mytologisering af finansloven”?
Og sagen er jo, at så simpelt er spørgsmålet så heller ikke i praktisk politik, som Wilhjelm søger at stille det op til slut.
Ifølge EL ved Johanne Schmidt-Nielsen er EL’s tillid til regeringen for indeværende ikke eksisterende, og EL er ifølge eget udsagn derfor ikke længere parlamentarisk grundlag eller støtteparti for regeringen, men oppositionsparti som DF og V mv. Johanne Schmidt-Nielsen meldte derfor ud efter skatteforhandlingerne, at regeringen nøje bør overveje den mulighed, at finde andre partier, der vil holde dem på taburetterne. Det er således ifølge EL regeringens opgave at sikre sig, at den har et fungerende parlamentarisk grundlag.
Problemet her er imidlertid – og det er her teknikken egentlig kommer ind - at i DK har vi et såkaldt negativt parlamentarisk princip, dvs. at regeringen ikke behøver at sikre sig at have et positivt flertal bag sig for at blive siddende – eller som Poul Hartling (V) i 1974 for i det hele taget at danne en regering - men blot skal sikre sig, at den ikke har et flertal imod sig.
Hvis man vil se om regeringen har sit parlamentariske grundlag i orden – bortset fra finansloven -, så kan man kun gøre dette ved i forbindelse med folketingets åbningsdebat, at stille og/eller stemme for en såkaldt mistillidsdagsorden eller medvirke til at bringe regeringen i mindretal på spørgsmål, som regeringen selv har valgt at gøre til et kabinet spørgsmål, som Wilhjelms eksempel fra 1967 viser.
Hvad et kabinet spørgsmål er, afgøres således af de respektive regeringer og har ændret sig over tid, hvor Schlüters regeringer satte helt nye standarder for dette ved at acceptere de såkaldte Nato-dagsordner og alligevel blive siddende, selv om regeringen blev bragt i mindretal på dette væsentlige spørgsmål.
Så når EL siger at regeringen må finde sig et andet støtteparti, så er det ikke så enkelt i praksis at få den til det, for det behøver den sådan set ikke efterleve generelt set. Kan den bare finde løbende flertal som nu med skattereformen og undgå åbenlyse kabinet spørgsmål – hvor finansloven er det eneste nagelfaste kabinet spørgsmål jf. grundloven (§15) – ja så kan regeringen blive siddende uden et fast støtteparti.
Regeringen(r) kan med andre ord operere fra sag til sag undtagen lige vedrørende finansloven. Finanslovens endelige godkendelse ved 3.behandling er således det eneste sted, hvor det negative parlamentariske princip ikke rækker. Det er per definition et kabinet spørgsmål, hvor der skal være et flertal for, som ikke kan tilsidesættes af regeringen, som værende så uvæsentligt, at den blot fortsætter.
Derfor er den endelige godkendelse af finansloven ved 3.behandlingen ikke bare et ”mytologisk” teknisk politisk spørgsmål men i bund og grund også et politisk spørgsmål om, hvor det politiske ansvar for en regerings fald skal placeres og IKKE som ved en mistilliddagsorden, hvor det er indlysende, at ansvaret for regeringens fald må ligge hos dem der stiller og/eller stemmer for at den skal væltes.
Ved at stemme imod finansloven kan man i det mindste lade det være op til vælgernes politiske vurdering, om det er regeringens eget ansvar at den eventuelt vælter, fordi den ikke har sikret sig, at dens parlamentariske grundlag er i orden, eller om andre også har et ansvar for dette.
Det samme som Preben Wilhjelm og VS i øvrigt forsøgte i 1967-68 med eller uden mytologisering!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.