tirsdag den 20. november 2012

Den egentlige opposition til 30'ernes gengangerer!

Fremragende Lars Trier Mogensen. Det er sågu snart sådan, at LTM (og Kristian Madsen) indtager samme rolle på det økonomiske område, som Thøger Seidenfaden indtog på det såkaldt værdipolitiske område i 00'erne, som den eneste og egentlige opposition til på den ene side VKO regeringens nationalistiske hysteri og nu på den anden side til S-SF-R regeringens neoliberalistisk økonomiske politik!
Her endnu et par 'festlige' indslag om tumpe regeringen:
http://politiken.dk/debat/profiler/kristianmadsen/ECE1915453/fjern-dog-haanden-fra-kogepladen-bjarne/
http://politiken.dk/debat/profiler/larstriermogensen/ECE1917634/tillidsreformen-var-ogsaa-kun-jelvedsk-satire/
Til de til det 'forbryderiske' politisk-økonomiske ignoranter idag fra LA over VKR til S-SF er der kun at tilføje, at i modsætning til deres liberalistiske økonomiske forfædre af fantaster fra 30'erne gælder, at de IKKE, som disse forfædre, kan undskylde sig med, at de ikke ved/vidste bedre, idet nutidens fantaster ved og/eller burde vide bedre.

http://politiken.dk/debat/profiler/larstriermogensen/ECE1816029/al-magt-til-de-venstre-orienterede/
Derfor gør LTM's artikel sig fortjent til at blive citeret i sin fulde længde her:
"Så længe S-R-SF ikke evner en ny økonomisk politik, vil de blå regere videre.
Der var engang, i en ikke så fjern fortid med dyrtidsregulering, flexicurity og efterløn, hvor alle danskere blev kaldt for socialdemokrater.
I dag er alle Venstre-orienterede: Efter valget, som Venstre formelt tabte, er partiets ideer blevet genoplivet som selve inspirationsgrundlaget for S-R-SF.
Det kan derfor undre, at så mange i ugens løb undrede sig over, at finansminister Bjarne Corydon (S) og nu tidligere erhvervsminister Ole Sohn (SF) reciterede Venstres program som deres egne drømmemål.
Corydon støtter lavere lønninger i SAS, og Sohn vil skære i den offentlige sektor.
Venstre, som i dag holder landsmøde i Herning, har vundet kampen om ideerne. Spørgsmålet er efterhånden kun, om S-R-SF-regeringen - der knap nok virker til at ønske genvalg - får lov til at føre de Venstre-orienterede ideer ud i livet, eller om Lars Løkkes skyggekabinet selv får æren. S-R-SF har endnu ikke et alternativ.
Forestillingen om, at dansk økonomi kan reddes ved at sænke lønnen til tysk niveau - lige så hurtigt som skattesatserne sænkes til svensk niveau - er blevet så udbredt på regeringskontorerne, at den tidligere DKP-formand Ole Sohn blot afslører en helt uantastet og banal købmandslogik, når han siger i Dagbladet Børsen: »Der ligger jo ikke folk på gaderne i Sverige og Tyskland og dør af sult«.
Ræsonnementet ligger i tråd med socialdemokraten Henrik Sass Larsens berømte udtalelse om, at »bistandsklienten i den anden ende af Køge bliver jo ikke fattigere af, at prisen på min bolig stiger«.
Den såkaldte venstrefløj tror tydeligvis ikke længere selv på ideen om, at en intelligent offentlig sektor kan være med til at løfte levestandarden for alle - ved at styrke den sociale mobilitet. Selv Enhedslisten accepterede i sidste weekend, at det offentlige forbrug næste år skal holdes fuldstændigt i ro; et historisk knæfald.
Defaitistiske alibier om hårde sparekrav fra EU, som både socialdemokrater og SF’ere selv afslørede som manipulation i oppositionstiden, er blevet en sølle undskyldning for at føre en passiv politik, der med stor sandsynlighed vil medføre netop faldende lønninger og en stigende arbejdsløshed her i Danmark.
Venstres ideer om lavere løn kan gennemføres uden politisk lederskab, for det kræver kun den form for panisk passivitet, som S-R-SF-regeringen udstiller lige nu
Op gennem 00’erne opnåede Dansk Folkeparti større realpolitisk indflydelse ved at stå uden for VK-regeringen, end Det Konservative Folkeparti gjorde inden for.
I dag er der opstået den bizarre situation, at Venstre reelt øver større indflydelse på det dansk samfund ved slet ikke at være en del af forhandlingerne på Christiansborg, fordi S-R-SF-regeringen af egen drift forsøger at gennemføre den politik, som Lars Løkke Rasmussen lancerede i sin korte tid i Statsministeriet.
Forsvar er det eneste angreb. Sådan synes S-R-SF-regeringens defensive taberlogik at være. Succeskriteriet for deres bedrøvelige nattevægterforvaltning er, at Danmark i videst muligt omfang skal forsøge at nærme os mainstream i de andre OECD-lande, så de hysteriske kællinger på finansmarkederne ikke hidses op.
Så længe bare renten kan holdes lav, synes alting godt. I hvert fald for boligejerne.
Alternativerne findes imidlertid. Heldigvis er det hverken en naturlov eller en himmelsk skæbne, at Danmark skal give fortabt og kapitulere over for det pres, som øget frihandel på tværs af grænser åbenlyst skaber.
Hvis det skal give mening med en centrum-venstre-regering, som mere og andet end en grå forvaltning af borgerlig politik, må partierne bag S-R-SF-regeringen til at genopdage og dyrke styrkerne ved den skandinaviske model; den nordiske exceptionalisme.
I en globaliseret økonomi, hvor kapital og job flyder frit, må de nordiske lande til i langt højere grad at satse på at kopisikre og udvikle vores enestående velfærdsmodel frem for blot at efterligne de lande, som hidtil har klaret sig dårligere end os.
I samme øjeblik de socialdemokratiskledede regeringer i Norden mister troen på, at fælles investeringer kan frigøre, kvalificere og myndiggøre den enkelte borger, vil vores samfund ikke alene blive fattigere, men socialdemokratierne vil også miste appellen til vælgerne og dermed muligheden for at gøre en forskel.
Og dét er præcis, hvad der er ved at ske.
Første erkendelse er at forstå, at Venstres idé om lavere lønninger, som tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har angivet til et fald på mindst 15 procent, slet ikke er en politisk idé: Venstres program er et laissez faire-scenario, hvor politikerne strækker våben, beder om godt vejr og lader markedet råde.
Venstres program kan gennemføres uden politisk lederskab, for det kræver kun den form for panisk passivitet, som S-R-SF-regeringen udstiller lige nu.
Uden et nyt og venstreorienteret alternativ med vilje til at satse på offentlige investeringer, der opkvalificerer bundniveauet og øger efterspørgslen på arbejdskraft, er der kun Venstres desillusion tilbage."
LÆS OGSÅ Højrefløjen er pjattet med den nye Sohn
 se også: http://www.garps-verden.com/2011/10/advarsel-den-liberalistiske-ideologi-10.html

Så fik Henrik Herløv Lund med finansloven og efterfølgende Venstre/Løkkes nye, gamle liberalistiske højresving ret, før han selv troede det, tror jeg, i sin spådom om, at regeringens kurs med et følgende "svækket S og SF og dermed en svækket venstrefløj kan bane vej for et endnu mere frontalt angreb på velfærdsstaten.
De neoliberalistiske kræfter i den borgerlige blok vil øjne morgenluft og givet udnytte situationen til et omfattende og frontalt angreb på velfærdsordningerne, som kan blive udsat for massivt tilbagerulning og afvikling til bedste for omfattende skattelettelser.
Minimalstaten kan blive sat på dagsordenen med flad skat, omfattende brugerbetaling, målretning af offentlige ydelser til kun de allersvageste, massive nedskæringer på øvrige velfærdsydelser."
Så hvad nu?
https://www.facebook.com/notes/henrik-herl%C3%B8v-lund/s-og-sf-p%C3%A5-katastrofekurs-socialdemokraterne-ned-p%C3%A5-historisk-lav-v%C3%A6lgertislutni/10150568277205493?notif_t=note_reply
se også: http://www.garps-verden.com/2012/03/om-at-vlte-en-s-ledet-regering.html
OG her et nyt scoop fra LTM:
http://politiken.dk/debat/profiler/larstriermogensen/ECE1822612/tynde-modeller-skaber-politisk-anoreksi/#.ULMt0wDUjkE.facebook








torsdag den 15. november 2012

Ekstremisternes vagtparade!

Er der noget mere latterligt end de her venstreorienterede, der pludselig ender lige så langt ude til højre, som de før var til venstre, og hvor den eneste konstant er deres tendens til ekstremistiske sort, hvide holdninger?
Ja det er der faktisk, det er folk, igen især venstreorienterede, der en stor del af deres liv fornægter væsentlige dele af virkeligheden, ja nærmest helt fortrænger den, som noget man ikke VIL se, ikke VIL erkende, og som dermed kommer til at leve nede i underbevidsthedens dunkle mørke.
Og så pludselig i en moden alder indser disse mennesker hov, hov minsandten, der er noget om den snak andre altid har påstået virkeligheden består af:
Som tidligere VS'ere som Anne Grethe Holmsgård der pludselig opdager, at det IKKE kun er den udenomsparlamentariske politik, der har betydning, men at parlamentet skam også er af politisk afgørende betydning, samtidig med hun indtræder i SF, for derefter vupti at ende ovre i, at al magt ligger i samme parlament og nærmest er det eneste saliggørende.
Og nu som tidligere DKP formand, nu også SF’er og såmænd tidligere erhvervsminister Ole Sohn, der har brugt det meste af sit liv på at fornægte forhold som betydningen af løn og offentligt underskud som en del af den kapitalistiske konkurrenceevne. De kunne bare hoste op med gysserne kunne de, arbejdsgiverne.
For så nu, med ministertitel i baglommen, pludselig at opdage, at der er noget der hedder konkurrenceevne, og at løn og offentlige underskud betyder noget for samme konkurrenceevne. Og så vupti – igen ligesom sin SF partifælle – så betyder løn og offentlige ydelser ALT for, ja er nærmest lig med konkurrenceevnen, hvorefter Sohn erklærer sige enig med Klaus Hjorth, CEPOS og LA og formodentlig men usikkert overtrumfer Vestager og R med krav om lønnedgang bredt på 15-20% og dramatiske offentlige nedskæringer.
Nå ja, men egentlig er det jo bare ovennævnte tendens til ekstremisme, der her dukker op fra underbevidsthedens mørke nu i forkrøblet form, som det altid sker når dele af en ubehagelig virkelighed (alt for) længe fortrænges, og som nu materialiserer sig som den nye ekstremisme hos de pågældende tidligere såkaldt venstreorienterede folk – hvor Den Korte Avis’ ejere Ralf Pittelkow og Karen Jespersen vel selv udgør prototypen herpå, nu derfor også med ros til det nye medlem af flokken, sig navnet: Ole Sohn.


Ét ord er farligt for Lars Løkke | Den Korte Avis
Lars Løkke følger nu op på Claus Hjort Frederiksens udtalelser om lavere løn og lavere skat. Løkke formulerer sig dog mere forsigtigt, fordi ha

søndag den 11. november 2012

Finanslovsforlig 2013 EL og S-SF-R regeringen

Her er tidligere artikler om EL's opgaver og situation:
http://www.garps-verden.com/search/label/EL
og her diskussion om FL på Modkraft: http://modkraft.dk/blogindl%C3%A6g/g%C3%A6steblog-fl13-om-trov%C3%A6rdighed-kynisme-og-%C3%A6gte-dilemmaer

Fredag 09/11-12: Lad mig her fra bagsmækken komme med en, ganske vist gammel, fortælling fra det virkelige politiske liv. Men først, hvordan er den politiske situation lige nu for regeringen?
Ja som jeg ser det, har den nu, hvor VKO har forladt arenaen to muligheder:
1) At indgå forlig med EL
2) Eller komme ’krybende’ tilbage til VK, bed om godt vejr og indgå forlig med dem.
Ad 2) Er der nogen der tror at VK i det tilfælde ikke ville tage sig groft betalt i en situation, hvor de udover finansloven OGSÅ skulle redde regeringens liv? Er der nogen der i deres naivitet tror, at ’gadedrengene’ fra Venstre ikke ville udnytte en sådan situation maximalt!
Ad 1) Skulle EL ikke udnytte den situation til at få afgørende indrømmelser? Ydermere i en situation, hvor EL jo overhovedet ikke skylder regeringen noget som helst ovenpå den behandling, regeringen udsatte partiet for ved skatte forhandlingerne!
Og her kommer så historien fra det virkelige liv:
I årene fra 1984-89 var jeg formand for SF Helsingør indtil vi flyttede til Hillerød. Ved kommunevalget 1985 fik man i Helsingør et såkaldt arbejderflertal efter mange års S-K samarbejde.
Vi SF og S fik derefter lavet en skriftlig politisk samarbejdsaftale og et samarbejdsudvalg bestående af kommunalpolitikere og partiernes ledelse konstrueret i hovedsagen af Jarl Gerner fra S og undertegnede.
Alt virkede fryd og gammen.
Lige indtil først års budgetforhandlinger. Her blev SF’s forhandlingsdelegation, hvor jeg deltog, mødt af en S delegation med borgmester Axelsen og den lokale metalformand Steen Johansen i spidsen, der på ægte hårdtslående ”fagpamper” facon fremlagde deres budgetforslag, som vi efter protester fik at vide, vi med et par kosmetiske ændringer kunne tage eller lade være, for sådan var det! Vi skulle kort sagt tæskes på plads på ”Per Hækkerup” maner.
På mit initiativ endte det med, vi forlod forhandlingerne med besked om, at det ikke var det, vi forstod ved samarbejde. Der blev en helvedes ballade, med presseskriverier osv. og det endte med, som i ”gamle dage”, et budgetforlig mellem S og K, hvor K selvfølgelig tog sig ekstremt godt betalt for at levere flertallet, nu hvor de var blevet skivet af, men det konstituerende arbejderflertal var snublet i startblokkene.
Dette gav så store efterdønninger hos S og i langt mindre grad hos os, hvor jeg slap med lidt bebrejdelser for at være for kategorisk overfor S i forhandlingerne.
De følgende år indgik S-SF hvert år budgetforlig uden de store problemer. Der blev givet og taget i kontante politiske men såmænd også hyggelige forhandlinger, i øvrigt med masser af røg. Det var dengang, hvor et stort fad med cigaretter og cigarer gik rundt, og der blev serveret øl og vand ad libitum, nu i en atmosfære af gensidige respekt, som gav det nødvendige grundlag for reelle forhandlinger mellem de to partier!
http://www.garps-verden.com/2012/03/om-at-bje-nakken-i-arbejdsliv-og.html

Fremført i privat debat: 
Indtil nu kan jeg se, der er indgået forlig om fængsler betalt af tandlægehjælp, om social dumping med udskrivning af hurtige bøder, om garanti for praktikpladser til unge, penge til forskning mv. betalt af høreapparater og så akutpakken.
Hvis der ikke er mere, specielt til dagpengeområdet og grønne arbejdspladser udover det allerede planlagte i kickstarten og klimaforliget fra foråret, ja så er det jo alt for lidt, som jeg ser det!
Hvad med et krav om, at DK skal sige ja til skat på financielle transaktioner i EU?
De tre ting ville alle rykke væk fra R's liberalistiske økonomiske politik, og det er helt afgørende, syntes jeg. Det skal være sådan at folk kan se at EL rykker regeringen på dette område også fordi det har fremadrettede perspektiver.
Det vil være rigtig dårligt, hvis det blot skal hedde sig, at det eneste EL kan og vil præstere er øgede overførsels indkomster for at stemme for finansloven.
Der skal skaffes penge til dette via finansskat, og så skal der skabes grønne arbejdspladser!
--------
Måske kan EL ikke gøre så meget nu, netop fordi forløbet har været sådan, at regeringen har brugt Venstre til at få EL til at droppe alle krav for at undgå en blå finanslov.
Det der kan undre er, at EL toppen ikke holdt fast i udsagnet om, at regeringen selv må vælge side, og så kombinerer det med en begrænset vilje til indrømmelser, i stedet for som nu og præcis som SF nærmest at sælge hele butikken af angst for, hvad regeringen nu kan finde på - jamen så lad den dog gå planken ud - i stedet for at venstrefløjen nu kommer til at gøre det - først SF og nu EL. Venstrefløjen er desværre efterhånden, hvad man i min barndom for hundrede af år siden betegnede som: "Store ord og fedt flæsk"!
Og jeg fatter simpelthen ikke, at EL toppen ikke alene af helt partiegoistiske grunde holder mere fast, for hvis partiet kun får smuler af indrømmelser som SF, jamen så forsvinder vælgere og medlemmer hurtigt enten tilbage til SF eller hjem på sofaen - eller til DF!!
Et er at Johanne springer op som en løve efter skatte forhandlingerne og så nu nærmest ser det ud til at falde ned som et lam, med Anders Fogh's fladpandede argument mod Irak krigen "Vil I hellere have Saddam... Løkke tilbage" som Holger K. i øvrigt også har brugt.
Det kan være slemt nok, fordi man derved let kommer til at stå i et latterligt skær og/eller udstiller sin egen uformåen og/eller magtesløshed.
Noget andet er, at Frank Aaen tilsyneladende (ved en fejl?) går ud og nærmest udsteder en blanko check til regeringen om, at EL aldrig vil vælte den, indpakket i tilsvarende vås om ikke at ville gå VKO's ærinde. Det er at lægge sig politisk fladt ned og bede om at blive trampet på, som Corydon & co. så helt forudsigeligt gør nu.
Hvad f..... gør manden det for?
Der sker altså noget med folk, når din kommer ind i det der Christiansborgske gedemarked og får magt, karriere osv. Og det ser for mig ikke ud som om EL har løst det problem, selv med de lidt firkantede regler om max. 7år på tinge ad gangen og HB's tætte kontrol med MF'eres tendens til at holde permanent politisk udsalgs marked!
Nå vi må se hvordan det går!
Jeg har jo meldt mig ind i EL, men det gider jeg ikke ret længe, hvis det blot er en gentagelse af samme oplevelser, jeg havde i SF i 90'erne (som medlem af HB og FU), hvor det var umuligt at holde folketingsgruppen fast fordi 'karriere' politikere som Steen Gade, Jes Lunde og Margrethe Auken fik lov til at sætte dagsordenen og køre politisk med klatten, og HB blot blev en håndtab forsamling af 'brokkerøve' uden reel indflydelse på politikken - som jo samtidig er den reelle baggrund for og årsag til, det vi har set med SF i dag, hvor selv de nu sejrende folk bag Annette Vilhjelmsen måske bare er tilfredse med at have vundet en kulturel kamp over de unge 'glatnakkede' og undertrykkende magtmennesker, uden at kræve tilsvarende ændringer i den liberalistiske VK økonomiske politik, som regeringen fører!

Lørdag 10-11-12:
Jørgen Garp »Mit udgangspunkt er, at vi fører den politik, som vi finder, er den rigtige, og så må det give det resultat hos vælgerne, som det kan,« siger Per Clausen.(EL) Og det samme lyder fra S og SF.
Nej de der 'skidesprællere' til vælgere, skal ikke tro, de er noget vel?
Se nu har vi (S-SF-EL) tilsammen 36% af stemmerne mod knapt 41% ved valget i 2011 og 46% ved valget i 1998, så der er jo ingen grund til bekymring, herregud 'skide' 10% har vi blot mistet de sidste under 15år. Det er jo ingenting, bare man siger det hurtigt!
Før eller senere skal de der 'glatnakker' til vælgere nok indse, at vi MF'ere er de klogeste og helt har fortjent de skattelettelser, vi massivt har bevilget os selv, først fra VKO gennem 10år og nu fra S-SF-R med El protesterende formelt set, men stadig med på bagperronen!
Måneders fremgang for Enhedslisten er vendt, og SF ligner den store aftager af venstrefløjs-vælgere. Samlet set når rød blok et historisk lavpunkt.

Per Clausen Udtalelsen falder på baggrund af, at vi siden valget er gået frem fra 6,7 til 8,7 procent af vælgerne. Synes det ville være dejligt, hvis SD og SF kunne opvise samme resultat, men det forudsætter reel vilje til at føre rød politik - og det har vi ikke mærket meget til i disse finanslovsforhandlinger.

Jørgen Garp Korrekt med SD-SF's indsats, men du ved bedre end mig, at rød politik er ikke noget hverken SD og nu heller ikke SF leverer frivilligt, de skal presses maksimalt OG det betyder også at 'grovfilen' må tages i brug.
Som jeg ser det, har regeringen nu, hvor VKO har forladt arenaen to muligheder:
1) At indgå forlig med EL
2) Eller komme ’krybende’ tilbage til VK, bede om godt vejr og indgå forlig med dem.
Ad 2) Er der nogen der tror at VK i det tilfælde ikke ville tage sig groft betalt i en situation, hvor de udover finansloven OGSÅ skulle redde regeringens liv? Er der nogen der i deres naivitet tror, at ’gadedrengene’ fra Venstre ikke ville udnytte en sådan situation maximalt!
Ad 1) Skulle EL ikke udnytte den situation til at få afgørende indrømmelser? Ydermere i en situation, hvor EL jo overhovedet ikke skylder regeringen noget som helst ovenpå den behandling, regeringen udsatte partiet for ved skatte forhandlingerne?
????

Søndag 11/11-12:
Jørgen Garp El har ikke fået ret meget i FL forliget, OG de forsøger heller ikke at forgive, at vi har fået en masse eller blot en del, og lige som S-SF prøve at bilde os, som vælgere/medlemmer, det modsatte ind!
For derefter at kæfte op om, at det bare er fordi de ikke får kommunikeret ordentligt, at vi 'glatnakker' til vælgere ikke har fattet dybden i politikernes store visdom, som vi almindelige dødelige ikke kan fatte en rygende fis af, fordi det er for 'klogt' til almindelige mennesker!
TAK for det i det mindste til EL's forhandlere og ledelse!

Lotte Lykke Jørgen Garp, jeg ved ikke om det har undgået din opmærksomhed, at EL's bagland- ledelsen er rygende uenige, ca 1/3 ønskede ikke dette forlig, så jeg synes ikke der er noget at takke for, hvem er det du vil takke- i ledelsen? Dem for- eller dem imod?

Jørgen Garp Lotte Lykke. Jeg forholder mig IKKE til indholdet, og mener man skulle have spillet mere hard core, som jeg også har givet udtryk for, hvor jeg kunne komme afsted med det!
Men jeg giver dem/ledelsen, at det da altid er noget, at de ikke som S-SF forsøger at sælge det som en sejr, som vi medlemmer bare ikke forstår visdommen i.
Og det er KUN det jeg takker for - også fordi man jo efterhånden må tage til takke med lidt i DK politik!

Allan Krautwald Jørgen Garp. Juryen er ude endnu, men ja det havde en vis signalværdi i den nuværende situation. Og det er da altid godt de ikke forsøger at over sælge det som en sejr....'

Jørgen Garp Allan Krautwald. Juryen er sådan set ikke ude, som jeg ser det, for det er jo en ren tilståelsessag, ikke! Ledelsen har allerede indrømmet for åben skærm, at det kun er smulerne fra de riges bord, de har sagt ja til, så spørgsmålet er kun om, det var godt nok til et ja under de givne parlamentariske forhold, og samtidig om de kunne have opnået mere ved en mere hårdkogt linie overfor regeringen. Det sidste er min holdning og dermed sådan set også, at der under de givne forhold kunne være opnået mere.
Men her er juryen ude, fordi det er en bedømmelse på afstand, fra bagsmækken og derfor med en del usikker naturligvis!

Mandag 12-11-12:
Lad os lige holde helt fast i hvad EL også har lagt navn til ved her at gengive mit indlæg til SF/Anne Baastrups jublen over FL: "Så lykkedes det!" :
Ja man kan jo lære at blive lykkelig for lidt i denne fremragende ( Holger K Nielsen) verden, og dermed håbe at alle andre er lige så gode til at fortrænge virkeligheden, som stadig hviler solidt på et grundlag af VKO's liberalistiske udbudsøkonomi, som en selv som vellønnet karriere MF'er og/eller minister nu med pension.
Udbudsøkonomien startet af Reagan og Thatcher og nu videreført af R med S-SF på slæb, og hvis hovedformål er, at få lønningerne presset ned i et samfund med en organiseret fagbevægelse, der ikke uden videre lader krisen slå igennem direkte på løn og arbejdsforhold, men hvor S-SF så straks står parat til at hjælpe kapitalen med det, den ikke selv kan klare umiddelbart - men kønt er det sågu ikke!

El har argumenteret for indgåelse af FL med regeringen med, at det giver et pusterum for de ledige OG fremgår det også for EL til at ...? Ja forhåbentlig til at få hold på sin egen politiske rolle under denne regering. Er dette seriøst ment, eller er det bare igen en dårlig undskyldning, som skal genbruges næste gang man tillader sig at blive overrasket over den parlamentariske virkelighed, Johanne Schmidt fremfører i dag.
Jeg sætter gerne en kasse bajere og en flaske snaps på højkant på, at hvis ikke EL een gang for alle for gjort op med venstrefløjens halehængspolitik til socialdemokraterne, oftest fremført med det efterhånden trættende ulven kommer synspunkt, ja men vi accepterer Løkkes økonomiske politik for at undgå en Løkkeregering(!), ja så ser vi en gentagelse af samme forløb til næste år, hvor EL's ledelse også bliver overrasket over et eller andet!

Onsdag 14-11-12:
Udover at Torben Lund åbenbart helt har opgivet at kritisere sit gamle parti S samt SF, og det kan man jo egentlig godt forstå, udfra at kritik fra venstre af preller af på den regering, som vand på en gås, medens alle tangenter er ude mod de borgerliges kritik, formidlet af Vestager og R, som den 'Trojansk hest' dette usympatiske parti er, så har manden jo langt hen af vejen 100% ret.
Men min holdning overrasker næppe mange, hvis man har læst min blog her!
Enhedslisten har svigtet de svagestepolitiken.dk
Partiet manglede mod og modenhed under forhandlingerne om finansloven.


Jeg forstår godt, der er et enormt behov i EL for at diskutere og lufte frustrationer omkring forløbet og tilslutningen til finanslov 2013, og om forløbet lever op til årsmødebeslutningen 2010 osv. Men jeg vil alligevel tillade mig at påstå, at det er præmisserne for diskussionen, der afgør dens forløb, og om der overhovedet er grund til at kritisere ledelsen og forhandlerne, medmindre det bare bliver noget utroværdigt personligt over læsten, jeg kunne have gjort det meget bedre selv!
Pointen er, at hvis præmisserne ikke diskuteres og eventuelt ændres – det vender jeg tilbage til – ja så er det i det store og hele komma retning i FL aftalen vi snakker om, efter min mening, og dermed en begrænset kritik af aftalen, det højest kan handle om, hvis man på den anden side skal vise dem, der står i midt i brændpunktet med en mildt sagt genstridig samarbejdspartner (regeringen), lidt respekt for deres indsats og besværligheder.
Det er som i andre sammenhænge, som de kritiserede liberalistiske økonomiske modeller regeringen anvender, at har man først accepteret de liberalistiske præmisser for modellerne – det var dem Lykketoft kritiserede tidligere i år (!) – ja så giver resten næsten sig selv, så bliver man trukket rundt ved næsen i den liberalistiske manege i al evighed, som det er tydeligst med Vestager og R, og det giver kun ros fra fantaster som CEPOS, LA & Co.
Det samme gælder i forbindelse med FL, uden sammenligning i øvrigt, accepterer man først præmissen om, at EL aldrig vil vælte en socialdemokratisk ledet regering, ja så ses det heraf let – som det hed i min barndoms matematik timer - at det hurtigt bliver EL’s ansvar at forhindre, at en sådan regering laver forlig med de borgerlige (læs VK). Med eller uden tilføjelse eller undskyldning om, at man har fejllæst den parlamentariske situation!
Den afgørende præmis for enhver evaluering af FL forløbet må derfor, efter min mening tage udgangspunkt i, at Frank Aaen tilsyneladende (ved en fejl?) går ud og nærmest udsteder en blanko check til regeringen om, at EL aldrig vil vælte den, indpakket i noget ’vås’ om ikke at ville gå VKO's ærinde. Det er at lægge sig politisk fladt ned og bede om at blive trampet på, som Corydon & co. så helt forudsigeligt også gjorde.
Dermed er ladeporten åben, og det bliver ikke den store overraskelse, at EL toppen ikke holdt fast i udsagnet om, at regeringen selv må vælge side, og så kombinerer det med en begrænset vilje til indrømmelser, i stedet for som nu og præcis som SF nærmest at sælge hele butikken af angst for, hvad regeringen nu kan finde på - jamen så lad den dog gå planken ud - i stedet for at venstrefløjen nu kommer til at gøre det - først SF og nu EL!
Hvis diskussionen efter FL ikke tager udgangspunkt i denne/disse præmisser, ja så kan og skal der kun rettes begrænset eller små indvendinger mod resultatet, forhandlerne og ledelsen, efter min mening.