mandag den 18. marts 2013

Endnu en historisk tragedie?

Et berømt Marx citat er, at historien gentager sig selv »den ene gang som tragedie, den anden gang som farce«. Den gentagelse vi ser konturerne af i dag, ser desværre ikke ud til at blive en farce, men der er derimod, flere og flere tegn på at gentagelsen bliver endnu en tragedie.
På samme måde som det ikke kan siges, at tragedien fra millioners død i 1.verdenskrigs skyttegrave blev gentaget af 2.verdenskrigs Holocaust, Gulag og atomkrig som en farce, eller for den sags skyld den efterfølgende Kolde krig med millioner af døde i stedfortræderkrigene fra Vietnam til El Salvador i den 3.verden, så står vi næppe heller nu overfor en gentagelse som farce, men derimod overfor sammenbrud, som meget vel kan få 1. og 2. verdenskrig og Kold krig tilsammen til at tage sig ud som farcen i forhold til et forudsigeligt samfundsmæssigt og klimatisk sammenbrud på verdensplan indenfor de allernærmeste årtier.
Alle disse tragedier har imidlertid ét fælles grundlag om end i forskellige udformninger: Det kapitalistiske system, hvis genese er mest prægnant beskrevet og analyseret af Karl Marx tilbage i 1800 tallet, og hvis grundstruktur er uantastet i dag. 
Første tragedie var således resultatet af det markeds kapitalistiske systems overlevelses strategi som ekspansion i form af kolonialisme og imperialisme på verdensplan i kampen om råstoffer til produktionen og politisk nationalistisk verdens herredømme, overstyret af den nationalistiske konkurrence på europæisk plan. 
Resultatet blev en forskydning af magtbalancen fra Europa til USA og det nyetablerede statskapitalistiske Sovjetunionen. Sidstnævnte var udtryk for en nationalistisk kapitalisme, som antog en særlig form til skabelse af den såkaldt oprindelig akkumulation (Marx) samt beskyttelse mod verdensmarkedet og dets ulige bytte/konkurrence, som stats-kapitalisme og centralistisk kapitalistisk såkaldt planøkonomi, med kommunist partiet som den nye herskende klasse for kapitalakkumulationen. Den samme udvikling sker forskudt og med en lidt anden udvikling og et noget andet resultat i Kommunistkina fra 1949.
Hvor det stats-kapitalistiske Sovjet imperium brød sammen i 90'erne og blev erstattet af en rendyrket og følgelig ineffektiv og råstofproducerende røver- og mafiakapitalisme, først i liberalistisk form derefter tilbage i mere statskapitalistiske gevandter under Putin, så ser den kinesiske stats-kapitalisme med sin kombination af kapitalistisk plan- og markedsøkonomi ud til med en langt større effektivitet, at kunne levere varerne til sin kæmpebefolkning og samtidig være en værdig kapitalistisk konkurrent til USA og EU, den europæiske kapitalistiske sammenslutning, som et resultat af og forsøg på opgør med de omtalte verdenskriges kapitalistiske ragnarok indpakket i og udviklet som 'nationalistisk vanvid'.
Den nævnte mafiakapitalisme hos Sovjet imperiets efterfølger er også af varierende grad en integreret del af kapitalismen i den såkaldte vestlige verden, med såvel den italienske stat som civilsamfund i førertrøjen, men med stigende betydning i EU og med permanent historisk tilstedeværelse i USA siden 1920'erne, hvor dens afgørende funktion for overklassen, ligesom i Italien, var dens aktive deltagelse i nedkæmpningen af den gryende stærke amerikanske fagbevægelse som arbejderklassens organisation. 
Afgørende for den historiske svækkelse af den amerikanske arbejder- og fagbevægelse, som hverken Roosevelts 'New Deal' eller Johnsons 'The Great Society' afgørende har ændret på, var kombinationen af mafiakapitalisme og det hvide fascistisk, racistiske småborgerskab senere i kombination med dele af arbejderklassen.
Disse klasser af småborgerskab, hvis andel i og accept af såvel folkemordet på Amerikas oprindelige indianerbefolkning samt slaveriet og dets efterfølgende apartheid tilstande i hele eller dele af USA helt frem til 1960'erne, dannede vedvarende skel bredt i befolkningen og svækkede arbejderklassen massivt, hvilket blev udnyttet af den kapitalistiske overklasse efter devisen 'del og hersk', og hvor mafiakapitalen gjorde det beskidte arbejde sammen med statens/staternes racistiske politi og para militære styrker samt de 'hemmelige tjenester' som FBI mv..
Denne mafiakapitalisme erstatter i dagens samfund i kombination med den internationaliserede monopol- og finanskapital, samtidig den nationalistiske kapital og de nu hedengangne feudale og prækapitalistiske samfundsmæssige levn, der tidligere, især op til 1.verdenskrig, men også i mellemkrigstriden kunne forene sig med og udnytte de facistiske folkelige bevægelser, som var en væsentlig del af de kapitalistiske krisers manifeste og tilsyneladende gentagne politisk historiske udtryk. 
Den folkelige massebevægelse bag facismen og nazismen udgjordes i forrige århundrede især af småborgerskabet af selvstændige i by og på land, af mellemlag af lønmodtagere og dele af arbejderklassen, der i forening med det nationalkapitalistiske borgerskab og quasifeudale levn forenedes og skabte den europæiske fascisme i det meste af Europa, og som uden partnerskabet med USA og især Sovjet havde betydet den visse død for den dominerende og moderne liberal-demokratiske kapitalisme. 
Det folkelige grundlag for den sovjetiske udgave af fascisme i form af stalinisme udgjordes derimod, som senere den Maoistiske pendant i Kina, af tilbagestående og forkuede (feudal)bønder, der fik en ny zar i 'lille far' Stalin, samt en (relativ lille) arbejderklasse, der blev holdt i ideologisk og totalitær spændetrøje af den stalinistiske overklasse af partielite og apperatniks med et hav af terroristiske statslige- og partitjenester, og hvor bl.a. småborgerskabet af kulakbønder blev ofre.  
I dagens Europa og USA dannes den potentielle folkelige baggrund for moderne fascistiske folkebevægelser af resterne af fortidens småborgerskab kombineret med nutidens småborgerskab, de indeklemte mellemlag af lønmodtagere, og dele af arbejderklassen.
Her overfor er det afgørende at gøre opmærksom på, at den demokratisk liberale kapitalismes folkelige grundlag, for kompromisser med det kapitalistiske borgerskab og dets allierede i småborgerskab og middelklasse, er og forbliver den organiserede arbejderklasse med fagbevægelsen i centrum, ofte i alliance med liberalt borgerlige og intellektuelle lag og småborgerlige (bonde)klasser og grupperinger - dvs. de sociale og klassemæssige efterkommere af de egentlige bærere af de borgerlige europæiske og amerikanske revolutioner fra den Engelske i 1600 tallet til de amerikanske og franske revolutioner i slutningen af det 1700 tallet og deres opgør med feudalisme, absolutisme/enevælde og feudaladel.
Fortsættelse følger!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.