mandag den 15. april 2013

I dybeste undren - på Information!

http://www.information.dk/457360#comment-697387
I dybeste undren, ja på Information, fordi avisen har skabt eller accepteret myten om, at: "Tyskerne har da om nogen forholdt sig kritisk reflekteret til deres nære fortid."
En myte der er direkte vildledende, hvis den ikke straks suppleres med et, ’efter at det var stort set gratis at gøre det’, dvs. da nazisterne og deres medløbere enten var døde eller oldinge!
Det vil sige de titusinder af 'nazisvin' der efterfølgende befolkede hele det tyske retssystem, embedsstand, efterretningstjenester, militær mm. samt alle dem, det ved alle ’disse’ gode nazi venners hjælp lykkedes at unddrage sig retsforfølgelse ved at flygte til deres fascistisk politiske venner i Sydamerika og andre steder, hvor vel kun en enkelt Eichmann blev stillet til regnskab og betalte den rimelige pris, men af jøderne/Israelerne ikke tyskerne eller USA mv.!
Denne hjælpsomme flugt, diskret ignoreret af såvel tyskere som de sejrende magter, der i øvrigt også havde set den anden vej og intet gjort mens røgen steg op fra krematorium ovnene, der nu også alt for sent fremdrages i al sin vælde, hvor de ansvarlige igen er døde eller oldinge. Ligesom Wiener pfilharmonikernes nazisympatier, og de samme fra Berlin med Karajan i spidsen.
Eller det store flertal af den tyske værnemagt og den tyske befolkning, der vidste alt og/eller massivt deltog i 'festlighederne', som det også sådan cirka 50 år efter nu står lysende klart.

Det var således ikke nogen tilfældighed, at terrororganisationer som 'Rote Arme fraktion' mv. opstod i Tyskland i 60’erne - og med tilsvarende pendant i det efter fascistiske Italien, der, som Østrig, slet ikke har fået gjort op med deres infame fortid, bortset fra velfortjent og berettiget, at få klynget føreren dér med kæreste op i det nærmeste træ med hovedet nedad.
Den 'røde terrorløsning' var vanvittig, men såmænd en ikke overraskende reaktion på og mod en forældregeneration befolket med rigtige og stadigt levende og fungerende gamle nazister med tanker og handlinger præsent, men skjult og fortrængt i ’Den kolde krig’ og det tyske økonomiske mirakel, hvor strækmarchen ikke af lyst men af nød var erstattet med pendanten i form af det industrielle kapitalistiske samlebånds tyranni!
Eller at senest de nynazistiske seriemord på muslimer og andet 'jødisk' lignende godtfolk forblev uopklaret, indtil skiderikkerne heldigvis sørgede for at tage livet af sig selv, beklageligvis med en enkelt undtagelse, mens de såkaldt ’kritisk reflekterende’ tyske myndigheder og sikkerhedstjenester bekvemt og vel nærmest som en betinget rygmarvsrefleks igen så den anden vej, mod ja de myrdedes familier på ægte gammel og velbekendt tysk racistisk maner!
Og derfor er dette litterære overgreb forkasteligt, men såmænd ikke noget at falde i svime over, den tyske (for)historie taget i betragtning!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Alle registrerede brugere kan kommentere på denne Blog. Dog gælder:
Tonen må gerne være rå men hjertelig, men skal være pakket ind i argumenter!
Personlige angreb sagen uvedkommende og lignende fjernes uden videre. Ligeledes politiske idiosynkrasier, som ikke relaterer sig til emnet.