tirsdag den 20. november 2012

Den egentlige opposition til 30'ernes gengangerer!

Fremragende Lars Trier Mogensen. Det er sågu snart sådan, at LTM (og Kristian Madsen) indtager samme rolle på det økonomiske område, som Thøger Seidenfaden indtog på det såkaldt værdipolitiske område i 00'erne, som den eneste og egentlige opposition til på den ene side VKO regeringens nationalistiske hysteri og nu på den anden side til S-SF-R regeringens neoliberalistisk økonomiske politik!
Her endnu et par 'festlige' indslag om tumpe regeringen:
http://politiken.dk/debat/profiler/kristianmadsen/ECE1915453/fjern-dog-haanden-fra-kogepladen-bjarne/
http://politiken.dk/debat/profiler/larstriermogensen/ECE1917634/tillidsreformen-var-ogsaa-kun-jelvedsk-satire/
Til de til det 'forbryderiske' politisk-økonomiske ignoranter idag fra LA over VKR til S-SF er der kun at tilføje, at i modsætning til deres liberalistiske økonomiske forfædre af fantaster fra 30'erne gælder, at de IKKE, som disse forfædre, kan undskylde sig med, at de ikke ved/vidste bedre, idet nutidens fantaster ved og/eller burde vide bedre.

http://politiken.dk/debat/profiler/larstriermogensen/ECE1816029/al-magt-til-de-venstre-orienterede/
Derfor gør LTM's artikel sig fortjent til at blive citeret i sin fulde længde her:
"Så længe S-R-SF ikke evner en ny økonomisk politik, vil de blå regere videre.
Der var engang, i en ikke så fjern fortid med dyrtidsregulering, flexicurity og efterløn, hvor alle danskere blev kaldt for socialdemokrater.
I dag er alle Venstre-orienterede: Efter valget, som Venstre formelt tabte, er partiets ideer blevet genoplivet som selve inspirationsgrundlaget for S-R-SF.
Det kan derfor undre, at så mange i ugens løb undrede sig over, at finansminister Bjarne Corydon (S) og nu tidligere erhvervsminister Ole Sohn (SF) reciterede Venstres program som deres egne drømmemål.
Corydon støtter lavere lønninger i SAS, og Sohn vil skære i den offentlige sektor.
Venstre, som i dag holder landsmøde i Herning, har vundet kampen om ideerne. Spørgsmålet er efterhånden kun, om S-R-SF-regeringen - der knap nok virker til at ønske genvalg - får lov til at føre de Venstre-orienterede ideer ud i livet, eller om Lars Løkkes skyggekabinet selv får æren. S-R-SF har endnu ikke et alternativ.
Forestillingen om, at dansk økonomi kan reddes ved at sænke lønnen til tysk niveau - lige så hurtigt som skattesatserne sænkes til svensk niveau - er blevet så udbredt på regeringskontorerne, at den tidligere DKP-formand Ole Sohn blot afslører en helt uantastet og banal købmandslogik, når han siger i Dagbladet Børsen: »Der ligger jo ikke folk på gaderne i Sverige og Tyskland og dør af sult«.
Ræsonnementet ligger i tråd med socialdemokraten Henrik Sass Larsens berømte udtalelse om, at »bistandsklienten i den anden ende af Køge bliver jo ikke fattigere af, at prisen på min bolig stiger«.
Den såkaldte venstrefløj tror tydeligvis ikke længere selv på ideen om, at en intelligent offentlig sektor kan være med til at løfte levestandarden for alle - ved at styrke den sociale mobilitet. Selv Enhedslisten accepterede i sidste weekend, at det offentlige forbrug næste år skal holdes fuldstændigt i ro; et historisk knæfald.
Defaitistiske alibier om hårde sparekrav fra EU, som både socialdemokrater og SF’ere selv afslørede som manipulation i oppositionstiden, er blevet en sølle undskyldning for at føre en passiv politik, der med stor sandsynlighed vil medføre netop faldende lønninger og en stigende arbejdsløshed her i Danmark.
Venstres ideer om lavere løn kan gennemføres uden politisk lederskab, for det kræver kun den form for panisk passivitet, som S-R-SF-regeringen udstiller lige nu
Op gennem 00’erne opnåede Dansk Folkeparti større realpolitisk indflydelse ved at stå uden for VK-regeringen, end Det Konservative Folkeparti gjorde inden for.
I dag er der opstået den bizarre situation, at Venstre reelt øver større indflydelse på det dansk samfund ved slet ikke at være en del af forhandlingerne på Christiansborg, fordi S-R-SF-regeringen af egen drift forsøger at gennemføre den politik, som Lars Løkke Rasmussen lancerede i sin korte tid i Statsministeriet.
Forsvar er det eneste angreb. Sådan synes S-R-SF-regeringens defensive taberlogik at være. Succeskriteriet for deres bedrøvelige nattevægterforvaltning er, at Danmark i videst muligt omfang skal forsøge at nærme os mainstream i de andre OECD-lande, så de hysteriske kællinger på finansmarkederne ikke hidses op.
Så længe bare renten kan holdes lav, synes alting godt. I hvert fald for boligejerne.
Alternativerne findes imidlertid. Heldigvis er det hverken en naturlov eller en himmelsk skæbne, at Danmark skal give fortabt og kapitulere over for det pres, som øget frihandel på tværs af grænser åbenlyst skaber.
Hvis det skal give mening med en centrum-venstre-regering, som mere og andet end en grå forvaltning af borgerlig politik, må partierne bag S-R-SF-regeringen til at genopdage og dyrke styrkerne ved den skandinaviske model; den nordiske exceptionalisme.
I en globaliseret økonomi, hvor kapital og job flyder frit, må de nordiske lande til i langt højere grad at satse på at kopisikre og udvikle vores enestående velfærdsmodel frem for blot at efterligne de lande, som hidtil har klaret sig dårligere end os.
I samme øjeblik de socialdemokratiskledede regeringer i Norden mister troen på, at fælles investeringer kan frigøre, kvalificere og myndiggøre den enkelte borger, vil vores samfund ikke alene blive fattigere, men socialdemokratierne vil også miste appellen til vælgerne og dermed muligheden for at gøre en forskel.
Og dét er præcis, hvad der er ved at ske.
Første erkendelse er at forstå, at Venstres idé om lavere lønninger, som tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har angivet til et fald på mindst 15 procent, slet ikke er en politisk idé: Venstres program er et laissez faire-scenario, hvor politikerne strækker våben, beder om godt vejr og lader markedet råde.
Venstres program kan gennemføres uden politisk lederskab, for det kræver kun den form for panisk passivitet, som S-R-SF-regeringen udstiller lige nu.
Uden et nyt og venstreorienteret alternativ med vilje til at satse på offentlige investeringer, der opkvalificerer bundniveauet og øger efterspørgslen på arbejdskraft, er der kun Venstres desillusion tilbage."
LÆS OGSÅ Højrefløjen er pjattet med den nye Sohn
 se også: http://www.garps-verden.com/2011/10/advarsel-den-liberalistiske-ideologi-10.html

Så fik Henrik Herløv Lund med finansloven og efterfølgende Venstre/Løkkes nye, gamle liberalistiske højresving ret, før han selv troede det, tror jeg, i sin spådom om, at regeringens kurs med et følgende "svækket S og SF og dermed en svækket venstrefløj kan bane vej for et endnu mere frontalt angreb på velfærdsstaten.
De neoliberalistiske kræfter i den borgerlige blok vil øjne morgenluft og givet udnytte situationen til et omfattende og frontalt angreb på velfærdsordningerne, som kan blive udsat for massivt tilbagerulning og afvikling til bedste for omfattende skattelettelser.
Minimalstaten kan blive sat på dagsordenen med flad skat, omfattende brugerbetaling, målretning af offentlige ydelser til kun de allersvageste, massive nedskæringer på øvrige velfærdsydelser."
Så hvad nu?
https://www.facebook.com/notes/henrik-herl%C3%B8v-lund/s-og-sf-p%C3%A5-katastrofekurs-socialdemokraterne-ned-p%C3%A5-historisk-lav-v%C3%A6lgertislutni/10150568277205493?notif_t=note_reply
se også: http://www.garps-verden.com/2012/03/om-at-vlte-en-s-ledet-regering.html
OG her et nyt scoop fra LTM:
http://politiken.dk/debat/profiler/larstriermogensen/ECE1822612/tynde-modeller-skaber-politisk-anoreksi/#.ULMt0wDUjkE.facebook








Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.