fredag den 26. oktober 2012

LO's forvrængning af solidaritet!

http://www.information.dk/315055#comment-684163
Fagforeninger: Unge bør være solidariske
Flere fagforeninger mener, at de nyuddannede unge, som på grund af regeringens nye akutjobpakke formentlig kommer bagerst i jobkøen, bør være solidariske med de langtidsledige. DJØF og FOA mener, det er for stort et krav til at stille de unge

Jamen det er da helt i hegnet: De unge skal være solidariske med de langtidsledige!
Nej indholdet er, at de skal være solidariske med fagbevægelsens håndtamme ledere, med den ‘store, ynkelige’ LO formand i spidsen og med de politiske partier med socialdemokraterne og den nuværende regering i spidsen og deres manglende politiske og moralske format.
Det er indholdet i dette ynkelige og absurde krav om solidaritet fra unge ledige overfor de langtidsledige.
Samtidig klynker fagbevægelsen over, at de mister medlemmer - du godeste en gang dobbeltmoral. Og så skal vi måske også have ondt af dem.
De små i samfundet over en bred kam, der skal betale krisens omkostninger, medens de økonomisk stærke ikke bestiller andet end at bevilge hinanden flere og flere skattelettelser.

»I stedet for at kalde akutjobpakken diskriminerede, vil jeg kalde den solidarisk. Det er solidarisk, hvis vi siger, at de unge lige et øjeblik skal træde til side for de medborgere, som snart mister deres økonomiske grundlag,« siger Harald Børsting.
Hvordan kan Harald Børsting formand for den mægtige LO organsation overhovedet komme i tanke om, at sige noget sådant, der samtidig helt forvrænger indholdet af solidaritet.
Han kunne jo bare sige, ja det er hvad S-SF p.t. kan komme igennem med i forhold til det flertal med de radikale i spidsen, der har gennemført halvering af dagpengeperioden, og som LO har været imod fra dag et og stadig er imod. Punktum. Eller alternativt i det mindste at pege på muligheden for endnu en forlængelse af indfasnings perioden til krisen vender eller lignende!
I stedet er han med til at cementere den holdning, at de dårligst stillede skal slås indbyrdes om, hvem der skal betale regningen. Her er det de næst dårligst stillede (de unge arbejdsløse), der skal betale regningen for de dårligst stillede de langtidsledige.
Ved skatte forhandlingerne i foråret argumenterede SF for, at det var de dårligst stillede arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere mv., der skulle betale for skattelettelser til de næst dårligst stillede, ”de leverpostejsmørende danske kanvas arbejdere”, og desuden samtidigt helt absurd til de økonomisk bedst stillede i det her samfund.
Det er altså ifølge S-SF og LO de økonomisk og socialt dårligst stillede i samfundet, der skal slås indbyrdes om, hvem der skal betale krisens regning. Så langt er det kommet for dem, der skulle forsvare de dårligst stillede i det her samfund og lade de rigeste, især den højere middelklasse, betale for den krise, de i øvrigt også har hovedansvaret for, med deres historisk absurde og (bolig)gælds finansierede forbrugsorgie.

Jeg mener desuden, man efterhånden bliver nødt til, at tage den helt primitive egennytte med i sine politiske betragtninger, også og især i forhold til denne højere middelklasse der er dem eller rettere deres repræsentanter, der nærmest totalt dominerer det offentlige rum, den offentlige politiske og anden debat, som er økonomer, journalister, eksperter, kommentatorer, fagforeningsbosser, politikere med MF’ere og ministre i spidsen m.fl..
Sådan til husbehov kan vi definere denne klasse, som dem der tjener over ½ mio.kr. om året før skat, for nu at få alle med og ikke blive beskyldt for kun at se på det lille antal, der udgør den ene procent rigeste i landet, men forholde sig til de 10-15% rigeste i det her samfund, hvoraf langt de fleste skovler ind til eget enorme dekadente privatforbrug, og som aldrig bekymrer sig om at skabe arbejdspladser for en del af formuerne.
Prøv at se TV eller læs i aviserne, hvordan denne klasse sidder eller står dag efter dag og diskuterer, for 90% vedkommende med hinanden, og i øvrigt til næsten hundred procent ligner hinanden i sprog, attitude  påklædning og selvfølgelig holdninger, som om de helt objektivt overhovedet ingen som helst egeninteresse har i den fordelings politiske substans, som stort set alle økonomiske tiltag og spørgsmål indeholder.
Jeg mindes kun en eneste gang, at have hørt det spørgsmål taget op, som et problem, og det var da Mogensen & Kristiansen foreholdt Thor Möger fra SF, at alle de tre herrer faktisk var nogen af dem, der personligt fik stor økonomisk fordel af skattereformen. Thor Möger så nærmest forlegent væk og snakkede i vanlig politikerstil udenom spørgsmålet. I negativ forstand gjorde finansminister Bjarne Corydon det også, ved på et debatmøde i TV ’løgnagtigt’ at hævde, at han personligt da ikke fik nogen større fordel af samme skattereform, så vidt han vidste - tog han klogeligt sit politiker forbehold, for nu ikke at risikere, at blive beskyldt for at være 'fuld af løgn'!
Langt hovedparten af disse særdeles velaflagte lønmodtagere, med de radikale og dets vælgere i spidsen sammen med LA, har solidariseret sig med den egentlige overklasse af arbejdsgivere, selvstændige og finanskapitalen, og dem der ikke endnu ikke er helt fanget ind af denne alliance grundet personlige, ideologiske og/eller jobmæssige forhold , ja når de presses hårdt nok, så gør de som Børsting, Corydon og SF, de falder tilbage i afmagt og/eller kynisme og begynder at kræve solidaritet ikke fra de mægtige, men blandt de svageste i et indbyrdes ’hundeslagsmål’ om hvem af disse, der denne gang skal betale for over- og den højere middelklasses udskejelser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.