tirsdag den 19. februar 2013

Fortløbende analyse af Venstrefløjen og S(R)

I forbindelse med debatten om EU finansskatten er der begyndt rumlerier i SF’s bagland om, at SF snarest bør træde ud af regeringen.
Det lyder jo umiddelbart som en fornuftig aktion, men den bør alligevel overvejes, hvis ikke det ligger helt klart, hvad partiet vil bruge en sådan udtræden til.
Hvis det kun bliver et spørgsmål om, at sidde i regeringen og blive kørt over af SR damptromlen eller at stå udenfor regeringen og som EL blive kørt over af samme SR damptromle, ja så kan det stort set komme ud på et.
Hvis ikke en udtræden kombineres med et strategisk opgør på Venstrefløjen med SR alliancen, så er det en ligegyldig markering uden reel politisk substans - at SF udtræder af regeringen.
Det betyder selvfølgelig også et reelt opgør i både SF og EL med den overfladiske antagelse, at fordi man er enig med R om udlændinge-, miljø-, uddannelsespolitik mv., at så er der basis for et regeringssamarbejde med eller status som parlamentarisk rygdækning for en SR regering eller en S mindretalsregering baseret på R.
Denne overfladiske antagelse overser helt den fundamentale forskel i økonomisk politik, som afspejler sig direkte i de nævnte andre politikområder, så den enighed der er på disse områder reelt og stort set ophæves af uenigheden om den økonomiske politik.
Både den nuværende såkaldte SU-reform samt fjernelsen af starthjælp mv. (som især havde betydning for udlændinge) ved regeringens start, hvorefter angrebet på de samme udlændinge samt andre danske kontanthjælpsmodtagere umiddelbart efter satte ind, viser dette med al tydelighed.
Og skulle det ikke være nok, kan enhver overbevise sig om det samme, når det gælder miljø- og klimapolitik, hvor klimabløde offentlige tiltag og investeringer tilsidesættes for privatproduktion af…(?) ja formodentlig fladskærme, rejser, biler, samtalekøkkener ’and you name it’. Det samme gælder de grønne investeringsplaner, som fremført af SF (ved Ole Sohn!) i valgkampen og siden af EL sidste sommer, der efterfølgende erstattes af borgerlige rammebetingelser for erhvervslivet.
Må jeg i øvrigt anbefale Ove Kaj Pedersens bog 'Konkurrencestaten', hvis man vil se en god, konkretiseret men legitimerende gennemgang af den udbudsøkonomiske (nyliberalistiske) politik den nuværende regering ukritisk fører, den er tæt på at være som kalkeret af fra bogen!
Pointen er IKKE at tildele R alt ansvar for dette, som det udføres nu, er ansvaret den samlede S-SF-R regerings, uafhængigt af med hvilken lyst man deltager i festlighederne. Man kan heller ikke i regeringssammenhæng være ’halvt gravid’!
Pointen er derimod, at S i en parlamentarisk sammenhæng med R er hovedproblemet, som især SF men også EL helt har undervurderet. Dette problem, som altid har været til stede for venstrefløjen (se:http://www.garps-verden.com/1996/10/bestiltoplg-til-hb-mdet-26-2710-96-om.html) er blevet voldsomt forstærket af den ændring som partiet R har gennemgået de sidste 30-40år, (se: http://www.garps-verden.com/2012/03/kritisk-sammenfatning-af-sfs-samarbejde.html) kombineret med den voldsomme svækkelse i arbejderklassens betingelser og styrke, som den nyliberalistiske damptromle i samme tidsrum, dvs. siden 80'erne, har forårsaget, og hvor R klart har valgt at støtte denne udvikling ideologisk og politisk.
http://www.garps-verden.com/2011/10/advarsel-den-liberalistiske-ideologi-10.html
Dernæst er det nødvendigt, at Venstrefløjen foretager et historisk opgør med forståelsen af socialdemokraterne. Den svækkelse af socialdemokraterne og deres traditionelle keynesiansk inspirerede økonomiske politik, som har været en kendsgerning siden 1980’erne i DK og internationalt har medført en kraftig højredrejning hos socialdemokraterne af deres økonomiske politik til nu at være forskellige varianter over en stadig tydeligere neoliberalistisk økonomisk politik, eksemplarisk tydelig med den nuværende S-SF-R regering.
Den norske vestrefløjs fagforeningsrådgiver og forfatter Asbjørn Wahl formulerede resultatet heraf således for nylig i et foredrag arrangeret af Transform Danmark (en dansk afdeling af det europæiske Transform Europe), ”Venstrefløjen i regering”:
”De tradisjonelle sosialdemokratiske partiene kan ikke lenger sies å tilhøre venstresiden. (Men) Historien, tradisjoner og sosial basis skiller dem fra andre pro-kapitalistiske partier.”
Det sidste udsagn minder imidlertid om det, man bruger om ens gamle bil: ’Den kører nu kun på renommeet!’
Så meget mere som udsagnet om, at den sociale basis skulle adskille socialdemokrater fra andre pro-kapitalistiske partier, bliver mere og mere ude af trit med virkeligheden, læs: den måde arbejderklassen stemmer på. Dette gælder også selvom den organiserede men stærkt svækkede fagbevægelse ’under stigende protest’ stadig støtter socialdemokraterne.
Asbjørn Wahl: ”Å gjennomføre en venstreradikal politikk i en slik situasjon vil kreve sosiale bevegelser med en enorm styrke utenfor parlamentet. Dette har ikke vært tilfelle de siste 20-30 årene – snarere har de vært på defensiven. Strategien ”med en fot i regjering og den
andre utenfor” (PCF) har mislyktes.”
Det giver således ingen mening som kredse i EL at mane den gamle strategi frem om at kompensere for eller basere sin parlamentariske politik på forventning om eller satsning på mobilisering udenomsparlamentarisk, denne mulighed er lige så svækket som den parlamentariske front, de supplerer således desværre hinanden.
Venstrefløjens arbejde parlamentarisk og udenomsparlamentarisk i Vesteuropa har historisk stort set altid redet på ryggen af den socialdemokratiske arbejderbevægelses to (tidligere tre) strengede model om Socialdemokrati og Fagbevægelse, som en korrigerende ’lillebror’, hvis hele politik har hvilet på denne dobbeltstrategi, men modsat socialdemokraterne med det indbyggede dogme fra 70'erne (især søsat af VS og tildels videreført af EL), at det så og sige var 'finere' mere revolutionært osv. at arbejde udenomsparlamentarisk end parlamentarisk, dog uden nogen videre overbevisende argumentation bag udover en påstand om, at staten var/er kapitalistisk, som om samfundet udenom ikke var/er det! Samme misforståelse har været en del af modstanden mod EU, at EU var 'storkapitalens' værk, igen som om denne ikke var bestemmende i DK ligeså, eller....?
Det har samtidig ligget bag og mere eller mindre fastholdt EL i denne misforståelse, i dette dogme, som SF gjorde op med eller rettere nyformulerede allerede i 80'erne, at man skulle fortsætte med at følge Preben Vilhelms og VS gamle letkøbte konsekvens af den udenomsparlamentariske politiks forrang, at man i folketinget 'gik imod den mindste forringelse og ind for den mindste forbedering' for arbejderklassen.
Det medførte selvfølgelig, at man pålagde sig selv en meget begrænset indflydelse i folketinget, da den meste lovgivning mv. selvklart ville indeholde både forbedringer og forringelser, i det mindste så længe man ikke som parti alene havde 90 mandater, og med Venstrefløjens vanlige evne til politisk spredning, ja så formodentlig selv herefter!
Ideen bag den udenomsparlamentariske politiks forrang i Dannevang havde imidlertid den pointe, at Venstrefløjen skulle bæres ind i parlamentet af folkelige bevægelser med fagbevægelsen i spidsen, og være disses talerør, hvilket dog stadig ikke forklarer, hvorfor den magt man derved fik ikke skulle bruges optimalt men følge den mindste fællesnævners logik!
Fortsættes løbende.............eller som i den gamle Soap serie,"Er De forvirret, så følge med i næste afsnit!"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.