torsdag den 16. august 2012

Et spøgelse er gået gennem mit kalkbrud.

Om et manifest for psykopater!
 En virkelig Aha oplevelse af de sjældne.
Jeg har nu endelig efter årtier fået opklaret, hvad der har spøgt i min underbevidsthed, der jo, selv om Freud er blevet umoderne, eksisterer som en objektiv kendsgerning helt uafhængigt af diverse mere eller mindre gendominerede modeluner, ligesom jorden er rund og kører rundt om solen og har gjort det helt uafhængigt af, om 'idioterne' har ment den var flad og universets centrum.
Altså helt uafhængigt af om mennesket, som Galilei, Marx og Freud, har indsigt i forskellen mellem det tilsyneladende overfladiske og det egentlige væsentlige, eller 'idioterne' tror, at overfladen er det egentlige og det væsentlige ikke eksisterer, fordi 'tumperne' ikke kan sanse og se det.
Lidt på samme måde som man ikke kan se CO2 udledning, radiobølger, radioaktivitet osv., hvilket også her får 'tumper' til at tro, det ikke er virkeligt eksisterende, brugeligt og/eller livsfarligt for enkelt individer og menneskeheden – her skal blot sættes navn på et par lokale af CO2 slagsen Anders Fogh Rasmussen og Bjørn Lomborg, mens de ude i verden skal tælles i millioner og i det amerikanske stemningslabile befolknings flertal formodentlig udgør et massivt flertal, ligesom det ligeså formodentligt var tilfældet i partiet Venstre, LA og DF indtil for ganske kort tid siden, eller hos DF måske snarere eksisterer i mere eller mindre fuldt flor.
Altså fra underbevidstheden i lysglimt, såmænd med års eller årtiers mellemrum, er spøgelset dukket op til stille undren for bevidstheden. Hvad er det, hvad er substansen og hvor kommer det fra? Uden afklaring eller genkendelse udover, at det var en bog jeg engang i min ungdom havde læst, der åbenbart havde fæstnet nogle brokker af, huskede og anede jeg, forførende materiale og tanker, der samtidig, i efterkrigstidens ’på vagt holdning’ overfor alle former for herrefolksideologi, havde plantet et ubehag ved dets (reaktionære anede jeg) og noget naivistiske indhold koblet sammen med det forførende idealistiske.
I dette Herrens år 2012 er jeg så flere gange blevet konfronteret med politiske udsagn fra ind- og udland, der i første omgang ikke gav nogen særlig aktivitet i øverste etage, som har et sundt og naturligt overlevelsesbetinget filter - i rent selvforsvar, der frasorterer de værste stupide tåbeligheder, bl.a. fra det liberalistiske overdrev hos Saxo bank, 180grader, LA, Venstre, USA’s Republikanere, Tea party osv., der intet har lært eller absolut intet vil lære af historien og virkelighedens gang bare de sidste små hundrede år!
Og det må ikke glemmes med RV på bagsmækken, disse i sandhed og i dagens politiske realiteter, nu helt frigjort fra den hedengangne husmandsbevægelse som socialpolitisk moderator, åndelige efterkommere til salig RV godsejersøn og statsminister under krigen Erik Scavenius, en stor beundrer af DK's sidste 'diktator' godsejer J.B.S. Estrup til Kongsdal!
Om det disse mennesker dyrker af virkelighedsfortrængninger kan man med udbytte (?) læse her:
http://www.garps-verden.com/2011/10/advarsel-den-liberalistiske-ideologi-10.html
http://www.garps-verden.com/2008/10/konomiens-holocaust-bengtere.html
http://www.garps-verden.com/2012/06/afstumpet-liberalistisk-konomisk.html
Første gang det gav et ordentligt skvulp i kalkbruddet var, da jeg læste en artikel af George Monbiot i Information 15/03-12 under den manifeste overskrift: ”Et manifest for psykopater”! (*se nederst) http://www.information.dk/296176
Ups, her vaktes en ubehagelig genkendelse dybt nede i kalkbruddet. Var dette svaret på de tilbagevendende lysglimt af noget forførende og samtidig gammelkendt reaktionært?
Jeg fik det som Kellerdirk Bros i Skolekammerater: ”…..Jamen er det ikke, jeg sku tage meget fejl hvis det ikke er ….. dav du gamle” Men jeg var alligevel stadig i tvivl, ”jamen du godeste så er det jo slet ikke os to”, men holdt alligevel fast ved aftalen om ”stegt ål på torsdag”.
http://www.youtube.com/watch?v=IvXlEmFFSxw
Så blev det, om ikke torsdag så onsdag 15/8-12 med endnu en sigende overskrift på artiklen om Mitt Romney’s udnævnelse af sin vicepræsidentkandikat Paul Ryan: ”Ideologien der kom ind fra kulden”. http://www.information.dk/308176
Så kunne 'fortrængningen', en anden af psykiatriens grundkomponenter i Freuds psykoanalyse, ikke fastholdes længere, men det stod pludselig klart, at den bog, der i min ungdom havde virket så mærkelig forførende og samtidig skræmmende og naivistisk, og som jeg var blevet anbefalet af eller havde fået af et familiemedlem (?) som 18-19årig i begyndelsen af 1960’erne, netop var Ayn Rands ’Og verden skælvede’ (Atlas Shrugged), som i dag er blevet en bibel for ovenstående afstumpede liberalistiske bevægelser i USA og Europa.
Jeg var en tid, tror jeg, på sæt og vis også ungdommeligt fascineret af bogens handling og aktivistiske budskab med dets beskrivelse af, hvordan overklassen af millionærer kæmpede en heroisk kamp imod en nation af snyltere og ender med at trække sig tilbage og gå i strejke, hvorefter den amerikanske økonomi langsomt men sikkert begynder at kollapse. Men så reddes den i kraft af ureguleret grådighed og egoisme, takket være en af de heroiske plutokrater, John Galt.
Det var denne historie med dens forførende men stupide forenklinger, der havde spøgt i min freudianske underbevidsthed og i lysglimt gennem årene havde vist sig som frastødende fragmenter af dette sammendrag, og som indtil i dag af gode grunde (?) straks igen blev pakket tilbage, hvor den kom fra.
I hvert fald mindes jeg et ubehageligt sammenstød med min daværende svigerfamilie af gode arbejdere og socialdemokrater, hvor jeg i en politisk diskussion ved søndagens familiemiddag i ungdommelig dumhed og uforstand og under indflydelse af dette ”Manifest for psykopater”, og vel også af min nystartede karriere ved landbruget, proklamerede, at jeg ikke forstod, at dette land skulle styres af det flertal af befolkningen, der var de mest ubegavede og med den ringeste eller ingen uddannelse.
Hold da helt kæft, det var så dumt, og geniet blev kun reddet af en klog og forstandig morbror, der tyssede de andre ned og tog mig til side og stille og roligt fik fortyndet og afmonteret idiotien! Ham bør jeg stadig være taknemmelig.
Bogens horrible idioti, som på mange måder er en amerikansk pendant til Nazismens racistiske Herrefolks mytologi, men måske grundet bogens nærhed (den udkom i 1957) til selvsamme Herrefolk, vender den dette på hovedet og gør Herrefolket (overklassen) til ofre, som i selvforsvar mod snylterne og den demokratiske (velfærds) stat gør oprør.
Skønt, det ligger vel egentlig ikke langt fra Nazismens egen forståelse af selvforsvaret mod det jødiske og/eller jødisk-kommunistisk komplot, eller vores nuværende ”ven” Breivik og åndsfællers selvforståelse i forbindelse nu ikke med jødernes men muslimernes påstående trussel mod disse formørkede politiske og menneskelige galninge. En samling ’stemningslabile psykopater’ fristes man til at sige næsten freudiansk set!
Udover Rands fascination af herrefolks tankegang er hendes ’analyse’ særlig bizar, opstået som den er på ruinerne af 30’ernes liberalistiske økonomis totale sammenbrud, der resulterede i 2.verdenkrigs økonomiske, politiske og moralske ragnarok. Hendes liberalistiske idealsamfund nu med ny nattevægterstat er allerede definitivt brudt sammen i 30’erne og har medført et aldrig før set politisk ragnarok med ’Holocaust’ som dets ultimative vanvid.
På totalitarismens ruiner lykkedes det, de (social)demokratiske kræfter at redde samfundet og demokratiet med keynsiansk krisestyring af den sammenstyrtede liberalistiske kapitalisme og opbygning af den moderne velfærdsstat som erstatning for Rand & Co’s nattevægterstat, dødsdømt som den er af den katastrofale virkelighed, den selv har været med til at skabe.
Dette resultat af Rands egen samfundsmodels sammenbrud, vender Rand sig så imod med et idealistisk reaktionært ønske om tilbagevenden til en fortid, der var grundlaget for sammenbruddet i 2.verdenskrig ragnarok.
Hvor fascismen således lever af og skaber underlaget for det småborgerlige, servile kryberi og spytslikkeri for overmennesket, for føreren, samtidig med at samme individ sparker nedad på de svage og de anderledes, så skaber og leverer det liberalistiske psykopatiske vanvid som Ayn Rand, Saxo bank og LA hylder, føreren, overmennesket, eneren, der opkaster sig til 'hersker' og samtidig kræver underkastelse fra 'hobens' side. På denne måde passer det fascistiske og det liberalistiske som hånd i handske og var også historisk hinandens forudsætninger - OG kan blive det igen med den tankeløshed, det liberalistiske fænomen mødes med idag!
Det gentages i det mindste tilsyneladende nu igen, igen af vor tids politiske psykopater med hang til Herrefolks tankegang og skaber i forening med økonomisk krise/sammenbrud(?) og nynationalistisk vækkelse med eller uden kristen religiøs fundamentalisme basis for en helt relevant frygt for en historisk gentagelse om end i nye former – velbekomme!
Se desuden: http://www.garps-verden.com/2008/01/nyfascisme.html

*) Jørgen Garp abonnent siger: Det er ikke et modstykke til marxismen, som Saxo bank, LA, Tea-party og andre liberalistiske åndsfæller dyrker, som GM hævder, men derimod en pendant til højrefløjen selv som en åndelig forlængelse af den liberalistiske psykopatis historiske resultat i form af Nazismen og Fascismen - ligeså forskruet og syg i sin stupide tankegang og følelsesmæssige afstumpethed som en anden Breivik!

2 kommentarer:

  1. Tak for endnu en forrygende artikel / historie.... du skriver forrygende godt... gemmer lige underartiklerne til i morgen, for nu er det vist godnat tid...

    SvarSlet

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.