torsdag den 15. november 2012

Ekstremisternes vagtparade!

Er der noget mere latterligt end de her venstreorienterede, der pludselig ender lige så langt ude til højre, som de før var til venstre, og hvor den eneste konstant er deres tendens til ekstremistiske sort, hvide holdninger?
Ja det er der faktisk, det er folk, igen især venstreorienterede, der en stor del af deres liv fornægter væsentlige dele af virkeligheden, ja nærmest helt fortrænger den, som noget man ikke VIL se, ikke VIL erkende, og som dermed kommer til at leve nede i underbevidsthedens dunkle mørke.
Og så pludselig i en moden alder indser disse mennesker hov, hov minsandten, der er noget om den snak andre altid har påstået virkeligheden består af:
Som tidligere VS'ere som Anne Grethe Holmsgård der pludselig opdager, at det IKKE kun er den udenomsparlamentariske politik, der har betydning, men at parlamentet skam også er af politisk afgørende betydning, samtidig med hun indtræder i SF, for derefter vupti at ende ovre i, at al magt ligger i samme parlament og nærmest er det eneste saliggørende.
Og nu som tidligere DKP formand, nu også SF’er og såmænd tidligere erhvervsminister Ole Sohn, der har brugt det meste af sit liv på at fornægte forhold som betydningen af løn og offentligt underskud som en del af den kapitalistiske konkurrenceevne. De kunne bare hoste op med gysserne kunne de, arbejdsgiverne.
For så nu, med ministertitel i baglommen, pludselig at opdage, at der er noget der hedder konkurrenceevne, og at løn og offentlige underskud betyder noget for samme konkurrenceevne. Og så vupti – igen ligesom sin SF partifælle – så betyder løn og offentlige ydelser ALT for, ja er nærmest lig med konkurrenceevnen, hvorefter Sohn erklærer sige enig med Klaus Hjorth, CEPOS og LA og formodentlig men usikkert overtrumfer Vestager og R med krav om lønnedgang bredt på 15-20% og dramatiske offentlige nedskæringer.
Nå ja, men egentlig er det jo bare ovennævnte tendens til ekstremisme, der her dukker op fra underbevidsthedens mørke nu i forkrøblet form, som det altid sker når dele af en ubehagelig virkelighed (alt for) længe fortrænges, og som nu materialiserer sig som den nye ekstremisme hos de pågældende tidligere såkaldt venstreorienterede folk – hvor Den Korte Avis’ ejere Ralf Pittelkow og Karen Jespersen vel selv udgør prototypen herpå, nu derfor også med ros til det nye medlem af flokken, sig navnet: Ole Sohn.


Ét ord er farligt for Lars Løkke | Den Korte Avis
Lars Løkke følger nu op på Claus Hjort Frederiksens udtalelser om lavere løn og lavere skat. Løkke formulerer sig dog mere forsigtigt, fordi ha

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.